Første version 03. juni 2018
Sidste ændring 06. juni 2018



Dokumenter om slægten Villadsen i Iowa og Minneapolis.

Stillet til raadighed af Holger Ejby Villadsen 2018.

Familieoversigt (grøn nævnt i dokumenterrne, brevene):
Villads Simonsen og Nielsine Johannesdatter Ejbye havde følgende børn her nævnt:
John Wilson (Johannes Eybye Villadsen) *1840 Skjern †1913 Ogden Iowa.
Gift med Octavia Camilla Petersen *1841 Kideris mølle, Rind †1922 Ogden.
Ane Thomasine Cathrine Villadsen (aka Anne Wilson) *1868 i Skjern †1939 Ogden.
Gift 1. 1892 i Boone County i Iowa med Jacob Zea Stevens *1870 Boone County †1901 Boone County.
Gift 2. 1903 i Boone County med redaktør af The Ogden Reporter Carl Lund *1872 Kbh. †1947 Boone County.
Villads *1869 Skjern †2 år gammel.
8 flere børn, alle døde små.
Mary Christensen (Maren Villadsen) *1843 Nørgaard, Skjern †1920 Minneapolis, Minnesota.
Gift 1865 i Borris med Mikkel Christensen *1840 Debbelmose i Borris †1912 Minneapolis.
Peter Christianson *1872 Grønborg, Borris † Minneapolis, hestehandler i Minneapolis..
William (Villads) Christianson *1868 Nørre Grene, Hoven sogn †1959 Cedar Rapids, Iowa..
John (Johannes) Christianson *1881 Stier Mose, Borris †1970 Fairview Hospital, Minneapolis.
Rikke (Christiane) Christianson *1874 Grønborg, Borris †1898 Minneapolis
Arthur (Otto) Christianson *1883 Stier Mose, Borris †1960 Miami, Florida.
Simon Villadsen *1849 Nørgaard, Skjern †1915+ USA levede i South Dakota.
(Claus) Nicolai Villadsen *1854 Præstegaarden, Borris †1937 Kirkeby, Borris
Gift 1876 i Dejbjerg med Petrea Eskesen *1856 Alkjærsig, Dejbjerg †1937 Kirkeby
Sine Villadsen.
Marie Villadsen.

INDHOLD:
01. 1893.05.22 Brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen i Borris.
02. 1894.01.08 Brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen i Sønder Omme Kro.
03 1894cc Brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen.
04. 28. dec. 1897 Brev fra Maren Villadsen til bror Nicolai Villadsen.
05. 28. feb. 1901? Brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen.
06. 25. dec. 1902 Brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen.
07. 1904c John Wilson sælger sin Feed Store til Alex Fyfe.
08. 30. maj 1906 Brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen.
09. 24. Juni 1910 brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror John Wilson sendt videre til Nicolai Villadsen.
10. 30. aug. 1910 Brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen.
11. 15. nov. 1911 Brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen.
12. 12. Juni 1913 Obituary John Wilson i Boone County Democrat
13. 14. juni 1913 brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen.
14. 1914 Carl Lund i bogen History of Boone County Iowa af Lenox Aster.
15. 14. dec. 1922 Obituary Mrs John Wilson (Octavia Wilson) i Boone County Democrat
16. 14. dec. 1922 Obituary Octavia Wilson i Ogden Reporter.
17. Paul Benedict Christensen's Memoirs

Sproglig stil:
Skribenterne her er udvandret fra Danmark til Amerika. Johannes Villadsen (John Wilson) som 32 årig og søstern Maren Villadsen (Mary Christianson) som 42 årig. Selv efter mange år i Amerika er deres dansk godt.
Men der indsniger sig små ændringer i ordvalg og syntax i deres amerikanske dansk overfor dansk dansk.

På amerikansk dansk lever (live) folk et sted.
På dansk dansk bor folk et sted.
Dette ses mange gange i brevene.

Maren: Min (jysk) helbred er ikke meget god.
Engelsk: My health is not very good.

John: Nu er det værd 120 dollar (120 dollar værd på dansk dansk).
Engelsk: Now it is worth 120 dollar.

John: For 30 aar tilbage (dansk dansk: For 30 år siden) fik de landet her for 10 til 25 dollar pr acre.
Engelsk: 30 years ago they got the land for 10 to 25 dollars pr acre.

John: Vi har ogsaa telefon her og kan tale med hverandre (jysk).

Maren: naar hun kom, hun kunde (kunne hun) se, han var forandret.
Engelsk: when she came, she could see he was changed.



01. 22. maj 1893 Brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen i Borris
Takker for billeder af Claus' piger. Søster Marens søn Willads (William) tjener nær ved Ogden. John har fået 500 kr af arven 1.500 kr efter moderen Nielsine Eybyes død i marts 1693 og vil meget bestemt have resten. Nævner at han har levet 16 år i Ogden. Hilsen fra kone Octavia og datter.

Kjære Broder med Familie.
Jeg modtog i Dag dit kjære Brev og dine smaa Pigers Portræt, som er os kjærkommen. De seer rigtig godt ud og jeg ser, at du er lidt bedre. Det er jo haardt for dig, at du har været syg saa længe. Jeg beder dig at takke Chr. Rahbeck for hans Brev. Jeg skal nok svare ham igjen. Simon og Maren har det godt. Nylig haft brev fra dem. Willads (William Christensen, søsteren Marens ældste søn) er en pæn Karl, han tjener tæt herved. Vi er jo 7 Søskendebørn i Amerika og lever her tæt ved hverandre og har det alle meget godt.
Ja, nu er vor gamle Moder jo død og vi bliver snart gamle. Jeg har flere breve fra Hende, at min Arv var 1500 Kroner, som stod i den Hus, som Mikkel og Maren levede i, før de rejste til Amerika. 500 Kroner har jeg modtaget og vil nu give Afkald paa, og 1000 Kroner staar nu til Rest og som jeg haaber vil blive mig tilsendt snarest mulig uden nogen Besvær. Hvad hendes Indboe angaar, da er jeg meget fornøjet med, at hun har givet det til dig, men de 1000 Kroner maa jeg have, da jeg har det sort paa hvidt at jeg har den Sum tilgode i Arv efter min afdøde Fader og Moder. Jeg er anset her for en oprigtig og ordentlig Mand. Har levet her i 16 aar. Jeg begjærer ingenting uden min Ret, og den vil jeg have, om det staar til at faa.
Nu vil du nok være saa god og skrive mig til snarest mulig, saa jeg ved hvad jeg har at gjøre, og underrette mig om Arven, det bedste du ved.
Octavia og Anna beder mig hilse din Kone og Børn og alle som kjender dem, og mange Hilsener fra din Broder til Eder alle derhjemme enhver især.

din Broder John Wilson


02. 8. januar 1894 Brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen i Sønder Omme kro.
John har hørt et Claus er flyttet til Sønder Omme kro. Søster Maren er i Minneapolis. Så kommer arven igen som nævnt i første brev, hans mor har lovet ham 1.500 kr i arv, fået har han 500, hvor er de blevet af. Han skriver hårdt om han skal bedrages og om moderen har skrevet løgn. Men siger så dog at han vil være tilfreds med det halve af resten nemlig i stedet for 1.000 så dog 500, så vil han give afkald. Claus har skrevet til ham, at han få de penge af Christen David, i hvis hus brevet fra moderen var skrevet om pengene, og Mikkel. Pengene stod i det hus Mikkel og Maren boede i før de rejste til Amerika. Så broderen Claus er ikke den, som har de penge der stod i huset, men John holder ham ansvarlig, hvilket ser ud til at være forkert.

Jeg vil idag skrive et par ord til dig og ønske dig med Familie en glædelig Juul samt Nytaar. Jeg har hørt for længe siden, at du er flyttet til Sønder Omme Kro. Til Lykke med Handelen. Vi er raske og har det udmærket godt. Vi haaber at høre det samme fra Eder igjen. Lille John Eiby er jo hjemme i besøg for Tiden. Han kan nok fortælle hvordan vi har det. Søster Maren er i Minneapolis og har det ret godt. Mikkel har samlet en lille kapital paa 600 Dollars. De lever ikke sammen.
Simon skrev til mig sidste Vinter om (?). Siden har jeg ikke hørt fra ham. John kan nok fortælle dig hans forretning, om han vil. Chresten er her i vinter. Wille (Villads eller William, Marens ældste søn) er i Minneapolis hos hans Moder i Besøg. Han kommer igjen til Foraar. Nu vil jeg skrive lidt om min Arv igjen. Jeg har et Brev fra Moder, hvori hun skrev: du har 1500 kroner Hjemme. Det er din Arv. Dem skal du faa efter min Død. Saadan stod det i mine Papirer. Det var skrevet i Chr. Davids Huus. Det vil han gøre Ed paa, og 500 Kroner har jeg modtaget. Hvorfor har Moder skrevet Løgn til mig. Er hun en Løgner, det tror jeg ikke. Hvor er de 1000 Kroner bleven af? Hun fik jo Aftægt, som var tilstrækkelig at leve af. Jeg har et Brev fra dig selv som du siger til mig kan du faa dem Penge af Chr. David og Mikkel, kan vi ordne det, naar du faar Resten af din Arv.
Simon og Maren og Maries dreng (den afdøde søster Maries søn) har faaet Eders, men jeg skal Bedrages.
Send mig 500 Kroner mere og jeg vil give Afkald for Evig efter vore Love her.
(Resten af brevet mangler)



03. 1894cc Brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen.
Udateret, men manden Mikkel og hende flyttede 1894 fra hverandre og hun har i brevet fået hans adresse, men 1894 er alligevel usikkert.
Der er tale om nogen af Claus' døtre gerne vil til Amerika og Claus skal lade dem rejse, hun vil tage sig af dem. Hun og Mikkel er flyttet fra hverandre, da de ikke kan forliges, hun antyder dette går langt tilbage til tiden i Borris.

Kjære broder og Petrea.
I skal ikke være bange for at lade eders piger rejse herover. De vil faa det godt her, og jeg vil sørge godt for dem - ligesaa godt, som var jeg deres egen moder. Lad dem reise i Guds navn, og naar de saa kommer lykkelig og vel hertil, saa vil de ikke fortryde det. Det er godt for unge folk at komme ud i Verden og se sig om. Jeg veed ikke hvad lykke de maaske kan have her og maa...
(dele af brevet mangler)
...for flere af Eders børn... ...er paapassende og... ...godt de kan tjene... ...en gode folk... ...hjemme... ...sørge... ...raske...
(nederste del af brevsiden mangler)
...og de vil skrive mange dejlige breve hjem til Eder.
Mikkels adresse har jeg faaet at vide. Den er No. 729. 3die St. South Minneapolis - Vi lever ikke tilsammen paa grund af, at vi aldrig kunne komme overens. Det ved I nok derhjemmefra, og saa besluttede vi at passe hver sig selv - og jeg tog dem smaa børn og har ene sørget for deres opdragelse, og det har kostet mange penge, men jeg har haft en god lykke, og det maa jeg takke Gud for. Han gav mig helbred og jeg kunne arbejde og det har jeg gjort og været paapassende. Nu være I hilset... ...mange tusinde... ...Eders søster M... ...No. 727 Vasi... Minnea... North... (nederste del mangler)



04. 28. dec. 1897 Brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen.
Hun ville gerne komme hjem at dø, men tænker ikke at det sker. Hun skriver om fjerde juledag, hvilket man kaldte det på landet, og siger:

... herovre er alt ugudelig og daarlig.

Dette er en stærk kontrast til broderen John Wilson, der fandt at Amerika var et skønt og lykkeligt land. Maren er 54 og syg, lever ikke længe, har et beværtningshus (boarding house, slags månedshotel) med mad ikke alkoholiske drikkevarer. Hun har tjent mange penge før men mener det er forbi. Sønnen Christen er død 27 år. Hun gør rede for syv af hendes børn. Hun har hørt at broderen Claus er flyttet fra det gamle hjem i Sønderby i Borris, hvor hun var født.

Det er nu meget længe siden jeg har skrevet et brev til dig. Saa faldet det mig i tanker at tage pennen og tilmælde dig nogle linier. Du maa tro min kære broder, at jeg tænker meget ofte paa Eder derhjemme, baade slægt og venner, og jeg ville ønske af min hjertens grund, at jeg kunne komme hjem og dø, men det kan vel ikke skee. Jeg tænker især saa meget paa Eder derhjemme i denne glade juletiid. I dag er det fjerde juledag, herovre er alt ugudelig og daarlig.
Jeg vil nu lade dig vide hvordan jeg har det. I vinter er mit helbred meget daarligt. Jeg er meget tit syg og maa ligge i sengen flere dage. Maaske min tid ikke bliver ret lang. Jeg er nu snart ogsaa gammel og har arbejdet saa haardt for at klare mit levned for mig og mine drenge. Jeg har beværtningshus med spise, ikke med drikkevare, sommetider har jeg mange folk og sommetider ikke saa mange. Saa min bestilling er at lave mad og bage hele dage. Det er daarlige tider nu end det har været før. Jeg har tjent mange penge før, men nu tænker jeg, at det er forbi, for nu bliver jeg snart gammel og sygelig.
Nu vil jeg fortælle dig noget om børnene. For det første vil jeg lade Eder vide, at Christen er død. Han døde den 26. april. Han var herhjemme ved mig. Han havde tæring og var syg 1 aars tid. Han var 27 aar gammel. Han var meget daarlig, den sølle stakkel og ville nødig dø i sin unge alder. Jeg plejede og passede ham saa godt jeg kunde, og jeg er glad, at han var hjemme ved mig.
Peter og Stine er gift. Peter lever her i Minneapolis og har det godt. Stine (Ane Kirstine) lever i Chicago. Ville (Villads/William) lever nede i Iowa. Han er nu ogsaa gift. Rikke (Christiane Frederikke) er reist bort. Jeg har nu ikke hørt fra hende i snart et heelt aar. Og saa dem smaa drenge. Nu er de snart store. Johannes (USA: John) er 17 og Otte (USA: Arthur) er 13. Dem holder jeg i musiklære begge to. Johannes har nu staaet i lære i 4 aar og Otte i 2. Johannes er snart en god musikanter. Nu har han faaet en anden læremester. En udmærket professor. Han tager en læsning om ugen og det koster 1 dollar for 1 time. De har kostet mig mange penge. Jeg tænker de vil hjælpe mig igjen, naar de engang kommer til at tjene penge.
Min broder Johannes og Octavia skriver til mig imellem. Jeg fik brev fra dem til Jul. De er raske og har det godt og jeg tænker de kommer og besøger mig til sommer.
Broder Simon hører jeg aldrig fra. Jeg tænker han er død.
Jeg vil nu gjærne bede dig skrive til mig igjen. Jeg længes meget efter at høre fra Eder igjen allesammen. Petra og alle Eders kjære børn. Jeg kender dem ikke nu og hvorledes I har det og hvor I lever. Jeg har hørt, at I ikke længere er i vores gamle hjem, Sønderbye - og kjære broder, fortæl mig noget om en og anden af familie og bekendtere, hvad der er passeret i de mange aar siden jeg reiste, som du tænker der kan interessere mig at høre. Hvem jeg kan huske af Eders børn er Stine og Marie og lille Sine. Maaske er de gift nogen af dem.
(resten af brevet mangler)



05. 28. feb. 1901? Brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen.
Hun nævner at det er 16 år siden hun kom til Amerika, det var 1885, dermed skulle det ulæselige sidste tal i årstallet være 1 eller 0.
Da hum kom havde hun det forfærdelig dårligt, men nu går det godt. Maire og Sine skal bare komme som de er, resten kan købes billigt her. De skal huske at tage adresse sedlen med, så de kan finde hende.

...Marie og Sine. Jeg har modtaget jeres kjæ... ...skrivelse, hvorfor I takkes saa mange gange. Jeg var saa meget glad for at høre fra Eder, da jeg slet ikke har hørt fra jer siden min kjære, gamle moders død, som jeg fik underretning om. Ja, tiden gaar forfærdelig rask. Nu er det vist 16 aar siden jeg reiste her til landet.
Længe i førstningen havde jeg det forfærdelig daarligt, men nu har vi det godt, og det takker jeg Gud for. Naar nu I... ...her skal jeg... ...Nu kan I betænke E... ...jeg vil være meget glad ved at tage imod min broderdatter hjemme fra gamle landet. Ikke koste paa meget klæder. En kjole paa, og én med og lidt undertøj paa og et sæt med og ikke mere. Et par sko paa fødderne og ikke mere. For naar I kommer her vil I have alting som det bruges her, og alting er saa billigt her - og jeg vil være saa god mod hvem af jer der kommer og behjælpelig i ét og alt som nogen kan være og 2 dollar hver uge kan du putte i din lomme og det er god at begyn... ...kost og alt saa kan du og tjene store... ...paa fine restauranter og store hoteller, om du vil det, jeg har aldrig betalt mere end 2 dollar ugen, du ser jeg har alle tider selv arbejdet haardt og mit hotel er kuns lille, somme tider har jeg huset fuldt og somme tider har jeg ikke mange.
Naar I først kan tale og forstaa lidt engelsk snak, saa kan en ordentlig pige tjene mange penge her i landet, og det tager ikke længe. Du ser, de taler alle mest engelsk. Skriv nu...
Tænk jeg havde 3 un... ...reise med og pa... ...et var noget and... ...let lige til Minneapolis, og pas paa du har adressen her til mig ved dig, og naar du saa er i Minneapolis, saa viser du den adresse og spørger hvor det er. Du kan sagtens faa en mand til at følge dig hertil. Giv en 10 cent eller 25 cent - der er alletider skandinaviske folk omkring, du kan tale med - og din reisekuffert henter drengene siden ved stationen - hav noget mad paa dig ved reisen og pas godt paa... ...billet... ...skriv nu... ...Eders...
(dele af brevet ødelagt)


06. 25. dec. 1902 Brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen.
Arven efter moderen, som Marens bror har beklaget sig over i 1894-95 står for udbetaling. Hun lukker hendes beværtningssted den 1. maj 1903 altså fem måneder efter brevet blev skrevet. Hun vil flytte til sønnen Peter, der har fire store heste som han tjener penge med. Et spand heste kører han selv, en karl kører det andet span.
Hun oversætter tydeligt delvis direkte fra engelsk "Min (jysk) helbred er ikke meget god" fra My health is not very good. Laier - lawyer.

Jeg vil idag tage pennen og skrive nogle linier til Eder derhjemme. Jeg vil lade dig vide, at naar arven bliver udbetalt, at du saa er saa god at sende dem til mig. Jeg gik til en Laier - eller sagfører og han har ordnet tingen for mig. Jeg betalte ham 7 dollar for, han kaldte Mikkel derop og hans egen underskrift er paa papiret at pengene bliver udbetalt til mig selv. Og det har været ved en dansk konsul ogsaa i St. Paul. Papiret har jeg sendt til herredskontoret i Skjern for længe siden. Jeg er glad ved den lille arv.
Jeg slutter min forretning. Jeg har den til den 1. mai 1903. Min helbred er ikke meget god. Jeg kan ikke taale at gjøre arbeidet længere, saa vil jeg prøve at leve af de lille kuns penge jeg har. Jeg tænker jeg flytter op til min søn Peter og lever ved ham og hans kone. De haver ingen børn og har det ganske godt. Peter er en god mand. Han arbeider alle tider. Han har fire store heste, og dem arbeider han med hist og her hvor han faar størst betaling. Han holder en karl til at køre det ene spand. Du skriver mig til, naar du sender pengene. Du sender dem vel til Postofficen heller postkontoret her i Minneapolis, heller hvad vej, de bliver sendt til de andre herovre.
Jeg haaber I er alle raske og har det godt derhjemme i kjære Danmark. Jeg kunne lide, at jeg var derhjemme i mine gamle dage, men det er saa langt at reise.
Ja, nu kan vi snart komme til den glade juletid igen. Jeg vil ønske jer alle en ret glædelig Jul og et godt og lykkeligt Nytaar af min hjertens grund.
Hils endelig Petra og Eders kjære børn fra mig og alle bekendte. Jeg seer vel aldrig nogen af Eder mere i dette liv - paa mindre maaske jeg skulle komme i tanker om at reise hjem.

Tusinde hilsen til dig, kjære broder fra mig, din langt fraværende søster Maren Villadsen. No. 727 Washington Ave, South, Minneapolis. Minnesota. North Amerika.


07. 1904c i Ogden newspaper.
John har solgt sin Feed Store til Alex Fyfe fra nytår, vel 1. jan. 1905 ud fra brevet fra 30. maj 1906. Oil meal er Sojabønner efter olien er presset ud malet til mel.

John Wilson has sold his feed store lot to Mr. Alex Fyfe who will take possession about the New Years. Until that date Mr. Wilson will continue to sell all kinds of feed, flour, oil meal, etc. He has just received a car load of oil meal.



08. 30. maj 1906 Brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen.
Dette brev er fuld af informationer. Det regner og John har tid til at skrive. Han solgte sin Flour and Feed forretning for to år siden i 1904 og behøver ikke at arbejde mere. Han har køer, en tyr, 24 svin, 250 høns og tre dyre travheste. Hans land er nu $500 per acre og huset 10.000 $ "Gud være lovet og takket vi kom til Amerika". Han har ikke hørt fra broderen Simon på hans homestead med 160 acres i South Dakota de sidste to år. Han vil eventuelt besøge ham i sommer. Og han vil besøge søsteren Maren. Han omtaler forskellige folk i familien. Bønderne er rige her. De og han avler "saa forskrækkelig godt", køerne kan gaa ude hele vinteren. Hans datter Annes første mand døde, hun er nu i gang med den anden. Til sidst vil han have Claus på besøg så han kan se at Danmark er 100 år tilbage. Han har telefon (der var 2,2 millioner telfoner i USA i 1905).

Kjære broder og familie.
Vi har regn i dag, og saa var tiden mig lang, saa tænkte jeg, at det var en god ting at skrive et par ord til Eder og lade Eder vide, at vi lever endnu og har det saa godt som vi kan forlange det. Gud være lovet og takket vi kom til Amerika, her kan enhver have det godt. Blot man har helbred og sundhed og saa vil arbejde og gjøre hvad der er ret vis.
Jeg for min skyld behøver ikke at arbejde mere. Naar vejret er godt, kører jeg ind til byen en tre-fire gange daglig og faar nyhed at vide og tale med folk, som er i byen. jeg har tre gode heste,. og de gjør ingen ting undtagen naar jeg kjører med dem. To heste er lyse røde med omtrent hvid manke og hale, og den anden er mørk brun. Det er travheste. Den brune kan jeg faa 250 dollars for. jeg har fire fjedervogne, og de er gode.
Jeg har fire (....... ) en tyr, 24 svin og 250 høns, foruden mange andre smaa dyr. Jeg solgte min "Flour and Feed" forretning, som jeg havde i byen for 2 aar siden. Saa nu har jeg det godt. Vi er jo ogsaa ved at blive gamle. Simon har jeg ikke hørt fra i 2 aar, men jeg skrev til ham for en maaned siden, men har ikke faaet svar. jeg tænker Simon har det godt. Landet, hvor han er, er steget saa forskrækkeligt i pris. Han er i South Dakota. Jeg vil gjøre en rejse i sommer til North Dakota, og om det er muligt vil jeg besøge ham.
Jeg vil ogsaa besøge Maren i sommer. jeg modtog brev fra hende for nogle dage siden. Hun har ikke hørt fra dig i lang tid, sagde hun. jeg kan hilse fra Chr. David, Peder Eibye, Chr. P. Eibye, Niels Eibye og Maren Eiby. De lever alle tæt herved. De er paa landet og er farmer-folk. De har det rigtig godt. Niels Eiby blev rig gift, og Chr. David er en velhavende mand. Han havde lykke med sig. Han købte land for 30 dollar pr acre. Nu er det værd 120 dollar pr acre.
Jeg kjøbte mit land for 25 dollar pr acre, nu er det værd 500 dollar pr acre og mere. Mit hjem er værd 10 tusind i dag. Mit hjem kaldes her for en "Villa", fuld af frugttræer og andre træer.

Jeg hører, at Enevold og Marie er ogsaa i Amerika igjen. De lever 100 mile i nord herfra hvor Lille Ejby og flere danske lever. De skal nok gjøre det godt. Vi har gode tider i Amerika nu. Alting er dyrt. En god hest koster 200 dollar og mere. En god so 35 til 50 dollar og svin 6 dollar pr 100 pund. Fede stude 6 dollar pr 100 pund. Køer fra 3 til 4 dollar pr 100 pund, og fjeder kræ er forskrækkelig dyre, en karl har i en maaned 25 til 30 dollar, en pige, er hun dygtig, 4 til 5 dollar om ugen og mere. Der kom en dansk pige (Dorothy Nielsen, 24) fra Herning i gaar. Hun er datter af Nels Nelson (Niels Nielsen), som kom her for 2 aar siden fra Brande Sogn, hvor de havde en gaard, men gik fallit (overdrivelse: gården Barslund Nørregaard i Skærlund i Brande blev ganske regulært solgt til næste ejer). Nu er han godt i gang, for han er farmer nu. Har 3 heste og 25 kreaturer og er godt i gang. Peder Eiby hjalp ham i gang. Peder solgte hans huus og fik 4000 dollar for, og kjøbte en igjen for 1500 dollar. Saa Peder blev gift med en Lollænder - en dygtig kone fik han.
Chr. Mælgaard kjender dem godt.

Bønderne heromkring er ligefrem rige folk. For 30 aar tilbage fik de landet her for 10 til 25 dollar pr acre, nu er det værd 100, ja 125 dollar pr acre ude paa landet, og jorden er af bedste sort, vi avler saa forskrækkelig godt. Alting gror godt. Mine køer har været paa græs siden den 14. april. Kløver og "Themote" er 12 á 14 tommer lang i min græsning. Mine køer gaar gjerne ude til l. januar og ude paa landet omtrent hele vinteren.
Nu rejser folk saa forskrækkelig til South Dakota og North Dakota. Der kan de endnu faa land til 10 til 20 - 25 dollar pr acre, og de siger alle, at det er godt land. Mange rejser og bliver rige folk der.
Nu skal jeg lade Eder vide lidt om vor datter Anne. Hun er ogsaa rask og har det meget godt. Hendes første mand døde. De var gift 8 aar og havde 2 piger og én dreng. Hans folk var rige. Der fik Anne en 6000 dollar. De var tyske folk. Saa 2 aar efter blev hun gift med en dansker (Carl Lund) som er redaktør af en avis her i Ogden som er god forretning. Han tjener gode penge derved. Han havde ogsaa været gift før med en tysk pige som døde. Han havde ogsaa en lille pige. Nu har de 3 piger omtrent lige gamle og l dreng. (2 paa 10 aar, l paa 12 aar, drengen 7 aar) og en dreng nu som er 2 aar. Enevold har vel fortalt alting derhjemme, da lille Eiby vidste alting.
Skriv nu snart igjen og lad mig vide lidt nyt.
Det ville forbavse dig, broder, om du ville gjøre en reise til Amerika og se hvor dejlig vi har det her. Du er velkommen og jeg skal kjøre dig omkring hver dag og gjøre alt for dig. Der er en mængde, der reiser nu til Amerika og besøger deres slægt. Kom her i juni maaned og bliv 2 til 3 maaneder. Du vil blive forundret og forbavset saa du aldrig vil glemme det. Vi er med tiden her i Amerika. I er 100 aar tilbage i Danmark, og du vil sige saa, dersom du kommer. jeg vil betale din reise hjem igen, dersom du kommer. Vi har ogsaa telefon her og kan tale med hverandre. Bønderne har ogsaa telefon, saa vi kan tale med hverandre.
Nu vil jeg slutte denne gang med mange venlig hilsener til Eder alle. Lev vel. Det ønskes af din tro broder
John Wilson
Ogden lowa Boone
Box 130. North America.

Mange hilsener fra Octavia og Anne
og os alle her.


09. 24. Juni 1910 brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror John Wilson sendt videre til Nicolai Villadsen.
Det er så hedt at hendes hænder ryster. Hendes søn Peder har mistet fire heste som arbejdede for hårdt i heden, et stort tab. Og Peders kone Louise var nær ved at dø af hjertesygdom. Karl nederst i brevet er Karl Lund gift med Johns datter Anne.

Kjære broder.
Jeg vil idag tage min pen og sende nogle linier til Eder. Det er saa varm til jeg kan snart ikke skrive, mine hænder ryster. Vi har ikke haft en bid af regn hele foraaret. Stegende hedt hver dag. Vi kan snart ingen steder være hverken nat eller dag, saa at tænke paa de sølle arbejdsfolk og de stakkels heste, de styrter om hver dag fra heden.
Peder har haft en forskrækkelig uheld. Han har mistet 4 store værdifulde heste fra heden. Han havde 3 timers arbejde i en udgravning for et par dage siden. Naar de kom hjem fra arbejde to af hans heste styrtede om og var døde. 3. af dem en... ...og den 4de to dage før. Peder var ikke hjemme. Han var i kontra og købe heste. Det var en haard efterretning at faa, naar han kom hjem. 4 af hans bedste heste var døde. De havde hestedoktor en heel nat, men det kunne ikke hjælpe. For haardt arbejde i saadan en varme. Det var op til 1000 dollars tab Peder siger. Og Louise var saa syg samme gang. Det saa næsten ud som hun skulle have død ogsaa. Hun fik saadan en hjertesygdom. Det var vel over at skulle have saadan en ulykke og hun var ene hjemme. Hun er lidt bedre nu. -
Hils Octavia og Anne og sig dem tak for portrætterne de sendte mig. Jeg var glad at se dem sidde der og drikke kaffe. Jeg kan kjende dem ret saa vel, og Jack og lille Boid ogsaa.
Hils nu Octavia og dem alle over til Karls - og du selv være hilset paa det hjærteligste, kjære broder fra din søster Maren.
Lev nu allesammen ret vel, I har det godt i denne hede imod os. I kan være under træerne i solen.



10. 30. aug. 1910 brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen
Her ikke hørt fra broderen Simon i fire år. Besøgte søsteren Maren i Minneapolis i sommer, hendes søn Peder er hestehandler og rig. Tiderne er forskrækkelig gode. Mange biler passerer hver dag. Har besøgt andet familie. Chr. David er rig. En Peder Anderson fra Ansager har solgt sin farm og rejser hjem til Danmark, han skal fortælle alt fra Iowa. Chr. Melgaard skal komme til Amerika. John bliver 70 i september og Claus skal komme over til Amerika og fejre med.

Kjære broder og familie.
Sidste brev jeg skrev til dig har jeg ingen svar faaet paa. Men jeg vil dog lade dig vide at vi alle er raske og har det meget godt. Sommeren har været meget tørt, men i august maaned har vi faaet rigelig med regn. Vi har haft en rigtig god avl.
Simon har jeg ikke hørt fra i 4 aar. Maren besøgte jeg i sommer, hun har det godt. Hendes søn, Peder, er hestehandler og tjener store penge. Han mistede 4 heste af varmen i sommer. Det har været meget varm i aar, men nu er det værste ovre i aar. Nu i næste maaned, 12. september, saa bliver jeg 70 aar. Vil du og kone være saa god at besøge os, saa skal vi lave chokolade og det bedste huuset formaar. jeg tager imod Eder det bedste jeg kan.
Tiderne er forskrækkelig gode her. En god karl faar 30 aa 35 doller i maaneden, en god pige 5 dollar i ugen. Automobiler kjører her forbi hver dag 40 ja 50 af dem. Det er forskrækkelig at see. Sig til Chr. Melgaard, at han maa helst komme til America. Enevold og Marie, lille John Eibye besøgte jeg i sommer. De har det meget godt. Chr. David Eibye er en rig mand. Han er ejer af 75 tusinde i Eders penge. Nu sender jeg min portræt og Peder i Minneapolis. Vi blev taget i sommer, da jeg var der i besøg.
Her er en karl, som hedder Peder Anderson. Han har solgt hans farm, 80 acre og fik 8 tusind dollar for den. Han vil reise hjem i vinter engang. Han er fra Ansager sogn ved Varde, en meget ordentlig karl. Han vil fortælle Eder alting om os, saa jeg skriver ikke mere denne gang. Nu til slutning beder jeg at hilse Chr. Sønderbye og Mette fra os og alle som kjender os, og tilsidst dig kjære broder og kone og børn hilses tusinde gange fra os. Lev altid vel, det ønskes af din broder

John Wilson
Ogden, lowa
North America Box 130

Mange mange hilsener fra Octavia, Anne og hendes mand. De har det udmærket godt.
Og deres børn ere nu snart voksne. De er store børn nu.

John Wilson, right, of Ogden, picture taken 1910 in Minneapolis. Left his sister Maren's son Peter. John Wilson, til højre, fra Ogden Iowa, billedet taget 1910 i Minneapolis, han er da 70 år gammel. Til venstre hans søster Marens søn Peter. Billedet nævnt i brevet ovenfor af 10. aug. 1910.

11. 15. nov. 1911 brev fra John Wilson i Ogden til bror Nicolai Villadsen
Peder Anderson fra forrige brev har besøgt Claus. Chr. Melgaard fra forrige brev er ankommet i Iowa og bor 100 miles væk.

Kjære broder og familie.
Jeg vil idag lade dig vide, at vi er nogenledes raske og har det meget godt. Det har været tørt i sommer, men alligevel en god avl.
I har jo havt besøg af Peder Anderson og hans kusine. De kan jo fortælle Eder alting, hvordan vi har det, og saa vil jeg ønske Eder en glædelig juul og en velsignet Nytaar. Vi er jo gamle folk nu, og vor tid er kuns kort i denne verden. Vi haaber det vil gaa alle vel. Hils Peder Anderson mange gange fra os alle, og hils alle som kjender os, og Christian Rabæk og Mette. Vi har hørt de havde guldbryllup, og al held og lykke vil vi ønske dem. Gud være med Eder alle.
Vi har jo Chr. Melgaard nu. Jeg haaber det vil gaa ham godt. Vi vil hjælpe til, hvad vi kan. Lykke og held med ham, han er jo hvor John Eiby lever - 100 mile herfra. Du vil nok være saa god og skrive engang til mig.
Hils nu Thomas G. Anderson og ønsk ham en glædelig juul og Nytaar og Gud være med os alle, det ønskes af Eders gamle ven - og tillige Anders Peder bedes hilses, og derpaa ender jeg min skrivelse denne gang og en kjærlig hilsen til Eder alle.
Din tro broder

John Wilson
Ogden, lowa



12. 12. juni 1913 Obituary John Wilson i Boone County Democrat
Det nævnes, at John Wilson var med i krigen 1864. Han emigrerede med hans første barn i 1868 til Iowa forskellige steder men slog sig 1876 ned i Ogden, hvor familien boede 37 år. Af hans ti børn lever kun et: datteren Anne. John forblev i Danish Lutheran Church i Amerika.

John Wilson was born in Jylland, Denmark, September 12,1841, and died at his home in Ogden, Iowa, on Sunday morning, June 8, 1913, age 72 years, 9 months and 8 days ... The deceased served in the war between Denmark and Germany in 1864. In 1866 he was united in marriage to Octavia Camilla Peterson and one year later he with his wife and baby immigrated to America and settled at Marshalltown. Later they removed to Ames, then to Boone and in 1876 they came to Ogden and where for thirty-seven years. Mr. Wilson has been identified with the interests of the community and where he was always held in esteem and good will of all who knew him. In every emergency he proved himself a helpful and good neighbor, a reliable and useful citizen. Mr. Wilson was the father of ten children, all of whom have passed away with the exception of the oldest daughter, Mrs. Carl Lund, of Ogden, who with her aged mother, helped the deceased during the closing days of his life. At the age of fourteen Mr. Wilson was confirmed in the Danish lutheran Church, and of which he remained a member all of his life. He answered the call of death with a prayer upon his lips and with the hope of immortality and faith in Jesus Christ in his heart. The funeral was held from the M. E. church, Tuesday June 10th at 2:00 P.M., services being conducted by the pastor, Rev. McKay and the Rev. Lundell of the Swedish Church. The remains was followed by a large concourse of relatives and friends, where the body was laid to rest.



13. 14. juni 1913 brev fra Maren Villadsen i Minneapolis til bror Nicolai Villadsen
Deres bror Johannes - eller John Wilson som han hed i Amerika - er død den 8. juni 1913. Han var vidt bekendt og fik en stor begravelse, som hun ikke selv var med til, da hun ikke kan rejse 500 km. Maren beskriver hans død udførligt som fortalt af sønnen Peder. Hun mener hun bliver den næste i familien. Hun husker tilbage hvor fattig hun var, da hun kom til Amerika med tre små børn, ja hun var endda ude at tigge dengang. Nu har hun penge i banken, så hun lider ingen nød i det timelige. Hun holder hus for sønnen Johannes, der er musiker. Sønnen Peder er blevet rig, har to huse, fyrre heste og en automobil.

Kjære broder.
Jeg vil nu lade dig vide, at nu er vor kjære broder Johannes død. Han døde søndag morgen den 8. juni. Han har jo været syg saalænge, haft saadanne haarde anfald af hjærtesygdom og astma, men derimellem kunne han gaa oppe. Han var slet ikke stadig sengeliggende. Kunne gaa op og ned og for det meste hjælpe sig selv.
Den søndag morgen han døde han stod op og gik ind i kjøkkenet til Octavia naar hun havde kaffen færdig og drak 2 kopper kaffe. Det ville han have om morgenen og saa sagde han til Octavia han ville gaa tilbage i sin seng igjen. Hun gik ind og redte den, han kom før hun var færdig. Hun ville hjælpe ham og løfte benene op, det plejede hun at gøre, men han sagde jeg kan hjælpe mig selv, og han lagde sig, han sagde til Octavia, nu kan du gaa i kjøkkenet og gjøre dit arbejde. Det varede ikke længe før han kaldte paa hende, og naar hun kom, hun kunde se, han var forandret. Han sagde til hende tag min pengepung ivei fra mig, og han sagde hent (datteren) Anne og Karl hendes (mand). Octavia sagde, jeg vil gaa og hente dem. De lever lige nær ved, men saa sagde han du skal blive og hun fik en til at kalde dem. Han kunde ikke tale mere - det sidste de hørte ham sige Gud vær mig naadig og saa gav han 3 store skrig, og saa var han død. Jeg er saa glad at høre, at han døde i Guds navn, jeg var ikke der til begravelse, for jeg kan ikke taale at reise saa langt, der er 300 miil, vi fik telegram om hans død - og min søn Peder og hans reiste derned og saa fortalte de mig alting om hans død.
Jeg græder og sørger meget over vor broder er død. John Wilson var hans navn her i Amerika. Han var vidt og bredt bekendt og han havde en stor begravelse.
Ja, kjære broder, vi gaar een efter en anden, den næste bliver vel mig, jeg tager meget af, men Gudskelov har jeg det godt nok, mine børn er allesammen gode ved mig og jeg har ogsaa selv penge i banken at leve af, saa jeg lider ingen nød i det timelige. Jeg beder at Gud vil være mig god og barmhjertig, naar min tid kommer. Jeg veed jeg har mange synder at bede af. Jeg har ogsaa gaaet meget ondt igjennem, jeg var meget fattig efter jeg kom over her. Sørge for mig selv med dem 3 smaa børn, jeg reiste herover med. Jeg var flere gange ude at tigge. Vi havde ikke noget at spise, men Gud hjalp mig. Jeg kunde fortælle dig meget, om vi kunde tale sammen, men det gjør vi aldrig.
Vor broder Simon veed jeg ikke hvor er, vi hører aldrig fra ham. Mine børn har det allesammen godt. Jeg er ved min søn Johannes. Han er stadsmusikanter og han tjener mange penge. Han er ikke gift og jeg holder huus for ham. Vi har en pæn leilighed at leve i. Vi har alting saa hændig som jeg kan ønske mig. Min søn Peder han er riig. Han eier 2 fine store huse og lejer ud og har mange penge i banken. De har alt fin og flot, har automobil og alle ting som de ønsker. Han er hestehandler, har to store stalde, hvor han kan have 20 heste i hver. Han holder alle tider store og fine heste.
Nu maa jeg til og slutte min ringe skrivelse. Jeg tænker det er haardt for dig at læse det. Du maa ingen lade se min daarlige skrift. Mange hjertelige hilsener til Eder derhjemme.
Først og sidst være du og din familie hilset hjertelig fra din langt fraværende søster Maren.
Adr. Mrs Mary Christensen (Maren Villadsen). 308 - 18 Ave North. Minneapolis - Minnesota.

PS. her ligger jeg en par kort i af min søns, som han har og giv ud til folk. Lev nu ret vel, det ønskes af mig. Hils Petrea og alle Eders børn ret saa mange gang.



14. 1914 Carl Lund i bogen History of Boone County Iowa af Lenox Aster.
Carl Lund emigrerede som 16 årig til Iowa, blev trykker i Ogden og arbejde 12 år for The Ogden Reporter 1894-1906. Han købte omkring 1906 avisen sammen med Edgar R. Williams. De solgte den 1944.
Han var først gift 1894 med Emma Jones og anden gang med Anne Villadsen aka Anna Wilson her af familien. De har en søn Boyd født 1905c. Carl Lund er republikaner og medlem af Danish Lutheran church.

Carl Lund, a representative and prosperous citizen of Ogden, has until recently been a factor in journalistic circles as editor of the Ogden Reporter, which he published in association with Edgar R. Williams. His birth occurred in Copenhagen, Denmark, on the i6th of December, 1873, his parents being Fred and Matilda Lund, likewise natives of that country. The father, a police officer of Denmark, died in his native land in 1894, but the mother still survives and resides there.
Carl Lund spent the first sixteen years of his life in Denmark and after crossing the Atlantic to the United States continued his education by attending school at Forest City, Winnebago county, Iowa, for one year. There he worked for an uncle for two years and on the expiration of that period came to Boone county, being here also employed as a farm hand for two years. Subsequently he came to Ogden and learned the printer's trade, remaining in the service of the owner of the Ogden Reporter for a period of twelve years. At the end of that time he and Edgar R. Williams purchased the paper and thereafter remained associated in its publication until they sold out on the 2d of February, 1914. Under their joint editorship the sheet had a large subscription and advertising patronage and maintained its prestige as a leading publication of the community.
Mr. Lund has been twice married. In June, 1894, he wedded Miss Emma Jones, a daughter of Mathias and Anna Jones, who were pioneer settlers of Boone county and have passed away. The child of this marriage, Anna Marie, died in August. 1913, at the age of eighteen years, after but one day's illness. The mother was called to her final rest in May, 1901, death terminating a long illness. In November, 1904, Mr. Lund was again married, his second union being with Miss Anna Wilson, a daughter of John and Octavia Wilson, who were likewise pioneer settlers of this county. John Wilson, well known as a horseman, passed away on the 9th of June, 1913, but his wife is still living here. Unto Carl and Anna (Wilson) Lund has been born a son, Boyd, who is nine years of age. Mr. Lund gives his political allegiance to the republican party, while his religious faith is indicated by his membership in the Danish Lutheran church. He is one of the valued citizens of Ogden and is a man held in high esteem by all who know him.



15. 14. dec. 1922 Obituary Mrs John Wilson (Octavia Wilson) i Boone County Democrat
Octavia Wilson blev 80 år gammel og døde af en hjerneblødning. Efter manden John Wilsons død levede hun ved datteren Anne og hendes mand Carl Lund redaktør afThe Ogden Reporter.

Friends in Ogden and vicinity were grieved Sunday to hear of the death of Mrs. John Wilson, aged 80 years, 25 days, mother of Mrs. Carl Lund which occurred Sunday afternoon at the home of her daughter, following a stroke of paralysis. For forty years Mrs. Wilson had been a resident of the Ogden vicinity and she was known and respected by all there. Her husband, the late John Wilson, passed away about nine years ago and since that time she has lived with her daughter and son-in-law, Carl Lund, of the Ogden Reporter.


16. 14. dec. 1922 Obituary Octavia Wilson i Ogden Reporter
Redaktør af Ogden Reporter Carl Lunds nekrolog over hans svigermor Octavia Wilson. Hun emigrerede fra Danmark til Chicago, derefter Rock Island i Illinois og så til Ames i Iowa og slog sig endegyldigt ned i Ogden i Iowa. Hun kom fra en familie med 12 børn, men havde ikke set nogen i familien efter hun kom til Amerika i 1868. Datteren overtog stedet hun kom til i Ogden med manden, så hun havde boet samme sted i 48 år.

It is with a sad heart that we are called upon to chronicle the death of our wife’s mother, Mrs. John Wilson. A good mother was she but the grim reaper is no respector of persons. Her daughter and grandchildren with numerous other relatives and warm friends are awakened to the realization that a good and righteous woman has been taken from our midst. We can only remind these mourners that she is not dead, she is only asleep-resting after a long and well spent life here. Behnd the storm clouds always lurks the rainbow and when the storm is past it weeps upon the flowers of the land and the pearls of the sea. And so from the beauty of her life take an inspiration and go forth to live as she lived so that when the summons comes you may say with gladness, ”All is well with my soul.” To the writer the deceased did many motherly deeds and her memory we shall always cherish.
Octavia Camilla Petersen was born November 15, 1842, in Herning (Rind sogn), Denmark, and was confirmed in the Danish Lutheran church of that place April l9, 1857.
She was united in marriage to Eibey Wilson (Johannes Eybye Villadsen) March 19, l866 and two years later she together with her husband and baby (Mrs. C. Lund, Anna Wilson Lund) migrated to America locating in Chicago. After the Chicago fire they removed to Rock Island, Ill., and later to Ames, Iowa. In 1874 they came to Ogden where she lived until the time of her death; which occurred Sunday night, December 10, 1922 at 12 o’clock,” having passed the milestone of her four score years at her last birthday.
She leaves to mourn her home-going one daughter, Mrs. C. Lund and four grandchildren, Ruth Stevens Hicks, Jack and Naoma Stevens and Boyd Lund, all residing in Ogden.
Her husband with whom she lived in a beautiful home-life for forty years, passed away nine years ago. Since then Mrs. Wilson has made her home with her daughter, Mrs. Lund, continuing her residence on the same parcel of ground where she and her husband and daughter first located when coming to Ogden 48 years ago. Mrs. Lund is the only child living of a family of twelve children, others having passed away during infancy.
Mrs. Wilson also was one of a family of twelve children, and the only one who immigrated to America. Since leaving her native country in 1868, she has never seen her father’s family. Only one who has passed trough a life experience can appreciate the heart ache, and loneliness which must have been hers amidst the pioneer privations of those first years in the new home land of America. Mrs. Wilson had a sweet sunny disposition which made her a benedicton to the home and those who entered it. She was very appreciative of any kindness shown her and expressed her gratitude in a charming whole-souled manner. She was a devout christian, loving her Bible, and the ministrations of the gospel minister. Her going will leave a vacant place not only in the circle but through-out the whole community.
The funeral services were held at the M. E. church, Wednesday afternoon, conducted by Rev. Hohenshelt assisted by Rev. Ahlberg.

17. Paul Benedict Christensen Memoirs.
Paul Benedict Christensen er søn af Maren Villadsens søn William Christensen. Han blev født efter bedstefaderen Mikkel Christensen men ved at denne solgte brændsel, blev skadet i et uhel 1912 og døde af det. Hele familien undtagen William ændrede navnet til Christianson fordi det var svensk, svenskere var mertallet i Minneapolis og fik bedre jobs. Han husker bedstemoderen Mary Christensens begravelse for der lå en revolver under hovedpuden, der tilhørte hendes søn John.

My grandfather Michael Christensen (Mikkel Christensen) came to USA with his wife Mary (Maren) and the sons and daughters in 1886, some 10 years after John Wilson (Johannes Eybye Villadsen, bror til Mary Christensen gift med Mikkel Christensen) arrived. I know very little about my grandfather. He was in the coal and firewood business. He ”picked up” sacks of this fuel and sold to customers for stoves. Sounds like a tough life – and it was. In 1912 he was injured in a street accident. Died later from the injuries. This was two years before I was born.
---
Before going on I should say, that all of the family - except my father William (Villads) – lived in Minneapolis, Minnesota, and changed the spell of the familyname Christensen to Christianson. Why? At that time Minneapolis was probably 70 or 75 percent Swedish. They controlled the business and the politics of the city. Danish immigrants were particularly unwelcome – jobs hard to get and pay low. So – they became ”Christiansons”, and by hard work and good ”head work” they were successful.
---
My first recollection of these families is the funeral of grandmother Christensen (Maren Villadsen) in Minneapolis, Minnesota (1920). The four living sons – my father William, and Peter, Arthur (Otto) and John. I was 5½ years old but remember what I remember quite well. Mother and I left Fort Dodge about 11:00 PM in a ”Sleeper” on the old M & ST.L. Rail Road. We had an upper berth. Stayed in grandmothers small apartment – really one room with a bed partitioned off with a curtain. I’ll never forget – Mother turned covers back and there was a revolver under pillow (belonged to John). After funeral we were all at uncle Art’s.

Jeg ved, at hun havde et ulykkeligt liv, men jeg er sikker paa, at onkel Pete og John og Art hjalp hende. Hun levede 23 år efter at hun var holdt op med at arbejde (had given up).