10. november 2017



Poul Østergaard
Nørre Karstoft, Hammergaard, Vejen Mølle, Klode Mølle


INDHOLDSFORTEGNELSE
KORT: Poul Østergaards færden
OPHOLDSSTEDER OG PERIODER
MANDEN POUL ØSTERGAARD
Nørre Karstoft 1758-66 første gang
Hammergaard 1766-69
Vejen Mølle 1770-72
Brændevin i Brande 1774
Første kone Anne Dorthe Liebe dør 1774
Gårdhandler 1773-74
Nørre Karstoft 1774-88 anden gang
Brandlund, Brande 1788-89
Klode Mølle 1789-94c
Bording Mølle 1794c-97
FAMILIEOVERSIGT
KRONOLOGI – POUL ØSTERGAARD
KORT: kendte ejede gårde i Skarrild, Arnborg og Brande
NØRRE KARSTOFT HOVEDGÅRD
VEJEN MØLLE
UDSKRIFTER
Skifter
Ægteskabsbevillinger
Fra Folketællinger
Kirkebøger
Skøder
Tingbøger
Anst Herred
Nørvang Herred
Brændevin i Brande 1774, kort oversigt


TAK TIL:
En tak til John Søndergaard Nielsen for kirkebogsudskrifter,
Erik Brejl for skifteuddrag,
Knud Kermit Nielsen for ægteskabsbevillinger
og Johannes Lind for Anst-Jerlev-Slavs herredstings uddrag.
Endelig tak til Arne Feldborg og hammerum-herred.dk, som bragte mange af disse oplysninger sammen. Se Hammerum-Herred.



Poul Østergaards færden
Poul Østergaards færden. © Villy M. Sorensen.


OPHOLDSSTEDER OG PERIODER

Oversigt over Poul Østergaards opholdssteder:
Fra år Til år Sted
1736c   Født, fødested ukendt
1758 1766 På hovedgården Nørre Karstoft, Skarrild sogn, 20 tdr. hartkorn
1766 1769 Hammergård, Hammer sogn, 27 tdr. hartkorn, 17.800 rigsdaler
1770 1772? Vejen mølle, Vejen sogn, ca. 50 km syd for Skarrild, 4.900 rigsdaler
1773 1788 Nr. Karstoft igen skøde 1775 for 7.200 rigsdaler, udlagt 1778 til en svoger, hvis enke lader ham bo videre
1788 1789 Overgaard, Brandlund, Brande, godt 3 tdr. hartkorn
1789 1794c Klode Mølle, Engesvang sogn
1794c 1797 Bording Mølle, Bording sogn
1797   Død i Bording Mølle, 61c år gammel.


MANDEN POUL ØSTERGAARD
Poul Østergaard er en mindre herremand, der handler meget med små sædegårde og bøndergods og møller. Han er godsslagter, hvilket består i at opkøbe et gods og sælge dets dele for mere end det samlet kostede; idag hedder det "coporate raider". Han ses på to sædegårde nemlig mange år på Nørre Karstoft i Skarrild og tre år på Hammergaard i Hammer, desuden på tre møller i Vejen, Klode og Bording og på tinge, hvor han fører mange sager. Han er gift tre gange først med Anne Dorthe Liebe af Kolding, derefter med Ambrosia af Brande Præstegård og til sidst Karen Humble Bering fra Nørre Omme præstegård. Ved hans død lever fem børn af det første ægteskab og et af det sidste. Han er en spreder, dvs. han solgte fra for at holde sig i live økonomisk. Men der bliver flere gange gjort udlæg - udpantning - i hans gårde. Han låner bestandig penge. I 1778 brænder Nørre Karstoft af og han må indkalde sine kreditorer og gården overtages af svogeren Ole Secher, der dør året efter derefter dennes enke Mette Marie Maltesdatter Friis, som dog lader Poul blive på den i yderligere 10 år. Han forsøger 1784 at mase sig ind som forpagter af den vanskelige hovedgård Søndersthoved i Give sogn, som ingen kan få til at gå rundt, og som den tyske eventyrer Johann Wilhelm Franz von Krohne ejer på den tid. Derfra går det nedad, han kan heller ikke klare Klode Mølle ved Silkeborg. Han er stor på den, ophidselig, har affærer med kvinder, tilrettevises i retten, som han flittigt besøger, og har den fineste omgang med standsfolk - ligemeget, hvor han er.
Pouls far hed Jens Andersen Østergaard og var ca. 29, da han fik hans første søn Anders og 36 ca. da han fik Poul. Det vides ikke, hvor det var. Vi ser Poul først i Kolding, da han som 22 årig gifter sig - godt, ville man sige - med stil nemlig et bryllup i huset, hvortil man skulle have kongebrev. Han får et lån på 280 rigsdaler fra hans kone Anne Dorthe Liebes stedfar Jonas Vissing, der 16 år efter, da hun dør, ikke har fået det tilbage. Faderen Jens Andersen Østergaard lever senere på Nørre Karstoft i 1787 og har på det tidspunkt tilsyneladende ikke midler, men er også meget gammel med 87 år. Det kan ikke siges, hvor Poul lånte penge til at købe Nørre Kartoft, som dog kostede mindst ca. 4.000 rigsdaler. Broderen Anders følger ham til Nørre Karstoft, men bliver senere i Skarrild, da Poul tager til Hammer og Vejen.

NØRRE KARSTOFT 1758-66, første gang
Poul og Anne Dorthe Liebe får seks børn på Nørre Karstoft i disse otte år. Den første dreng er opkaldt efter hendes far Poul Gotfred, den næste efter Pouls far Jens, denne dreng dør. Den første pige er opkaldt efter Anne Dorthes mor Margrethe. Så fødes to drenge, begge kaldet Jens og døde unge. Her er børnene, som er født på Nørre Karstoft i denne første periode der:

Poul Gotfred Berber *1758 †1761
Jannes *1760 †1763, 4 år
Margrethe *1761
Jens *1762 †1762, 19 uger
Poul Gotfred *1763, ikke noteret døbt i kirkebogen, men alder i skiftet 1774 sikker

Her er en bemærkning om Poul Gotfred på plads. Navnene på de døde børn nævnes ikke i Skarrild kirkebog, så ved enkelte af de døde børn, må man slutte sig til, hvem det er. I skiftet 1774 efter konen, findes en søn Poul Gotfred som er 11 år, dvs født 1763 og i rækkefølgen opføres han efter datteren Margrethe, som da er 13 år gammel, hvilket passer. Den første Poul Gotfred er således død 1761. Den anden Poul Gotfred er glemt i kirkebogen, der er ingen dåb, men der er ingen tvivl om hans eksistens.
Første gang han ejer Nørre Karstoft fra 1758 til 1766, sælger han 24 ud af 46 tønder hartkorn bøndergods fra. Det svarer til 12 halvgårde a 2 tønder hartkorn på egnen. I 1760 ses 56 rigsdaler per tønde hartkorn ved auktioner i Brande sogn. Hvis man antager lidt mere, nemlig 60 rigsdaler, per tønde, har han givet ca. 4.000 rigsdaler for hovedgården, hvoraf det allermeste har været lånt til 5% rente per år. Hvis der er - en nogenlunde konservativ antagelse - 3.000 rigsdaler pant på gården, ville han skulle af med 150 rigsdaler om året, eller 1.400 i de otte år han sidder på Nørre Karstoft først gang. De 24 tønder hartkorn har indbragt ham ca 1.500 rigsdaler groft skønnet. Vi kender ved navn kun to gårde, som han solgte i den periode, og det er 2 halvgårde kaldet Fasterholt i Arnborg med 5,5 tønder hartkorn, som han solgte i 1764. Han sælger 1766 Nørre Karstoft med 20 tønder og bøndergods 22 tønder for 4.454 rigsdaler, hvilket er 106 rigsdaler per tønde Hartkorn og en høj pris. Køberen var prokurator Andreas Bagger, der to år før i 1764 havde købt Hastrup i Thyregod fra sin svigerfar Anders Nielsen Wong for 19.500 rigsdaler, og ikke kunde få halsen fuld. Andreas Bagger sælger resten af bøndergodset på Nørre Karstoft fra.

HAMMERGAARD 1766-69
At Poul kunne sælge resten af Nørre Karstoft for temmelig mange penge har givet ham mod. Han overtager den noget større Hammergaard i Hammer sogn for 17.800 rigsdaler, hvorved svogeren Ole Christian Secher - som var gift med hans kones halvsøster Anne Margrethe Jonasdatter Vissing - må have skudt meget til mod pant i gården. Som set ovenfor er det ikke sandsynligt at Poul får meget mere end 2.000 rigsdaler netto ud af Nørre Karstoft. Værdien af 206 tønder tiender ved Hammergaard kendes ville være 66 rigsdaler tønden, hvis man regner godset til 106. I de tre år han er på gården sælger han 126 tønder tiender fra, hvilket næppe har givet ham 7.300 rigsdaler - med et sådant udbytte ville han kunne have holdt sig på Hammergaard.
På Hammergaard fødes og døde følgende børn:

Charlotte Amalia *1767
Ole Christian *1768
Søn †1768, antaget at være Ole Christian
Ole Secher *1769c (udfra skiftet 1774) ikke født eller måske glemt i Hammer sogn

Sønnen Ole Secher, der i 1774 i november er 5 år er vel født i et andet sogn.
Præsten N. C. Clausen i Brande lægger i 1766 sag an mod Poul Østergaard i Hammergaard. Det drejer sig "effecter bortført" fra Arvad Mølle til Brande Præstegård. Sagen i Nørvang Gejstlig Justitsprotokol, der beror på en konflikt mellem kammerråd Oluf Nielsen i København og hans søstersøn Christian Bierman i Arvad Mølle, er ikke blevet nærmere undersøgt. Poul Østergaard er en knag til at blande sig.
Efter at svogeren - som ovenfor set gift med Anne Dorthe Liebes halvsøster Anne Margrethe - Ole Christian Secher, der synes at komme fra Aarhus eller omgivelser, har lavet købekontrakt på Hammergaard med Poul Østergaard, overtager denne Vejen Mølle i Vejen sogn vest for Kolding. Der ses han for første gang i november 1770 i tingbogen.

VEJEN MØLLE 1770-72
I Anst Tingbog ses han fra det tidspunkt frem til januar 1773. Han første sag er imod Peder Poder, der var fænomenal til at trække betalinger ud, for gæld på 37 rigsdaler. 20 deraf har Peder Poder betalt til Jonas Vissing, som er Pouls stedsvigerfar i Kolding, som Poul har skyldt og videre skylder penge. Peder Poder påstår, at have leveret varer til Poul Østergaards bror (vel Anders), men han kan ikke bevise dette. Peder Poder dømmes til at betale.
Derefter løber en sag mod prokurator Anders Bagger på Hastrup i Thyregod sogn om en hestehandel. I marts 1771 bliver et tingsvidne protokolleret. Der ses ingen dom. I juli stævner Poul Østergaard Hans Iversen i Vester Gesten for ulovlig skovhugst, men stævningen er ugyldig. Poul Østergaard hidser sig op over dette og formanes at han skal "holde sig skikkelig for retten og vise den ærbødighed, han er den pligtig".
I september 1772 protokolleres et tingsvidne i en sag ført af kancelliråd Lautrup (vel familie til H. C. Lautrup på Estrup i nabosognet Malt) i Skanderborg og oberinspektør Bagger på Frydenlund (Nørre Løgum?) mod Poul Østergaard i Vejen Mølle. Ved en auktion på Estrup i Malt sogn, havde Poul Østergaard budt på Vejen og Skodborg - lige over Kongeåen fra Vejen - kirker men havde problemer med kaution. Kaj Poulsen af Øster Gesten har været indblandet som kautionist. Rasmus Drejer af Dons Mølle havde været med Poul ved oberauditør og justitsråd Seideling på Nørre Stenderup i Eltang sogn lige nord for Kolding for at spørge om lån.
I tiden på Vejen Mølle ses Poul Østergaard ikke i Vejen kirkebog, men han skrives altid til Vejen Mølle. Da han sælger møllen, det ser ud til at være i 1774, lader han først al løsøret gå på auktion. Dette er ret usædvanligt for en funktionerende mølle. Formodninger er, at han manglede penge. I november 1774 har han stadig den anselige sum af 300 rigsdaler tilovers fra auktionen. Selve Vejen Mølle regnedes dengang for mere indbringende end godset Estrup i nabosognet Malt. Estrup havde jo dog 27 tønder hartkorn, men møllerne havde monopol på at male korn.
Ole Andersens enke i Vester Gesten stævner i januar 1773 to karle og Poul Østergaard over noget favnetræ. Dette fører til at Poul stævner tilbage i december samme år og forfølger dette i næsten tre år. Det ender i oktober 1775 med et tingsvidne uden dom om stjålet favnbrænde, som blev anbragt i hendes gård, men som hun beordrede væk. Her må Poul Østergaard vel nærmest kaldes trættekær og hævngærig.

BRÆNDEVIN I BRANDE 1774
I mellemtiden er Poul Østergaard tilbage på Nørre Karstoft, hvor han er involberet i et større oprør og retsopgør om brænden og sælgen af brændevin i Brande Sogn 1774. Poul har købt gårde af Mag. Borch i Grejs i Grarup og Borup i Brande sogn; en gård i Brande by bliver fæstet af Jørgen Jørgensen.
I marts 1774 kommer spionen Bernd Glarmester og hans karl Arendt Johansen til Brande for "fortjenesten" med vinduer, siger de, men det meste af tiden lader de sig udskænke brændevin fx ved Christen Jensen i Sønder Askjær og i Brande by ved Peder Arnborg og Poul Østergaards bonde Jørgen Jørgensen. Glarmesteren piler tilbage til Vejle og de fire købmænd, der har sendt ham ud som spion. En uge senere kommer 6 mænd, på rettens vegne, og finder en varm brændevinskeddel i Sønder Askjær. Brande by blev advaret i tide, der fandt de intet. Husly blev dem nægtet, så de måtte videre 2 km til Brandlund, hvor de hen på aftenen fik husly i en gård. Men kl 2 over midnat blev de vækket af "de fleste af Sognets beboere" som var bevæbnede med "Kiepper, stager og pleyel Slaaleer". Brændevinskedlen blev erobret tilbage og de seks mænd truet til at underskrive, at de aldrig mere ville inquirere i Brande sogn og ikke forfølge folk i Brande for retten. Dette var oprør. Det første retsmøde tre uger senere i Vejle Politiret bliver hidsigt.
Her passer Poul Østergaard, som set, vældig godt ind. Han er der egentlig for at forsvare hans fæster Jørgen Jørgensen. Dog Christen Jensen i Sønder Askjær er først for, men det kymrer Poul sig ikke om. Han lægger straks løs og det varer lidt inden retten mærker, at det ikke er Christen Jensen, der taler.

Og ville han fremsætte nogle Questiones til vidnet, for om muligt at oplyse sandheden, hvorfor Christen Jensen tilspurgte vidnet, for det første, hvor han er fra og hvoraf han sig ernærer? samt hvor han communicerer og med hvad præst?

Angreb er det bedste forsvar. Ofte. Det er som nævnt Poul Østergaard, der har taget ordet. Han opnår derved det positive, at bladet vender sig i processen. Anklageren forsøger at få Poul Østergaard og hans questiones diskvalificeret, men retten - dommeren Gaarmann er en forsigtig diplomat af format - tillader at svaret på spørgsmålene bliver protokolleret. Herved må anklagen, som troede den kunne sejle let igennem på modstand mod statsmagten, pludselig se sig angrebet i sin troværdighed. Da turen kommer til anklagen mod Jørgen Jørgensen stiller Poul igen Bernd Glarmester spørgsmål:

I hvad ærende han var rejst fra Fredericia og til Brande? og om han ikke dertil af sagsvolderen i denne sag var formaaet og derfor lovlig betalt?

Bern Glarmester benægter det sidste, men Poul Østergaard går videre og indstævner Bernd Glarmester for Fredericia Byting og lader ham svare på meget ledende spørgsmål der. Poul har opnået en anden effekt her, for dette forhaler den overophedede process om flere uger og tager ophidselsen ud af den. Her var Poul Østergård den rette mand på det rette sted. Han var god til at råbe op. Anklageren påstår flere gange "højlydt" dom, både ved det første restmøde og senere, men vinden er taget ham af sejlene.
Efter dette første retsmøde skriver Peder Arnborg og Christen Jensen til amtmand Hofmann i Fredericia og beder at Poul Østergaard blive tilladt som deres forsvarer. Amtmanden udpeger dog procurator Fugl i Vejle dertil. Østergaard optræder så på Fugls vegne ved det andet retsmøde 10 dage senere. Han har foruden ved Frederica Byting udtaget stævnemål ved Hastrup Birketing i Thyregod, nabosogn til Brande. Bernd Glarmester kommer med et rejsepas fra borgmester Lund i Fredericia, at han er en hæderlig borger der. Hans karl Arendt Johansen, er blevet set i tingstuen, men er forsvundet. Da der var to vidner i Brande mod anklagen, var karlen meget vigtig, for han ville betyde to vidner for anklagen og en stor risiko for dom. Anklageren beskylder Veder-Partneren at have formået denne forsvinden. Det ville ikke være overraskende, hvis Poul Østergaard har haft en hånd med i dette. Her er et vigtigt vendepunkt, sagen må udsættes 4 uger. Tre uger efter dette retsmøde dør Poul Østergaards kone Anne Dorthe Liebe og han ses ikke mere i retten.

FØRSTE KONE ANNE DORTHE LIEBE DØR 1774
Den 11. juni 1774 dør Anne Dorthe på Nørre Karstoft i barselsseng. Sønnen Jens lever. Allerede knap tre uger senere den 1. juli udstedes i København et kongebrev, at Poul må sidde i uskiftet bo, indtil han gifter sig igen og må selv foretage et samfrænde skifte til den tid. Sådan et skifte foretages venskabeligt "indenfor familien" så at sige. Han udnyttede dette fuldt ud og der kom de tal ud, som han ville have. Da han vil gifte sig igen, foretager han selv skiftet i november 1774. Børnene er:

Margrethe Birgitte 13 år
Poul Gotfred 11 år
Charlotta Amalia 8 år
Ole Secher 5 år
Jens 22 uger

I de 16 år de var gift, fik Anne Dorthe mere end et barn hverandet år eller ialt ni børn, hvoraf disse fem lever i skiftet. Hendes gangklæder var ifølge skiftet fem klædninger, hvoraf tre var damask - fra Damaskus, vævet silke eller linen, med figurer - nemlig en rød, en gul og rødulden underforet med skind. Desuden havde hun en bomulds klædning og en grøn damask ærmekåbe.
Østergaard indretter skiftet først sådan, at arven kun er 240 rigsdaler, dernæst sådan, at pigernes arv er moderens gangklæder for to gange 15 rigsdaler. Så har de ikke mere at kræve. De tre drenge står hver til 30 rigsdaler, det ville overraske, hvis de nogensinde fik den arv.

GÅRDHANDLER 1773-74
I skiftet efter hans kone har Poul Østergaard opført de gårde og det gods han ejer i Brande, Arnborg og Hvilsted sogne. Han har dog "glemt" Jørgen Jørgensens gård i Brande By, for tingbogen beviser i brændevinssagen, at han ejede den. Desuden Skerris i Brande, hvor han beskrives som husbond i et skøde, hvor Clemmen Andersen køber en eng i Skærlund med tilladelse fra husbonden. Disse gårde kan have været del af en købekontrakt, som aldrig blev udført, for der findes ingen tinglyste skøder. Muligvis har han haft utinglyst skøde på disse gårde i kort tid.

NØRRE KARSTOFT 1774-88, anden gang
Ovenfor ses begivenhederne om Brændevin i Brande 1774, hans første kone Anne Dorthe Liebes død i 1774 og hans gårdhandler 1773-74. De sidste fire år 1774-78 af hans økonomiske uafhængighed er der ikke set mange tinglysninger i hans navn, den sidste store tinglysning er i 1775 i Viborgs Landtings Skøde- og Panteprotokoller.
Han gifter sig igen 1775 i Brande med jomfru Ambrosia Brink - i det mindste hedder hendes søster Brink - som opholder sig i Brande Præstegård før brylllupet. Hun formodes død 1780, men hun er ikke fundet begravet. De sidste fire år 1774-78 af hans økonomiske uafhængighed handler han så vidt det kan ses meget med gårde.
Den 6. juni 1778 brænder Nørre Karstoft ned og han kan ikke betjene gælden mere så d. 6. december samme år indkaldes hans kreditorer ved proklamation, altså en selvindledet slags blød konkurs. Hans svoger Oluf Christian Secher overtager Nørre Karstoft, men dør næste år, hvorefter dennes enke Mette Marie Maltesdatter Friis til Lynderupgaard lader ham blive indtil 1788.
I 1778 trættes han for retten med en soldat. I 1781 gifter han tredje gang med Karen Humble Bering af Nørre Omme præstegård og har i 1783 en retssag med præsten Hegelahr i Skarrild, der vil have kopulationspenge for at gifte hans kones søster Christiane Wilhelmine Bering til Hans Christopher Nielsen Møller af Arvad Mølle i Brande.
Han må være blevet presset af ejeren Mette Marie Friis til at forlade Nørre Karstoft, så hun kunne sælge hovedgården igen, for i 1784 forsøger han at "indtrænge" sig i forpagtningen af hovedgården Søndersthoved omtrendt 15 km derfra i Give sogn, men ejeren eller forpagteren, eventyreren baron Krohne får beneficio paupertatis (fri proces) i retssagen. I dette år falder en anden begivenhed, som har en forhistorie. I 1780 får Margrethe Vipskov i Grarup, Brande en datter uden at en fader udlægges, men denne kunne være Poul Østergaard udfra den næste begivenhed, han ejede gårde i Grarup, hvor hun boede og var ofte i Brande. I februar 1784 er hun igen fem måneder henne og hun kan formodes at have truet Poul Østergaard med at lægge ham ud som far. Men hans bror Anders er blevet enke og denne skal nu gifte sig med hende, så barnet får en far. Til den ende sender han fire mænd til præsten Nicolaus Hegelahr i Skarrild By, at der skal være trolovelse med det samme i kirken i Skarrild. Dette sker mellem den 24. december 1783 og den 2. marts 1784, hvilket er de nærmeste indførsler. Hegelahr er så rystet, at han ikke har dateret selve indførslen, som er:

[..br] {Febr?} Kl. over 4 omtrent Eftermiddag beskikkede mig Poul Østergaard [....] Karstoft mig ganske uformodentlig med 4 mænd, at Anders [......] broder {Anders Jensen er Poul Jensen Østergaards bror} og quinden Magrethe {Christensdatter} Hvipschou {Margrethe Vipskov bor i Grarup, Brande} ville troloves og [.....] til den ende ved kirken, om jeg ville komme til denne forretning. Jeg spurgte mændene, om de ville cavere {latin: være sikker på} at disse personer var ikke for nær beslægtede eller besvogrede. De svarede: nej, det ville de ikke cavere for: Jeg sagde, at efterdi quinden har været besvangret, maatte man vide hvo hendes barnefader havde været, førend man kunne vide hvorvidt de var besvogrede. Noget derefter kom andre 4 mænd, hvoraf de 2 udgave sig for at ville cavere, men jeg sagde: det kunne de ikke, saalænge Hr. Clausens {præst i Brande} attest om barnefaderen ikke blev mig forevist. Jeg var desuden ikke frisk og ikke i dag betænkt paa denne forretning. Jeg erindrede desuden Terkel Jensen fra S. Karstoft [.....] at jeg efter min samtale med ham herom d. 24. hujus, havde ventet, at Anders Jensen skulle selv have talt med mig og forevist mig de nødvendige beviiser tilforn. Saaledes er sandhed testerer ut supra.
N. Heglahr.

Voldsomheden af dette tager helt vejret fra Hegelahr, der åbenbart mistænker Poul Østergaard for at være faderen til det første barn, og dermed beslægtet til manden hun gifter sig med. De første fire mænd vil ikke sværge om dette, så Østergaard sender andre fire mænd, hvoraf to vil sværge. Det er otte mænd alt i alt som sendes til præsten. Nu kunne man forvente at brudgommen Anders Jensen ville blive aktiv, han har godt nok før lovet præsten at komme, men han er ikke kommet, og er tydelig tilbageholdende. Det er helt klart Poul Østergaard, der driver værket og han ville åbenbart lukke munden på Margrethe Vipskov med det samme, han var en opfarende mand. Men Hegelahr vil ikke uden attest fra sognepræsten i Brande.
Enden bliver, at parret ikke bliver gift i Skarrild, men ved en anden sognepræst d. 12. april 1784 i Brande. Margrethe Vipskov har opnået sit mål. Barnet fødes to måneder senere og føres i folketællingen som Anders Jensens barn. Anders Jensen drukner i Skjern Å i februar 1792 ved stedet Krog i Skarrild i ligfølget efter Christen Hesselvig. Margrethe Christensdatter Vipskov bliver ved gården og gifter sig igen.

BRANDLUND, BRANDE 1788-89
Poul Østergaard kan imidlertid ikke blive ved Nørre Karstoft, som skal sælges, så før maj 1788 flytter han til Brandlund i Brande sogn, hvor han får skøde på en del af Overgaard fra Stjernholm på Hastrup i Thyregod. Dette udstykker han straks i to dele en af hartkorn 2 0 1 2¼ for 191 rigsdaler og en af hartkorn 1 0 0 0 (ca. 100 rdl.) som han begge sælger på auktion tre måneder senere, men det bemærkes i Nørvangs Skøde- og Panteprotokol at dette er ugyldigt (citeret fra Brande Gårdhistorie, 9 Brandlund, s. 10):

NB. Paategnet at for Sælgeren Poul Østergaard er ingen Skøde læst paa noget Sted med saadant Hartkorn som heri er nævnt, men er indbemeldte Hartkorn af den samme under 24.de Juni 1789 af Stjernholm tilskødede Gaard i Brandlund, dens Hartkorn 3 Tdr. 1 Fdk. 2 1/2 Alb., der mangler herpaa amtets Paategning om at Gaardens Parcellering er bevilget, inden hvilket Skødet er ugyldigt ifølge Placaten af 2.den August 1786. Desuden har Poul Østergaard ved en Pantebogen endnu gældende Obligation af 25.de Juli 1789 med 1.ste Prioritets Ret for 590 Rdl pantsat ovennævnte ham tilskødede Gaard med sit fulde Hartkorn hvoraf følger at naar det heri solgte Hartkorn er af den, af samme ogsaa videre indbefattet under Pant for disse 590 Rdl.

Den mand kan ikke lade være at lave kunster. Han har fået en eller anden kreditgiver bildt ind, at stedet var over 600 rigsdaler værd, låner 590 rigsdaler på det, udstykker det illegalt og får omkring 290 rigsdaler, altså det halve af, hvad han har lånt på det. Det skal gå galt.
Og det går galt. I 1793 bliver der gjort udlæg i Overgaard for pantebrevet. Men Johan Jørgensen, der købte de 2 tdr. hartkorn beholder det og Christen Sørensen Hjuler, der købte 1 tdr. hartkorn beholdt det også. Det er ikke klart, hvordan udlægget så blev gjort, men i pantebogen noteres, at der blev holdt auktion.
Det ville se ud til at de 590 rigsdaler fra pantelånet og de ca. 290 rigsdaler for salget er gået som udbetaling til Klode Mølle.
En søn bliver født i Brandlund i oktober 1788.

Annus Ambrosius Dahl Poulsen Østergaard *1788 Brandlund, Brande

Navnet Annus er mærkeligt, men en gentaget kontrol af den originale kirkebog viser, at dette navn er læst rigtigt ud, ingen tvivl mulig. Men et n mindre ville det være et galt navn. Han bliver dog senere altid kaldt Ambrosius, hvilket navn er opkaldt efter Poul Østergaards anden kone Ambrosia.

KLODE MØLLE 1789-1794c
I juli 1789 får Poul Østergaard skøde på Klode Mølle, som han straks pantsætter til David Davidsen i Barrit præstegård og Arild Timmemann i Mariager. Arild Timmemann får skøde i 1799, men da er Østergaard allerede flyttet fra Klode Mølle.

BORDING MØLLE 1794c-1797
Han ses sidst i Klode Mølle 1792 og første gang i Bording Mølle 1796, hvor han får et navnløst seks uger gammelt barn begravet. Han begraves selv i Bording 61 år gammel i 1797.
Familien er på dette tidspunkt revet fra hinanden. For tre af børnene af første ægteskab kendes ikke engang opholdsstedet i skiftet efter ham, dvs. de har ingen kontakt haft med deres far, hvilket er usædvanligt og ser ud til at være et direkte brud. De var mellem 30 og 40 år gamle. Af første ægteskab er Charlotte Amalie gift i Skarrild og Jens bliver gift året efter i Bording og de har heller ikke haft kontakt til deres søskende, for så ville de have vidst, hvor de var. Ambrosius af tredje ægteskab er kun 18 og er hjemme ved moderen.
Poul Østergaard havde et begivenhedsfuldt, godsfyldt, omskifteligt og stridbart liv med gode kontakter til standsfolk og til den retslige administration. Han kom tilsyneladende ikke fra en økonomisk velstående familie men byggede selv sin delvise velstand op - Nørre Karstoft var rigt udstyret i 1774, som det ses i skiftet - og forbrugte den igen. Solid kan man ikke kalde ham, han blændede.

FAMILIEOVERSIGT
Jens Andersen Østergaard *1700c †1787+
Sønner:
A. Anders Jensen Østergaard *1729c †1792 Bæktoft, Skarrild. Gift 1. gang før 1765. Kone †1767-84. Børn set:
Poul Andersen *1765 Skarrild.
Jens Andersen *1767 Skarrild.
Gift 2. gang 1784 i Brande med Margrethe Vipskov fra Grarup Brande. Hun gifter sig 2. gang med Jens Iversen og bliver i Bæktoft i Skarrild. Børn:
Anna Kirstine *1780 Grarup, Brande (ingen udlagt far, Poul Østergaard her mistænkt).
Niels Christian Andersen *1784 Bæktoft, Skarrild. (Poul Østergaard mistænkt biologisk far).
B. Poul Jensen Østergaard *1736c †1797 Bording Mølle, Bording
gift 1. gang 1758 i Kolding med Anne Dorthe Liebe †1774 (skifte) Nørre Karstoft, Skarrild, datter enebarn af vejer, måler og accisemester i Kolding Poul Gotfred Liebe †1733.03c (skifte) Kolding og Margrethe Louise/Lucie Saltou †1790.11.17 (Skifte Kolding Købstad) Kolding, som 2. gang er gift 1733 i Kolding med Annes stedfar Jonas Jensen Vissing/Wissing †1775.04.04, vejer og måler i Kolding, se Vejle Amts Aarbog 1927, s. 218.
Børn (:
Poul Gotfred Berber Poulsen *1758 Nørre Karstoft, Skarrild, 1797 opholdssted ukendt
Jannes Poulsen *1760 Nørre Karstoft, Skarrild †1763 Skarrild
Margrethe Poulsdatter *1761 Nørre Karstoft, Skarrild, 1797 opholdssted ukendt
Jens Poulsen *1762 Nørre Karstoft, Skarrild †1762 Skarrild, 5 måneder gammel.
Jens Poulsen *1765 Nørre Karstoft, Skarrild †1768 Hammer.
Charlotte Amalie Poulsdatter Østergaard *1767 Hammer †1844 Skarrild Huse. Gift 1786 i Skarrild med Jens Christensen Nexgaard *1756 Annexgaarden, Hoven Sogn †1843 Nexgaard, Lustrup by, Skarrild. Tre levende børn:
a. Christiane Jensdatter *1789, Skarrild. Gift med Jens Arentsen *1782 Skarrild.
b. Anne Dorthe Jensdatter *1793 Skarrild. Gift med sin søsters enke Jens Arentsen. Tre børn:
Arent Jensen *1821 Skarrild Overby †1904 Skarrild By. Gift 1852 i Arnborg med Ane Kirstine Ovesen *1832 Tovdal, Arnborg †1916 Skarrild, datter af Ove Henningsen og Kirstine Nielsdattter i Tovdal, Arnborg. 13 børn:
1. Morten Arentsen *1853 Lustrup, Skarrild.
2. Ove Arentsen *1854 Lustrup, Skarrild.
3. Dorthe Marie Arentsen *1856 Lustrup, Skarrild.
4. Jens Jørgen Bang Arentsen *1857 Lustrup, Skarrild †1942 Skarrild.
5. Jacob Overgaard Arentsen *1859 Lustrup, Skarrild † en time efter fødslen.
6. Jakobine Kirstine Arentsen *1860 Lustrup, Skarrild †1936 Middelfart. Gift 1882 Skarrild med Peder Madsen *1859 Gren, Skarrild †1936-, søn af Mads Pedersen og Kirsten Christensdatter i Gren, Skarrild.
7. Kristiane Arentsen *1863 Lustrup, Skarrild.
8. Ane Ottomine Arentsen *1865 Lustrup, Skarrild †1898 Skarrild.
9. Christen Schou Arentsen *1867 Lustrup, Skarrild.
10. Jacob Overgaard Arentsen *1869 Lustrup, Skarrild.
11. Anton Peder Toxvig Arentsen *1871 Lustrup, Skarrild.
12. Tolvteline Marie Sofie Arentsen *1873 Lustrup, Skarrild.
13. Abelone Marie Arentsen *1875 Lustrup, Skarrild.
Jens Christian Jensen *1822 Lustrup, Skarrild.
Charlotte Amalie Jensen *1832 Lustrup, Skarrild.
c. Anne Marie Jensdatter *1796, Klinkgaarden, Skarrild.
Oluf Christian Poulsen *1768 Hammer †5 uger gammel.
Oluf Secher Poulsen *1769c Hammer/Vejen?, 1797 opholdssted ukendt
Jens Poulsen Østergaard *1774 Nørre Karstoft, Skarrild †1801-34 Bording. Gift 1798 i Bording med Inger Nielsdatter *1766c †1834+. Flere børn.
1. Anne Jensdatter *1784c Bording.
2. Niels Jensen *1786c Bording. Gift 1824c med Ane Marie Frandsdatter *1796c. Mindst 4 børn:
Ane Nielsdatter *1825c Ruskjer, Bording.
Inger Nielsdatter *1829c Ruskjer, Bording.
Jens Nielsen *1831c Ruskjer, Bording.
Stine Nielsdatter *1833c Ruskjer, Bording.
Poul gift 2. gang 1775 i Brande med Ambrosia Brink †1781- af Brande Præstegård. Ingen børn set.
Poul gift 3. gang 1781 med Karen Humble Bering af Nørre Omme Præstegård, datter af præst Mathias Bering og Kristine Ida Marie Brasch. Et levende barn set:
Ambrosius Dahl Poulsen *1789 Brandlund, Brande, lever 1797 i skiftet efter hans far.

Margrethe Louise Saltou †1775+ gift 1. gang med Poul Gotfred Liebe †1732 Kolding. Barn:
Anne Dorthe Liebe *1729, Sct. Nikolaj, Kolding, gift med Poul Østergaard, se ovenfor.
gift 2. gang 1733 i Sct. Nikolaj, Kolding med Jonas Vissing †1774+, måler og vejer i Kolding. Børn:
Poul Gotfred Jonassen Vissing *1734 Kolding.
Johanne Barbara Jonasdatter Vissing *1736 Kolding.
Anna Amalia Jonasdatter Vissing *1742 Kolding †1792+, gift 1762c med Christen Christensen Møller †1792, i Kideris Mølle, Rind. Børn:
1. Jonas Christensen *1763c Rind.
2. Anna Margrethe Lucie Christensdatter *1764c Rind †1827 Bassumgaard, Rind, gift 1788 med Lars Thuesen (2. gang gift) *1746c Bassumgaard †1812 Bassumgaard, Snejbjerg. Se nedenfor og Bjarne Andersen. Børn:
Christen Larsen *1789c Snejbjerg.
Anne Larsdatter *1794c Snejbjerg.
Jens Larsen *1796c Snejbjerg.
Anders Larsen *1799c Snejbjerg.
3. Christian Christensen *1765c Rind.
4. Marie Kirstine Christensdatter *1771c Rind.
5. Frederik Ludvig Christensen *1772c Rind.
6. Oluf Sikker Christensen *1774c Rind.
7. Otte Christensen *1779 Rind.
8. Louise Margrethe *1787 Rind.
Anne Margrethe Jonasdatter Vissing *1746 Kolding †1775 Aarhus (29.12.1775 fik Oluf Christian Secher kongelig bevilling til at lade sin afdøde hustrus lig begrave om morgenen "efter hans godtbefindende" trods forordning, ???) gift med Oluf Christian Nielsen Secher *1740 Udbyneder †Lynderupgaard 1779 søn af præst i Sødring (lige nord for Randers Fjords udløb) Niels Nielsen Secher og Johanne Margrethe Pedersdatter Anchersen (oplysning Kresten Skjærlund). Niels Nielsen Secher ejede Sødringholm, Kjærbygaard og Skaarupgaard. Oluf Christian Secher gifter sig 2. gang med Mette Marie Maltesdatter Friis til Lynderupgaard (10 km nord for Viborg paa nordsiden af Hjarbæk Fjord). Han var 1770 konsistorialforpagter på brændevinsbrænding i Aarhus og en del sogne deromkring (Nygaards Sedler). Med begge hustruer oprettede Oluf et gensidigt testamente ifald ingen børn fandtes, at hvis en døde, den anden arvede alt mod at betale 20 rigsdaler til den afdødes arvinger. Han var en yderst kommerciel mand.
Ingen børn.

(Se Slægten Rahbek fra "Ahlergaard" i Borris sogn, Udarbejdet 1967-68 af SLÆGTSHISTORISK INSTITUT, VIBORG og Bjarne Andersen.)
Anders Sørensen Klyne *1552 Ribe †1598 (dræbt af herredsfoged i Gørding herred Søren Jensen Bramming i suf - siger biskop Hegelund i sin almanak, Anders var hans svigerfar) gift med Kirstine Lauridsdatter *1552 Ribe †1634 Ribe. Anders selv sårede Povl Hansen, der døde af det 1573 - en voldelig vild vest familie, men mange bar våben på de tider. Anders familie går to generationer længere tilbage og Kirstines tre generationer.
Lisbeth Andersdatter Klyne *1585 Ribe †1659 Ribe gift med Jens Andersen Guldsmed 1586c †1637c Ribe
Karen Jacobsdatter Harboe gift med Anders Jensen Guldsmed *1610c †1659? Ribe
Jacob Andersen Harboe *1650c Ribe †1737 Ahlergaard, Borris gift med Maren Pedersdatter †1705
A. Kirsten Jacobsdatter Harboe *1679 Ahlergaard, Borris †1756 Vester Tarp, Sønder Felding gift med Lars Thuesen *1645c †1742+ Vester Tarp, Sønder Felding
Thue Larsen *1713c, Tarp, Sønder Felding †1745-55 Bassumgaard, Snejbjerg gift Mette Andersdatter *1715c Bassumgaard †1761 Bassumgaard, Snejbjerg.
a. Lars Thuesen *1746c Bassumgaard, Snejbjerg †1812 Bassumgaard, Snejbjerg. Gift med Anna Margrethe Lucie Christensdatter, se ovenfor.
b. Jens Thuesen *1750c †1792 Bassumgaard, Snejbjerg gift med Ane Marie Pedersdatter *1758 Gjellerup +1840 Snejbjerg. Ane Marie var datter af Peder Graversen og Kirsten Christensdatter i Rind. Ane Marie blev gift 2. gang med Jeppe Christensen *1755c Hvillum, Ejstrup †1845 Brande.
B. Karen Jacobsdatter Ahler *1678c Ahlergaard, Borris †1738 Ahlergaard, Borris gift 1. gang 1702 i Borris med Morten Jensen †1706-.
Else Mortensdatter gift med Knud Ølgaard i Varde.
2. gang gift 1707 i Borris med Mads Christensen Kjær *1675-80 †1740 Ahlergaard, Borris
1. Mette Madsdatter *1707 Ahlergaard, Borris gift 1731 i Borris med Jens Christensen Rahbek *1690c Rabæk, Aadum †1780 Ahlergaard, Borris. Deres børn fører navnet Rahbek i Borris. (Jens' bror Mads Christensen Rahbek gift med en datter af herrredsfoged Jakob Knudsen til Tarm Bisgaard og Østergaard havde en søn Jakob Rahbek, der førte Rahbek slægten til København.)
2. Cathrine Marie Madsdatter ugift

(Præsterne fra Wiberg no. 443, 444, 445 og Thyregod kirkebog.)
Mathias Christensen Humblet *1658 Stenderup †1737, præst i Sest gift med Elisabeth Ravn. Barn:
Karen Madsdatter Humblet *1698c Sest †1769 Thyregod, gift med Hans Peder Bering præst i Thyregod, se nedefor.
Peder Jensen Bering præst i Hjarup 1692 - 1732 og Elisabeth Magd. Schrøder. Børn:
Hans Pedersen Bering *1697 Hjarup †1769 Thyregod, præst i Thyregod og Vester 1722-1760, gift med Karen Madsdatter Humblet *1698c Sest †1769 Thyregod, se ovenfor. Børn:
1. Nicolai Hansen Bering *1722-
2. Mathias Hansen Bering *1726 Thyregod †1780 Nørre Omme?, præst i Nørre Omme, gift med Christiane Brasch. Barn:
Karen Humble Bering *1764 Nørre Omme, gift 1781 med Poul Østergaard, se ovenfor.
3. Elisabeth Hansdatter Bering *1728 Thyregod.
4. Niels Galthen Hansen Bering *1730 Thyregod †1791 Balling. Kapellan Thyregod 1760. Præst i Balling 1774-91.
5. Johan Raun Hansen Bering *1735 Thyregod †1794 Thyregod. Hastrup Mølle 1755c-1789c. Degn i Thyregod 1789c-1794.
6. Christoffer Andreas Hansen Bering *1736 Thyregod.


KRONOLOGI – POUL ØSTERGAARD
Udarbejdet af John Søndergaard Nielsen og Villy M. Sorensen.

År Gå til Begivenhed
1729 [gå til] Hans første kone Anne Dorthe Liebe født i Kolding. Datter af Poul Liebe †1732 og Margrethe
1736c   Poul Østergaard født, hvor ikke kendt. Far Jens Andersen Østergaard *1700c fra folketælling 1787 Nr. Karstoft, Skarrild.
1758 [gå til] Gift i huset - normalt kun med kongelig tilladelse - i Kolding med Anne Dorthe Liebe.
1758 [gå til] Første søn født i Skarrild: Poul Gotfred Berber +1763. Poul Østergaards bror er fadder, vel flyttet til Nr. Karstoft også.
1759   Skøde på Nørre Karstoft med 20 tdr. hartkorn til sædegården og 46 bøndergods. Poul er ca. 23 år.
1760 [gå til] Søn Jannes født. †1761.
1761 [gå til] Datter Margrethe Birgitte, som lever.
1762 [gå til] Søn Jens. †1762 fem måneder gammel.
1764a [gå til] Skøder 2 gårde i Fasterholt, Arnborg til Peder Jørgensen af Holtum, Arnborg.
1765 [gå til] Søn Jens. †1768 Hammer sogn.
1766 [gå til] Sælger Nørre Karstoft 20 tdr. bøndergods 22 for 4454 rigsdaler til Anders Bagger til Hastrup, Thyregod.
1766 [gå til] 1766 skøde på Hammergaard 27 tdr., 22 tdr. bøndergods og 206 tdr. tiender for 17.800 rigsdaler. Poul vil op i større forhold.
1766 [gå til] Poul Østergaard nævnes af Hammergaard i August ved dåb i Thyregod.
1767 [gå til] Datter Charlotte Amalie døbt i Hammer kirke.
1768 [gå til] Søn Jens begravet 14. februar i Hammer.
1768 [gå til] Søn Oluf Christian døbt i Hammer
1769 [gå til] Sælger Hammergaard med 20 tdr., 13 tdr. bøndergods og 80 tdr tiender til svoger Ole Christian Secher (*1739 †1779, gift 1776 med Mette Marie Friis). Poul har i tre år solgt 7 tdr. fra hovedgården, og 126 tdr. fra i tiender.
1770 [gå til] Fadder først på året i Skarrild, men har ikke boet på Nr. Karstoft. Herredsfoged Hans Ditlevsen Linnet, der har købt og bor på Nr. Karstoft, er også fadder.
1770 [gå til] Nævnes af Vejen Mølle i november i Anst tingbog. Da der er en dom i januar 1771, har han været der flere måneder før. Peder Poder skal betale en gæld til ham på 37 rigsdaler.
1770-73   Ikke set i Vejen kirkebog. En Peder Møller nævnes der. Uvist om Poul har boet i Vejen Mølle.
1772 [gå til] 14. juli Anst tingbog: "Retten pålagde Poul Østergaard at holde sig skikkelig for retten og vise den ærbødighed, han er den pligtig."
1772 [gå til] Auktion på Estrup, hvor han byder på Vejen og Skodborg kirker. Han havde "vist problemer med kaution". Havde været ved oberauditør Seidelin i Nr. Stenderup om et lån. Tingsvidne
1772 [gå til] Midt på året dør Anna Margrethe Jørgensdatter Fogh, herredsfoged Hans Ditlevsen Linnets kone. Han ses derefter ikke mere i Skarrild. Fra 1773 synes Poul Østergaard at være tilbage på Nr. Kartoft.
1773 [gå til] Er han i juli lovværge i et skifte i Skarrild
1773 [gå til] 21. dec. nævnt i Anst tingbog af Nørre Karstoft
1774 [gå til] Brændevinsoprør i Brande sogn. Poul Østergaard forsvarer to gange i stor stil hans fæster Jørgen Jørgensen af Brande by. Sagen fylder mange sider i Tingbogen. Citeret nedefor er omtrendt 6 sider, hvor Poul Østergaard optræder.
1774 [gå til] Juli. Søn Jens døbt. Moderen, Anne Dorthe Liebe, begraves samme dag. Se samfrænde skifte komplet udskrevet og kommenteret.
1775 [gå til] Gift 2. gang i Brande med Ambrosia {Brink?}, som siges af præstegården. Ingen børn set.
1775 [gå til] Skøde på Nørre Karstoft fra Hans Ditlevsen Linnet. 20 tdr., ingen bøndergods og 29 tdr. i tiender, 7.200 rigsdaler. Disse tal strider alle mod hans egne angivelser om købekontrakten i skiftet efter 1. kone.
1778 [gå til] Madame {Ambrosia} Østergaard, †1781- (altså før 1781), i Skarrild kirkebog med søster Inger Brink.
1778   Nørre Karstoft afbrændt 6. Juni. Den 4. december indkaldes hans kreditorer. (Nygaards Sedler).
1778   Nørre Karstoft udlagt fra Østergaard til svogeren Ole Christian Secher til Lynderupgaard
1778   Trætte med en soldat Jyske Registre 42.197 (Nygaards Sedler).
1779   Nørre Karstoft ejes efter Ole Christian Sechers død i 1779 af hans enke Mette Marie Friis, som året efter i 1780 sælger Lynderupgaard, hvor de havde boet.
1781 [gå til] Gift 3. gang med Karen Humble Bering, 17 år, *1764 Nørre Omme Præstegård, datter af Mathias Bering †1779-80 og Kristine Ida Marie Brasch. Ægteskabsbevilling.
1781 [gå til] Karen Humble Bering nævnes som Poul Østergaards hustru i Skarrild kirkebog. Men ægteskabsbevillingen er dateret fem dage efter dette datum!
1783   Trætte med præsten i Skarrild Hegelahr om copulationspenge. Jyske Registere 43.555 Nr. 58. (Nygaards Sedler).
1784   Sag mellem Poul Østergaard og baron Krohne i Søndersthoved, Give. Jyske Registere 44.69 Nr. 132. (Nygaards Sedler). "Joh. Vilh. Frans Krohne, baron, polsk gehr, af Søndersthoed. 1784 23/4 fik han {Krohne} benefic. paupertatis i en sag mod Povl Østergaard af N. Karstoft, der formentlig uberettiget skal have indtrængt sig i forpagtningen af Søndersthoed"
1784 [gå til] Margrethe Vipskov af Grarup, Brande er fem måneder henne. Hun må have truet Poul Østergaard, som vil have hende gift med hans bror Anders, der er enke. Poul lader overfaldagtigt - præsten noteret endda klokkeslettet - fire mænd gå til præsten Hegelahr i Skarrild, at han skal vie dem. Hegelahr formoder vel noget og vil vide, hvem der faderen til hendes fem årige uægte datter. Da de fire mænd ikke vil garantere sender Poul samme eftermiddag fire andre, hvoraf to vil garantere. Men Hegelahr vil have attest fra præsten i Brande. Viet bliver de ikke i Skarrild men i Brande.
1784 [gå til] Anders Jensen Østergaard viet i Brande til Margrethe Christensdatter Vipskov
1786 [gå til] Datteren Charlotte Amalie Østergaard vies til Jens Christensen kaldet Nexgaard i Annexgaarden.
1787 [gå til] Folketællingen 1787 med broderen Anders og faderen Jens Andersen, der er 87 år gammel og således *1700c.
1788 [gå til] I maj er hans efterfølger Hr. Laurits Lange på Karstoft
1788 [gå til] Fra før juli 1788 er Poul Østergaard i hvert fald i Brandlund, Brande.
1788 [gå til] Søn Ambrosius døbt i Brande i oktober.
1789 [gå til] Februar. Poul Østergaard nævnes af Brandlund.
1789 [gå til] Søn Jens Østergaard konfirmeres i Brande
1789 [gå til] 9. juli. Skøde på Overgård, Brandlund, Brande til Johan Jørgensen for 191 rigsdaler. Poul Østergaard skylder 590 rigsdaler pant på den. Han fik først skøde på Overgård d. 24. juni fra Hastrup.
1789 [gå til] 14. juni. Johan Jørgensen nævnes af Brandlund, Poul Østergaard må være flyttet væk.
1789 [gå til] 9 juli. Skøde på Klode Mølle, Engesvang. Se: Engesvang arkiv
1791 [gå til] Søn Jens Poulsen fadder i Kragelund sogn, Skærbæk Mølle
1792 [gå til] Februar. Broderen Anders drukner ved Krog i Skjern Å som også Hans Karstoft i ligfølge efter Christen Hesselvig. Ved skiftet er Poul Østergaard af Klode Mølle tilstede, se Brejl skifte udtog. I dette skifte opføres Anne Kirstine, som var født fire år før ægteskabet, som hans datter. I folketællingen 1787 er hun "konens barn". Enken Margrethe Vipskov gifter sig i oktober med Jens Iversen og bliver i Bæktoft.
1789-97   Hverken Poul Østergaard eller Karen Bering (Madam Østergaard) optræder ved nogen dåbshandlinger i tiden i Klode Mølle og Bording Mølle
1793 [gå til] Udlægsforretning i Vejle. Pantebrevet på Overgård Brandlund bliver indkrævet.
1796   Juni. Barn uden navn begravet 6 uger gammel i Bording
1797 [gå til] 5. februar. Poul Østergaard død i Bording Mølle.
1797   25. maj. Møller og gårdejer Knud Andersen Alken og hustru Ellen Andersdatter i Bording Mølle får datter døbt.
1797 [gå til] Oktober. Jens Poulsen Østergaard viet til Inger Nielsdatter i Bording.

KORT: kendte ejede gårde i Skarrild, Arnborg og Brande

Poul Østergaards kendte gårde i Skarrild, Brande og Arnborg - der har med sikkerhed været mange flere.
Gården Fasterholt blev solgt fra Nørre Karstoft i 1764.
Gårdene i Borup og Skibbild er købt senere, omkring 1773, anden gang han var på Karstoft.
Gårdene i Grarup har han købt fra Mag. Borch i Grejs i tiden 1762 - 73 og solgt dem videre før 1774.
Gården i Brandlund, hvor han boede et år, købte han fra Hastrup i 1788.
Se kortet i stor opløsning 1,5 MB.


NØRRE KARSTOFT I SKARRILD
Nørre Karstoft er først nævnt omkring 1600. Den kommer til Corfitz Uldfeldt og forbliver ret længe i hans familie. I matriklen 1664 og til dels den i 1688 ejer hans bror Jakob Uldfeldt ret mange gårde i Brande sogn. Efter 1680 er Karstoft vel en tid øde, for den bliver indraget af kronen og delvis forpagtet ud. Poul Østergaard besidder den to gange. Første gang fra 1759-66 anden gang 1775-78, men blev boende længere nemlig 1773-87. Ifølge dette skifte havde hovedgården selv mærkeligt, mærkværdigt og uforklarligt nok 12 tønder hartkorn. I TRAP handles den i omtrendt hundrede år med 20 tønder hartkorn. Hvorved bøndergods og tiendegods ikke er medregnet.
       Besætningen i 1774 er med 8 stude, 24 kør og kvier, 90 får, 6 heste og 8 svin vurderet til 362 rigsdaler. Til sammenligning Brandholm hovedgård i Brande sogn 1755, som har 12 tønder hartkorn: 28 stude, 17 kør og kvier, 49 får, 5 heste og 4 svin vurderet til 437 rigsdaler. Nørre Karstoft har således ikke nogen stor besætning for sine angivelige 20 tønder hartkorn. Indboet med sølv og møbler og porcelain er vurderet til 479 rigsdaler. Heraf er seks sengesteder med omhang vurderet til 100 rigsdaler. Stuehuset har tre kakkelovne. En sammenligning siger at indboet i Karstoft er meget mere værd end det i fx Brandholm.
For generelle informationer se Nørre Karstoft i Skarrild.

VEJEN MØLLE
Poul Østergaard fik skøde på Vejen Mølle den 26. april 1770 for 4.700 rigsdaler. Af skiftet efter første kone fremgår at Vejen Mølle har været en ret så stor mølle i 1774, for Poul Østergaard har solgt den for en høj sum 4.900 rigsdaler, som skulle betales ved snapstinget 1775, to uger fra den 26. april, i Viborg. Desuden har han holdt auktion over løsøret for mere end 300 rigsdaler. Så meget har han nemlig endnu i behold i november 1774.

Vejen Mølle 1774 Rigsdaler
Møllen selv solgt for 4.900
Løsøre auktion 1774 > 300
1. prioritet pant, Hr. Maj 3.460
2. prioritet pant Procurator Torsten, Viborg 1.000

Som det ses af listen nedenfor, har køberen i 1774 vel været Peder Severin Sterm(?).

Se også DIS-tråd Erik Rahbek Østergaard for Simon Madsen i Vejen Mølle, citeret fra "Vald. Andersen: Foldingbro, Ribe 1973" og "Slægten Legarth fra Glibstrup (Andst sogn)" og en artikel om familien Termansen i Vejen Mølle, "Fra Ribe Amt" 1968-71 siderne 267-298

År Ejer Tekst
1392   Gammel Weghen mølenstede. TRAP V.
1688 Frederik Seheested Bruger ikke nævnt, mølleskyld 5 6 3 0, ager, eng og græsning 0 3 3 1. (Nygaards Sedler).
1710cc Simon Madsen *1694c †1742. Gift med Karen Knudsdatter †1745 (skifte), datter af Knud Terkelsen *1650c Foldingbro †1732+ og Maren. Karen Knudsdatter var gift 2. gang med Ib Vindfeldt. Simon Madsen var søn af Agathe Johansdatter Garp og Mads Termansen. 1720 nævnes Knud Buck Møller.
1745 If Windfeld Gift med formands enke Karen Knudsdatter. (Nygaards Sedler).
1760 Kaj Poulsen Kaj Poulsen ejer møllen. (Nygaards Sedler).
1770-74 Poul Østergaard 26. april 1770 skøde fra Kaj Povlsen til Poul Østergaard Mølleskyld 5 6 3 0 jord 0 3 3 1 for 4.700 rigsdaler. (Nygaards Sedler). Nævnt i Anst tingbog 1770-73 og her i skiftet. Ikke nævnt i Vejen kirkebog, var flyttet til Nørre Karstoft, Skarrild før december 1773. Vejen Mølle solgt for 4.900 rigsdaler i 1774.
1775 Peder Severin Sterm? Mølleskyld 5 6 3 0, jord 0 3 3 1. (Nygaards Sedler). Ses 1783 i Vejen.
1787 Søren Andersen Geising Folketællingen. *1739c. Gift 1777c med Ellen Johannesdatter Torp *1740c, 6 tjenestefolk. I 1789 Ma. Geising selvejer, Søren må være død. (Nygaards Sedler).
1789 Jess Lorentzen Folketællingen. *1755c. Gift med med Søren Geisings enke Ellen Johannesdatter, 4 tjenestefolk.
1821 Christen Poder Ægter Jes Lorenzens enke. Christen Poder *1764c †1834 Vejen.
1830c - Indrette vask-, slibe-, stampe- og malerværk. Vaskeværk med hensyn til Vejen kro. (Nygaards Sedler).
1834 Christen Poder Folketællingen. *1764c. Gift med Magdalene Dorthea Fogh, 3 betjente ved møllen, 6 tjenestefolk.
1835 Dorthea Poder Født Fogh, enke og "kapitalist" i folketællingen 1840. Hun blev ejer i 1835. †1842.
1835 Christian Termansen den yngre  *1815c, Øster Linnet sogn, Haderslev amt. Søn af Christen Termansen den ældre *1772 †1835 til Estrup (1830) i Malt sogn gift med Maren Jepsen. Christian blev gift med Christiane Jensine Fogh *1814c, plejedatter ved hendes fars søster Dorthea ovenfor. Købesum 4.000 rigsdaler. Vejen Mølle regnedes dengang for større økonomisk end hovedgården Estrup, der dog havde 23 tdr. hartkorn. En mølle var et priviligeret monopol, korn måtte ikke males andetsteds.
1840 Christian Termansen Folketællingen. 11 tjenestefolk.
1845 Christian Termansen Folketællingen. 3 betjente ved møllen, 8 tjenestefolk deriblandt en Husjomfru, konens søster, og en Lærerinde.
1850 Christian Termansen Folketællingen. 2 betjente ved møllen, 7 tjenestefolk, konens søster, huslærer.
1870cc H. E. Friis Forpagter i circa 3 år Jens Theodor Hermansen *1843, søn af Christian Termansen den yngre. Jens Theodor forfattede memoirer. Hans svoger apotheker H. E. Friis i Vejle er gift med søsteren Marentza.
  Joachim Termansen *1838c, Bror til Jens Theodor, havde arvet Non Mølle og kørt den ned, arvede efter konen og kørte så Vejen Mølle ned.
  H. E. Friis Lod møllen gå på auktion
1882 C. J. Termansen Søn af Chr. Termansen får skøde af faderen for 60.000 kr + 1.000 kr. aftægt til faderen om året. (Nygaards Sedler).
1884 Christiansen Auktion for 41.500 kr. 155 tønder land, hvoraf 14 eng, 3 plantage. 30 hestes vandkraft. Uden besætning. (Nygaards Sedler).
1888 Brodersøn til Christiansen for 73.500 kr. medbesætning.  



UDSKRIFTER:

Fra Erik Brejl, Skiftuddrag Lundenæs og Bøvling Amter:
Se Lundenæs og Bøvling amter Skifteprotokol 1713-1805, B 8 1073-1103.

499 Erik Nielsen i Sønder Karstoft i Skarrild sogn. 12.7.1773, fol.58.
E: Anne Jensdatter. LV: Poul Østergaard til Nørre Karstoft. B: Jens 9 mdr. FM: farbror Oluf Nielsen i Give. Afdødes stedfar Jens Troelsen bor i den anden halvgård.

605 Anne Dorthe Liebe i Nørre Karstoft [i Skarrild sogn]. 16.11.1774, fol.397.
E: Poul Østergaard. B: Margrethe Birgitte 13, Poul Gotfred 11, Charlotte Amalie 8, Oluf Secher 5, Jens 22 uger. FM: mors stedfar Jonas Vissing, måler og vejer i Kolding, Johan Jacob Sejer til Rørbæk [i Vester sogn].
Komplet og kommenteret udskrift af dette skifte.

690 Thomas Hansen i Green i Arnborg sogn. 13.9.1780, fol.593B.
E: Johanne Christensdatter. LV: Poul Østergaard til Nørre Karstoft. B: Christen 16, Maren 12, Hans 9, Maren 3. FM: Rasmus Rasmussen i Utoft i Grindsted sogn, Peder Hansen i Tornvig i Arnborg sogn.

832 Enevold Olufsen i Dyrvig i Hoven sogn. 11.8.1781, fol.302B.
E: Anne Sørensdatter. LV: Hans Bang, præst i Sønder Omme [og Hoven], Poul Østergaard i Nørre Karstoft. B: Jens 25, Sidsel Kirstine 14½, Oluf 13, Anne Cathrine 8. Desuden nævnes afdødes svoger Jeppe Madsen i Blaksmark. Bevilling til uskiftet bo af 12.7.1782.

1199 Anders Jensen Østergaard i Bæktoft i Skarrild sogn. 23.7.1792, fol.2B.
E: Margrethe Christensdatter. LV: Peder Christensen i Øvig. B: Anne Kirstine 12, Niels Christian 8. FM: farbror Poul Østergård til Klode Mølle. Af første ægteskab B: Birthe g.m. en soldat i Århus.

1231 Christen Christensen Møller i Kideris Mølle i Rind sogn. 30.11.1792, fol.53, protokol 1790-1798, V, fol.35B.
E: Amalie Jonasdatter Vissing. LV: Janus Pallesen Torning i Øster Høgild. B: Jonas 29, Margrethe 28 g.m. Laurids Thuesen i Bassumgård i Snejbjerg sogn, Christian 27, Marie Kirstine 21, Frederik Ludvig 20, Oluf Sikker 18, Otte 13, Louise Margrethe 5. FM: farbror Laurids Christensen i Bundgård i Ikast sogn, fars søskendebarn Christen Nielsen i Tjørring, fars søstersøn Christen Olufsen i Sivebæk.

1963 Poul Østergaard i Bording Mølle. 5.2.1797. III, fol56B, 59B, 62B, 72B, V, side 162.
E: Karen Bering. LV: Jens Clausen, degn, Arild Timmermann i Klode Mølle. B: Ambrosius Dahl 8. Første ægteskab med [Anne Dorthe Liebe, skifte 16.11.1774 lbnr.605]. B: Margrethe 40, Poul, uvist hvor, Charlotte [Amalie] g.m. Jens [Christensen] "Negsgaard" (Anneksgaard), snedker i Skarrild, Oluf Secher, uvist hvor, Jens 28 i Ravnholt.


Fra Ægteskabsbevillinger:
Jyske registre: 1777 - 1783, se Kurt Kermit Nielsens hjemmeside, ægteskabsbevillinger.

30 august 1776
326
Oluf Christian Secher, vielsebrev af uvedkommende præst.
Bevilger og tillader, at Oluf Christian Secher af vor købstad Århus, og Mette Maria Friis af Lynstrupgård {Lynderupgaard} i Viborg stift, maa uden foregaaende trolovelse og lysning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies af hvilken præst de det begierer. 30 august 1776.

21 september 1781
348
Samme dag er og udfærdiget vielse brev af uvedkommende præst, for Poul Østergaard af Ribe stift, og Karen Hamler {Humble} Bierring. 21 september 1781.


Fra Folketællinger

1787 juli, Sædegård Nr. Karstoft, Skarrild
Navn Alder Civilstand Stilling i husstanden
Poul Østergaard 51 Husbond Ejer af gaarden
Karen {Humble Bering} 22 gift Madmoder
Jens Østergaard 14 ugift Mandens søn i 1. ægteskab
Jens Andersen Østergaard 87 enke Mandens fader
Jomfru Brach {Karen Brasch} 36 ugift  
Niels Christian 6 ugift Jomfru Brach`s søn

1787 juli, Sædegaard Nr. Karstoft, Skarrild.
Navn Alder Civilstand Stilling i husstanden
Anders Jensen 56 gift Poul Østergaard's broder. Har et sted i fæste paa gaardens grund.
Margrethe Christensdatter {Vipskov} 38 gift Hans kone
Niels Christen Andersen 4 ugift Søn
Anne Kirstine 8 ugift Konens barn, avlet uden for ægteskab {født i Brande}


1801 Green By, Skarrild. Margrethe Christensdater Vipskov.
Navn Alder Civilstand Stilling i husstanden Erhverv
Jens Iversen 43 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer
Anna Margrethe Christensdatter {Vipskov} 51 Gift Hans kone  
Niels Christian Andersen 17 Ugift Konens søn af 1. ægteskab  


1787 Skarrild by, Skarrild: Jens Christensen Annexgaard.
Navn Alder Civilstand Stilling i husstanden Erhverv
Jens Christensen Annexgaard 33 gift Mand Selvejerbonde & tømrer
Charlotte Amalie Østergaard 20 gift Hans kone  


1801 Skarrild Nederby, Skarrild: Jens Christensen Nexgaard.
Navn Alder Civilstand Stilling i husstanden Erhverv
Jens Christensen Nexgaard 47 gift Mand Bonde og gaardbeboer
Charlotte Amalie Østergaard 35 gift Hans kone  
Christiane Jensdatter 12 ugift Deres datter  
Anne Dorthe Jensdatter 9 ugift Deres datter  
Anne Marie Jensdatter 5 ugift Deres datter  


1834 Nepgaard, Lustrup by, Skarrild
Navn Alder Civilstand Erhverv
Jens Arentsen 52 Gift Gaardmand
Ane Dorthe Jensdatter 41 Gift Hans kone
Jens Christian Jensen 12 Ugift Deres søn
Arent Jensen 8 Ugift Deres søn
Charlotte Amalie Jensen 3 Ugift Deres datter
Jens Christensen 78 Gift Aftægtsmand
Charlotte Amalie Jakobsen {Poulsdatter Østergaard!} 67 Gift Aftægtskone


1801 Bording by, Bording: Jens Poulsen Østergaard.
Navn Alder Civilstand Stilling i husstanden Erhverv
Jens Poulsen 32 Gift Mand Husmand med jord og strømpebindere
Inger Nielsdatter 35 Gift Hans kone  
Anne Jensdatter 3 Ugift Deres børn  
Niels Jensen 1 Ugift Deres børn  
Karen Jensdatter 64 Enke - Sygelig og nyder almisse af sognet


1834 Ruskjer, Bording: Inger Nielsdatter ved sønnen Jens Nielsen.
Navn Alder Civilstand Erhverv
Jens Nielsen 33 Gift Gaardmand
Ane Marie Frandsdatter 38 Gift Hans kone
Ane Nielsdatter 9 Ugift Deres barn
Inger Nielsdatter 5 Ugift Deres barn
Jens Nielsen 3 Ugift Deres Barn
Stine Nielsdatter 1 Ugift Deres Barn
Inger Nielsdatter 69 Enke Lever af Aftægt


FRA KIRKEBØGERNE
Udskrifter fra Sankt Nikolaj, Kolding, Hammer, Bording, Nørre Omme: John Søndergaard Nielsen.
Udskrifter fra Brande, Villy M. Sorensen.
Udskrifter fra Thyregod kirkebog: Ejnar Bjerre.
Udskrifter fra Skarrild kirkebog: Agnes Laustsen

1726.11.09, Thyregod, dåb, Mathias Hansen Bering
No. 95. d. 9de Nov., Theodori Dag, som var Løverdag før Dom. 21 p. Trin. blev min {Hans Pedersen Bering, præst i Thyregod} anden Søn fød Klok 4 Eftermiddag, hiemdøbt Dom 21 p. Trin. og kaldet Matthias, i Kierken fremstillet d. 18. Dec. Faddere: Et. Raad Krabbe fra Bierre, Capitl. Sejer fra Rørbek, Prousten Hr. Søltoft af {Nørre} Snede, Frøcken Margrete Krage fra Bierre (bar Barnet), Frue Capit. Krabbes fra Hastrup, Mad. Humblet fra Seest, Mad. Bilhards fra Byllund {Bøllund, Give}.
NOTITS: (bar Barnet) er vel Ejnar Bjerres parantes i udskriften.

1729.08.29, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Anne Dorthe Liebe
Poul Gotfred Libes Anne Dorthe døbt af Provst mag. Leeh. Faddere: Regementsskriver Kastberg, Tolder Raschloss, Jochum Gardener, Mons.Jens Damgaard, Madam Kierulf, Madam Richartz.
NOTITS: AO 94.

1732.12.31, Sct. Nikolaj, Kolding, begravet, Poul Gotfred Liebe
Poul Libe begraven i Nye Kors Kirken, Ringtes 3 kl: og lysene tændt paa Alteret.
NOTITS: AO 219.

1733.11.12, Sct. Nikolaj, Kolding, viet, Jonas Vissing og Madam Liebe
Mon.Jonas Vissing og Madamme Libe. Viet af Provsten Mag. Leeh.
NOTITS: AO 08.

1734.08.29, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Poul Gotfred Jonassen Vissing
Mons. Jonas Vissings Poul Gotfred. Faddere: Borgmester Riis, Apotheker v. der Harth, Madam Rachlows, Madam Højbroes, Jomfru Vise Saltov.
NOTITS: AO 130.

1736.01.31, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Johanne Barbra Jonasdatter Vissing
Mons. Jonas Vissings Johanne Barbra. Faddere: Major Broe Thorp, Tolder Rachlow, ... , forvalter Roed, Madam Borgmester Riises, Madam Saltovs.
NOTITS: AO 147.

1740.03.27, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Kirsten Nicolajsen Lehmejer
Nicolaj Lehmejers Datter Kiersten. Faddere: Madam Vissing, Hr. Tolder Rachlow, Hr. Raadmand Juhl, Mons. Lars Grundahl, og Provstinde Leeh.
NOTITS: AO 356.

1742.07.23, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Anna Amalia Jonasdatter Vissing
Mons. Jonas Vissings Anna Amalia. Faddere: Hr. Raadmand Juhl, Hr. Raadmand Mickelsen, Madam Jørgen Frid. Riis, Madam Hansen, Madam Haar.
NOTITS: AO 176. Gift 1762c med Christen Christensen Møller +1792 - skifte Brejl - i Kideris Mølle, Rind. 8 børn.

1743.06.09, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Anna Catharina Hansdatter
Raadmand Hans Mickel Danielsens Datter Anna Catharina. Faddere: Madam Vissing, Hr. Birkeskriver Raaby, Sr. Ulrich T[...]ik, Mons. Morten Bahnsen og Provstinde Leeh.
NOTITS:AO 339.

1746.01.06, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Anne Margrethe Jonasdatter Vissing
Mons. Jonas Vissings Annae Margrethe. Faddere: Mons. Haar, Erich Juhl, Madam Thomas Hansen, Madam Kirsten Pedersdatter.
NOTITS: AO 340.

1746.01.06, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Mickel Hansen
Raadmand Hans Mickel Danielsens søn Mickel. Faddere: Jomfru Liebe {14 år}, Cancellieraad Roed, Tolder Rachlov, Madame Kirsten Pedersdatter, Raadmand Daniel Mickelsen og Madam Paabye.
NOTITS: AO 354.

1746.03.02, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Niels Hansen Schønning
Hans Schønnings søn Niels. Faddere: Madam Jonas Vissing, Jørgen Haar, Anders Østrup, Madam Haunstrup og Jomfru Hanne Svendsdatter.
NOTITS: AO 355.

1748.09.22, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Knud Jacobsen Satterup
Jacob Satterups Knud. Jomfru An Dorthe Libe, Raadmand Hans Mickelsen, Raadmand Paabye, Madam Rachlov, Madame Haar.
NOTITS: AO 370.

1748.10.02, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Gabriel Johansen Riise
Rytter Johan Henrik Riises Gabriel. Jomfru Anne Dorthe Libe, Wachtmester Jensen, Elias Kruse og Jomfru Leane Paabye.
NOTITS: AO 370.

1749.07.20, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Dorthe Michelsdatter Vissing
Sr. Michel Vissings datter Dorthe. Fadder: Madam Margr: Sr. Jonas Vissings { andre udeladt }.
NOTITS: AO 376. Michel skal være Jonas Vissings bror. Madam Jonas Vissing hedder Margrethe.

1749.09.12, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Maria Magdalena Bakker
Pastor Bakkers liden datter Maria Magdalena. Fadder: Madam Jonas Vissing { andre udeladt }.
NOTITS: AO 376.

1750.01.22, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Baltzer Bahnsen Hansen og Gabriel Johansen Riis
Hans Schiønnings søn Baltzer Bahnsen og Jens Rytter Johan Henrik Riises Gabriel. Faddere: Jomfru Liebe, Jomfru Johanne Svendsdatter, Jomfru Kierstine Friderichsdatter, Jomfru Charlotte Møller, Mons. Hofmann, Jomfru Haar, Mons Johannes Torp, Mons Hans Friderechsen.
NOTITS:AO 378.

1750.04.17, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Jacob Larsen Aagaard
Lars Aagaards Jacobs. Fadder: Madam Jonas Vissing, Mons. Johannes Haroe, Mons. Nicolaj Lehmejer, Amdam Rachlow og Jomfru Jacobsdatter.
NOTITS: AO 380.

1750.12.20, Sct. Nikolaj, Kolding, dåb, Christen Sørensen
Søren Christensens Christen. Fadder: Madam Jonas Vissing, { andre udeladt }.
NOTITS: AO 383.

1758.04.13, Sct. Nikolaj, Kolding, viet, Anne Dorthea Libe, Kolding og Poul Østergaard
Monsieur Poul Østergaard Jomfru Anne Dorthea Libe viet af Hr. Bakke hiemme i Huuset {kordegnens kirkebog}. Poul Jensen Østergaard og Jomfru Anne Dorothea Liebe. Sponsorer: Jonas Vissing og Hans Jacobsen Fa[...] {Pastor Bakkes kirkebog.}
NOTITS: AO 08.

1758.00.00, Skarrild, dåb, Poul Gotfred Berber Poulsen Østergaard
Poul Østergaard Povel Gothfred Berber. Hans svigermoder {Margrethe Vissing, Kolding} bar Barnet. Mons. {Claus} Svitzer {vel Søndergaard, Skarrild} og hendes søster og broder og hans broder Anders {Jensen Østergaard}
NOTITS: Udskriften bringer kun året og rækkefølgen. Datoen er sidst på året. Moderen, Poul Østergaards kone, er Anne Dorthe Liebe †1774 på Nørre Karstoft. Claus Svitzer forlader i 1758 Juellingholm i Sønder Omme og tager ophold paa Søndergaard, Skarrild. Hendes søster kan være Johanne Barbara, Anna Amalia eller Anna Margrethe. Broderen kan være Poul Gotfred Vissing.

1759.00.00, Skarrild, dåb, Peder Pedersen
Peder Mortensen i Sønder Karstofts søn Peder. Niels Ollesens hustru bar Barnet. Mons. Østergaard, Bertel Døfling, Jens Ollesen og hustru, Hans Eskesen og degnedatter.

1759.00.00, Skarrild, dåb, Christen Nielsen
Niels Ronum søn Christen. Mons. Østergaards kone {Anne Dorthe Liebe} Nr. Karstoft bar Barnet. Henning Rasmussen, Jørgen hesselvig, degesøn Laurids, Jens Pedersens hustru, Maren Vindeløf.

1760.00.00, Skarrild, dåb, Jannes Poulsen Østergaard
Mons. Poul Østergaard Nr. Castoft Jannes. Md. Bier Mand {Anna Himmerig} af Sdr. Felding bar Barnet. Mons. Bier Mand {Johan Georg Cortsen Biermann, præst i Sønder Felding 1755-60} og hans konnes søster af Kolding og hans broder {Christian Biermann}.

1761.00.00, Skarrild, dåb, Margrethe Poulsdatter Østergaard
Mons. {Poul Jensen} Østergaard {til Nørre Karstoft} Margrethe. Jomfru Tøxen bar Barnet. Hr. {Knud Peder Christensen} Søltoft {præst} udi Brand{e}, Hr. herretsfoget {Ebbe Olav Lyster} udi Gielderup {Gjellerup}.
NOTITS: Udskriften bringer kun året og rækkefølgen. Datoen er først på året. Moderen, Poul Østergaards kone, er Anne Dorthe Liebe †1774 på Nørre Karstoft. Jomfru Tøxen er vel datter af Manasse Tøxen, præst i Sønder Felding 1723-44.

1762.00.00, Skarrild, dåb, Jens Poulsen Østergaard
Mons. {Poul Jensen} Østergaard {til Nørre Karstoft} Jens.

1763.00.00, Skarrild, begravet, Jannes Poulsen Østergaard
Mons. {Poul Jensen} Østergaards søn 4 aar.

1764.00.00, Skarrild, dåb, Claus Clausen Svitzer
Hr. {Claus} Svitzers {Søndergaard Skarrild} barn Claus. Mad. Svitzer bar Barnet. Hr. {Niels Nielsen} Gielstrup {præst i Sønder Felding 1760-88}, Jens Lund, Mons. {se notits} Bier Mand og jomfru Svitzer, Mad. Østergaard {Anne Dorthe Liebe, Nørre Karstoft, Skarrild}.
NOTITS: Mons. Bierman vel fejl, for præsten Bierman i Sønder Felding døde 1760. Maaske Mad. Bierman.

1764.06.27, Nørre Omme, dåb, Karen Humblet Bering
D. 27. Junii døbt Præstens {Mathias Bering} anden Daatter kaldet Karen Humblet baaret af Mad. Karen Humblet {farmor}, Hr. Hans Bering {farfar} i Tyregod, Faddere var Hr. Baron Juul {Ryssensteen?}, Hr. Torø af Ølstrup, Hr. Grønvold af Thorsted, Provstinde Schade, Jomfr Anne Margrethe Brasch fra Thiim og Jomf Elisabeth Kirstine Brasch fra Østertoft.

1765.00.00, Skarrild, dåb, Poul Andersen
Anders Østergaards søn Pouel. Jomfru Svitzer bar Barnet. Jens Døfling {Døvling, Skarrild}, Mons. {Poul Jensen} Østergaard {til Nørre Karstoft}, Jens Madsen og broder, degnedatter, Anne Jensdater.

1765.00.00, Skarrild, dåb, Jens Poulsen Østergaard
Mons. Østergaards søn Jannes. Md. Bager {Bodil Andersdatter Wong} paa Hastrup bar Barnet. Mons. Bager {Anders Bagger på Hastrup}, Hr. {Mogen Ottesen} Lassen {præst i Rind 1763-1805} udi Rind og Hr. Borring udi Hyvlgaard og jomfru Bisted, jomfru Svitzer, Mons. {Laurids Hansen} Buch paa Tanderup {Snejbjerg}.

1766.00.00, Skarrild, dåb, Peder Fransen
Frans Pedersen udi Krog {Skarrild} Peder. Anders {Jensen} Østergaards kone bar Barnet. Olle Minds, Jens Ødvig, Boed Jacobsen, Peder Smed, Christen Møllers datter.

1766.08.27, Thyregod, dåb, Mathias Georg Andreasen Bagger
No. 766 Dom. 13 post. Trin. sc. d. 27. Augusti døbt Seigr. And. Baggers søn af Hastrup: Matthias Georg. Faddere Hr. Zwitzer {Christen Clausen Svitzer} Præst i Scharild. Poul Østergaard af Hammergaard. Hr. Niels Galthen Bering {degn i Thyregod}. Madame Wickman {Else Cathrine Andersdatter Wong} af Brande. Jomfru Zwitzer {Svitzer} af Scharild. Jomfr. Birrethe {Marie Albertsdatter} Vong {ikke født Wong, men Anders Nielsen Wongs kone} af Brande bar barnet.

1767.00.00, Skarrild, dåb, Appelone Catrine Clausdatter Svitzer
Hr. {Claus} Svitzers {Søndergaard Skarrild} barn Appelone Catrine. Mad. Bidsted {vel Anna Elisabeth Arntsdatter Bisted kone næste præst Christen Clausen Svitzer} bar Barnet. Jomfru Biøren, Mad. Østergaard {Anne Dorthe Liebe, Nørre Karstoft, Skarrild}, Mons. Bager {Anders Bagger på Hastrup}, Mons. Ligstov, Mons. {Laurids Hansen} Buch paa Tanderup {Snejbjerg}, Mad. Hvid.
NOTITS: Christen Clausen Svitzer er søn af Hr. Claus Svitzer.

1767.11.22, Thyregod, dåb, Hans Johansen Bering
No. 793 DOM. 23 p. Trin. fremstillet i Kirken, tilforn in Casu neces hiemdøbt, Sr. I. R. {Johan Ravn} Berings af Hastrup Mølle hans Søn: Hans. Faddere: Sr. {Anders} Bagger paa Hastrup, Sr. {Poul} Østergaard paa Hammergaard. Msr. Christofpher Bering fra Præstegaarden. Mdme. Clausen {præst N. C. Clausens kone} fra Brande, og Madme. Schytte {birkedommer over Hastrup Birk, Lauritz Schyttes kone} fra Enkelund. Madme. Bagger {Bodil Andersdatter Wong} fra Hastrup bar Barnet.

1767.00.00, Skarrild, dåb, Jens Andersen
Anders Østergaards søn Jens. Degnedatter bar Barnet. Boe Jacobsen, Ebert Lauritsen, Anne Jensdatter,Olle Christens, Zesel Christensdatter, Johannes Ricard, Johanne Christensdatter.

1767.00.00, Skarrild, begravet, Claus Eriksen Svitzer
Mons. Claus Svitzer udi Søndergaard 83 Aar.

1767.00.00, Hammer, dåb, Charlotte Amalie Poulsdatter Østergaard
Mons. Østergaards datter Charlotte Amalie.

1768.02.14, Hammer, begravet, Jens Poulsen Østergaard
Mons. Østergaards søn.

1768.00.00, Skarrild, dåb, Erik Clausen Svitzer
Hr. {Claus} Svitzers {Søndergaard Skarrild} barn Erich. Mons. Bagers {prokurator Andreas Bagger til Hastrup, Thyregod} Hustru {Bodil Andersdatter Wong}, hr. Gielstrup, hr. {N. C.} Clausen {præst i Brande} Mons. {Laurids Hansen} Buch {Tanderup, Snejbjerg}, Mons. Østergaard {Hammergaard?}, Mons. {Andreas Bagger}, degnen af Varde hr. Lassen og hustru.
NOTITS: Claus Eriksen Svitzer *1684c †1767 September, han havde 1729-58 Juellingholm i Sønder Omme. Han dør i Søndergaard, vel Skarrild. Hans kone er Eleonora Taulow *1698c †1779 . Laurids Hansen Buchs kone paa Tanderup er Ingeborg Nyboe.

1768.10.04, Hammer, dåb, Oluf Christian Poulsen Østergaard
D. 4. October hafde Seigr: Povel {Poul} Østergaard et Barn til Daab i Hammer Kirke ved Nafn Oluf Christian som blev frembaaren til Daaben af Jomfru Wissing, Aarhuus. Barnets faddere var Madam Seier {Sejer, Elisabeth Bering} af Rørbech {Rørbæk, Vester}, Hr. Niels Galting, Hr. Oluf Christian Sicker {Secher} af Aarhuus, Mons. Christopher Winding af Hvollgaard {Langskov}.
NOTITS: Jomfru Wissing er sikkert en af Pouls kones - Anne Dorthe Liebe - halvsøstre. Christopher Winding fra Hvolgaard er formodentlig søn af Elisabeth Marie Winding, der som enke havde Hvolgaard på denne tid. Hans bror Anders Winding Kruse overtog Hvolgaard 1784.

1768.11.15, Hammer, begravet, Oluf Christian Poulsen Østergaard
Begravet Mons. Østergaards søn.

1770.00.00, Skarrild, dåb, Erik Christensen Svitzer
Præstens {Christen Clausen Svitzer}, Md. {herredfoged Hans Ditlefsen} Linnet {Anna Margrethe Jørgensdatter Fogh} bar Barnet. Hr. {N. C.} Clausen {præst i Brande}, Mons. {Poul Jensen} Østergaard, Mons. {tidligere herredsfoged i Hammerum Ebbe Olav} Lystrup {Gjellerup}, hr. Glistrup
NOTITS: Se næste udskrift.

1770.00.00, Skarrild, dåb, Caline Hansdatter Linnet
Hr heresfoged {Hans Ditlefsen Linnet} paa Castoft {Nørre Karstoft} Caline. Hans hustrus {Anna Margrethe Jørgensdatter Fogh} søster bar barnet Hr. Gielstrup {præst} i {Sønder} Felding, Mons. {Laurids Hansen} Buch paa Tanderup {Snejbjerg}, Hr. Svitzers hustru {vel Anna Elisabeth Arntsdatter Bisted}, Nøvling Præst {Hans Lauritsen Bruun} og hustru.
NOTITS: Udskriften bringer kun året og rækkefølgen. Først på året. Christen Clausen Svitzer præst i Skarrild *1728c †1773 Skarrild. Hans kone er Anna Elisabeth Arntsdatter Bisted.

1771.00.00, Skarrild, begravet, Caroline Hansdatter Linnet
Hr heredsfogdens {Hans Ditlevsten Linnet} barn Caroline 12 aar.
NOTITS: Se næste udskrift.

1772.00.00, Skarrild, begravet, Anna Margrethe Jørgensdatter Fogh
Madame Linnet paa Castoft 34 aar.
NOTITS: *1738c Kolding? Blev gift 1758c i Kolding med Hans Ditlevsen Linnet.

1774.06.21, Skarrild, dåb, Jens Poulsen Østergaard
Tiirsdagen den 21de Junii Monsieur Østergaards Barn af Nørre Carstoft som tilforn var hiemmedøbt i Præstegaarden, fremstillet Herren i Kirken. {Navnet manger, Jens fra degnens kirkebog}. Md. Sejer { Elisabeth Bering} paa Rørbech {Rørbæk, Vester} bar det. Fadderne Mons. {prokurator Andreas} Bagger paa Hastrup {Thyregod}, hr. {N. C.} Clausen {præst} i Brande og Sejer {Johan Jacob Sejer} paa Rørbech {Rørbæk, Vester}.
NOTITS: Udskrift Villy M. Sorensen. Moderen Anne Dorthe Liebe døde i denne fødsel og blev begravet samme dag, som barnet blev døbt.

1775.03.28, Brande, viet, Poul Østergaard, Nørre Karstoft, Skarrild og Ambrosia {Brink?}, Brande præstegaard, Brande
1. Paa Tirsdagen ds: 28 Marti blev Monsr Østergaard paa Castoft og Jomfru Ambrosia af Brande Præstegaard Copuleret.
NOTITS: Brink fra søsteren i Skarrild kirkebog 1778.

1775.00.00, Skarrild, dåb, Jesper Lorentz Nielsen
2 s. i advent døbt niels Larsens søn Jesper Lorentz af Sønder Karstoft. Mad. Østergaard {Ambrosia Brink?} bar Barnet.
NOTITS: Ambrosia er sikkert. Brink usikkert.

1777.00.00, Skarrild, dåb, Niels Jensen
2. sønd. e. paaske døbt i kirken Jens Sørensens ved Gunbæk paa Nr. Karstoft mark hans barn navnlig Niels. Mad. Østergaard {Ambrosia Brink?} bar det. Fadderene: Christen Sandgaaard, Ebert Lauridsen, Laurits Jensen, tjenende Paa Nr. Carstoft, Mette Jensdatter tjenende ibid. og Johanne Hansdatter fra Sdr. Karstoft etc..

1778.00.00, Skarrild, dåb, Hans Rasmussen
Midfaste søndag blev Rasmus Nicolaisen og Inger Hansdatters barn Hans af præstegaarden fremstillet Herren i kirken. Præstens hustrue bar det. Fadderne: Sn {Poul} Østergaard og madame Østergaard {Ambrosia Brink?} med hendes syster Inger Brink af Nr. Carstoft. Christen Møllers søn Christen og datter Anne.
NOTITS: Her er Ambrosias søster Inger Brink, i 1777 også skrevet Brinth.

1780.00.00, Skarrild, dåb, barn af Morten Studsgaard
Hjemmedøbt Morten Studsg [...] i Skarrild. Moderens navn Maren [...]. Dom II p. Epiphani vare sidstmeldte i [...] i kirke. Jomfrue Magrethe Bergitha Østergaard {18} bar [........ ].
NOTITS: Kirkebog i meget dårlig stand.

1780.09.16, Skarrild, dåb, Jens Jensen
Dom 14. post trinit. var Jens Jensens og Anne Nielsdatters ægtebarn af Sønd. Carstoft i kirken, det var tilfor hjemmedøgt i præstegaarden af mig paa sengen / i en sygdom / Laus Deo! Barnets navn er Jens. Sn. {Poul} Østergaards hustru Karen Humble Bering paa Nør Carstoft bar det. Fadderene var Knud Jensen fra S. Carstoft og dennes fæstemøe {Else Hansdatter}. Terkel Jensen, Rasmus Nicolajsens {Heesgaard} kone {Inger Hansdatter}, Anders {Jensen vel, husmand ved Nr. Karstoft} Skave.

1784.02.28 Skarrild, forsøgt trolovelse, Anders Jensen Østergaard, Nørre Karstoft, Skarrild og Margrethe Christensdatter Vipskov, Grarup, Brande
[..br] {Febr?} Kl. over 4 omtrent Eftermiddag beskikkede mig Poul Østergaard [....] Karstoft mig ganske uformodentlig med 4 mænd, at Anders [......] broder {Anders er Poul Østergaards bror} og quinden Magrethe {Christensdatter} Hvipschou { Vipskov Grarup, Brande} ville troloves og [.....] til den ende ved kirken, om jeg ville komme til denne forretning. Jeg spurgte mændene, om de ville cavere {latin: være sikker på} at disse personer var ikke for nær beslægtede eller besvogrede. De svarede: nej, det ville de ikke cavere for: Jeg sagde, at efterdi quinden har været besvangret, maatte man vide hvo hendes barnefader havde været, førend man kunne vide hvorvidt de var besvogrede. Noget derefter kom andre 4 mænd, hvoradf de 2 udgave sig for at ville cavere, men jeg sagde: det kunne de ikke, saalænge Hr. Clausens {præst i Brande} attest om barnefaderen ikke blev mig forevist. Jeg var desuden ikke frisk og ikke i dag betænkt paa denne forretning. Jeg erindrede desuden Terkel Jensen fra S. Karstoft [.....] at jeg efter min samtale med ham herom d. 24. hujus, havde ventet, at Anders Jensen skulle selv have talt med mig og forevist mig de nødvendige beviiser tilforn. Saaledes er sandhed testerer ut supra.
N. Heglahr..
NOTITS: Datoen er mellem 24. dec. 1783 og 23. marts 1784. Det er indførslerne før og efter denne.
Margrethe Christensdatter Vipskov fik en datter, Anne Kirstine, udenfor ægteskab i 1780 i Grarup i Brande uden at der angives en udlagt barnefar. I februar 1784 er hun i femte måned og skal have en far til barnet, som bliver født senere i juni det år. Med den voldsomhed Poul Østergaard her lægger for dagen - man ser hvor betrængt præsten Hegelahr har følt sig i linierne ovenfor - må man næsten antage, at han og ikke broderen er faderen. Hegelahr lader sin mistanke skinne lidt igennem, idet han vel ogsaa har hørt noget i den retning. Han kendte jo sine sognebørn og snakken om dem. Han vil vide, hvem faderen til det første barn Anne Kirstine fra 1780 er. Poul Østergaard havde gårde i Brande og opholdt sig en del der, som det ses i Brande kirkebog. Han flyttede efter at have mistet Nørre Karstoft i 1787 til Brandlund, Brande et års tid. Margrethe Vipskov har vel truet med at nævne navnet på faderen. Vipskov ligger i Vrads sogn, hvor Margrethes far Christen Vipskov, som levede i Brande, formodes at være kommet fra.
Sagens udgang var, at Anders Jensen Østergaard og Margrethe Vipskov blev viet den 12. april 1784 i Brande kirke af sognepræsten der, N. C. Clausen.
Det er vist lidt usandsynligt, at præst Hegelahr har spurgt de fire mænd, om de ville "cavere". Han har med sikkerhed brugt et dansk ord, som alle forstod.


1784.04.12, Brande, viet, Anders Jensen Østergaard, Nørre Karstoft, Skarrild og Margrethe Christensdatter Vipskov, Grarup, Brande
1. Anden Paaskedag blev Enkemanden Anders Østergaard paa Kastoft ægteviet til Pigen Magrethe Wipscou.
NOTITS: Se "cavere" striden med præsten Hegelahr i Skarrild kirkebog 1784.

1784.06.16, Skarrild, dåb, Niels Christian Andersen
d. 16. juni hiemmedøbt Anders Jensen og Magrethe Christensdatters {Vipskov} barn fra Bektoft navnlig Niels Christian. Dette barn var i kirken dom. 6 post trin. Pigen Maren Christensdatter bar det, Fadderne Søren {Pedersen} Ronnum. Mads Pedersen og Jens Christensen paa Carstoft, Jens Huuses kone og Bodil Andersdatter ib.
NOTITS: Anders Jensen er Poul Østergaards bror. Maren Christensdatter, men hun er dog ingen pige, fordi hun er gift med Peder Arnborg i Brande by, er vel søster til moderen.

1786.10.26, Skarrild, viet, Hans Christopher Nielsen Møller, Arrevad Mølle, Brande og Christiane Wilhelmine Bering, sted?, sogn?
Den 26. october trolovede Hans Christopher Nielsen Møller fra Arrevad mølle og Jomfrue Christiane Wilhelmine Bering. Viede 5. december.
NB Om Hans Christopher Nielsen Møller bør {Poul} Østergaard tilskrives, om han bør betale Copulationspenge.
NOTITS: Poul Østergaard har vel arrangeret dette ægteskab, formodentlig er Christiane Wilhelmine Bering søster til hans kone Karen Humble Bering. Hans Nielsen møller er vel bror til mølleren i Arvad, Brande Jesper Nielsen.

1786.09.15, Skarrild, viet, Jens Christensen Nexgaard, Annexgaard, Skarrild og Charlotte Amalie Poulsdatter Østergaard, Nørre Karstoft, Skarrild
Den 15. september trolovede Jens Christensen Annexgaard og jomfru Charlotte Amalie. Copulerede d. 17. december.

1788.05.25, Skarrild, dåb, Sejer Nielsen
25. maj fremstillet Herren i Scharrild kirke Niels Knudes og hustrus Anne Madsdatters liden søn Sejer, som d. 30. martii var døbt af Nr. Karstoft. Hr. {Laurits Lasson Jørgensen} Langes {til Nørre Karstoft} pige Ingeborg bar det. Faddere Hans {Eskildsen, Sønder} Karstoft, Christen Bøtte, lille Peer Gammelgaard, Lars {Poulsen} Bierreboes kone {Else Andersdatter, Grene} og Mette Andersdatter Greene.
NOTITS: Første gang Hr. Lange optræder paa Nørre Karstoft, som Poul Østergaard må have forladt før denne dato.

1788.06.05, Skarrild, dåb, Martha Nicolausen Hegelahr
Den 7. April født, den 8. sammes døbt og paa følgende 2. Pintse Dag fremstille Herren i Kirken Sognepræstens Nicolaus Hegelahr og Hustrues Maren {Andersdatter} Schoubye deres Barn navnlig Martha. Jomfrue Mathilde Clausen af Brande Præstegaard bar det. Fadderne: Sr. Jens Alle og Hustrue, Jomfru Charlotte Østergaard, Degnens Christen {Pedersen Lustrup} Carstofts Hustrue {Margrethe Pedersdatter}
Jens Alle boede vel i Brande på det tidspunkt. Charlotte er vel Poul Jensen Østergaards datter. Poul ses i FT 1787 i Nørre Karstoft og den 31. oktober 1788 i Brandlund, Brande. Hegelahr blev gift i oktober 1775 i Skarrild.

1788.07.11, Thyregod, dåb, Anne Elisabeth Stiernholm
No. 9. Tyregod. Freddagen efter Dom. 7 post Trin. d. 11te Julii Hr. Juncher de Stiernholm og Fr Johanne {Sejer} de Stiernholm, født Sejer deres liden Frøchen Datter, tilforn Tiirsdag efter Dom. Exaudi d. 6te Maij hiemmedøbt kaldet Anne Elisabeth, paa Hastrup, publice confirmeret i hendes Daab. Hun blev frembaaren af Madame Wodschou paa Stougaard. Faddere vare: Hr. Sillemani Hiortsvang Præstegaard. Hr. Poul Østergaard i {Brandlund} Brande, Hr. Jens Rauf i Hastrup Mølle, og Jomfr. Karen Humble Seijer fra Rørbech.

1788.10.19, Thyregod, dåb, Peder Johansen Bering
No. 12. Tyregod. Dom. 22 post Trin. Johan Raun Bering og Hustru Birte Andersdatter Wong, deres Søn, tilforn Tiirsdag efter Dom. 16 post Trin. d. 9de Sept. hiemmedøbt kaldet Peder, confirmeret i hans Daab. Fr. {Johanne Sejer} Stiernholm paa Hastrup bar ham. Faddere vare: Sr. Jens Rauf i Hastrup Mølle, Sr. Poul Østergaard i {Brandlund} Brande, Sr. {Claus} Niemann Ridefoged paa Hastrup, Madme. Wichman {Else Cathrine Andersdatter Wong} i Westerdam og Jomfr. Elisabeth Seijer {Sejer} paa Hastrup.

1788.10.31, Brande, dåb, Annus Ambrosius Poulsen Østergaard
20 d: 31 octobr havde Sr. Povel {Poul} Østergaard af sin 3die Hustrue Karen Matens {Mathias} Datter Biering en søn til Daaben blev kaldet Annus Ambrozius Dahl baaren af Frue Stiernholm {Johanne Sejer} paa Hastrup, Fadderne Forvalter Hr. {Claus} Niemann paa Hastrup, Sr. Søren Busch i lille Langkiær Sr. {Niels Jensen} Kiersgaard paa Brandholm, og Mad: Breum {Kirstine Andersdatter Aller} Præstens Hustru i Brande.

1789.02.04, Brande, dåb, Friderich Jensen Breum
6. d. 4 Februar have Præsten Hr. Jens Breum af sin første Hustrue Kierstine Anders Datter Alle en Søn til Daaben, blev kaldet Friderich baaren af Mad: Kiersgaard {Kjersgaard, Karen Mortensdatter Skaarup} paa Brandholm, Fadderne Sr. Povel {Poul} Østergaard i Brandlund. Sr. Søren Busk i lillle Langkier og Mad: Tomassen Degnens Hustrue {?}.

1789.00.00, Brande, konfirmation, Jens Østergaard
Confirmanterne Drenge,

1789.06.14, Brande, dåb, Karen Sørensdatter
22. 1ste Sønd: efter Trinit: havde Søren Simonsen i Brandlund af sin 1ste kone Maren Hennings Dat: {Henningsdatter} 1 Datter til Daaben blev kaldet Karen, baaren af Jens Simonsens kone {Mette Jensdatter} i Brandlund. Fadderene Jens Simonsen Morten Simonsen, Johan Jørgensen alle af Brandlund og Morten Simonsens kone {Maren Pedersdatter}.

1791.00.00, Kragelund, dåb, Christiane Regine Marie Brasch
Møller in Schærbæk {Skærbæk} Mølle Hans Møllers datter Christiane Regine Marie Brasch.
AO-149.

1792.02.12, Skarrild, begravet, Anders Jensen Østergaard
8. februar druknede tvende mænd i aaen ved Krog i sal. Christen {Pedersen} Hesselvigs liig=følge nemlig Anders {Jensen Østergaard} Bæktoft, 66 aar gl, og Hans {Eskildsen} Carstoft {Sønder Karstoft}, 77 aar gl. Begge begravet 12. sammes.
Christen Hesselvig blev begravet den 27. Januar 1792. Anders Jensens alder er angivet med 66 år, efter folketællingen 1787 skulle han være 61.

1797.10.03, Bording, viet, Jens Poulsen Østergaard, Bording Mølle, Bording og Inger Nielsdatter, sted?, sogn?
1797 den 3. oktober blev Jens Poulsen Østergaard viet til Inger Nielsdatter.
AO-145.



Skøder

Hammerum Herred. Register til skøde og panteprotokol 1772 - 1795 B-79-Sp-117.
Kun registret er overleveret før 1790, derefter er desuden selve protokollen overleveret.

1768.05.06 nr. 1. Poul Østergaards udgiven Skiøde til Niels Chrestensen Ronnum paa eet stæd i Selstrup Bye i Skarild song, af Hartkorn 1 td 2 skp 1 alb: Dateret 6 Maii 1768 - Indført.

1775.05.16 nr. 428. Poul Østergaards udgivne Forskrivelse til Hr Herreds foget Linnet paa 1000 Rd dateret 16te Maii 1775.

1775.05.16 nr. 226. Poul Østergaards udgivne Forskrivelse til Herreds Foget Linnet udgiven den 16de Maii 1775 paa 1000 rd. Indført.

1780.06.28 nr. 343. Poul Østergaards udgivne skiøde til Peder Bertelsen paa Lille Gunderup, Dat: 28 Junii 1780.

1780.10.09 nr. 342. Poul Østergaard udgivne skiøde til Peer J[....]elsen paa hans iboende Stæd. Dat: 9de Octob 1780.

1781.04.20 nr. 366. Poul Østergaards udgivne skiøde til Jeppe Nielsen i Fastrup, paa hans iboende Stæd. Dateret 20de April 1781.

1781.04.20 nr. 367. Dito {Poul Østergaards} hans udgivne Skiøde til Chresten Jensen i Sønder Fastrup paa hans iboende Stæd. Dat: 20 April 1781.

1782.06.13 nr. 429. Dito {Poul Østergaards} hans udgivne Skiøde paa [B.....] i Giellerup Sogn til Chresten Jensen. dateret 13d Junii 1782.

1790.02.23 nr. 959. Pouel Østergaard i Klod Mølle hands udgivne skiøde til Christen Nielsen i [...]holt paa et stykke eng [fæerad] kaldet Kiøbt suma 300rd: dateret 23 februari 1790.

1790.04.30 nr. 979. Dito hans udgivne skiøde til Christen Madsen bukkiær {Assing} paa een gaard minds kaldet for kiøbe Suma 197 rd dateret 30te Apriil 1790.


1764 skøde på Fasterholt, Arnborg
1764 skøde på 2 gårde kaldet Fasterholt, Arnborg fra Poul Østergaard til Peder Jørgensen af Holtum, Arnborg. Hartkorn 5 1/2 tdr, landgilden til Nr. Karstoft havde været 8 rigsdaler. Se Johan C. Sulkjær: "Arnborg Sogns Historie".

1766 skøde på Nørre Karstoft, Skarrild
1766 skøde på Nørre Karstoft - 20 tdr. og 22 tdr. bøndergods - fra Poul Østergaard til Andreas Bagger på Hastrup, Thyregod for 4454 rigsdaler. Poul Østergaard har fra 1759 til 1766 solgt 24 tønder bondergods fra, hvilket svarer til fire store gårde på den egn. Bagger lever ligesom Poul Østergaard af at sælge gods fra, så han sælger de sidste 22 tønder bøndergods fra i tiden 1766-71. TRAP V.

1766 skøde på Hammergaard, Hammer
1766 skøde på Hammergaard, Hammer sogn - 27 tdr., 13 tdr. bøndergods og 206 tdr. tiender - fra Elisabeth Marie Vinding enke efter kommerceråd Hans Kruse til Hvolgaard til Poul Østergaard for 17.800 rigsdaler. TRAP V. Poul har selv kun haft 4.400 rigsdaler fra salget samme år af Nørre Karstoft. Resten har han lånt og en stor del deraf af sin svoger Ole Christian Secher, senere til Lynderupgaard, hvis kone hed Mette Marie Friis. Hvori svogerskabet består er ikke kendt.

1769 skøde på Hammergaard, Hammer
1769 skøde på Hammergaard, Hammer sogn - nu 20 tdr., 13 tdr. bøndergods og 80 tdr. tiender - fra Poul Østergaard til Ole Christian Secher, senere godsejer på Lynderupgaard ved Viborg. TRAP V. Ole Christian Secher *1739 †1779 gift 1776 med Mette Marie Friis kaldes svoger. Poul Østergaard har ikke kunnet magte Hammergaard økonomisk.

1771 skøde på Hammer sogns Konge, Korn og Kvægtiende
1I 1771 købte Iver Bertelsen - der i 1770 havde købt Hammergaard fra Ole Secher - direkte af Poul Østergaard i Vejen Mølle "Hammer Sogns Konge Korn og Quægtiende, staar for hk 1-7 sk", for 540 rdl - der blev belånt med 400 rdl hos Bredahl, Vinderslevgaard. (Fra Thorbjørn Bertelsen)

1773 auktion på Økær, Borup, Brande
Citat fra Brande Gårdhistorie, Hefte 3 Borup, side 7:

Auktion: 16.11.1773 over "Økjær", 3-4-3-2, som har været ejet af P. Østergaard. Gården bliver solgt efter en derom forfattet deling i fire parter:

1. del består af htk. 0-7-1-0 med 8 fag salshus.
2. del består af Htk 0-7-1-0 og de øvregie 7 fag af salshuset, solgt til Søren Christiansen smed i Beche.
3. del består af htk. 0-7-1-0 med 2 fag lade, solgt til Niels Lassen i Brandlund
4. del stampemøllen htk. 0-7-0-2 og 3 fag af det nørre hus fra den vestre ende, aftægtshuset må Maren Økjær og døtre afgå. Solgt til Matthias Hornbech.

1774 auktion på Nørregård, Borup, Brande
Citat fra Brande Gårdhistorie, Hefte 3 Borup, side 7:

Auktion: 25.2.1774 over et sted i Borup som beboes af Palle Pedersen, ("Nørregård"), sælger Poul Østergaard på Nr. Karstoft.
Gården bliver delt i 5 dele og solgt til følgende:

1. Salshuset 8 fag fra den vestre ende af, dertil skal høre den liden mølle norden for salshuset og den 5.te part af stedets tilhøren agerjord, 4 skp. 1 fdk. Tilslagen Palle Pedersen for 12 rdl. 2 mk.
2. Aftægtshuset som er 3 fag og ligger østen for salshuset og 4 fag af den nordre ende, af den østre hus, dertil skal henhøre og en 5.te part af stedets argerjord. Tilslagen Laurids Smed i Brandlund 16 Rdl. 2 mk.
3. Det andet stykke af det østre hus 4 fag fra den søndre ende og dertil en 5.te part agerjord. Tilslagen Jonas Eriksen i Harrild 8 Rdl.
4. Det søndre hus 5 fag fra den vestre ende og dertil en 5.te part af stedets agerjord. Tilslagen Peder Pedersen i Uhre 6 Rdl. 4 mk.
5. De øvrige 5 fag fra den vestre ende og dertil en 5.te part af stedets agerjord. Tilslagen Jørgen Pedersen, skrædder i Brandlund 9 Rdl. 3 mk.
6. Et engstykke beliggende i Flø. Tilslagen Christen Pallesen i Flø 11 Rdl. 15 mk.

1775 Nørre Karstoft skøde til Poul Østergaard
1775 skøde på Nørre Karstoft - 20 tdr. ingen bøndergods og 29 tdr. tiender - fra herredsfoged Hans Ditlevsen Linnet til Poul Østergaard for 7.200 rigsdaler. TRAP V. Dette ville synes en alt for høj pris, for 9 år før blev den solgt for 4.454 rigsdaler med 22 tdr. bøndergods, hvilket er mere værd end de 29 tdr. tiender den har her.

1778 Nørre Karstoft udlagt til Ole Secher
1778 Nørre Karstoft udlagt til svogeren Ole Christian Secher af Lynderupgaard. TRAP V. I 1779 nævnes hans enke, Mette Marie Friis, som ejer af Karstoft..

1789 Skøde på Overgård, Brandlund, Brande
Udskrift fra Brande Gårdhistorie, hefte 9 Brandlund, side 9-10.

Auktionsskøde:
Nicolai Christian Carøe, Deres Kongelige Mjaestæts Bestalter, Byfoged i Vejle og Herredsfoged i Nørvang og Tørrild Herreder, samt Birkedommer og skriver ved Thirsbæk og Christian Malte Kragballe Deres Kongelige Majestæts Byskriver i Vejle og Herredsskriver udi forbemeldte Nørvang - Tørrild Herreder, Giør vitterligt at Anno 1789 den 6.te Mai blev af of ifølge Ejeren Sr. Poul Østergaard i Brandlund hans Begiæring foretaget offentlig Auction over et Sted i Bemeldte Brandlund "Overgaard" kaldet. Samme Auction var i forvejen ved Placaters Udstedelse behørig Publiceret. For Liebhaverne blev oplæst de til Auctionen forfattede Conditioner, hvorefter adskillige Opraab, Bud og Overbud var gjort Johan Jørgensen i Breinhoved {Bregnhoved, Give} som højstbydende blev tilslagen det forannævnte Sted for den Summa 191 Rdl. Og da Kiøberen med Incassorens Qvittering har bevist at have betalt fornævnte Kiøbesumma Et hundredeoghalvfemsindstyve og en Rigsdaler, saa sælger, skøder og afhænder vi herved paa embeds Vegne fra Sr. Poul Østergaard og Arvinger til Johan Jørgensen og hans Arvinger fornævnte Sted "Overgaard" kaldet i Brandlund Bye, Brande Sogn, Nørvangs Herred og Coldinghuus Amt, staaende for Hartkorn 2 Tdr. 1 Fdk. 2 1/4 Album med tilhørende Bygninger nemlig 10 Fag Stuehus i øster og 10 Fag Ladehus, samt alt anden Ret i Mark og Hede, Mose og Kiær med videre, alt ligesom Sr. Østergaard har ejet samme og det ved Auction og dens Conditioner er benævnt, hvilket alt herefter skal følge og tilhøre forbenævnte Johan Jørgensen og Arvinger, som en lovlig indkiøbt Ejendom, som Sr. Østergaard og Arvinger efter Loven bør hjemle. Til Bekræftelse under vore Hænder og Forseglinger.
Datum Vejle den 26 October 1789.
      M. C. Carøe.       C. M. Kragballe. (LS)
      Forevist ved Udlægsforretningen i Vejle den 25.de Juli 1793.
            H. M. Lange.
      Forevist ved den begyndt Auctionsforretning i Brandlund 10.de August 1793 og ordlydende Copier af samme er meddelt til indlemmelse i Auctionsprotocollen.
            H. M. Lange

N.B. Paategnet at for Sælgeren Poul Østergaard er ingen Skøde læst paa noget Sted med saadant Hartkorn som heri er nævnt, med er indbemeldte Hartkorn af den samme under 24.de Juni 1789 af Stjernholm tilskødede Gaard i Brandlund, dens Hartkorn 3 Tdr. 1 Fdk. 2 1/2 Alb., der mangler herpaa amtets Paategning om at Gaardens Parcellering er bevilget, inden hvilket Skødet er ugyldigt ifølge Placaten af 2.den August 1786. Desuden har Poul Østergaard ved en Pantebogen endnu gældende Obligation af 25.de Juli 1789 med 1.ste Prioritets Ret for 590 Rdl pantsat ovennævnte ham tilskødede Gaard med sit fulde Hartkorn hvoraf følger at naar det heri solgte Hartkorn er af den, af samme ogsaa videre indbefattet under Pant for disse 590 Rdl.

1789 Skøde på Klode Mølle, Engesvang
1789 9. juli. Poul Østergaard får skøde på Klode Mølle fra Willads Mehl - som i 1786 købte den af stud. theol. Niels Windfeldt. Poul Østergaard pantsatte den – tilsyneladende straks - til David Davidsen i Barrit præstegård og Arild Timmermann fra Mariager

1799 Skøde på Klode Mølle, Engesvang
24.6.1799 [formentlig efter Poul Østergaards død i 1797] fik Arild Timmermann skøde. Han solgte den 1804 til Henrik Langballe, tidligere købmand i Århus. Kilde: Erik BROCH, ”Fra Viborg Amt” 1964 se: Engesvang arkiv



Fra Tingbøger

Nørvang Gejstlig Justitsprotokol

Ribe Stifts Arkiv. Gejstlig Justitsprotokol, Nørvang herred. C37B-1, 1747-1810, fs 57-66.
1766:
N. C. Clausen {præst i Brande} vs Poul Østergaard Hammergaard
Sagen drejer sig om "effecter bortført" fra Arvad Mølle til Brande Præstegaard. Morbroderen - Kammerraad Renteskriver Oluf Nielsen København - til Christian Bierman i Arvad Mølle, ville have 900 Rigsdaler tilbage, som han havde laant mølleren.
Involveret:
Jacob Ross af Brande
Møllersvend Knud Thomsen
Gurine Cathrine With
Madame Clausen "Martha"


Anst Herred

Anst-Jerlev-Slavs herredsting, se Johannes Linds hjemmeside
1771 - 15. januar:
18/12. Poul Østergaard af Vejen mølle ctr. prokurator Anders Bagger i Hastrup {Thyregod}. 29/1
18/11. Dom: Poul Østergaard af Vejen mølle ctr. Peder Poder i Bække for gæld på 37 rdl., hvoraf 20 rdl. er afskrevet ved betaling til Jonas Wissing {Vissing}. Peder Poder har ikke bevist en påstand om, at han skulle have leveret nogle varer til Poul Østergaards broder som afdrag på den resterende gæld. Han skal betale, men reserveres sin ret til søgsmål for det, som han måtte have tilgode hos Sr. Østergaard.

1771 - 29. januar: 15/1. Poul Østergaard af Vejen mølle ctr. prokurator Anders Bagger i Hastrup. 5/2

1771 - 5. februar: 29/1. Poul Østergaard af Vejen mølle ctr. prokurator Anders Bagger i Hastrup. 19/2

1771 - 19. februar: 5/2. Poul Østergaard af Vejen mølle ctr. prokurator Anders Bagger i Hastrup. 5/3

1771 - 5. marts: 19/2. Poul Østergaard af Vejen mølle ctr. prokurator Anders Bagger i Hastrup ang. en hestehandel. Tingsvidne.

1772 - 21. april: Kancelliråd Lautrup i Skanderborg og oberinspektør Bagger på Frydendal ctr. Poul Østergaard. 19/5

1772 - 19. maj: 21/4. Kancelliråd Lautrup i Skanderborg og oberinspektør Bagger på Frydendal ctr. Poul Østergaard.30/6

1772 - 30. juni: 19/5. Kancelliråd Lautrup i Skanderborg og oberinspektør Bagger på Frydendal ctr. Poul Østergaard. 21/7

1772 - 14. juli: 30/6. Poul Østergaard af Vejen mølle ctr. Hans Iversen i Vester Gesten. Stævningen er ugyldig. Sagen, der vist skulle have drejet sig om skovhugst, bliver ikke til noget. Retten pålagde Poul Østergaard at holde sig skikkelig for retten og vise den ærbødighed, han er den pligtig.

1772 - 21. juli: 30/6. Kancelliråd Lautrup i Skanderborg og oberinspektør Bagger på Frydendal ctr. Poul Østergaard. 11/8

1772 - 11. august: 21/7. Kancelliråd Lautrup i Skanderborg og oberinspektør Bagger på Frydendal ctr. Poul Østergaard. i Vejen mølle. 1/9

1772 - 1. september: 11/8. Kancelliråd Lautrup i Skanderborg og oberinspektør Bagger på Frydendal ctr. Poul Østergaard i Vejen mølle. Sagen drejer sig om, hvordan det er gået til ved auktionen på Estrup over Skodborg og Vejen kirke. Kaj Poulsen af Øster Gesten har været indblandet som kautionist. Poul Østergaard havde budt på godset, men havde vist problemer med kaution. Rasmus Drejer af Dons mølle havde været med Poul Østergaard hos oberauditør Seidelin i Nr. Stenderup for at bede om et lån. Tingsvidne.

1773 - 12. januar: Ole Andersens enke i Vester Gesten med søn Anders Olesen ctr. Iver Hansen, tjenende Jens Iversen i Gamst og Peder Bennedsen, tjenende bemeldte enke i Vester Gesten, samt Poul Østergaard i Vejen mølle. Peder Bennedsen tilstår, at det var uden hans husbonds vilje og vidende, at han tog det træ, som sagen drejer sig om. Iver Hansen var i følge med ham. Da han havde bragt favntræet ind i gården, havde Anders Olesen og hans mor straks beordret det ud igen. Tingsvidne.

1773 - 21. december: Poul Østergaard fra Kastoft ctr. Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter og søn Anders Olesen af Vester Gesten. Enken er stævnet uden lavværge. Derfor afvises stævnemålet.

1774 - 1. marts: Poul Østergaard til Nørre Kastoft ctr. Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter og søn Anders Olesen af Vester Gesten. 15/3

1774 - 15. marts: 1/3. Poul Østergaard til Nørre Kastoft ctr. Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter og søn Anders Olesen af Vester Gesten. 29/3

1774 - 29. marts: 15/3. Poul Østergaard til Nørre Kastoft ctr. Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter og søn Anders Olesen af Vester Gesten. 12/4

1774 - 12. april: 29/3. Poul Østergaard til Nørre Kastoft ctr. Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter og søn Anders Olesen af Vester Gesten. Tingsvidne.

1775 - 17. oktober: Poul Østergaard fra Nørre Kastoft ctr. Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter og søn Anders Olesen i Vester Gesten ang. noget favnbrænde, som blev stjålet og anbragt i deres gård. Tingsvidne.


Nørvang Herred

Brændevin i Brande 1774, kort oversigt
Brændevin i Brande 1774 er en lang historie, der i tingbogen fylder mange sider. De første indførsler er fra den 25. juni 1774 og den sidste af tredive dokumenter fra den 13. januar 1775. Der er otte retsmøder i hovedsagen mellem den 9. april og den 5. august 1774.

Et kort omrids af Brændevin i Brande 1774:
Brændevinsbrænding og udskænkning på landet har længe været forbudt, men i 1773 udstedes en forordning, at folk, der hjælper til at overføre overtrædelser, vil blive tilladt som sagsøgere og endda få bøderne, der indrives, mest 20 rigsdaler per person. Det vil sige brændevinsbrændere og udskænkere i byerne kunne udsende spioner og ville få retsomkostningerne erstattet. Dette sker her. Bernd Glarmester fra Fredericia er i Brande den 10 og 11. marts for "fortjening", men lader sig for det meste udskænke brændevin. Han begynder i Sønder Askjær, hvor Christen Jensen udskænker og tager betaling og siden ligeså i Brande by, hvor han får flere glas brændevin ved Peder Arnborg og Jørgen Jørgensen, som fæster en gård af Poul Østergaard på Nørre Karstoft i Skarrild. Bernd Glarmester rejser sporenstrengs tilbage til Vejle og rapporterer til købmændene, der er fire af dem, som har udsendt ham. Altså organiseres en "Inkvisitionsforretning" med "rettens middel", dvs. folk der handler på rettens vegne.
Denne "Inkvisition mod utilladelig Brændevins redskab og upriviligeret Krohold paa landet" består af seks mænd som kører i vogn fra Vejle den 17 marts til Brande. Noget før Sønder Askær, som ligger før Brande på vejen, holder de an og sender Peder Goldbeck og Bernd Glarmester forud. De to lader sig udskænke brændevin af Christen Jensen. Derefter kommer resten af partiet fra Vejle og finder brændevinsredskaber gravet ned i haven - svaletønden endnu varm - ved naboen Peder Nielsen. Disse redskaber bliver konfiskeret. Christen Jensen og Peder Nielsen havde halvgårde, dvs. bygninger lå sammen. De har straks sendt et barn eller en karl til Brande by for at advare, for der finder Inkvisitionsforretningen intet. Der nægtes dem endda husly. I Brandlund finder de husly i nød ud på natten:

Klokken 2 over midnat, da Citanterne {citant: sagsøger, klager} og deres Medfølgere mindst ventede Vold og Overlast, at en mængde Mennisker, efter anseende de fleste om icke alle af Sognets Beboere, saavel Mænd som Qvinder, Drenge og Piger forsamledes Dem i Gaarden, og en del af disse sammenrottede, som med Kiepper, stager og pleyel Slaaleer vare bevæbnede trængte ind til Citanterne {de seks mænd udsendt som rettens middel af købmændene i Vejle}, og straks borttoege og Udtog den hos Peder Nielsen Synder Askier, dagen forhen befundne Brændeviins Kiædel og dæk hvorved de Sammenrottede desuden ytrede en deel voldsom og modvillig Ondskab saavel med at støde hinanden over paa rettens medhavende Middel, inde i stuen, som med at slaa paa Mordisk Maade, en af Citanternes formend, navnlig Thomas Ørum, da han ville se til sine Bester i gaarden, og endelig fik denne Sammenrottelse og Sammenløbets Overgivenghed, saavidt at De i alle Maade Viste Dem Dristige nok til, med vold og magt at ville formene Videre Inquistion til de Kongelige Anordningers efterlevelse, Ja, ikke ville Forlade Deres Onde Forsæt, førend De fik skriftlig forpligt, at citanterne ikke skulle nogen tid dømme de sammenrottede, eller i deres sage at Inquirere, og hvilken Forpligt Rettens middel tillige maatte bequeme sig til at underskrive før end De Rebellerende SammenGerottede ville forlade Citanterne og Rettens Middel og tillade samme at Passere derfra, som da Endelig skeede uden videre overlast, fra den tid af.

Dette oprør fører til den store stævning, hvor alle som øvrigheden ved navn på i Brande stævnes nærmest i vilde. Citanterne ovenfor kendte ikke folk i Brande, der ligger 40 km fra Vejle. Der bliver stævnet 71 mennesker: fæstere, selvejere, proprietærer og koner - endda af mænd som ingen kone havde. Peder Clemmensen i Uhre sagde hans navn var Peder Larsen, da han blev varslet. Men denne stævning forbliver uden resultat, de stævnede er ikke kommet. Derimod kører sagen mod Christen Jensen, Sønder Askær og Jørgen Jørgensen og Peder Arnborg i Brande by. Det første udtog er fra den første store forhandling imod dem.
Poul Østergaard ejede gården i Brande, som Jørgen Jørgensen fæster, og vil derfor forsvare ham og de to andre for retten, som det ses nedenfor. Man fornemmer, at han har fortalt i Brande at dem Vejlefolk, dem skulle han nok ordne. Han optræder meget aggressivt, som det ses. Retten tillader ham som forsvarer for hans bonde Jørgen Jørgensen, men ikke for Christen Jensen og Peder Arnborg, som er selvejere. I det andet udtog beder Jørgen og Peder retten om at lade Poul Østergaard forsvare dem for retten. Men Amtmanden H.D. Hofmann i Fredericia udpeger Monsør Hr. Fugl af Vejle til at forsvare Christen Jensen og Peder Arnborg.
Det andet retsmøde, hvor Poul Østergaard er tilstede, finder sted ti dage senere. Bernd Glarmester foreviser pas udstedt af borgmesteren i Fredericia. Hans karl Arendt Johansen, som var vidne i det første besøg i Brande, ses i retten men forsvinder før sit vidneudsagn - han er formodentlig blevet lovet et ordentlig lag tæsk, hvis han vidner. Anklageren Sr. Høyer formoder modparten har ladet ham skræmme og må forlange udsættelse. For Christen Jensen møder Poul Østergaard på Monsør Fugls vegne og foreviser stævninger ved Fredericias byting og Hastrup birketing. Sagen udsættes fire uger og Poul Østergaard optræder derefter ikke mere i sagen.
Vidnerne fra Fredericia udebliver senere og svækker sagen stærkt. Sr. Høyer prøver at få Christen Jensen dømt, for hans sag stod svagest, men dommeren vil ikke indgå en risiko for at få sagen kasseret på grund af for lidt tid til forsvaret. I juli 1774 forestiller Sr. Fugl "ærbødigst" retten, at selvejerne Christen Jensen og Peder Arnborg ifølge fororningen af 13. maj 1768 først skal indkaldes for amtmanden, før de kan tiltales. Dette var ikke sket. Sagen blev så afvist.
En noget bitter eftersmag opstår dog, idet Fugl ikke var beskikket som forsvarer for Jørgen Jørgensen, der skulle forsvares af Poul Østergaard, som lod sagen glide. Fugl tog sig af Jørgen Jørgensens sag så at sige ved siden af. Omkostningerne derved betaler staten for Christen Jensen og Peder Arnborg, men ikke for Jørgen Jørgensen. Her har Poul Østergaard været uforsvarlig uansvarlig. Dette koster Jørgen Jørgensen 20 rigsdaler, selv om han aldrig har mødt Fugl endsige givet ham fuldmagt eller bedt ham forsvare sig. 20 rigsdaler er prisen for tre køer dengang, det er en formue. Dette er så at sige øvrighedens lille hævn for oprøret i Brande.
Det endelige resultat var at bønderne i Brande vandt over Vejle folkene og administrationen. Der kunne ikke bare udsendes spioner eller spejdere, som de senere blev kaldt, for at håndhæve en noget vilkårlig forordning, der gik imod skik og brug. Specielt kunne folk fra købstaden Vejle ikke sætte sig igennem på landet langt fra byen, hvor de ikke kendte folk, som således ikke kunne stævnes meningsfuldt ved navn.


Brændevin i Brande 1774
Nørvang-Tørrilds Herreders Justitsprotokol 1770-76
Viborg Landsarkiv B70-4, med mellemrum i foliosiderne 535 - 710b
Den første udskrift, lavet af Hans Andersen i Brande, bragte de store linier, men er ikke nøjagtig i ordlyden - meget er gættet - dog er for den meste blevet brugt som den var. Nogle udskrifter om "slog ham" viste sig at være "slog høe" og blev udeladt. Beskrivelsen af de voldelige begivenheder i Brandlund kl. 2 om natten er en bogstav-nøjagtig udskrift af Villy M. Sorensen.
{Villy M. Sorensens kommentarer ser sådan ud}
Spørgsmål til vidnerne, som er en separat indførsel i protokollen, men er vist her i sammenhæng, ser sådan ud

Udtog af Retsforhandling 9. april 1774 i Vejle Politiret:
1.ste Vidne {Bernd Henriksen, Glarmester, Fredericia} blev af Sr. Høyer {anklagens procurator} tilspurgt:

1. Hvad ved bemeldte mand om Christen Jensen i Sdr. Askjær haver holdt Krohold, endog ved at skænke eller lade skænke brændevin for betaling til at drikke paa stedet udi hans hus nu sidst forvigte marts maaned?

Vidnet svarede, at han ved at Christen Jensen som omspurgt er udsolgte den 10. marts opskænket brændevin 5 glas til vidnet og en Karl, som han havde med, navnlig Arendt Johansen. Og den 17 marts atter til vidnet selv, og en da med sig havende anden Person nemlig Petter Goldbech her af Vejle.

2.det spørgsmaal: Og hvilken de begge gange standen for betaling, som ogsaa derfor blev modtaget første gang af Konen og sidste gang af manden selv i huset. Om videre brændevinssalg i Christen Jensens hus er vidnet ikke bekendt. {dette er svar paa andet spørgsmaal, ikke spørgsmaalet selv} .

Omendskønt Christen Jensen ikke havde aarsag at tage del i vidnets udsigende saa svar han formente at oplyse og bevise hans uskyldighed tværtimod, hvorfor han og forholdt sig til sit forrige, og reserverede sin ret imod vidnet: Og ville han fremsætte nogle Questiones til vidnet, for om muligt at oplyse sandheden, hvorfor Christen Jensen {her taler Poul Østergaard, som det ses senere} tilspurgte vidnet, for det første, hvor han er fra og hvoraf han sig ernærer? samt hvor han communicerer og med hvad præst?
Højtærede procurator Høyer maatte erindre i henseende til dette af Sr. Poul Østergaard fra Nørre Carstoft udi Christen Jensen navn protokollen tilførte, at vidnet har tilkiendegivet at være fra Fredericia, hvor han som respektive retten og andre bekendt i mange aar har været og er en borger og indvaaner. Om vidnet behøver at underkaste sig Sr. Østergaards eksamen, om hans skriftefader eller deslige, det henstillede Sr. Høyer til rettens eragtning. Men da denne begyndelse spaaede af en deraf unødig vidtløftighed, saa var Sr. Høyer saa meget mere beføjet paa sin principals vegne paa grund af lovens 1.te bog 9.de Kapite 10. akt om de allernaadigste reskriptioner af 31. oktober 1732 og 9. dec. 1735 at protestere imod at velbemeldte Sr. Østergaard videre vorde tilladt udi denne sag, enten udi eget eller Christen Jensens navn, at fremføre noget til sagens vidtløftiggørelse og vidnedsbyrds ophold. Christen Jensen {dette er Christen Jensen selv} paabude og ærbødigst begiærdt at retten ikke afskar ham sin ret, med sine egne ords tilføjelse, da han personlig er her i retten til stede.
Retten {her taler dommeren Hans Larsen Gaarman, herredsfoged i Nørvang-Tørrild herreder} kunne ikke imod de af Procurator Høyer allergerede allerdnaadigste andordninger annoncere til at i rette for den saggivne Christen Jensen, endsom enten han selv "Da det viser sig at han ikke selv hertil er i stand" en som lovlig dertil ligimenterer sig berettiget være: Men ikke desto mindre blev vidnets svar paa den Sr. Østergaard under Christen Jensens navn modtaget.
Og svarede vidnet da, at han er endnu, og haver næsten i 33 aar været bosat i Fredericia, og søgt ligesom han nu søger sin næring og begæring ved glarmester ProFecion, saavel i Fredericia, som omkring i landet, hvor han kan faa noget at fortjene. Fredericia Trinitatis Kirke eller almindelig Dansk Kirke kalder, er den han søger, saavel naar han gaar til alters, som ellers naar han er hjemme. Christen Jensen var derefter begærendes at sagen uden videre derudi at vorde foretaget at at prompte vorde opsat til i dag 3 uger, paa det for imidlertid kunde være muligt at faa sig et forsvar ansøgt og beskikket. Sr. Høyer havde ikke videre dertil, men paastod de øvrige indstævnte og mødte vidner nu afhørt i følge loven og forordningen af 3. marti 1741, protestere imod den begiærte henstand de 3 ugers opsættelse udi denne sag, som efter vores danske ret og lov Sr. Høyer foreviste en original genpart af en den 17. marts sidste maaned paa adskillige steder i Brande sogn passerede inkvisitionsforretning, af hvilken saavidt Christen Jensen angaar, han producerede extrat til aktens indlemmelse; hvilken extrat han ærbødigst, med originalen maatte konfrereres, og naar den er befunden rigtig, den da maatte forelæses vidnerne Monsior Bjerring og Engeldorf som ved forretningen havde været tæstes og at de derefter endelig maa konferere sammen extratens indhold. Efter at vidnerne Hr. Morten Bjerring og Rasmus Engeldorf for retten var bleven fremkaldt og sig havde ladet fremstille saa af den af Sr. Høyer fremlagte extrat af inkvisitionsforretningen, originalen ligelydende ved Konference er bleven befunden, blev samme extrat for samme vidner oplæst, lydedene saaledes paa folio 787 {Den Store Stævning. Lille del citeret ovenfor i omridset}.
Og der efter dens indhold i alle maader af vidnerne som havde været med ved inkvisitionen som tæstes, bekræftet og stadfæstet ved underskrift af dem selv, og ved deres indkomst i Christen Jensens hus, brændevin i glasset indskænket at staa paa bordet, saa og hørte, at Christen Jensen, paa tilspørgsel, tilstod, at have taget betaling for samme ombudne brændevin. Christen maatte tilstaa, vidnerne noget at contraquestionere, men henviste til sin forhen begiærte og da ikke nogen med flere Questiones fremkom til vidnerne saa blev de for denne side fra retten demiteret.
Og derefter blev Petter Goldbech af Sr. Høyer fremstillet som begiæret at maatte svare paa det til første vidne fremsatte spørgsmaal {om Christen Jensen udskænkede brændevin}. Og svarede vidnet da, at der den dag citanten inqvirerede hos Christen Jensen i Sdr. Askjær om brændevinstøj og brændevin, var bleven af Christen Jensen udskænket for betaling, brændevin for 2 sk., til vidnet selv og den i dag af første vidne. Og havde Christen Jensen selv modtaget betaling herfor. Christen Jensen inkvirerede den forrige erklæring og begæring. Og vidnet blev fra retten admiteret.
Da derpaa igen fremstod Jakob Rosch som paa forlangende af Sr. Høyer svarede paa første til de forrige vidner fremstillede spørgsmaal, at han ikke ved eller har set at Christen Jensen har udsolgt brændevin til nogen siden den allernaadigste forordning om brændevin paa landet er udkommet og bleven publiceret. Sr. Høyer agtede det førstnævnte fuldkommen nok at være bevist, og derfor paa grund af forordningerne af 30. april 1734, 5. juni 1743, 1. Febr. og 23. nov 1757 og 2. Sept 1773, samt reskriptionerne af 22. juni 1734 og 5. juni 1743 ærbødigst paastod den indstævnte Christen Jensen fra Sønder Askjær ved rettens forventende dom tilpligtet, for sit ulovlige Krohold og brændevinssalg at bøde 20 rdl., samt at betale dette søgsmaals bekostning i alt skadesløst. Og det saa meget mere, da sagsvolderen og en del andre skal kunne bevise, andet han selv har brændt eller ladet brænde det til hans Krohold brugende brændevin, saa han følgelig haver og nu ikke bruger sit brændevinsredskab, skønt det har været skjult og inkvisitionen blev atraderet. Under hvilken paastand Sr. Høyer ærbødigst paastod og højlydt forventede dom i sagen.
{Nu taler dommeren} Men i henseende til at Christen Jensen ikke finder sig i stand til, her selv, paa den fremførte paastand at svare, saa vel og, at tiden til at søge og erholde sig et forsvar beskikket, har været alt for kort, fra den tid af, stævningen erfindes for ham at være bleven forkyndt {stævningen blev forkyndt den 7. april, dette retsmøde finder sted den 9. april}, efterholdt, efter de af ham andragen flere omstændigheder, saa blev Christen Jensen af retten indvilliget henstand, til tirsdag den 19. april førstkommende, til hvilken tid, atter en ekstra ret skal møde sat denne sag angaaende og samme ogsaa derindtil, i sin fulde kraft bevare.
For borgerne hr. Jens Clemmensen Møller og Søren Linnemann med flere {købmændene i Vejle} mødte hr. procurator Høyer af Vejle som producerede at rettens stævning af 28. marts sidste contra Jørgen Jørgensen i Brande, hvilken med sin forkyndelsespaategning, Høyer ærbødigst begærede læst, og paategnet til den derefter attraaede rets Akts indlemmelse, som sket og lyder saaledes Vid. Folie 587: {Stævning udstedt den 28. marts 1774 og forkyndt 7. april 1774 mod Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen Arnborg i Brande by}.
Hvorpaa Sr. Høyer bad at de indstævnte og tilstedeværende vidner af retten paabydes og stedes til vidnesbyrds aflæggelse. Retten paaraabte Jørgen Jørgensen om han eller nogen paa hans vegne ved retten er til stede, for noget at fremføre, i henseende til den fremlagte stævnemaal. Paa Jørgen Jørgensens vegne mødte Hr. Poul Østergaard af Nr. Karstoft som hans husbond, for at tage genmæle i sagen, samt at observere hans ret, ligesom Sr. Østergaard formente, at hans bonde er paaført ulovlig og ubeviselig søgsmaal. I hvilken henseende han vilde reservere hans ret. Og da der udi stævningen er anført og sagsgivne 2.de nemlig Sr. Østergaards bonde Jørgen Jørgensen og hans nabo Peder Arnborg, somme begge er indkalt under et varsel, og ved en rettens stævning til Polletiret {politiret}. Hvilket Østergaard formente ikke at være lovskikket, mens er at tvende de fornævnte personer, hvorfor Sr. Østergaard paa sin bondes vegne, paastod stævnemaalet fra retten afvist, hvorpaa han forventede rettens Kendelse. Hr. Procurator Høyer svarede kortelig, at ligesom stævningen viser, at foruden Jørgen Jørgensen tillige er indstævnet en anden mand i Brande, for ligeledes begangen ulovlig Krohold, saa viser sagens anlæg og Sr. Høyer protokulation her foran, at sagen imod enhver af samme mænd for sig, agtes og vorde befundet, saa denne følgelig alene angaar Jørgen Jørgensen. I øvrigt bad Sr. Høyer om, som foran, at vidnerne maatte tages i ed til examen.
Som retten fandt sig pligtet til, ifølge den allernaadigste forordning af dato 2.sept. 1773, dens tiende pasus, indhold og bydende, at indvillige, da ikke allene stævningens paategning, men endog Sr. Østergaards tilstede værelse, viser, at Jørgen Jørgensen har erholdt den varsel, til samme vidnes paahør med vinder, som højst samme artikels bydende foreskriver og tilholder. Og da derimod bemelte Jørgen Jørgensen indstævnte vidner, nemlig glarmester Bernt Henriksen fra Fredericia, smeden Lars Larsen fra Brandlund samt Jakob Rosch i Brande, ved retten sig havde indfunden, og var til stede blev edens vigtighed "siden du i dag formaar har hørt en af lovbogen oplæst {udskrift vel noget usikker}" foreholdt og betydet, med formaning der sandhed at sande og om for mened at vogte, som du og med opholdende finger efter loven lovede og tilpligtigede.
Derefter havde Høyer fremlagt 2.de af ham skriftlig forfattede Questiones til vidnerne og i denne sag, som og her paa foli 587.

I sagen contra Jørgen Jørgensen er stillet følgende spørgsmaal til vidnet:
1. Hvad vidnet ved om at Jørgen Jørgensen i Brande holder Kro og har solgt brændevin?
2. Ved vidnet om Jørgen Jørgensen har solgt eller ladet sælge brændevin for betaling til at drikke paa stedet, i hans hus, endog fredagen den 11 marts sidst og flere tider i dette aar?

Med begæring at vidnerne med svar derpaa maatte blive modtaget, først af mester Bernt Henriksen og som da efter at de 2.de andre vidner af tinghuset var udgaaet, svarde paa det 1.ste spørgsmaal at vidnet selv, og en ham da medhavende Karl {Arendt Johansen} den 11.te marts var bleven solgt af Jørgen Jørgensen hans Kone {Maren Jensdatter}, i hendes og mandens hus, brændevin for 2 skl., som og betaling derfor var bleven modtaget. Om morgenen derpaa var vidnet Jakob Rosch kommet ind i samme hus og havde forlangt 1 glas brændevin, da Konen dertil havde svaret at hun intet havde noget, hvortil Jakob Rosch saa havde repliceret, at kan I sælge halve og hele potter, saa kunde hun og sælge ham for en skilling. Men han, nemlig Rosch, havde dog ikke bekommet noget. Og videre ved vidnet ikke noget om at Jørgen Jørgensen eller hans kone har solgt brændevin for betaling, enten for drikke paa stedet eller udenfor samme. Det 2. spørgsmall er da saaledes i dag af vidnet allerede ogsaa blevet besvaret.
Sr. Østergaard maatte nødvendigvis prostestere imod den form tilkende personers vidnesbyrd, da den ikke i nogen Kvinde eller Knægt i sin tid kan vente at blive refereret, siden Østergaard mente at han var og er af de personer, som er impliceret i sagen, dog ville han fremsætte nogle prospørgsmaal til den fremstillede person Bernt glarmester: I hvad ærende han var rejst fra Fredericia og til Brande? og om han ikke dertil af sagsvolderen i denne sag var formaaet og derfor lovlig betalt? Vidnet svarede at han den 11.te marts var kommet til Brande sogn, allene for at søge sig nogen fortjeneste ved sin lærte og forsat Kundende Profecion, og ingelunde havde været overtalt eller formaaet til af citanten at søge, enten hos Jørgen Jøregensen eller hos andre at faa brændevin til Købs, eller noget sligt for dem at opdage. 2.det spørgsmaal om personen Bernt glarmester med hvem den paa 1ste spørgsmaals svar ovenmelte person, hans navn, og hvor han sig opholder? svarede vidnet at den person, som var med ham, for at hjælpe at bære hans medhavende haandværkstøj, og hvosom vidnet har forklaret for citanten fremlagte 1.ste spørgsmaal hedder Arendt Johansen, og er boende i Fredericia. Sr. Østergaard frafalt Bernt glarmesters videre at tilspørge saasaom han udi sagen var impliceret, agtede samme med anden lovlig omgang at bevise. Og da ingen af parterne havde videre til vidnet, saa blev han for retten demiteret.
Hvorpaa og fremstod Lars Larsen Smed, og svarede Sr. Høyer, paa det 1.ste spørgsmaal, at han ikke noget det omspurgte var bevist, paa det 2.det, at han ikke har set noget brændevin at blive solgt eller udskænket i dette aar af Jørgen Jørgensen, derpaa blev vidnet med begge personers samtykke fra retten demiteret.
Og fremstod saa igen Jakob Rosch han svarede paa Sr. Høyers 1.st spørgsmaal til forrige vidne: At siden den om brændevinsbrænderiet og salg paa landet udgangen seneste fororning, er bleven publiceret hos dem eller i Brande sogn, ved vidnet ikke, at Jørgen Jørgensen har holdt Kro og solgt brændevin. Til det andet svarede vidnet Sr. Høyer, men føjede til at han som glarmester Bernt Henriksen havde erindret, havde forlangt 1 glas brændevin og da konen dertil havde svaret, at hun ikke havde noget, saa havde vidnet dertil sagt, at hun ligesaavel kunne udsælge for 1 sk. brændevin, som det var sket i forrige tider hvorved vidnet havde ment, før den af ham omforklarede forordning her i egnen blev forkyndt at være udkommet. Derefter blev vidnet med begge parters samtykke fra retten demiteret.
Og Sr. Høyer for at faa den af 1.ste Vidne ommeldte mand fra Fredericia, ført til vidne ud i sagen, maatte i saadan anledning begære den til hvad for en dag først ville være retten belejlig den igen at kunde vorde foretaget.
      
Retten var formedelst andre forretningers udførende, nødsaget denne sag at udsætte til den 19. april førstkommende.
      

For Borgerne Hr. Jens Clemmensen Møller og Sr. Søren Linnemann med flere mødte Hr. curator Høyer af Vejle som producerede en rettens stævning til i dag contra Peder Pedersen Arnborg i Brande der efter begiæring blev læst paaskreven og lyder saaledes, som paa Folie 587: {Stævning udstedt den 28. marts 1774 og forkyndt 7. april 1774 mod Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen Arnborg i Brande by}. Hvorefter Hr Høyer bad at vidnet maatte tages under examen. Peder Arnborg {han kunne læse og skrive} var mødt ved Retten, og forbeholdt sig alt lovligt imod stævnemaalet, og den derefter attraaede sagsgivelse. Og fremstod saa de i sagen indstævnte vidner nemlig Jakob Rosch af Brande og smeden Lars Larsen fra Brandlund, samt glarmester Henriksen fra Fredericia og hvilke efter at edens vigtighed dem af retten var bleven foreholdt, med formaning dens sandhed at vidne og dem for mened at vogte. Hvilket de og med edens aflæggelse og med opholdende finger efter loven lovede og tilsagde. Og hvorefter Sr. Høyer fremlagde sin skriftlig forfattede 2.de spørgsmaal, som blev læst og lyder saaledes paa folie 587:

I sagen contra Peder Arnborg er stillet følgende spørgsmaal til vidnet:
1. Hvad vidnet ved om at Peder Arnborg i Brande holder Kro og har solgt brændevin?
2. Ved vidnet om Peder Arnborg har solgt eller ladet sælge brændevin for betaling til at drikke paa stedet, i hans hus, endog fredagen den 11. marts sidst og flere tider i dette aar.

Hvorefter han var begærende, at vidnerne svar derpaa maatte tages, og svarede da Jakob Rosch, at han ikke herom var noget bevist. 2.det sprørgsmaal svarede at vidnet for nogen tid siden var, og da havde set at glarmesteren Bernt Henriksen ogsaa var hos Peder Arnborg, samt set at samme glarmester havde begæret af Peder Arnborg, brændevin til Købs, saavelsom ogsaa at faa noget at æde og drikke, for sig og sin medhavende Karl. Øl og smørrebrød havde han faaet, uden at Peder Arnborg desangaaende havde erindret noget, men foruden at glarmesteren og hans Karl fik ogsaa brændevin "som var bleven 1 eller i højeste 2 glasful" havde han naunlig Peder Arnborg sagt, at brændevin havde han ikke, og ei heller havde han noget at sælge, men havde bekommet for nogle dage siden en potte brændevin fra Horsens, og deraf ville han skænke ham noget uden betaling, i henseende til, at han var kommen i hans hus, og vidnet havde nok set Peder Arnborg derpaa havde ladet ham, nemlig glarmesteren og medfølgeren bekomme det brændevin, som vidnet allerede har forklaret om, saa havde glarmesteren ret lagt 2 skl. paa bordet for samme brændevin, saa havde Peder Arnborg dertil atter sagt, at han skænkede ham brændevin uden betaling, og han tog ikke heller derfor nogen betaling, men for det øvriges vedkommende Øl og smørrebrød maatte han have betaling for. I øvrigt henholdt vidnet sig til sit svar paa 1st spørgsmaal, at han ikke ved eller har set Peder Arnborg har udsolgt brændevin for betaling. Hr. procurator Høyer agtede ikke at spørge dette vidne videre, da han efter forlydende skal være en af Peder Arnborgs daglige gæster. Imidlertid contradicerede Sr. Høyer hvad hand til sagsholderens undskyldning har debiteret, der vederlægges skal blive bevist.
Peder Arnborg reserverede sig alt lovligt: Og da der ikke fremkom flere spørgsmaal til vidnet, saa blev hand derfra retten demiteret.
Og fremstod saa igen smeden Lars Larsen som svarede paa Sr. Høyers foran fremsatte spørgsmaal, at han ikke ved, eller har set, at Peder Arnborg i aar og dag har solgt brændevin. Til det 2.det spørgsmaal svarede vidnet: Nej. Og da der ei heller dette vidne noget videre blev tilspurgt, saa blev han fra retten demitert.
Og endvidere fremstod Bernt Henriksen igen, som svar paa det 1.ste spørgsmal, at han ved at Peder Arnborg den 11. marts sidste, lod vidnet og en Karl som han med sig havde, fra Fredericia, ligesom vidnet bad om ialt 3 glas brændevin som grovsmed Jakob Rosch af vidnet og hans Karl, ogsaa var blevet tildrukket, saa at de havde alle 3 været om at drikke de sidste 3 glas brændevin, og hvorfor vidnet ogsaa havde betalt 3 skl., men siden havde Peder Arnborg videre skænket vidnet med noget brændevin, i et sølvbæger saa og et krus Øl, og derfor havde han naunlig Peder Arnborg ikke villet have eller tage nogen betaling, men for de første 3 glas, havde vidnet {fejl for Peder Arnborg} taget betaling paa bordet. Dog kunde han ikke sige, hvad enten samme penge blev modtaget af Peder Arnborg. Og siden det andet spørgsmaal allerede forud af vidnerne er blevet besvaret og da ej heller til vidnet blev fremsat flere spørgsmaal blev han fra retten demiteret og hvorefter Sr. Høyer til flere vidners høring begærede sagen udsat til den tid det først at være retten belejligt en extra ret igen at foretage.
Retten maatte udsætte denne sag, ligesom de i dag forhen ventilerede 2.de, til paa tirsdag den 19. april førstkommende.
Actum ut supra.

Brev til Amtmand Hofmann i Fredericia fra Peder Arnborg og Christen Jensen i Sønder Askjær. Brevet er skrevet af Peder Arnborg, der kunne læse og skrive. Begge anmoder om få Poul Østergaard i Nørre Karstoft udnævnt til deres forsvarer. Kopie i retsprotokollen. Fol 588b.

Underdanigst pro Memorium.
Vi underskrevne er underdanigst beføjet for deres velbaarenhed at andrage hvorledes noge af Vejles borgere, nemlig Jens Clemmensen Møller, Søren Lindemann, Rasmus Møller og Christen Rohde, har ved stævnemaal af 28. martij til en Polleti {politi} ret holdelse den 9. paril paa Vejle raadstue foretaget, om ulovlige Krohold, som vi aldrig har øvet eller haft med at gøre, men har selv en glarmester Bernt Henriksen og en medfølgende Arendt Johansen begge af Fredericia, overladt ham et glas brændevin af det som vi haver købt i Horsens og derpaa kan vise attest, hvilke tvende personer førnævnte borgere skal have accorderet til saaledes at gaa paa landet og tiggen og bøn at faa en skilling brændevin tilfals og vi, som enfoldige bønder, dertil lader os overtale, uden at tænke eller derom være videre straf derpaa skulle følge. For at bevise sagens omfang, at vi aldrig har holdt Kroer, og herefter fremsættes underdanigst begæring til højædle Etatsraad Amtmand Dr. Hofmann vilde tillade os sagen at oplyse, samt at forsvare os saa vidt lovligt og billigt kan være. Og da naadig herre vores beskikkede høje øvrighed noget gunstig vilde udi førnævnte sag og materie autorisere en person ved hvad retter sagen maatte vorde ventileret, da vi enfolidge bønder sligt ikke forstaar. Og som Poul Østergaard i Nr. Karstoft er ejende af en stor del bøndergods i Brande sogn, hvoraf en af hans bønder, naunlig Jørgen Jørgensen i Brande ligeledes er saggiven for utilladelig Krohold, som er Poul Østergaard sagen i forsvar, og da han til tinget og retten for sine bønder, naar vil andre skal dertil komme, og i den henseende underdanigst foreslaar bemelte Poul Østergaard, om han allernaadigst maatte vorde autoriseret til forsvar for os da han og har lovet at forette saadant for os uden nogen betaling, siden vi ej har raad eller evne at holde en Kongelig procurator, hvorpaa vi venter en naadig resolution.
Brande den 15. april 1774
Peder Pedersen Arnborg
Christen Jensen i Sønder Askjær.

Svarskrivelse. Kopie i Retsprotokollen. Fol. 588b.
Da Monsør hr. Fugl i Vejle er konstitueret som procurator i adskillige sager saa konstitueres han og herved i denne sag for Christen Jensen i Sønder Askjær og Peder Arnborg i Brande at udføre den sag ved Vejle herredsting og Hastrup og det saaledes som han vidste at tilstaa.
Fredericia den 17. april 1774.
H. D. Hofmann

Retsmøde nr. 2 den 19. april 1774.
Anno 1774 onsdag den 19. april blev efter opsættelse paa Vejle raadhus en extra ret sat og betjent af Kongelig Maystæts by og herredsfoged Hans Larsen Gaarmann og som skriver i herredsskriverens uindfaldte vacance, sit i medhold af højædle og velbaarne Hr. Etatsraad og Amtsraad de Hofmann højrespektive resolution af 15 april sidste af Henrik Bech: Udi hos og overværelse af tvende Vitterlighedsvidner nemlig Mathias Olesen og Thomas Tørring og passerede sagen som følger:
Hvor da paa citantens vegne mødte procurator Høyer fra Vejle udi ekstra retssagen, contra Jørgen Jørgensen af Brande som udi anledning af Hr. Østergaards forrige Sagsdag, om memorier begærede, at de den tid førte vidne mester Bernt Henriksen af Fredericia som ved retten er tilstede ville ved at forevise retten bevis om, at nemlig Bernt Herniksen er en indvaaner i Fredericia, vise oplyse respektive ret om, at han en troværdig og bosiddende mand udi Fredericia, og følgelig hans forhen sandfærdig og lovlig aflagte vidnesbyrd i alle dele bliver lovgældende til retsaktion udi sagen. Og naar saadant er sket, bad Sr. Høyer at det udi retten maatte blive tilføjet.
Den ommeldte glarmester og borger Bernt Henriksen fremstod for retten og foreviste sit ham velædle og velvise hr. borgmester Lund som under dato den 16. april meddelte rejsepas, som udviser den af ham forrige sagsdag gjorte anmeldelse, om at han nu er borger udi bemelte Fredericia, medføres rigtighed.
Men da personen Arendt Johansen, som havde ude i Byen, ja endog i Tingstuen haver været nærværende, nu befindes at have absenteret sig, saa fandt Sr. Høyer pricipaler fornøden "da Veder-Partneren, eller andre paa deres Vegne ventelig maae have formaaet ham tiil sin bondevielse", forlangte førnævnte person indstævnet for sit offentlige værne-ting, til vidnesbyrds aflæggelse, og tilkendelse, maatte Sr. Høyer begære hovedsagen udsat her ved retten udi 4 uger. Sr. Østergaard var for hans bønder i retten mødt og refererede hans ret eller lovlige tilfælde. Retten indviligede i denne begæring henstand, og berammede altsaa dag til den 17. maj førstkommende.
Actum ut supra.

Udi sagen for Jens Clemmensen Møller her af Vejle med øvrige citanter haver anlagt contra Peder Pedersen Arnborg udi Brande mødte Sr. Høyer af Vejle paa sagsøgernes vegne, og det sidste retsdag førte vidne i denne sag Mester Bernt Henriksen af Fredericia i en sag forhen i dag har været i retten, mod en anden mand udi Brande, udi samme sags emne har og alt sammes omstændighed som denne, har forevist respective Maystets attest fra Fredericia, som viser at bemeldte Bernt Henriksen derudi staden er indvaaner, saa kan følgelig ikke, med mindste grund være noget imod at sige, at hans aflagte vidnesbyrd bør udi alle dele hans lovgivendes og respecterende er at blive at anse. Men da der om den person navnlig Arendt Johansen fra Fredericia som man agtede nu at have ført til vidne, vil her i byen og tinghuset idag have været til stede, men nu befindes at have absenteret sig, hvortil han ventelig, til sandhedens suprimering maa være formaaet af modparterne eller andre paa ders vegne, saa fandt Sr. Høyer principales fornødent, ved hans offentlige værne-ting paa lovlig maade at søge hans vidnesbyrd erhvervet, og til hvilken ende Sr. Høyer maate begære hovedsagen her ved retten udsat i 4 uger. Som af retten efter slige omstændigherder blev indvilliget da altsaa didindtil beror.
Actum ut supra.

Udi sagen som borgeren Sr. Jens Clemmensen Møller og øvrige citanter har ladet anlægge contra Christen Jensen i Sønder Askjær, derudi mødte paa citantens vegne Hr. Procurator Høyer af Vejle, som paastod dom i sagen efter de forhen derudi førte beviser og protokollen indlemmet paastand. Udi commision af Sr. Albrecht Philip Fugl her af Vejle mødte Sr. Poul Østergaard fra Nr. Karstoft, og producerede, en af dette amts højeste øvrighed bemeldte Sr. Fugl meddelt constitution af dags dato til forsvar for saavel Christen Jensen i Sønder Askjær som for Peder Arnborg i Brande, hvilken han begærede og paaskreven til aktens indlemmelse, og derfeter sig igen tilbageleveret, som skete, og Vib: saaleses paa Folie ? {Brevet til de Hofmann og svar ovenfor}
Og til sagens oplysning, samt dens lovlige behandling foreviste Sr. Østergaard en rettens udtog en stævnemaal udstedt af Hr. by og herredsfoged Gericke i Fredericia, af 15. april sidst, og ligeledes en fra Hastrup birkeret {i Thyregod sogn} udstedt af Johan Ravnsbjerg {Raun Bering} i Hastrup Mølle, liegeledes af 15. april sagt som Sr. Østergaard begærede læst, paaskrevet og tilbageleveret, samt begæerende sagen udsat til i dag 6 uger.
Sr. Høyer maatte af fornødenhed protestere imod saa lang opsættelse, og lade det være henstillet under alt lovlig reservation til respective rettens forventede lovbillige af akten, om opsættelse udi denne polliti ressag, nu igang kan eller bør have sted da sagsøgeren paalidelig allerede her ved retten, forlængst haver bevist det omstævnte og paa-ankede faktum. Konformitere af loven og efter den allernaadigste forordning af 2. sept. 1773 den 19. akt og øvrige indhold lydende.
Sr. Østergaard haabede, at retten tillod Christen Jensen at oplyse sin sags uskyldighed, og derfor han begærede henstand af retten at blive bevilget.
Og retten fandt sig bepligtiget, efter den af amtets øvrighed Christen Jensen meddelte respektive Konstitutions indhold, at udsætte denne sag for det første, ligeledes de 2.de forhen i dag ventilerede sager, til i dag om 4 uger, nemlig til den 17. maj førstkommende til hvilken tid sagen i sin fulde Kraft beror.
Actum ut supra.