Ejnar Bjerres Gårdhistorier Thyregod og Vester etc. per Ejerlav (Download)


Første version 09. august 2016
Sidste ændring 13. juli 2017
Tilbage til Nørvang-Herred oversigt.


Ejnar Bjerre.
Ejnar Bjerre Jørgensen
*1920 Kobborg, Thyregod
†1999 Thyregod By
Ejnar Bjerres tekster til gårdhistorierne i Thyregod og Vester sogne står på Give Lokalarkiv og er således i offenliggjort. Det var hvad Ejnar Bjerre ville, nemlig stille hans forskninger til rådighed.
Der findes spredte korte udtog mange steder på nettet. Her er nu alle tekster samlet, som Ejnar Bjerre selv indtastede på computer og nogle som er indtastet fra affotograferinger. Falk Kristian Falksen Mikkelsen, Give-Egnens museums leder dengang blev kaldt til Ejnar Bjerres dødsleje og fik en tilegnelse med til som første side i gaardhistorierne (ses nedenfor). Filerne blev en del senere reddet Christian Tirsgaard Nogle tekster der ikke fandtes i digital form blev affotograferede.
Ejnar Bjerre begyndte at skrive om Thyregod gårdhistorie i Give Avis omkring 1985, men da havde han allerede forsket længe. Han var født i Kokborg, Thyregod hans familie kom delvis fra Brande sogn, var selv radio- og fjernsynsforhandler i Thyregod By, en klog, selvstuderet mand. Da jeg gik i skole i Thyregod sagde man han kunne fem sprog inklusive russisk. Når der kom et udenlandsk brev til Thyregod var det ned til Ejnar Bjerre og få det tydet.
Ejnar Bjerres far Peder Bjerre Jørgensen var født i Sandfeldbjerre i Brande sogn, hvorfra navnet Bjerre. De afstammer fra Truels Jørgensen *1723c i Store Sandfeld i Brande over Jørgen Truelsen *1766c, Truels Jørgensen *1794, Jørgen Truelsen *1827, Truels Jørgensen *1852 Flø i Brande, Peder Bjerre Jørgensen *1886 Sandfeldbjerre til sidst Ejnar Bjerre Jørgensen *1920 Kokborg i Thyregod sogn.
Teksterne til download nedenfor er som Ejnar Bjerre skrev dem (med undtagelse af Brande sogn), der er ikke ændret noget eller forsøgt at tilføje nyere resultater eller at korrigere evt. fejl. Dette er original Ejnar Bjerre, han er meget sober og pålidelig.

Lige et ord: PLIDSGERNING, som Ejnar Bjerre bruger meget.
Det ord er ikke fundet med Google andre steder i nettet overhovedet, kun i Ejnar Bjerres tekster.
Ordbog over det Danske Sprog (ODS) har plisgerning med henvisning til Pligts-Dag.
En Pligts-dag er en dags pligtsarbejde lig en hoveridag.
En Spand-dag er en dags hoveri med en vogn og et spand heste.
For gamle ord forklaret se filen BrandeSogn nedenfor.

Download af pfd-filer om forskellige ejerlav eller sogne.
Enkelund (16) betyder Enkelund ejerlav i Thyregod sogn, 16 sider.
Hastrup (543) betyder maskinskreven tekst 543 sider, ikke indtastet eller søgbar, ses på Give Lokalarkiv.
Rørbæk er vist skrevet på PC (180 sider).

Brande sogn er 78 maskinskrevne sider og er blevet indtastet 2017 med korrekturer, rettelser og kommentarer.
Ejnar Bjerres Gårdhistorier efter sogne og ejerlav (pdf)
I alt 1.184 tekst sider
Ikke med: godt 720 maskinskrevne sider (ca. 360 som tekst)
ThyregodVesterBrandeEjstrupGiveNykirke RingiveGadbjerg
Dørken (46) Katballe (5) Brogaard (3) Ejstrupholm (9) Realreg-
Landsting (81)
Realreg-
skat1687 (13)
Ulkind-5b (10) Gadbjerg (404)
Egsgaard (4) Lindet (30) Skærlund (5) Hedegaard etc. (6)   Tinnet (4)    
Enkelund (16) Risager (21) BrandeSogn
kommenteret (83)
Ejstrup samlet
delvis
kommenteret (18)
       
Fuglsang (15) Rørbæk (180)            
Hastrup (543)
Hastrup 1355-1881
delvis
kommenteret (45)
Skovsbøl (20)            
Hastrup Mølle (20) Vesterlund (42)            
Hesselbjerge (9)              
Hindskov (17)              
Kokborg (63)              
Lønaa (31)              
Mosgaard lille (9)              
Odderbæk (17)              
Poderhus (1)              
Pomphole (15)              
Sejrup (39)              
Svindbæk (6)              
Thyregod By (84)              
Thyregodlund (29)              
Aagaard (8)              
Aalbæk (12)              
Filerne er ikke strengt opdelt i ejerlav. Fx hører Poderhus, Fuglsang, Aagaard, (Kærgaard også)
alle til Kokborg, men var enestegårde med eget navn. Hesselbjerre og Egsgaard hører til Svindbæk ejerlav,
Lille Mosgaard (Store Mosgaard nabo til ligger i Give sogn) hører til Lønaa.
Ejstrupholm indeholder i kortform tidlige navne fra skøder på Hastrup eller Rørbæk for ejerlavene: Ejstrup By,
Hallundbæk, Harild, Lille Harild (egentlig Vester Harrild), Hedegaard (se også Hedegaard), Hygild, Krejbjerg,
Nybygge, Nygaard, Gludsted, Sønder Hvillum..
Hedegaard indeholder i kortform tidlige navne fra skøder på Hastrup eller Rørbæk: Hedegaard (se
også Ejstrupholm), Rønslunde, Thorlund, Tykskovgaard, Tykskovkrog, Lille Tykskov.
Gadbjerg har et komplet andet - koldt - format end de andre fortællende gårdhistorier. Deri opstilles
næsten udelukkende tabeller fra 1787 fremad med skøder (sidetal hvor de står i Skøde protokollerne) og
folketællinger 1787 - 1901 (i alt 14 forskellige folketællinger) per matrikel nummer. Gadbjerg By
matrikelnumrene 1a - 32a (siderne 1-125), Refstrup 1a - 13a (s. 126-162), Rostrup 1a - 7a (s. 163-193),
Tofthøj 1a - 30a (s. 194-296), Tykhøjet 1a - 6a (s. 297-319), Tøsby 1a - 5a (s. 320-338), Smidstrup 1a - 19a
(s. 339-404). Ejerlavet Klausholm er ikke medtaget. Mens i andre sogne de tidligste skøder fra Viborg
Landstings skøder altid er med, er Gadbjerg vel et sent arbejde af Ejnar Bjerre og kun udført på computer
ikke mere skrivemaskinen, han har ikke villet gennemgå Landtingets skøder igen (et kulearbejde).
Derved mangler jordebøgerne fra herregården Refstrup. Dette er for den tidligere Ejnar Bjerre helt utypisk.
Det er ikke klart, om Ejnar Bjerre havde familie i Gadbjerg eller hvorfor han arbejdede med sognet.
Risager er vel blevet indscannet med OCR til bogstavsgenkending (der ses et son for søn fx),
men er sendt til mig i bearbejdet tilstand. Ulkind matr. 5b i Ringive er blevet indscannet på et tidspunkt
og er ankommet sådan til mig med mange bogstav-genkendingsfejl. Ikke bearbejdet.


Ejerlav i Thyregod og Vester sogne.

Ejerlav i Thyregod og Vester sogne.
Aagaard blev senere indlemmet i Brande sogn.
At Kokborg ejerlav er så stort er historisk betinget gennem herregården Hastrup,
hvis hovedgårds tilliggende var den nordlige del af det nuværende Kokborg ejerlav.
Hastrup var en stor herregård og ejede alle gårde i Kokborg og
de fleste i Thyregod og Ejstrup sogne.


Jeg har selv til dels nyere versioner af disse filer med Brejls skifter, Nygaards Sedler og meget andet, de nye tekster er så tilføjet i rød skrift, så man kan skelne hvad Ejnar Bjerre skrev og hvad der er tilføjet. Hvis der er brug for dem, send mig en mail (adresse nedenfor).
Et eksempel på en affotograferet tekst er Skovsbøl ejerlav i Vester sogn:
Affotografering (ikke søgbar) ved Christian Tirsgaard.
Indtastning ved Villy M. Sorensen.
Bearbejning med nye resultater og indeks.
De ejerlav, der endnu ikke var i søgbar digital form, og derfor er blevet indtastet af mig er (link til de originale affotograferinger som pdf, hvis der er tvivl om indtastningen):
Katballe, Vester sogn.
Skovsbøl, Vester sogn.
Lindet matr. nr. 7, 8, 9, Vester sogn.
Sejrup matr. nr. 10, 11, 12 Thyregod sogn.

Hvad der mangler (i rød skrift ovenfor i tabellen) er herregårdene Hastrup i Thyregod og Rørbæk i Vester begge flere hundrede sider, men sidetallet nedenfor i disse tilfælde er maskinskrevne sider, tekstsider i computeren er ca. det halve deraf, fx Hastrup 302 maskinskrevene sider anslået til 150 computer sider, når de forhåbentlig engang bliver indtastet. Disse sider er det første Ejnar Bjerre udarbejdede, for de var grundlaget for oversigten over gårdene og deres fæstere.
Under herregårdene Hastrup og Rørbæk, der hver for sig ejede de fleste gårde i henholdvis Thyregod og Vester, findes alle jordebøgerne, hvor man kan se fæsterne på de forskellige gårde og deres hartkorn. Disse jordebøger er ikke med i disse filer, desværre.
Ejnar Bjerre lægger stor vægt på ejerne, hvor jeg ville lægge meget mere vægt på fæsterne i den forstand at en fjern herremand for indtil hundrede bønder, var en egentlig uvigtig person i sognets liv (med nogen undtagelser, som den onde injurirende Bredal, der er nævnt nedenfor). Rigtigt er at Ejnar Bjerre ofte udreder vanskelige ejerforhold, der har en betydning for hvor man skal søge fæsteren. Men det menige folk var det vigtige ikke marginale adelige eller herremænd.

Om teksten:
Ejnar Bjerres metode er at følge hver gård for sig, men da de gamle gårde specielt op omkring 1700 blev delt i halvgårde (fælles jord og markarbjede, hver deres bygninger) følger han hele gården med så to familier i tidslig rækkefølge. Derved behandles dels den ene familie dels den anden i samme tekststykke. Ejnar Bjerre vil have fortællingen til at komme i den rigtige tidslige rækkefølge, så en person optræder ofte tre steder nemlig født i den forrige familie, gift og med børn i sin egen, og tyve eller tredive år efter i den følgende generation noteres vedkommende død. Når Ejnar Bjerre anstiller formodninger om hvor en person kom fra, går han oftest ud fra faddere i dåbene.

Et eksempel på Ejnar Bjerres vis at fortælle på (Søndergaard, Dørken ejerlav):

I 1723 havde Jens Jørgen Bredal i Skade præstegård overtaget Hammergård efter sin far, han havde fordelt jorden i Dørken, så den ikke mere fulgte de enkelte gårdes hartkorn. I 1741 blev gårdene i Dørken lagt under Rørbæk, der også ejedes af J. J. Bredal, og ifølge Rørbæks jordebog havde Christen Olesen og hans mor Mette Christensdatter en trediedel af Søndergård i fæste. Mettes svoger Niels Jacobsen havde resten. Christen Olesen og Mette var nær blevet afsat fra fæstet i de dårlige år omkring 1740, i 1745 var Christen Olesen fæster af Østergård alene, Mette var forarmet og rejste fra Dørken, og Niels Jacobsen gik det ikke bedre, han døde i 1746 i Enkelund, efter at Poul Jensen fra Ø. Nykirke havde overtaget fæstet af Søndergård. Poul Jensen var gift med Christen Olesens søster Mette, de blev viet d. 20. april 1745. Fra 1750 svarede han bidrag af en helgård. De fik 4 børn i Dørken: 1. Jens i 1746, han døde 1 år gl. 2. Inger i 1748, døbt d. 14. juli. 3. Jens i 1750, døbt d. 30. aug. 4. Oluv i 1752, døbt d. 3. sept. Derpå rejste familien fra Dørken, og på Søndergård blev de efterfulgt af Mettes bror Iver Olesen, født på Østergård i 1729, gift med Kirsten Nielsdatter, der var født i 1726 og havde været gift en gang før. Han fik ikke nogen heldig start, først ydede han et par fjerdingkar rug til fattigvæsenet, og i 1756 var han forarmet. Så begyndte han igen at yde 1 fkr. rug, og derefter gik det jævnt fremad.
I forbindelse med at Johan Jacob Sejer overtog Rørbæk, købte Christen Leth på Hastrup et par gårde i Dørken fra Rørbæk. Det var Midtgård og Søndergård, de var begge med i jordebogen dateret 26. apr. 1758. Landgilden var ændret, så de hver skulle give 3 tdr. rug og 5 rd. 2 mk. i hoveripenge, men det svarede i værdi til den gamle landgilde. Også i Leths skøde til Anders Nielsen Wong var de 2 gårde med, og hartkornet var som i 1688. Derefter kom gårdene under Refstrup, men skødet er ikke fundet. I 1762 opgav Iver sin husstand til 2 voksne og et barn over 12 år. Der står ingen steder noget om, hvor Ivers kone kom fra, de fik 5 børn: 1. Mette i 1754, døbt d. 20. jan. Hun blev gift med Jens Pedersen i Nørre Kollemorten i 1776. 2. Johanne i 1756, døbt d. 2. juli. Hun blev gift med Ulric Christiansen i Åle i 1778. 3. Ole i 1759, døbt d. 2. juli, han overtog Søndergård. 4. Jacob i 1762, døbt d. 1. aug. 5. Hans i 1767, døbt d. 2. aug., senere gårdmand og skrædder i Dørken.
Ole Iversen blev fæster i 1783, samme år var han blevet gift med Zidsel Marie, født i 1761, datter af Jens Christensen, Lilleholm i Brande sogn. Hendes helsøster Maren var gift med Lars Christensen Winding, de købte Hølmosegård i Sejrup. Iver Olesen døde i 1807 og blev begravet d. 27. sept., 78 år gl. Kirsten Nielsdatter døde samme år og blev begravet d. 18.dec., efter kirkebogen 83 år gl.

Sådan helt let at følge er det ikke.
Vi ser Christen Olesen 1740-45 som fæster, men Poul Jensen gift 1745 med Christen Olesens søster Mette Olesdatter overtager fæstet 1745-53. Mette Olesdatter anden bror Iver Olesen overtager ca. 1753 gift med Kirsten Nielsdatter, og Iver fæster indtil sønnen Ole Iversen overtager fæstet i 1783. Men først nævnes Iver Olesens børn og hvem de blev gift med i flere linjer, derefter er vi kommet frem til 1807, hvor Iver Olesen og Kirsten Nielsdatter begraves. Ejnar Bjerre vil ikke springe i tiden, derfor venter han til børnene er blevet gift før tiden passer til at forældrene dør.
Der findes steder, hvor Ejnar Bjerre angiver kilden til et udsagn, men normalt angives kilden ikke. Han vil ikke have fortæller-linjen afbrudt af kildeangivelser og koketterer tilbageholdende jysk lidt med at han ved mere end læseren. Der er tilfælde hvor dette bliver til et rigtigt problem, hvor man ikke kan finde kilden. Men det er ikke ofte, at Ejnar Bjerre tager fejl.
Teksterne er rene tekster, der er ikke nogen oversigt over gårdene, ingen tabeller, man må fx selv finde på hvilken gård i Sejrup en person findes, hvis overhovedet. I et ejerlav følges matrikelnumrene nr. 1, 2, ... osv. I Brande, Ejstrup og Give gives ejerlavene i alfabetisk følge.
For det meste omtales kun folk med fæste eller skøde, husmænd forbigås ikke altid men mest. Ofte nævner han alle børn i en familie, men ligeså ofte nævnes kun dem der er fundet gift på andre gårde i sognet. Men hvis Ejnar Bjerre nævner en person, betyder det som regel, at man finder noget substantielt.
Mulige forbindelser angiver Ejnar Bjerre med "vel" eller "nok" på en seriøs måde.
Der er en fejl i teksten ovenfor: Ole Iversens kone Sidsel Marie Jensdatter, var ikke datter af skrædder Jens Christensen i Lilleholm, Brande men af nabo dertil væver Jens Hansen i Nørholm (Lilleholm), Brande se Nørholm og Lilleholm. Da Sidsel Marie bliver gift i 1783 i Brande skriver præsten hende af Lilleholm, også Jens Hansen i øvrigt. Den senere adskillelse af Nørholm fra Lilleholm fandtes dengang ikke, mange gange skriver præsten Lilleholm (100 gange 1774-1814), en del færre gange Nørholm (27 gange 1774-1814), dog skrives skrædder Jens Christensen i Lilleholm aldrig af Nørholm. Dette undskylder Ejnar Bjerre.
"Der står ingen steder noget om, hvor Ivers {Olesens} kone {Kirsten Nielsdatter} kom fra". Hendes herkomst blev efter henvisning fra Mona Skov Jensen (2013) fundet i arbejdet med Give Kirkebog dåb #2841 i 1766 i Ullerup, hvor Ole Nielsen får en datter døbt der bæres af "Iver Olesens kone i Dørken". Ole Nielsen er søn af Niels Hansen og Johanne Frandsdatter i Ullerup, som har en datter Kirsten *1726 Ullerup. Kirsten Nielsdatter i Dørken er i følge alderen 61 i folketællingen 1787 i Dørken født ca. 1726. At hun ikke kan ses gift i Give er fordi kirkebogen har et hul 1745-54; hun er blevet gift ca. 1752 i Give før det første barn født i januar 1754. Afstanden fra Ullerup til Dørken er 4 km.

Ejnar Bjerre støtter sig på:

1. Viborg Landsting Skøde- og Panteprotokol (specielt før ca. 1770). Når man ser de to reoler, hver med syv hylder med storformat kopibøger i Viborg Landsarkiv, ved man hvilket kvalitativt enormt arbejde dette er.
2. Fattigprotokollen fra 1732 fremad i Thyregod og Vester (hvilke fæstere gav hvad og deres økonomiske tilstand). En tilgængelig udskrift er ikke set.
3. Kirkebogen, han skrev den gamle kirkebog 1713-1814 for Thyregod/Vester næsten komplet ud i maskinskrift.
4. Nørvang Herreds Skøde- og Panteprotokol. Sporadisk fra 1740 fremad, fra ca. 1770 brugt næsten udelukkende (ikke mere Viborg Landsting). Spredte udskrifter i ejerlavene.
5. Skifter, nogen udskrifter.
6. Folketællinger. Bruges som kilde, uden udskrifter.
7. Justitsprotokollen og tidligere tingbogen.

og nogenlunde i den nævnte rækkefølge af betydning, hvorved kirkebogen kunne stå højere.


Juli 2016, sidste ændring 9. august 2016.
Disse filer er tilrettelagt af: Villy M. Sorensen, München.
Email: til "an" snabela "pappelsoft.de".