Først oprettet 2010
Sidste ændring 21. marts 2018
Tilbage til Nørvang-Herred oversigt.


 Folk efter sted i Thyregod sogn før 1814

Steder i Thyregod sogn (disse, de understregede steder, bearbejdes eller er færdige):
Degneliste Thyregod, Præsteliste Thyregod, Grundtvig
Hastrup, Hastrup Mølle, Hesselbjerre, Hindskov, Kokborg (Hønskov), Kokborghuse (Østerdam), Lønaa, Mosgaard-Lille, Odderbæk, Thyregod By, Thyregodlund, Toftløs, Vesterdam, Aalbæk, Aagaard


Ejnar Bjerres "Thyregod Gårdhistorie" (kaldes kun Gårdhistorie), som står i mange ringbind på Give Lokalarkiv behandler hele sognet og Vester sogn, er blevet brugt. Store dele af denne gårdhistorie findes online her på siden.

Afkortelser:
1722c betyder 1722+-5 år (altså circa). 1722cc betyder 1722 +-15 år. 1722- er 1722 eller før, 1722+ 1722 eller efter. * er født, død.
Nogle årstal har faste betydninger:
1664 Den første Matrikel, med tilføjede senere navne
1688 Nye Matrikel, men navnene er fra ca. 1683-84
1762 To nøjagtige skattemandtal, næsten kun mændene med angivne navne, koner, børn og tjenestefolk uden navne. Ejere med navne.

Ejerlav i Thyregod og Vester sogne. Dørken Egsgaard Enkelund Fuglsang Hastrup Hastrup Mølle Hesselbjerre Hindskov Kokborg Kokborg Huse Kærgaard Lønaa Lille Mosgaard Odderbæk Pomphole Sejrup Svindbæk Thyregod By Thyregodlund Aagaard Aalbæk Lindet Skovsbøl Risager Rørbæk Ejerlav i Thyregod og Vester sogne.
Klik pået ejerlav eller navn for at komme til beskrivelsen.

Fuglsang (kommer senere).

Pomphole (kommer senere).

Enkelund (kommer senere).

Sejrup (kommer senere).

Dørken (kommer senere).

Kærgaard (kommer senere).

Svindbæk (kommer senere).

Egsgaard (kommer senere).

Lindet, Vester (kommer senere).

Rørbæk, Vester (kommer senere).

Vesterlund, Vester (kommer senere).

Risager, Vester (kommer senere).

Degneliste Thyregod
Lidt om degne:
Ifølge Danske Lov skulle en degn være student. Opgaverne var at hjælpe præsten under gudstjenesten, kirkesang, klokkeringning, undervise børnene i bibelen, befordring af breve fra præst til biskoppen og andre præster, kørsel med præsten til kirkelige handlinger. Nogle degne førte overleverede kirkebøger - degnens kirkebog. En del degne var teologiske kandidater, der havde opgivet studiet. Den berømteste er vel degnen i Blichers "En Landsbydegns Dagbog". Da skolerne begyndte overalt omkring 1740 blev degnen ofte samtidig skolelærer. Mellem 1790 og 1830 blev degnekald ikke mere besat og funktionerne delt i kirkesanger og skolelærer. En enelærer blev længe derefter kaldt degn i folkemunde.
1687 Rasmus Simonsen
gift med Mette Pedersdatter, de fæstede desuden Vestergaard i Thyregod By. Fra skøde på Thyregod kirke med kirketiender og Patronatsret fra kongen til Hans Kaas til Hastrup 12. Nov. 1687 (Ejnar Bjerre).
1704 - 1759 Laurids Jensen Holstebro
Født 1680cc nær Holstebro †1759 Thyregod By.
Han angives at være 93 år gammel ved sin død, hvilket ret sikkert er stærkt overdrevet - kirkebogsaldre er faktuelt ofte for høje. Han ville nemlig i så fald have været 38 år gammel ved edsbrevets aflæggelse i Hjerm - 10 km nord for Holstebro - i April 1704. Dette er aldeles usandsynligt. Hvis man antager, han var omkring 25 ved edsbrevet, er han født circa 1680 og blev omtrendt 80 år gammel. Dermed ville han være ca. 76 år i 1756, da biskop Brorson kalder ham gammel.
Jeg underskrevne Laurids Jensøn Degn til Tyregod og Verster Sogner nyder Aarligen aff bemelte Sogner til Indkomst: Rug fem: tønder Hvilchet Jeg med Egen haand:
Testerer Laurids Jensøn
Tyregodbye d. 5 Marti 1705.
Han fæster i 1709 Bredgaard, senere kaldet Skovlund, af Hastrup. Dvs. han er både gårdfæster og degn. I 1742, da hans anden kone dør, opgiver han fæstet, fordi alt løsøret sælges for at tilfredsstille birkedommeren (der gør hvad herremanden, i dette tilfælde herrefruen, vil) og den gejstlige skifteforvalter, som sloges gevaldigt om indboet - de forseglede fx mod hinanden.
1718 Extra og Hefteskat:
Degnen Laurits Jensen beboer en fæstegaard paa Hastrup Gods. Selv 1 rdl og Hustru 1 rdl.
I et skøde 1723 på Hastrup nævnes Laurs Jensen på hartkorn 3 2 1 0 i Tyregoed bye.
1741 Skolefundatsen i Thyregod vedtaget af lodsejerne 20. marts (citeret fra Peder Eg "Give Egnen" 1984):
1. Degneboligen i Thyregod udvides med tre fag, og kan derefter anses for tjenlig til skole.
2. Degnen udi Thyregod, Lars Jensen, er som skolemester for Thyregod antaget.
3. For samme sin skolebetjening nyder han til aarlig indkomst 6 rigsdaler i penge, samt et læs tørv af hver gaard i sognet. Til gengæld skal han forsvarligen lære hele sognets ungdom i læsen og skriven samt fornemmeligen deres christendomssager, uden at kræve yderligere betaling.
1750 Prinsessestyr [steuer, skat]:
Sognepræsten H. Hans Bering i Thyregod - indkomst 145 rdl - skat 7 rdl 1 8
Degnen Sammested Laurits Holstebroe - indkomst 20 rdl - skat 1 rdl
Man ser hvor højt lønnet præsterne var. Degnen Peder Brandt i Brandes indkomst er kun 15 rigsdaler. Præsten i Brande Jens Risom havde 170 rigsdaler om året.
Biskop Brorson visitats i Thyregod kirke 29. maj 1756:
Den 29 ejusd: i Tyregod Kirke: Sogne Præsten Hr Hans Bering prædikkede over Text Ps: 68,19. Degnen Laurids Jensen Holstebroe Studios: er gammel, men efter Præstens Beretning upaaklagelig holder Skoele i Hoved Sognet: i Annexet Wester er een Skoleholder, som Præsten og var fornøjet med: Ungdommen befandtes at være skikkelig underviist. Præsten havde 2 Medhielpere i hvert Sogn, men paa dennem intet at udsætte.
Medhjælperen i Thyregod hed Jens Jønsson (Ejnar Bjerre).
Hans død 1759 i Thyregod kirkebog er indført mellem 1761 og 1762, den var først blevet glemt.
NB. Er forglemt at indføre ut supra Anno 1759: No. 464 d. 14. Maji begraven i Tyregoed Kirke Ministerii Candidatus Laurids Jensen Holstebroe, Sogne-Degn for disse Meenigheder i 55 Aar. Aetat. 93 Aar. Bliver saa No. 465.
FAMILIE:
Gift 1. gang 1704- med Barbara Melchiorsdatter *1648c Nonbo, Dollerup †1726 Thyregod datter af Melchior Madtzen og Karen Pedersdatter, som efter Melchiors død flyttede til Hatting til en datter og Barbara med. Hendes bror Mathias Melchiorsen *1652c Nonbo †1709 Vinding, var herredsfoged i Vrads Herred. Ingen børn set.
Gift 2. gang i Thyregod 1728 Anna Cathrina Andreasdatter Jæger *1702c †1742 Thyregod by (skifte) datter af Kaptajnløjtnant Andreas Jæger *1675c †1742 Thyregod by
*1729 Andreas Lauridsen, fadder i 1748 af Thyregod by, fadder 1751 boende i Kokborg.
*1731 Barbara Lauridsdatter, gift 1748 med Oluf Andersen *1717 Hønskov Thyregod, †1792 Kokborg Thyregod, søn af Anders Sørensen *1662c †1747 Kokborg og Kirsten Sørensdatter *1676c †1766 Kokborg.
*1735 †1804 Cecilia Lauridsdatter Holstebroe, gift 1758 med Christen Pedersen af Odderbæk *1734 Kokborg †1812 Odderbæk søn af Peder Christensen *1699c Tykskov, Ejstrup †1779 Odderbæk og Ane Nielsdatter *1708 Ullerup, Give †1777 Odderbæk. Se Odderbæk.
Gift 3. gang 1744 i Vorgod (Nygaards Sedler) med Kirsten Lauridsdatter Lunde *1694c †1768 Kokborg, Thyregod. Hun nævnes 1722 i Vorgod kirkebog (Nygaards Sedler).
1760 - 1770+ Peder Hansen Bering
*1724 Thyregodlund, søn af præsten i Thyregod Hans Pedersen Bering og Karen Madsdatter Humble, se præstelisten. Copuleret 1760 i Thyregod med Johanne Henrica Kochen, da beskrevet som degn.
Biskop Brorson visitats i Thyregod 1762:
Den 18de [Augusti] visiterede ieg i Tyrregod Kirke. Sogne-Præsten Hr Hans Bering og Sønnen Hr Niels Galthen Bering Adjunctus og Successor var tilstæde og ere begge ustraffelige. Degnen Peder Bering Studiosus holder Skole for Tyregod Bye upaaklagelig. Man klagede eller[s] hart over Kirke Ejeren Anders Nielsen Vong paa Hastrup for den elændige Degne Boelig der paa Stedet, og har ieg aldrig seet nogen slettere. J Annexet Vester er en Omgan[g]s Skoleholdere for Vester Lund og Linnet Bye. Ungdommen svarede upaaklagelig, og Meenigheden blev intet klaget over.
1767 no. 787 Thyregod kirkebog "Degnen Peder Berings Kone bar Barnet".
1768 no. 803 Peder Bering.
1769-70 Madme. Bering af Thyregod By
*1761 Hans Christian Bering, ses ugift i FT 1801 i Malt sogn, Ribe amt. Hvor han bor ved sognedegnen hans mors bror Peder Koch og dennes søster Edel (Adel) Hedevig Koch.
*1764 Cathrine Sophie
Simuleret Folketælling 1762 Thyregod By Peder Hansen Bering
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
degn1762100Peder Hansen Bering38 1724 Thyregod- lund Thyregod  Søn af præsten Hans Pedersen Bering.
kone  Johanne Henrica Kochen     
søn176299Hans Christian Pedersen Bering1 1761 Thyregod By Thyregod   
tj-pige1762100Christiane12+ 1750-   Se fx i dåb No. 698 i nov. 1762 omkring den tid skattemandtallet blev optaget.

1773- - 1789 Johan Høvinghoff
Johan Høvinghoff *1720c Arvad Mølle, Brande †1789 Thyregod By, Thyregod. Han er søn af Peter Wilhelm Høvinghoff *1660 Voerde?, Westphalen †1735 Arvad Mølle, Brande, som var gift 2. gang med Magdalene Sybille Gregersdatter.
Hans bror Ole var skoleholder i Ejstrup og dennes datter kommer i problemer 1774 og tyer til farbroderen i Thyregod (Ejnar Bjerre):

D. 20. apr. 1774 måtte sættedommer Johan Raun Bering igen tage sig af en rømning. Magdalene Olesdatter, der var datter af Ole Høvinghoff, havde måttet søge tilflugt hos sin farbroder, sognedegn Johan Høvinghoff i Thyregod, efter at hendes mand Jørgen Sørensen var rømt fra deres fæste i Kieldbjerghus i Herning sogn, Bølling herred. Hun opholdt sig nu i yderste armod, dels i Thyregod, dels i Sønder Hindskov hos Christen Jacobsen. Der var dagen før [altså den 19. april] udtaget tamperretsstævning mod samme Jørgen Sørensen. Søren Møller [Christensen] og Peder Friderichsen i Kokborg forkyndte stævningen d. 7. maj.

Hun bliver dog næste år 1775 gift med Christen Hansen i Dørken, Thyregod og er dermed forsørget.
Johan Høvinghoff blev gift 1756 i Vrads med Maren Pedersdatter *1732 Ansø Mølle, Vrads †1789+. De fik følgende børn:
a. Malene Sybille Marie Høvinghof *1756 Ansø Mølle †1802.03.18 Sæby (bosat København mest). Gift 1799.05.16 i Garnisions, Kbh. med toldbetjent Even Hansen, senere konsumptionsbetjent i Aarhus †1814+ (gift 1786 2. gang med Laurentze Cathrine Jørgensdatter *1786.12.29 Sæby) .
b. Mette Cathrine, *1758 i Vrads sogn
c. Peter Wilhelm Høvinghof *1761 Øster Nykirke †1798 København, vinhandler
d. Ole Christian Høvinghof *1766c Øster Nykirke? †1786 Thyregod.
e. Just Mathias *1774 Thyregod.
f. Mariane Johansdatter Høvinghof *1776 Thyregod †1853 Ørbæk, Hoven. Gift 1814 i Hoven med Peder Nielsen *1783 Ørbæk †1854 Ørbæk, Hoven.
I 1761 og 1762 er han nævnt som degn i Øster Nykirke. Biskop Brorson visitats 1762:

Den 22de Augusti visiterede ieg i Nyekirke. Sogne-Præsten Hr Lorentz Stalknegt en retskaffen og flittig Lærere forestillede af Evangelio grundig og bevægelig den Lærdom om Bønnen. J Hoved Sognet forestaaaer Skolen i Vonge Bye Iohan Højenhoff, som er ustraffelig i Lærdom og Levnet. Derforuden findes i samme Sogn 2de omløbende Skolemestere, som intet blev klaget over. J Annexet Gifve forestaaer Skolen Gustav Hadeler, som intet blev klaget over. Ungdommen svarede vel og Meenigheden var bevægelig.

Bevægelig var Brorsons ideal. Reskaffen og ustraffelig hentyder til forrige horebukpræst og forrige menedsdegn.
Folketælling 1787 Thyregod By Johan Høvinghoff   1
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Degn mand 1Johan Peitersen Høvinghoff601727c Arvad Mølle Brande 1789 Thyregod By Thyregod  
kone 1Maren Pedersdatter591732 Ansø Mølle Vrads 1789+   
dat. Marianne Johansdatter Høvinghoff111776 Thyregod By Thyregod 1853 Ørbæk Hoven Gift 1814 i Hoven med Peder Nielsen *1783 Ørbæk †1854 Ørbæk, Hoven.

1789c - 1794 Johan Ravn Hansen Bering
*1734.12.19 Thyregodlund, Thyregod †1794 Thyregod By, Thyregod, søn af præsten i Thyregod Hans Pedersen Bering og Karen Madsdatter Humble, se præstelisten.
1755 - 1781 møller på Hastrup Mølle, som var et fæste, gift 1. gang 1755 i Thyregod med møllerenken efter Peder Paaske Magdalene Christensdatter Møller *1711 Aale? †1765 Hastrup Mølle, Thyregod (gift 1. gang 1733 i Aale med Peder Paaske *1695 Stege †1753 Hastrup Mølle).
Johan gift 2. gang 1766 i Thyregod med Birgit Andersdatter Wong fra Hastrup herregård. *1750c Donneruplund, Give †1818 Thyregod By, Thyregod.
a. Hans Johansen Bering *1767 Hastrup Mølle, Thyregod. Se degn 1801.
b. Anders *1769 Hastrup Mølle, Thyregod.
c. Magdalena *1770 Hastrup Mølle, Thyregod †3 år.
d. Christopher *1771 Hastrup Mølle, Thyregod †9 måneder.
e. Magdalene *1773 Hastrup Mølle, Thyregod .
f. Christian *1776 Hastrup Mølle, Thyregod †3 år.
g. Karen *1779 Hastrup Mølle, Thyregod.
h. Christian *1782 Fuglsang?, Thyregod.
i. Peder *1788 Thyregod By, Thyregod. 1801 i Thyregod By ved moderen og stedfaderen.
(Mærkeligt nok ses kun Hans gift i Thyregod kirkebog, da fire andre børn ikke ses døde, er de måske kommet til andre grene af familien).
Efter svogeren Anders Bagger, gift med Birgit Wongs søster Bodil, går fallit i 1781 på Hastrup forlader Johan møllen og bor nogle år i Fuglsang for i 1785 at flytte til Thyregod By. Efter degnen Høvinghofs død i 1789 bliver han degn i ca. 6 år fra 1789 indtil hans død i 1794. Familien er ikke nævnt i FT 1787 - som udelader mange - hvor den med stor sikkerhed fra fadder-nævnelser må være i Thyregod By. (Se Thyregod kirkebog 1786 No. 1087 "Johan Rafn Bering af Tyregod" og 1789 No. 20 "Sr Johan Rafn Bering ... af Tyregod").
1794 - 1801- Gregers Zakariasen Vilslev
*1729c †1804 Thyregod By. Han er en gammel mand, da han kommer til Thyregod fra Vonge, Øster Nykirke med 66 år, og gifter sig 18. juli 1794 med forrige degns enke Birgit Andersdatter Wong, 44, vel også for at få embedet. I 1801 er Hans Johansen Bering allerede udnævnt til degn, som folketællingen 1801 viser.
Han ses i FT 1787 som skolelærer i Vonge, men bor i præstegården.
FT 1801 Thyregod By:
Gregers Wilslev 73 Gift Mand Ex-Degn og Skoleholder
Birgithe Wonge 51 Gift Hans Kone
Hans Bering 34 Ugift Deres barn {hendes søn} Degn og Skoleholder
Peder Bering 13 Ugift Deres barn {hendes søn}
1801 - 1830? Hans Johansen Bering
*1767 Hastrup Mølle, Thyregod †1854 Thyregod By. Udnævnt til degn 1801-. Gift 1804 i Thyregod med Marie Mortensdatter, som da tjente på Rørbæk, *1784 Thyregod By †1853 Thyregod By. Hun er datter af Morten Christensen *1750 Thyregod By †1842 Kokborg Huse og Inger Christensdatter *1762 Thyregod †1845-50 Kokborg Huse?, Thyregod, efter 1808 i Kokborg. Han er sikkert den sidste rigtige degn i Thyregod, for degnekald blev ikke besat efter 1830. Derefter var det på den ene side kirkesanger på den anden skolelærer.
a. Johan Hansen Bering *1806 Thyregod By, Thyregod. †1876 Kokborg, Thyregod. Gift 1850 i Thyregod med Karen Sørensdatter *1815 Kokborg, Thyregod som var datter af Søren Jakobsen *1778 Kokborg †1851 Kokborg gift 1807 i Give med Else Katrine Hansdatter *1783 Sillesthoved, Give †1841 Kokborg.
b. Morten Hansen Bering *1808 Thyregod By, Thyregod. 1840 væver i Thyregod by. 1845 væver i Kokborg. Gift med Elisabeth Elenonore Carlsdatter *1814c Hornstrup.
c. Birgitte Handsdatter Bering *1812 Thyregod By, Thyregod gift 1834 Thyregod med Peder Eriksen * Ejstrup †1855 Dørken, Thyregod.
d. Niels Christian Bering *1821 Thyregod By. Lever 1850 som skomager ved forældrene i Thyregod By.
(For ovenstående tak til tiirsgaard.dk og Hanna Andersen, Give).
FT 1834 Thyregod By:
Hans Bering 67 Gift Huusmand og Pensionist
Marie Mortensdatter 52 Gift Hans Kone
Niels Christian Hansen 13 Ugift Deres Barn

Præsteliste Thyregod
1560- Rasmus Nielsen Bredal
Død †1602 i Vinding. Søn af Niels Bredal (se Torbjørn Nilsens side) nævnt 1526 i Vinding †1579c han udgav i 1568 "Børnespejlet" bl. a. med bordbønnen "udi IESV naffn gaa wi til bord (I Jesu navn gaa vi til Bords)".
Sønnen Rasmus Bredal var Hører og Rektor i Vejle derefter præst i Thyregod til sidst sognepræst i Vinding. Børnenes aldre er regnet tilbage fra immatrikulering (-18 år) eller ordination til sognepræst (-28 år) og er naturligvis tilnærmelige men bedre end ingenting.
Børn med tak til Gudrun Wallengreen, de første vel født i Thyregod:
Johan (Jens) Rasmussen Bredahl *1563c Thyregod? †1628 Ollerup, Fyn. Sognepræst i Ollerup 1591.
Anders Rasmussen Bredahl *1569c Thyregod? †1630. 1597 sognepræst i Rudkøbing og Skrøbelev. Gift 1. med Anna Nielsdatter Friis. Gift 2. Abigal Christensdatter. †1632.
Peder Rasmussen Bredahl *1574c †1641 Egense, immatrikuleret kbh. 1592, 1601 sognepræst i Egense.
Mads Rasmussen Bredahl *1575c †1631+, 1602 sognepræst i Vigersted, Sorø amt. Biskop Laurits Jacobsen overnattede hos ham 1631.
Niels Rasmussen Bredahl *1588c Vinding †1625 Vejlby, Fyn, immatrikuleret kbh. 1606, 1613 sognepræst i Vejlby, Fyn.
1573 — 1584+ Niels Michelsen
1573 Forleningsbrev til Hr. Nils Michelssen, Sognepræst til Tyrgod og Vester Sogne på Afgiften af Kronens part af Tienden af Vester Sogn. (Kanc. Brevbøger).
1578 Kongetiende til kirkebygning for et år. Kanc. Brevbøger:
18. Dec. (Koldinghus). Aabent Brev, at Kirkeværgerne for Thyegod Kirke i det næste Aars Tid maa oppebære Afgiften af Kronens Part af Tienden af Thyegod Sogn til Kirkens Bygning. Udt. i J. R. 2, 327b.
1579 Gavebrev på gård i Vesterlund i stedet for Odderbæk. Kongens skøder:
9. Jan. Koldinghus. Gavebrev til Tyrgod og Vester Sogns Sognekald paa 1 G. i Vesterlund i Vester S. til Præstegaard, i Stedet for 1 G., kaldet Odderbeck, i samme S., Nørvangs H., Nørrejylland, som er bleven tilskødet Jørgen Sested. Dog skal den Afgift, som den ny Præstegaard yder mere end den gamle, vedblive at følge Kronen. J. R. 2, 346.
1579 Befaling til Mandrup Parsberg at overlade gården i Vesterlund til Niels Mikkelsen . Kanc. Brevbøger:
17. Marts. Koldinghus. Til Manderup Parsberg. Jørge Seestedt bl. a. tilskødet en gaard kaldet Oderbeck, der var anneks præstegaard til Thyregod Kirke, har han nu udlagt Hr. Niels Michelsen, Sognepræsst til Thyrgod og Vester Sogne og hans efterfølgere 1 Gaard i Vesterlundt til Annexpræstegaard og befaler Mandrup Parsberg at lade ham faa gaarden.
Det er tydeligt, at dette "mageskifte" af en gård i Vesterlund for den hidtidige anneksgård Odderbæk i Thyregod ikke forløber glat. Tilsyneladende vil ejeren af gården i Vesterlund ikke rykke ud med den. Se samme "mageskifte" 60 år senere under Jørgen Hansen Arp.
1580 Strid med borgmester Oluf Madsen i Holstebro. Rigens Forfølgninger (citeret fra Kirkehistoriske Samlinger 6. Række 2 1936-38 s. 226):
Nr. 0. Niels Mikkelsen, sognepræst til "Tiurgo", havde 1579-80 strid med borgmester Oluf Madsen i Holstebro (Rf. 1575 - 82 f 162 f.).
1584 nævnt i Kanc. Brevbøger eller Kronens Skøder (sted ikke noteret).
1598 — 1619+ Claus Sørensen Nykirke
*1570cc Øster Nykirke formodet søn af Hr Søffren Nielsen Smed †1608, Sognepræst i Øster Nykirke.
Biskop Hegelunds Almanak (XXXXIII er Hegelunds 43. ordination, vel foretaget i Ribe):
30. juli 1598. XXXXIII Her Claus Søffrenssøn Nykirche ordineret til Tyrgolund. 40.
1619 Claus Sørensen i præsteliste (hyldning).
1620 Bidrag fra forskellige kirker i Nørvang Herred til Øster Nykirkes bygning og reparation:
11. Jan. (Koldinghus) - Aab. Brev om, at nedennævnte Kirker i Nørvongs Herred skulle bidrage til Nyekirkes Bygning og Reparation. Kirkeværgerne skulle straks levere Pengene til Regnskabsprovsten i Nørvongs Herre, Hr. Clemend Søfrensen, Borgemester i Vejle, der siden skal anvende dem til Nyekirkes Bygning. - Randbølle Kirke 65 Dlr., Snede Kirke 60 Dlr., Gadbierre Kirke 45 Dlr., Tyregoed Kirke 40 Dlr., Gyfve {Give} Kirke, Gyfskof {Givskud} Kirke, Hvixel {Hvejsel} Kirke og Brand{e} Kirke hver 15 Dlr.; Lindballe Kirke 10 Dlr. J. R. 7, 288. K.
Man ser her at Thyregod ansås for et nogenlunde rigt sogn. Se nedenfor Hans Pedersen Berings skatte-jeremiade fra 1743 som kontrast.
1639 — 1661 Jørgen Hansen Arp
Gift med Margrethe Lauridsdatter †1664+ Thyregodlund?. Hun ses i Nørvang Herreds Tingbog i marts 1664, hvor hun som enke stævnes (#100) for 6 rigsdaler, som hendes mand skulle have lånt af præst i Vejle Henrik Eriksen Pontoppidan.
I "Danske Atlas":
1639, 10. februar bevilgede Kong Christian IV Hr Jørgen Hansen til Thyregod og Vester Sogne en Annexgaard i Vesterlund i Stedet for en anden Præstegaard ved navn Odderbek.
Det synes som om mageskiftet fra 1579, se ovenfor, ikke er blevet fuldført og her gøres et forsøg igen.
I 1650 har han beklaget sig, at han ikke kan ernære sig af sit kalds ringe indkomst (Kancelliets Brevbøger 1650):
26. jan. (Kbh.) Ms. {Missiv} til Ebbe Gyldenstierne og dr. Erik Monrad. Sognepr. t. Thyregod hr: Jørgen Hansen har andraget, at han ikke kan ernære sig af sit kalds ringe indkomst, medmindre han benaades med en ringe hjælp. Af herredsprovstens beretning ses, at kaldet kan forbedres uden skade for kongen, hvis præsten i Nørre Snede, som har 100 decimanter {deci = 10, tiendeydere}, hans annekssogn Ejstrup blev annekteret til Thyregod s. og Vester s. til Ejstrup s. {formodentlig fejl for Nørre Snede, ellers hænger sagen ikke sammen}, som ligger begge præster belejligt. De skal undersøge om den begærede forandring kan ske og paa hvilken maade. JT, 12, 196. (Efter hr. kanslers befaling) K.
Ejstrup sogn er meget større end Vester og ville give flere indtægter netop i tiender, men denne foreslåede ændring til Thyregod med Ejstrup og Nørre Snede med Vester skete ikke. De lå jo også i forskellige herreder, Thyregod og Vester i Nørvang herred og Nørre Snede og Ejstrup i Vrads herred.
Jørgen Hansen Arp har skildret rædselsåret 1659 i Thyregod præstegård (Krusborg "Thyregod Sogn", 1980, s. 91):
Der er mig fattige mand, Jørgen Arp, frataget og berøvet i al min formue nemlig
1. alle mine heste og hopper,
2. alt mit fæ og kvæg, og ikke beholdt et nød, uden 6 faar, som jeg har købt af polakkerne for en rigsdaler.
3. alt mit korn tærsket og utærsket, og ikke beholdt en skæppe at lade saa i jorden,
4. alle mine og min hustrus klæder, saa vi ikke havde det, vi kunne skjule os i.
Og fremfor alt er mine tvende sogne {Thyregod og Vester} ganske ruineret, forarmet og udplyndret, saa jeg ikke kan bekomme i dette aar af mit annexsogn en tønde rug og to tønder byg... De svenske polakker har afklædt mig til min blotte skjorte, slaaet mig, pint mig med strikke om hovedet, saa blodet er udgaaet af mine øjne. Jeg har siddet for en blottet sabel paa mine bare knæ, og de skældte mig ud for at være en luthers kætter og andet mere som ikke denne gang kan beskrives. Men det barbariske folk, polakkerne, rykkede alt op med rode, hvilket jeg med egen haand underskrevet testerer og vidner.
Thyregod præstegaard d. 12. Oktober 1660.
1661 — 1676 Jacob Christensen Tistrup
†1676.
Han stævnes vel nærmest som vidne i begyndelsen af 1668 i sagen (Nørvangs Herreds Tingbog) om bøndernes ægtkørsel.
1676 — 1705 Ove Knudsen Sander.
Han er formodentlig død i 1705, da Christen Nielsen Vorgod overtager. Han var gift med Kirsten Nielsdatter (Nygaards Sedler)
Han ses 1687 i Koldinghuus Amts kop- og kvægskat med en karl og en tjenestepige; besætningen var 2 foler under 2 år, 1 ko og fire får lig andre gårde i Thyregod. Harkortnet til præstegården, som kongen ejer, blev i den nye Matrikel 1688 sat til 3 2 2 2.
I følge Nygaards Sedler har han ingen børn, men i Vorgod ses en Lene Birgitte Ovesdatter Sander †1727 Vorgod.
Christen Nielsen Vorgod 1700 adjunkt og successor, som i marts 1700 fik kongelig konfirmation på et kaldsbrev udstedt 14. Dec. 1699 af Knud Gedde til Hastrup som præst til Tyregod og Vester, når den gamle Ove Knudsen {Sander} døde.
Kendt barn:
Lene Birgitte Oversdatter Sander *1690cc Thyregod †1727.11.21 Vorgod?.
Gift med præst Peder Thomsen Blichfeldt *1682.04.08 †1743.02.25 Vorgod søn af Thomas Christensen Blichfeldt *1626.10.23 Lyngaa †1689 Tørring, Rinkøbing Amt og Maren Pedersdatter Lassen/Lüxdorf *1650c.
1705 — 1713 Christen Nielsen Vorgod †1713 Thyregod.
*1668c Vorgod †1713 Thyregod, 45c år gammel. Han var gift, men konens navn kendes ikke. Hans mor ses 1705 i skattelisten i Thyregod *1640cc †1705+ ?Thyregod. For det følgende se "Vorgod Bogen", s. 128 (Tak til Arne Feldborg).
Faderen vel præst fra 1667c i Vorgod Niels Christensen Worgod †1669 Vorgod. Christen Nielsen Vorgod inskrevet ved Universitetet i København 1689, 1694 - 1700 kapellan i Skarrild og Arnborg.
Den 20. juli 1695 ses han i Hammerum Herreds Tingbog, for han har ladet en halvgård, som han er blevet "forundt" i Lille Hjøllund, Arnborg syne af fire SiunßMend, der befinder at to hustage skal udskiftes med 35 traver tagrør og 7 snese lægter.
Adjunkt og successor i 1700 i Thyregod, udnævnt af Knud Gedde til Hastrup.
Han er en af skifteforvalterne i Brande Præstegaard 26. april 1709 (Viborg Landstings Skøder, SP 34, Fol. 408. Brande Præstegaard 26. april 1709) efter Sal. Hr. Søren Ottesen Brandt, som var præst i Brande og døde 1708.
Ejnar Bjerre skriver (hvorved de omtalte skøder er på Thyregod kirke som skødes til Hastrup):
Det fremgår af skøderne, at præsterne selv brugte jorden i Egeskov, ialtfald fra Christen Nielsen Vorgods tid. I stedet for 3 tdr. rug i landgilde ydede de 1½ td. rug og skulle til gengæld holde kirken med vin og brød.
I 1705 ses han med kone som fadder i Give til en dåb på Donneruplund. Han havde i skattelisten 1705 en karl og to tjenestepiger og desuden en halvsøster og moderen boende.
Han har været en præst af en vis popularitet, for i 1716 opnævnes en dreng i Dørken (dengang Vester Sejrup) efter ham Christen Vorgod (Iversen, dåb nr. 65 i Thyregod kirkebog).
1714 — 1721 Søren Christensen Borch, begynder den overleverede kirkebog i november 1713
*1686 Trinitatis Fredericia †1721 Thyregod. Søn af Christen Sørensen Borch *1654-5 †1717 Fredericia og Johanne Sørensdatter †1694 Fredericia. Fik 12.01.1714 kongelig konfirmation på kaldsbrev udstedt 04.11.1713 af fru Helvig Lindenov Unger til Hastrup. I 1717 nævnes hans bror Christen Borch som fadder, en Christen Borch begraves som student i København 1724.
Søren Borch gift 1714 i Thyregod med Anna Helmersdatter Meyer *1690cc Bergen?, Norge †1727 Bøllund, Give (skifte Nørvang gejstlig 1733. Søster Cathrine Meier gift med Søren Henriksen Ammitsbøl, præst i Flad og Draaby, søster Alhed Meier i Bergen, Norge enke efter Niels Stengaard, bror Casper Meier i Bergen, bror Johan Meier i Bergen - altså to søskende i Danmark og tre i Bergen i Norge, hun formodes at være norsk født).
En Anne Meyer var indpige på Hastrup i Kopskatten 1687. Hans Kaas, fra Hastrup, der levede på den tid, var amtmand i Trondheim i Norge. Antagelsen er, at han har bragt Anne Meier med til Hastrup. Dette ville også forklare, at hun ingen børn fik.
Ingen børn.
1722 — 1769 Hans Pedersen Bering
*1697c Hjarup †1769 Thyregodlund, Thyregod, søn af Peder Jensen Bering præst i Hjarup 1692 - 1732, †1740 (skifte) og Elisabeth Magd. Schrøder †1727 (skifte 1730) Hjarup. Gift med Karen Madsdatter Humblet *1699 Sest †1769 Thyregodlund, datter af Mads Christensen Humblet *1658 Stenderup †1737 (skifte), præst i Sest gift med Elisabeth Ravn †1757 (skifte) Seest (ved hendes søn Christen Madsen Humble, der efterfulgte faderen som præst).
Er Hans Pedersen Bering i familie med Vitus Bering? Ja, sådan:
1 Peder Pedersen Bering, borgmester i Viborg
2 Peder Pedersen Bering, præst i Øster Snede *1616c †1659c
3 Anne Pedersdatter Bering og Jonas Svendsen
4 Vitus Bering †1741 Bering Øen.
3 Mette Pedersdatter Bering gift med præst Jens Pedersen Welling
4 Peder Jensen Bering, præst i Hjarup, †1740, se ovenfor.
5 Hans Pedersen Bering, præst i Thyregod.
Vitus Bering er Hans Pedersen Berings fars fætter.
For en yderst detaljeret oversigt over Humble familien se Lis Klarskovs Humble Slægtshistorie.
Hans Pedersen Berings børn:
*1724 Thyregodlund, Peder Hansen Bering, degn i Thyregod, se degnelisten.
*1726 Thyregodlund, Mathias Hansen Bering †1780 Nørre Omme?, præst i Nørre Omme, gift med Christiane Ide Marie Brasch *1734 Lindtorp, Asp †1783 Ringkøbing datter af Jens Hendrich Brasch og Bodil Kirstine Lyngbye (tak til Regelsen).
Børn:
Karen Humble Bering *1764 Nørre Omme †1797+, gift 1781 med Poul Jensen Østergaard af Nørre Karstoft, Skarrild etc. *1736c †1797 Bording Mølle.
*1728 Thyregodlund Elisabeth Bering †1796 Vesterdam, Thyregod gift med Johan Jacob Sejer til Rørbæk, Vester *1727c †1797 Vesterdam.
*1729.12.29 Thyregodlund, Niels Galthen Hansen Bering †1791 Balling (Rødding herred, Salling), 1760 kapellan (successor) til faderen, begik lejermål med gift kone hvorefter afløst (removeret), derefter ses han i Enkelund, Thyregod, 1774 præst i Balling og Volling sogne. Gift 1768 med Gurine Cathrine With, enke efter Niels With. Gift 2. gang 1775 i Thyregod (da han har fået kaldet i Balling) med Magdalene Andersdatter Wong fra Hastrup *1754c på Donneruplund, Give †1806 Balling, datter af Anders Nielsen Wong *1714 Vonge, Øster Nykirke †1777 Vesterdam, Thyregod og Birthe Marie Albertsdatter *1712c †1793 Thyregod By. Magdalene er søster til broderen Johan Ravns kone Birgitte.
*1734.12.19 Thyregodlund, Johan Ravn Hansen Bering, møller i Hastrup 1755-81, degn i Thyregod 1790-94, se degnelisten.
*1736.11.25 Thyregodlund, Christopher Andreas Bering †1769 Thyregodlund 33 år.
Extraskatten 1743 Hans Pedersen Berings selvangivelse (citeret efter Ejnar Bjerre):
1 karl, 1 pige, 1 dreng, det er Gud og sognefolket vel vitterligt, at saalænge nogen kan mindes udi 4 a 5 præster tider, har ikke været nogen formuende her paa stedet, men enten fattige og forgældede. Og det er ikke saa forunderligt i dette lidet og ringeste præstekald i amtet, de magreste og fattiste sognes, hvor der findes hverken proprietærer eller andre at angive sig af nogen formue (af hvis barmhjertighed og godhed, næst Guds, præsten jo skal have sit levebrød). Hvad fattig patrimonium, som jeg og min kone har faaet efter vore sal. forældre, item al indkomst og fortjeneste næsten i 20 aar vi har boet her, er anvendt paa den øde og forfaldne præstegaards ny opbyggelse og vore børns opdragelse og oplærelse. 5 sønner og 1 datter, formue 400 rdl.
Dette er en smøre for skattevæsenet ikke et faktuelt udsagn. Hastrup og Rørbæk hovedgårde havde proprietærer endda adel, 400 rigsdaler formue svarer til værdien af 4 gårde, så der er grænser for hans fattighed. Præsten i Brande Jens Risom giver an at eje (kirker, møller, obligationer, besætning, sølv) af værdi 3.326 rdl. og skylde væk 3.116 rdl. hvilket giver en formue på 210 rdl. Han forstod at udnytte skattelovene, for han var en hovedrig mand, meget rigere end Hans Pedersen Bering. At Risom reelt skyldte over 3000 rdl. væk betvivles, han snød snarere i skat.
1745 Biskop i Ribe Brorsons visitats:
d. 8 Aug. Dom: 8. p. Trinit. visiterede ieg i Thyregod-Meenighed. Sogne Præsten hans Biering forestillede af Evangelio dend Falske og sande Christendom. Ungdommen svared ulastelig: Meenigheden var og til deels bevegelig.
1747 Hans Berings søster Katrine Marie Bering (Salig Christen Thomsen Lunds - af Højgaard - enke) gift anden gang i Thyregod med Sr. Gravers Jensen Nykirke af Kollemorten.
1750 Prinsessestyr [steuer, skat]:
Sognepræsten H. Hans Bering i Thyregod - indkomst 145 rdl - skat 7 rdl 1 8
Degnen Sammested Laurits Holstebroe - indkomst 20 rdl - skat 1 rdl
Præsten i det angiveligt "ringeste præstekald" tjener syv gange så meget om året som degnen. 1751 Biskop Brorsons visitats:
Den13 ejusd: [august] i Tyregod Kirke. Sogne Præsten Hr Hans Bering catechiserede skickelig over den anden Part i Catechismmo: Ungdomen svarede til Fornøjelse, og blev forresten intet klaget enten af Lærere eller Tilhørere.
Biskop Brorson visitats i Thyregod 1762:
Den 18de [Augusti] visiterede ieg i Tyrregod Kirke. Sogne-Præsten Hr Hans Bering og Sønnen Hr Niels Galthen Bering Adjunctus og Successor var tilsæde og ere begge ustraffelige. .... Ungdommen svarede upaaklagelig, og Meenigheden blev intet klaget over.
For teksten om degnen se Peder Hansen Bering. Hr. Niels Galten Bering var på det tidspunkt "ustraffelig", men kom omkring 1766 til at begå lejermål med en gift kvinde, hvorpå han ikke mere var Adjunctus og Successor (efterfølger). Efter en afkølingstid, hvor han bor i Enkelund Thyregod, blev han dog kaldt til præst i et andet sogn 1774.
Simuleret Folketælling 1762 Thyregodlund Hans Pedersen Bering Ejer: Præsten selv
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
præst1762100Hans Pedersen Bering65c 1697c Hjarup 1769 Thyregod- lund Thyregod  
kone1762100Karen Madsdatter Humblet63 1699 Sest 1769 Thyregod- lund Thyregod 1 barn over 12 aar, vel Christopher Andreas.
søn176270Christoffer Andreas Hansen Bering26 1736 Thyregod- lund Thyregod 1769 Thyregod- lund Thyregod Siden han dør 7 år efter ekstraskatten, er han vel sygelig eller i hvert fald hjemme.
tj-karl1762100X18+ 1744-    
tj-karl1762100X18+ 1744-    
tj-dreng1762100x12+ 1750-    
tj-pige1762100Anne Hansdatter Skytte12+ 1750-   Kirkebogen dåb No. 682 1762, fadder som tienende i præstegården. Og No. 700 1763. Tilnavn Skytte i dåb No. 723 i 1764.
tj-pige1761100Sidsel Pedersdatter12+ 1750-   Dåb No. 670 og No. 677i 1761, muligvis en anden tjeneste pige i 1762.
adjunkt1762100Niels Galthen Hansen Bering33pastor adjunctus1729 Thyregod- lund Thyregod 1791 Balling? Senere præst i Balling og Volling sogne, Viborg amt.
præst kones søs.177370?Lene Margrethe Madsdatter Humblet57 1705 Sest 1773 Kokborg- huse Thyregod Præstens kone har en anden søster Johanna Catharina Madsdatter Humblet *1696 Sest gift med Lytke Hansen i Haderslev, efter hvem hun er enke på et tidspunkt. Det anses ikke for sandsynligt men det kunne være hende. Lene er sikker i Thyregod, fordi hun begraves der i 1773; hun må være kommet før 1769, hvor søsteren dør. 1762 er 7 år før, derfor er det ikke helt sikkert hende.
præst søs. dat.176240Mette Cathrine Buch?16+ 1746-  1763+  Hun ses Kristi Himmefart 1762 dåb No. 691 af Præstegården i Thyregodlund. 1746- som fødeår, fordi hun normalt skal være over 16 for at bære til dåb som i No. 713 sommeren 1763. Præsten, Hans Pedersen Bering, har en søster Elisabteh Magdalene Bering *1710 Hjarup †1761 Kolding som er gift med Jens Jakobsen Buch, præst i Hjarup og Vamdrug sogne 1732-59 (skifte efter hendes far Peder Bering 1740 Hjarup og Vamdrup nr. 25 i Brejl, Anst herredes Gejstlige Justits- og Skifteprotokol). (Tak til Regelsen og Lis Klarskov). En datter Karen Buch *1741 kendes, men ikke Mette Cathrine, som dog må formodes.

1769 — 1790 Christen Jensen Paludan
*1730 Kragholm, Langeland †1790 Thyregodlund, gift med Katrine Marie Stochdorff *1726c †1793 Frausing, Hinge (skifte Brejl Lysgaard gejstlig #67, testamente af 1768, udarvinger. Hun havde 5 søskende fx Mette Marie, enke efter Jens Lunov, som boede i Frausing og hvor hun døde). Han var søn af Jens Christiansen og Anna Jørgensdatter og havde ingen levende søskende eller søskendebørn i 1793. Hans arvinger opføres da som børn af tre af hans fars søskende mest på Langeland.
Ejnar Bjerre om præstegården i Paludans tid:
Pastor Paludin, der kom i 1770, havde økonomisk magt over gården, hans kone var meget velhavende. Deres indbo i præstegården var imponerende, og med hensyn til redskaber og besætning lå den noget foran de andre gårde. Der var 6 køer, 2 kvier, 1 studekalv, 8 får med lam, 4 får uden lam og 3 væddere. I stalden var der 3 heste, hvoraf den ene dog var rytterhesten.
Ved de mange tjenestefolk må tages i betragtning, at præstegården blev drevet som landbrug.
Ingen børn.
Folketælling 1787 Thyregodlund Christen Paludan  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Sogne Præst mand 2Christen Jensen Paludan571730 Kragholm 1790 Thyregod- lund Thyregod Født paa Langeland
kone 2Katrine Marie Stochdorf611726c  1793 Frausing Døde ved søsteren Mette Marie, enke efter Jens Lunov.
tj-karl Hans Nielsen271760 Lønaa Thyregod 1826 Lønaa Thyregod Niels Iversens søn i Lønaa.
tj-karl Iver Pedersen241763 Thyregod- lund Thyregod  Faderen Peder Christensen Hole af
tj-karl Peder Pedersen151772c   Ser ikke ud til at være født i Thyregod.
tj-pige Karen Knudsdatter271760c   Ikke set født i Thyregod.
tj-pige Maren Poulsdatter251762 Dørken Thyregod  Poul Mortensens datter.
Har sit Ophold i Præste- gaarden enke 1eKirsten Hansdatter541733c   Ikke set døbt i Thyregod.

1790 — 1803 Laurids Svindt Feld
*1750 Vammen †1803 Thyregodlund (ugift, skifte: efter testamente arvinger kun en af hans tre brødre tilligemed Grundtvigs far med børnene Nikolaj og Ulrikke, se Brejl Nørvang Gejstlig #41). Far Michael Nielsen Feld *1708 Nykøbing †1760 Vammen? og Anne Marie Christensdatter Svindt *1720 Skive †1775.
Han var først lærer i Udby, hvor han underviste Nikolaj Grundtvigs ældre brødre Otto, Jakob og Niels. I 1787 blev han præst i Hirtsholmene udfor Frederikshavn, hvor Jakob og Niels Grundtvig tog med og gik til Latin ved ham. Han var således næsten et medlem af Grundtvigfamilien. I december 1790 blev han kaldet til Thyregod/Vester, hvorefter Jakob og Niels kom på latinskolen i Viborg. Laurids Feld havde kaldet i Thyregod til hans tidlige død i 1803.
Laurids Felds berømmelse består i at have haft N. F. S. Grundtvig som plejebarn i præstegården august 1792 — september 1798 til forberedelse i latin og græsk til latinskolen.

N. F. S. GRUNDTVIG I THYREGODLUND 1792 - 98
Grundtvig skrev meget allerede som ung fx dagbøger og digte kort efter tiden i Thyregod. Oftest ser man "Der er et land saa kosteligt" citeret.
Men bedre er det at begynde med, hvad der driver Grundtvig i hans (korrekt jysk) digte, hvor Thyregod er nævnt direkte eller indirekte. I digtet "Udby Have" fra 1811 siger han
Slig en Have ...
Jeg forgjæves vill søge
Paa den lange, paa den brede
Vilde Hede.
Den lange, brede, vilde hede. Boede Grundtvig på heden i Thyregod? Lad os se på kortet ovenfor, hvor totterne er hede. Thyregodlund i 1803 - altså fra Grundtvigs tid der - er dyrket land med kun to tynde tunger hede, der går hen til stedet. Hele vejen til Thyregod kirke halvanden km vestpå var dyrket. Thyregodlund ligger øst for sidste istids hovedstilstandslinie med delvis lerede jorder, den rigtige hede begynder vest for. Grundtvig boede ikke på heden.
Et par linier senere i digtet ser vi:
Bare Vinter, ingen Sommer,
Kun de tørre Lyng og Straa!
Nu mærker man, at der foregår noget andet her. At der ingen sommer skulle være i Thyregod og kun vinter er jo en smule overraskende. Eller se på denne linie fra "Der er et land saa kosteligt":
det lysner mest kun lidt i Vaar,
Det forbliver mørkt i Thyregod selv om foråret, det er ret så forunderligt. Thyregod er ellers længere mod nord end Udby og er således lysere om foråret. Så hvad er det Grundtvig bedriver her?
Han har to steder, et er paradisisk det andet er digterisk set modpolen, derfor gør han det vildt, - altså ikke kultiveret som haven - mørkt, goldt, tørt og der hersker kun vinter. Grundtvig fortegner grundigt. Han vil gøre haven skønnere ved at gøre Thyregod mørkere og goldere. At tyde disse digte som værende et billede af Thyregod er en fejl vej. Grundtvig har et poetisk program og en poetisk vision og deri bliver Thyregod tvangsindlagt.
Grundtvigs mål er ikke er at gengive indtryk fra Thyregod. Hvad Grundtvig vil, er at have den størst mulige kontrast til paradiset Udby Have. Thyregod gøres vinterlig gold, Udby Have sommerlig frugtbar. Vi befinder os her i et digterisk landskab, der udgør Grundtvigs visioner.
Dette er den ene side. Den anden er at Grundtvig har et vist emotionelt forbehold overfor Jylland, som han bibeholder livet igennem. Lad os se på situationen. Den niårige dreng Grundtvig har i begyndelsen hjemve efter Udby, hvilket er naturligt. Men sagen er, at han bor i Thyregodlund seks år og kunne have antaget og levet med det - mange ville have gjort det - men det sker ikke. Grundtvig holder dybest set altid en vis afstand til Jylland og dette skinner ganske klart igennem i hans digte og senere ytringer. Ambivalensen i "Der er et land saa kosteligt" er sværvægtig og nær ved at gøre det af med digtet.
Her er to vers af Grundtvigs sang om Thyregod, som man ville kunne give titlen
"Der er et land saa ynkeligt":

Vers 2:
Det er slet ingen Abildgaard
og ingen Blommehave:
det lysner mest kun lidt i Vaar,
og Buskene er lave,
og Lyngen løber langs ad Land
med Ormeflok og Flyvesand,
og Bøgen staar i stampe.
Vers 6:
Det er slet intet Fugleland
til højt i Kor at sjunge,
den Nattergal paa nøgne Sand
slaar Trillerne saa tunge,
og Lundene er kun saa faa,
og Buskene er kun saa smaa,
og Bøgen staar i stampe.

Fra dette gentagne "og Bøgen staar i stampe" er der ingen redning, landet er ufrugtbart og ubrugeligt, uden bøg ingen Grundtvig. (Ormeflok: det er et syn mageløst, få udvalgte forundet, at se en flok hugorme trække hen over heden.) Som enhver kan se i sognet Thyregod, vokser bøgen der på de mere lerede jorder, men ikke i skove som i Østjylland. Grundtvig har måske set eller måske ikke set en enkelt bøg, der ikke rigtig blev til noget. Som vi har set med heden indretter Grundtvig landet, som det passer i hans kram, ikke efter realiteterne.
Grundtvigs sang om Thyregod hedder "Der er et land saa kosteligt", hvor kosteligt nærmest kan tydes som ualmindeligt og dyrebart, men digtet siger noget nær det modsatte. Det første vers fortsætter "alt under Nørrelide", som vel hentyder til Kingos salme "Nu rinder solen op af Østerlide", hvor lide på gammel dansk skal sige egn. At Skagen skal være skåret ud af Gud - som med en himmelsk løvsav - er skrevet før geologien og dens evolutionære udskæringer. Digtet har formen:

Vers 1: Overskrift: land saa kosteligt
Vers 2: Ynkelighed: ingen blomster, bøgen staar i stampe
Vers 3: Men, bække, åer, fisk og møller
Vers 4: og rugen og lyng som brændsel
Vers 5: og rugen gror, selv når hveden går til grunde i blommeland
Vers 6: Ynkelighed: intet fugleland, bøgen staar i stampe
Vers 7: Dog pippe vemodelig
Vers 8: og mindelig kvidre liden finke
Vers 9: og slig en tone sød, lærken
Vers 10: og svanesang over brune hede.

Ynkelighed følges altid af nogle vers med "men" eller "dog" som formildende omstændigheder i ynkeligheden.
Disse følgevers prøver at formindske dommen ynkelighed, men forgæves; skaden er sket og kan ikke udbedres. Kosteligt - Grundtvig er i forlegenhed og vil ikke forelægge et nedslået digt, men emnet er for ham nedslående — og Bøgen staar i stampe. Der ses en del forsøg på at bortforklare Grundtvigs følelse udfra følgeversene - dette er sikkert også hans intention - men disse forsøg modstår ikke en direkte indenads læsning.
Her er det sidste vers:

Og naar da Lundens Fuglekor
har Sommeren udsjunget,
naar Stormen over kolde Jord
har stemmen undertvunget,
da toner end en liflig Klang,
da klinger højt en Svanesang
alt over brune Hede.

Med forlov, i disse syv linier er fem nedad i mol og kun to om svanesangen opad i dur, som vil digteren prøve at sige noget positivt, men kan ikke rigtig komme afsted med det. Det er altsammen ret trøstesløst men altid med et "dog" og en mindre solplet alt på den påståede, overskyggede brune hede. Således Grundtvig.
Sangen hed oprindeligt "Jyllands Priis"; hvis det skulle være priis, ville man egentlig hellere have ærlige riis. Den blev skrevet 1815, sytten år efter han forlod Thyregodlund. Noget før i 1811 skrev han digtet "Udby Have":

-Kjære Have, vredes ej,
For saa tit jeg gaar min Vej!
Gammel Vane bider bedst,
Tidlig jeg den maatte følge
Over Land og over Bølge.
Slig en Have, slig en Gang,
Som imellem dine Bøge,
Jeg forgjæves vilde søge
Paa den lange, paa den brede,
Vilde Hede.
Dér forgjæves og jeg saa
Efter Sjælens vakre Blommer:
Bare Vinter, ingen Sommer,
Kun de tørre Lyng og Straa!

...
Du vist mener, Tyregod!
Du kan sige mig imod:
At det navn er allerede
Ret et vakkert Sagaord,
At du midt paa vilden Hede
Er et Træ gra gamle Nord,
Som har under Jellings Sten
End sin mindefriske Rod,
Det er Tyre Danebod. -
Navnet staar saa bart, saa ene,
Som din gamle Egeskov,
der nu fures af din Plov,
Som de ædle Skrammers Vaaben
I dit Kirkekor ved Daaben.
...

Det citerede er slet intet mesterværk, men at han havde bare vinter ingen sommer på den lange, på den brede vilde hede — hvor han ikke boede, se nedenfor — og kun tør lyng og strå er tydeligvis hans egen følelse. Udeladt er linierne om latin, som han bringer i poetisk forbindelse med tør lyng og strå. Linierne om Udby have klinger, linierne om Thyregod misklinger. At forbinde navnet Thyregod med Thyra Danebod bliver også ofte forsøgt i sognebeskrivelser, det er nærliggende fra lyden og lige så forkert som nærliggende, men poetisk naturligvis tilladt. Grundtvig har set Skram familiens våben fra året 1578 på altertavlen i Thyregod kirke.
I det følgende - også fra "Udby Have" - siger Grundtvig Thyregod farvel og tager to år til Aarhus, hvorfra han ikke kommer til Udby mere en gang om året, som han gjorde fra Thyregod. Hans omtale af Laurids Feld er varm.

Nu igen en stund, Farvel,
Have, med de ranke Bøge!
Tvende Somre skride hen,
Da jeg ei dig maa besøge.
Med det Samme og Farvel
Thyregod og Laurids Feld!
Elskde Lære, takket vær
For de mange svundne Dage!
Som en Søn jeg var dig kær.

Men tilbage til digtet om ynkeligheden: sammenlign Grundtvigs mesterlige, opløftende ordvalg i "I al sin glans nu straaler solen":

Det aander himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet

med "land saa kosteligt". Grundtvig kunne altså helt anderledes, når han var positiv inspireret. Nej, Grundtvigs land var Sjælland, ikke Danmark, ikke Jylland.
Det giver jen (korrekt jysk) dog en god fornemmelse for Thyregodlund, når Grundtvig derefter i København gøres opmærksom på hans jyske tonefald — lidt havde han lært, digteren som kom fra hans så dejlige sund (hans er korrekt jysk). Som Grundtvig skriver i "Den omarbejdede Dagbog 1802" om den første tid i København:

Husk! at ethvert Ord, han sagde, maatte af de positiv og negativ vittige Hoveder, blandt hvilke han befandt sig, vente Kritik, endog blot, fordi de buxeredes frem i en - ikke for et vist stødende fri - jydsk Dialekt.

Dialekt er et grundforkert ord — tonefald vel, men jysk har han ikke lært eller indsuget, så hans danskhed er godt nok noget begrænset. Man ser, at Grundtvig selv anser jysk som "stødende" — tja, Frederik, dette er slet intet mod de meget stødende Københavnere. Han lever seks år i Thyregodlund, studerer indelukket, isoleret med to eller tre andre drenge i præstegården, hvor der kun tales ødansk, latinsk og græsk, han kan ikke være rendt rundt med naboknægte (der var tre i Thyregodlund lige på hans alder), for der er vist ingen korrekte jyske gloser i hans uendelige skrifter. (Hans ordsprog erstatter jeg med a og proklamerer det til jysk, han har således ikke engang begrebet noget så fundamentalt som den jyske bestemte artikel, ækvivalentet til det engelske "the"). Grundtvig kunne ikke lide jysk (fremgår også af et udråb protokolleret i folketinget om at tælle penge: "på jysk" indskyder Grundtvig, hvilket han vel anser for ekstra forkasteligt). Hans liv i Thyregodlund var det isolerede studerekammer. I et vidunderligt, yderst kreativt sprogligt geni, som han var, er dette bemærkelseværdigt: på den ene side Udby med Malene fra Grumløse, hvor han indsuger alt især sproget, på den anden side Thyregodlund, hvor han sprogligt afskotter sig eller afskottes fra omgivelserne.
I 1848 da Prøjsen kunne have besat Jylland, trykker Grundtvig følgende i "Aalborg Stiftstidende":

... thi faaer Nørre-Jylland det Indtryk, at vi betragter det som en nøgen, ubefolket Hede, eller dog som et halvfremmed Land, vi ikke vove stort for at vinde tilbage, da har vi tabt Jylllands Hjerte ...

Man fornemmer bag den villede mening et akavet, afslørende (halvfremmed) ordvalg - der fra en politiker ville have været helt anderledes (Danmarks hovedland må forsvares, hvad det end koster) - som lader skinne igennem Grundtvigs personlige afstand til Jylland, hvilket jo dog virkelig består af Øst- og Nordjylland med praktisk ingen hede, også dengang, foruden de store vidder og landskaber i vesten, hvor vestjysk med en mere fremskridtlig og moderne forenklet grammatik blev talt. Man kunne næsten få det indtryk, at Grundtvig havde lidt skidt samvittighed over det - som i tabe Jyllands Hjerte.
Grundtvig var i hjertet en provinsiel sjællænder, dansk i en generel forstand kan man ikke kalde ham, da skal der virkelig mere til. At rigsproget tilfældigvis er baseret på sjællandsk gør ikke en person, der digter i det, til dansk men østdansk. (Blot for en ordens skyld: Kierkegaard var endnu værre, fattede som Klodset Københavner ikke en skid i Jylland, som han berejste.)
Dette skal ikke forstås sådan, at Grundtvig har villet skade Jylland eller skrive direkte nedladende (som Kierkegaard) om det. Nej, han er en slags ærlig sjæl, og det lykkes ham sigende nok ikke at skrive et positivt digt, selv om han prøver at tvinge et frem. Således kommer det malplacerede "kosteligt" til stande. Man spørger sig, hvordan det var som niårig at komme til en for ham fremmed egn og have Laurids Feld som opdrager; det er jo tydeligt, at drengen slet ikke følte sig hjemme. Man forstår dette umiddelbart for en tid, men her varer det først seks år og derefter en livstid. Jylland var og forblev stedse alt et halvfremmed land for Grundtvig. Han ser ikke Jylland og der skal jo dog alligevel en del til for at en dreng ikke deltager i verden omkring ham. Han ser angiveligt bøgen, der står i stampe og den bider han sig fast i.
Forfatteren Ida Jessen, der voksede op i præstegården i Thyregodlund, har udgivet en meget lille bog med titlen "N. F. S. Grundtvig, Der er et land så kosteligt", Kristeligt Dagblads Forlag, Taarnborg 2010. Men digtet er et udhængeskildt, for bogen handler om haven i præstegården, som Ida Jessen som lille legede i og elskede. Ikke i bogen selv, men i et interview om den lyser igennem, at hun ikke ser Grundtvigs digt som helt vellykket (Kristeligt Dagblad 13. nov. 2010 "jeg tror, at han har gjort sig umage for at finde noget positivt at skrive om egnen"). Dette med umagen er også belyst ovenfor. I samme interview "Grundtvigs sang er en realistisk beskrivelse af egnen fra dengang" — hm? — det skulle vist være en poetisk vision med Udby have som positiv, Thyregod som negativ; hvis man opfatter digtet som realistisk har man læst forbi det.
Men det er haven, der interesserer hende. Feld kommer ikke særlig godt væk, han var "hverken lærd eller praktisk", han gik fallit to gange og to af Grundtvigs brødre dumpede efter forberedelse ved ham til optagelsesprøven til latinskolen. Digtet "Udby Have" kalder hun det "meget lange og ret knoldede digt". Ida Jessen berører kun eet helt vers i "Der er et land saa kosteligt" med nogle linier, hun beskæftiger sig altså minimalt med det.
Til sidst mangler der kun at sige at selv melodien til digtet er hunde-bedrøvelig.
Slut på N. F. S. GRUNDTVIG I THYREGODLUND.

Her er Grundtvigs karakteristik af Feld skrevet kun seks år efter han forlod Thyregod:
Dog skjønt selv temmelig ivrig Ortodox, var dog Toleranss et Hovetræk i hans Karakteer. "Ieg har selv tvivlet" sagde han ofte, "derfor ynker Ieg og ikke hader de Tvivlende". Hverken skyede han selv kjætteriske Skrifter som Pest, ei heller - som var endnu mere underlig - skulte han dem for Fredrik - Nei lang fra, han var i et Læsesælskab og alt hvad der kom, have F{rederik} Lov at læse.
Baggrunden her er at Struense havde afskaffet censuren, derfor fandtes der virkelig kætteriske skrifter mod kirke og konge, som kom i det nævnte Læsesælskab.
FT 1801 Thyregodlund, præstegården:
Lauritz Feld 50 Ugift Huusbonde Sognepræst til Thyregod og Vester
Tryphena Feld 52 Ugift Hans Søster
Søren Jacobsen 22 Ugift Tjenestefolk National Soldat
Anders Nielsen 15 Ugift Tjenestefolk
Lars Villumsen 13 Ugift Tjenestefolk
Magdalena Frandsdatter 24 Ugift Tjenestefolk
Ane Mortensdatter 16 Ugift Tjenestefolk
I 1801 har Feld ikke mere drenge at oplære i latin og græsk. Felds søster Tryphena (Tryfana) Feld førte huset for ham; hun står fadder i 1801 og 1803 og gifter sig så fire måneder efter broderens død som 54 årig med Clemen Mikkelsen, styrmand i Randers. Ifølge testamentet arver hun intet efter broderen, hvilket synes uretfærdigt og uforståeligt, da hun i årevis har holdt hus for ham.
I kirkebogen hedder det under Feld ikke mere faddere men Q-fad. for Qvinde faddere, af hvilke der altid er to, og M-fad. for Mands faddere, af hvilke der altid er tre. Den næste præst førte dette system videre uden ændringer.
1803 — 1814 Søren Ancher Winther
*1774 Gjedsted †1848. Hans forældre var Lambert Franch Winther *1735 Assens †1770 Gedsted og 2. kone Signe Marie Sørensdatter Munch *1753 Børglum †1821 Laastrup. Søren Ancher Winther blev gift 1808 med Maria Martha Braag *1779.08.21 St. Croix †1849 Dannemare.
Efter Thyregod i perioden 1814 - 1848 præst i Dannemare, Maribo amt, Lolland
Wibergs karakteristik:
... havde en klar Forstand og en sprudlende Vittighed; men var neppe kommen paa sin rette Hylde; god Oeconom; Mangfoldige i Menigheden ere overbeviste om, at han kunde "Mere end sit Fadervor".
Dette er, mildt sagt, et noget overraskende udsagn for en præst. Mere end sit fadervor har jo dog med mørke magter at gøre.
Her er Søren Ancher Winthers personlige dom over degne i en indberetning til bispen i Ribe (Ribe Bispearkiv, Pakke "Om Skolelærernes Undervisning 1811", se Historie/Jyske Samlinger, 5. række 7 (1943) Georg Hansen "Lærernes Undervisning i Ribe Stift i Aaret 1811"):
Degne i og for sig selv betragtet er i mine Tanker meget ubetydelige Personer, da enhver skikkelig Bonde, som har nogen Oplysning i Guds Ord og tillige er begavet med Røst til at synge, kan forrette en degns embede, hvilket og ofter her er sket.
Dette siger meget mere om Pastor Winther end om degne. Han har fordomme over for degne og hans mening stiller ham ikke i et godt lys.
Børn:
Domenicus Braag Winther *1806 Thyregodlund †1869. Gift 1839 med Anne Catherine Thomasdatter *1811 †1852+.
Carl Adolph Winther *1808 Thyregodlund †1838.
Laurentius Braag Winther *1812 Thyregodlund †1827 Dannemare.
Petronelle Cornelia Winther *1815 Dannemare †1876 gift med Christian Frederik Møller *1815 Trondheim, Norge. †1885 Stenløse søn af Knud Sørensen Møller og Hermechen Eline Møllerup.
Christian Michal Winther *1817 Dannemare †1890 Frederiksberg gift med Marie Frederikke Henriette Møller *1828c †1901.
1815 — 1836 Mathias Rahbek
*1780 Kbh. †1846 Linaa. Søn af toldinspektør Jacob Rahbek *1728 Sønderskov, Borris †1795 Kbh. og Anna Olrog *1747 Kbh. †1828 Kbh.. Gift 1807 med Maren Jensdatter (?kaldet Sørensen/Sørensdatter) *1784.04.09 Bredvad, Træden †1850 Farre Mølle, Give (ved søn Jakob Peder Rahbek) datter af møller i Bredvad Mølle, Træden ved Horsens Jens Sørensen (Schmidt) *1732c †1797 Bredvad Mølle og Anne Hansdatter *1748 Underup, Nim †1820 Bredvad Mølle.
Dygtig landmand, drev en anden gård foruden præstegården. Ejnar Bjerre skriver om matr. 1 i Thyregodlund, præstegården:

Winthers efterfølger Mathias Rahbek gik meget op i landbruget. Også han drev 2 gårde, da han købte Søndergård, det senere matr. nr. 6. Han lod alle husene nedrive og genopbygge, men vistnok ikke særlig godt. Hans landbrug må have givet godt udbytte, da han ikke var bange for at sætte sig for store udgifter. I 1819 lånte han 2000 rbd. af Erik Jensen i Kjærsgård og forbandt sig til at afbetale 90 tønder rug årlig efter kapitelstakst. Samme år lånte han 2000 rbd. af justitsråd de Thygeson på Mattrup med lignende afbetalingsvilkår. Lånene skulle bruges til hans og hans kones fælles bedste.

Der findes en legende om præsten i Thyregod, der glemte at det var søndag (Krusborg: "Thyregod Sogn", Jelling, 1980, side 80-81):

Der var engang en præst i Thyregod, som var en usædvanlig driftig avlsbruger. Skønt præstegården dengang havde et jordtillignede på over 200 tønder land, var det ham dog ikke nok, hvorfor han købte sig en stor gård i Thyregodlund, som han drev ved siden af embedslodden. Stundom gik han i den grad op i bedriften, at han glemte at forrette præstegerningen. Således var han en dag i høstens tid fra den tidlige morgenstund sammen med folkene gået i lag med indbjergningen af sæden. Og så ivrigt var han optaget af arbejdet, at han rent havde glemt, at det var søndag.
Det undgik dog ikke den travle præsts opmærksomhed, at der lidt hen på formiddagen kom mange kørende forbi præstegården. Men da han var meget nærsynet, kunne han ikke se, hvem det var. han spurgte derfor pigen, som hjalp ham ved laden: "Hvad er det for mange vogne, der kører i dag?". "Det er nok folk, som kører til kirke", svarede pigen. Præsten standsede forbavset arbejdet og tænkte sig om et øjeblik. "Ja," udbrød han så, "det er jo sandelig også søndag i dag." Han kom hurtig i kjole og krave og få øjeblikke efter var han i kirke. Kirkefolket, som havde set præsten ved høstarbejdet hjemme ved laden fortalte det til andre, som de mødte ved kirken, og snart var hele menigheden klar over situationen.
Man var noget spændt på, hvordan det stod til med præstens forberedelse til gudstjenesten - om han nu kunne prædike. Det kunne han, det klikkede ikke for ham en eneste gang, og det fandt man al ære værd - ja i grunden beundringsværdigt.

Inspirationen til dette burde være Mathias Rahbek. Ordvalget passer ikke til historien "avlsbruger" for landmand, "jordtilligende" kan stryges ud, "embedslod" for præstegård, "sæden" for høsten eller kornet; man fornemmer en sen omskrivning med styltede, officielle ord.
Børn:
Jakob Peder Rahbek *1812 Nim †1864 Roskilde Domsogn? Gift 1838 i Træden med Kirstine Nielsen *1806c Stouby †1888 Urlev, Stenderup (ved svigersøn N. Therkelsen i Lystrup, Stenderup). Se Give Steder Og Folk.
Jens Rahbek *1819 Thyregodlund †1885 (hængte sig, blev først fundet efter at være savnet 14 dage) Grættrup, Nørre Snede. FT 1834 hjemme. Gift 1841 i Linaa med Margrethe Caroline Henriette Oldenborg *1817.09.10 Albersdorph Sismar, Holsten †1865 Nørre Snede datter af Johann Mathias Oldenborg *1761 Trenthorst, Holsten †1836 Albersdorf, Holsten og Marie Magdalene Elsabe Meyer *1776 Dassow, Mechlenburg †1821 Albersdorf.
FT 1850 gårdbestyrer i Kejlstrup, Nørre Snede. Se Nygaards Sedler og friis-andreasen.dk. Syv børn. Bosat 1841 Linaa, 1843 Them, 1845-48 Ejstrup, 1850+ Nørre Snede.
1836 — 1845 Carl Christian Nicolai Balle
*1806 Kbh. †1855 Nebsager søn af Johannes Nicolai Balle *1767 †1854 Urslev og Magdalene Pedersdatter *1780 †1849. Gift 1833 med Anna Elisabeth Worm *1808 Daugaard, Ørum †1871 Horsens.
En ekstrem kort nævnelse i wikipedia beskriver ham som salmekomponist for melodierne til "Det kimer nu til julefest", "Et lidet Barn saa lysteligt", og "I denne søde Juletid". For nogen af børnene se myheritage.dk.
Kendte børn:
Magdalene Nicoline Emilie Balle *1833 Urlev, Hatting herred †1914 Sankt Nicolai, Vejle (ved datter Anna). Gift med Christian Peter Holgersen *1826 Torrild? †1885.
Carl Johan Emil Balle *1835c.
Oluf Emil Balle *1836c.
Caroline Elisabeth Marie Balle *1838c Thyregodlund.
Tøxen Balle *1839c Thyregodlund †1891 Skølvad. Ugift.
Carl Nicolai Edinger Balle *1841c Thyregodlund †1921 Australien. Først styrmand, så farmer i Australien.
Augusta Cathrine Balle *1843c Thyregodlund †1921 Aarhus. Tvilling. Gift med Gjerulff.
Jacobine Georgine Balle *1843c Thyregodlund. Tvilling.
Emilie Magdalene Balle *1844c Thyregodlund.
Jacob Peter Math. Balle *1846c Vesterbølle.
Theodor Chr. Balle *1848c Vesterbølle.
1845 — 1858 Janus Køster
*1809 Aarhus †1891 Aarhus søn af apoteker Jakob Jonas Køster *1771 Bergen, Norge †1846 Aarhus (Indskriftstavle 1846 fra Søndre? Kirkegaard, nu i Den gamle By) og Elisabeth Selmer *1772 Aarhus †1846 Aarhus.
Gift 1845 i Vejle med Fanciska Sophie Vilhelmine Løve *1819 Vejle †1878 Østbirk datter af krigsraad og toldkasserer Andreas Løve i Vejle *1778c Odense †1863 Vejle og Karen Hedvig Margrethe Bruun *1792c.
Han sidste prædiken er "Afskedsprædiken i Østbirk-Yding den 19de September 1880: (Trykt som Manuskript for Venner)." Han var præst i Østbirk-Yding i 22 år men kun 13 år i Thyregod-Vester.
Børn:
Jakob Andreas Samuel Køster *1846 Thyregodlund †1870 Østbirk. Student.
Ludvig Frederik Schach Køster *1847 Thyregodlund.
Holger Christian Valdemar Køster *1848 Thyregodlund †1923 Gangsted, Voer, Skanderborg amt. Gift med Camilla Christiane Frederikke Olsen *1838 København †1903 Aarhus begravet Gangsted, Voer datter af rektor af Viborg Katedralsskole Frederik Christian Olsen *1802 København †1874 Frederiksberg og Marthe Helena Andrea Schütte *1803 Store Heddinge †1853 Viborg.
Theodor Julius Vilhem Køster *1850 Thyregodlund †1929. Gift med Olina Christina Herskind *1849 Aarhus datter af Søren Herskind *1816c Brabrand og Anna Margrethe Larsine Winther *1820c Aarhus.
Harald Edvard August Køster *1851 Thyregodlund †1871 Østbirk. Student.
Frands Adolph Janus Køster *1853 Thyregodlund †1908. Gift 1879 i Hosens Tugthuskirke med Augusta Mazanti *1851 Brædstrup datter af kasserer og Økonomiforvalter ved Horsens Tugthus Ferdinand Anthon Mazanti *1824 Tørring †1900 Frederiksberg og Antoinette Dorthea Woldemar *1823 Vejle †1913 Solbjerg (Frederiksberg).
Hedvig Thyra Elisabeth Køster *1854 Thyregodlund †1879 Træden. Gift med Jean Arnold Fischer.
Johannes Peder Octavius Køster *1855 Thyregodlund
Carl Alfred Emil Køster *1857 Thyregodlund. Gift med Josephine Cathrine Holm *1857 †1912.
Viggo Bernhard Severin Køster *1859 Østbirk †1935 Chicago, Illinois, USA, udvandrede juni 1894. Gift med Emilie Rasmine Christine Constance Malmqvist *1867 Skelskør datter af Thomas Malmqvist *1828 Skaane †1872 Skelskør og Thora Johanne Nielsine Caroline Schiøtt *1838 Skelskør †1880+.
1858 — 1864 Jens Leth Møller
*1823 Grinderslev, Viborg amt †1864 Thyregodlund søn af præst Jens Møller *1786 Kbh. †1863 Viborg og Cecilie Giessing Leth *1799 Viborg †1873 Kbh.
Gift 1858 i Kbh. med Nathalia Elisabeth Nødskou *1835 Møborg †1868 Kbh. datter af ejer af Holmegaard tiende- og strandingskommissionær Mathias Nødskou *1793 Ringkøbing †1864 Lindeballe, Nørvang Herred og Sophie Theresia Schønau *1806c Øster Snede (præstedatter) †1853 Lemvig.
Carl Jørgensen (Tyregod Sogns bebyggelse, Sejrup, Thyregod 1927, s.80-81):

var Broder til den kendte Feltpræst Høyer Møller og var ligesom denne en meget skattet Præst. Hans styrede som Forstanderskabets Formand Kommunens Sager med stor Samvittighedsfuldhed. Der var under hans Ledelse en mønsterværdig Orden i alle Kommunens Anliggender, og Kommuneregnskabet førte han selv med megen Orden og Omhu.
Pastor Leth Møller betegnes som en meget dygtig og nidkær Præst, der havde alles Agtelse og Kærlighed. Hans Forkyndelse var dyb og sand. Han satte det bibelske Skel mellem Tro og Vantro og prædikede baade om Synden og Frelsen. Stundom kunde han være skarp, men det mærkedes altid, at der var Kærlighed bagved hans Ord.
Denne folkekære Præst døde her i Krigsaaret 1864, og han ligger begravet paa Tyregod Kirkegaard.
Tyregod-Vester Menigheder satte en Mindeste paa hans Grav. Paa den staar:

Jens Leth Møller
født 27. April 1823
død 16. April 1864 i Tyregod.

Hver den, som elsker, er født
af Gud. 1. Joh 4,7.

Alt det, som er født af Gud,
overvinder Verden. 1. Joh. 3,4.

Dette Minde rejstes ham af
hans Menigheder til kærlig
Ihukommelse af, hvad han
har været for dem.

Gravstenen findes stadig på Thyregod Kirkegaard (foto 2004), se billede (søg på Leth Møller).
En præst af en skarp kærlighed eller en kærlig skarphed. Man hører en streng nidkærhed ud af linjerne, som trods alt er skrevet godt tres år efter hans død hvilket er længe at huske en sådan skarphed. Jens Leth Møller var ung og vel ivrig og kun 41 år gammel, da han døde og han havde kun seks år i Thyregod.
Børn:
Jens Nathanael Mathias Christian Møller *1859 Thyregodlund †1928 Vester Ulslev præstegaard. Gift 1. med Vilhelmine Luplau *1872c Lindeballe ses FT 1901 i Vester Ulslev. Gift 2. Ellinor Weimann *1882 Møllgaard †1958 datter af Jacob Emil Weimann *1852 Hammersholt †1937 og Anna Matilde Wahl *1854 †1935.
Thyra Cæcilie Sophie Møller *1861 Thyregodlund †1952 Hellerup cand. mag. senere missionær. Gift 1897 i Randers med senere missionær i Indien Frederik Wilhelm Steinthal *1862 Kbh. †1951 Hellerup.
Valdemar Gabriel Leth Møller
Gabrielle Leth Møller *1864 Thyregodlund †3 år gammel.
1864 — 1877 Carl Marcus Schmidt
*1827 Kbh. †1910 Kbh. søn af brændevinsbrænder Andreas Schmidt †1869 Kbh. og Marie Elisabeth Neergaard †1850- Kbh. Mindst fem børn se FT 1850, Vester Kvarter Lavendelstræde 80.
Gift 1869 i Thyregod med Magdalene Henriette Christiane Jacobsen *1843 Viborg Graabrødre datter af Cand Pharm gårdejer (af Nørgaard) Johan Friederich Jacobsen *1802c Haderslev †1850+ og Juliane Marie Knudstrup *1816c Østervelling, Viborg amt †1850+.
Kendte børn:
Axel Vilhelm Otto Smidt *1879 Tjustrup gift 1914 i Sankt Knuds Kirke, Odense med Sophie Theodora Balslev *1887 Vester Hæsinge præstegaard.
1877 Ludvig Julius Jensen
*1842 Atterup, Øster Egede sogn. Kaldet 24. august 1877 men erhvervede umiddelbart derefter tilladelse til at betragte sig som ikke kaldet - mindre en en måned efter - han tiltrådte således aldrig embedet i Thyregod. Han blev året efter kaldet til Laurbjerg og Leerbjerg, Randers amt.
1877 — 1880 Hans Leon Wlademir Harald Biering
*1846 Langaa †1923 Bogø søn af Frederik Ferdinand Biering *1813 Taarebæk, Falster †1879 Svindinge, Gudme, Svenborg amt og 1. kone Anna Serine Bertine Beck *1812 Slagelse †1858 Svindinge.
Gift 1. 1873 med Anna Christine Søtoft *1850 Norup †1776.
Gift 2. 1878 med Frederikke Lucie Thomasine Laurentze Koch *1844 Skærbæk.
Gift 3. 1883 med Meta Margrethe Frederikke Jenny Boas *1862 †1953 Plejedatter af købmand Ole Christopher Boas i Stubbekøbing.
Han var efter Thyregod præst i Bogø 1880 - 1919. Hans halvbror Thorvald Biering bliver senere præst i Thyregod 1902 - 1908.
I 1905 besøger han igen Thyregod og prædiker i kirken en søndag i august (Mathias Sørensen i Thyregod skriver til hans kæreste Kirstine Søndertoft i Brande):

Du kommer vel til Thyregod paa Søndag, men kunde Du saa ikke komme til Kirke, der er Eftermiddagstjeneste Kl. 2. der er kommer til Thyregod en fremmed Præst, som holdt Møde i Præstegaardens Have i Aftes, og ham syntes jeg saa godt om, jeg vilde ogsaa gjærne at Du skule faa ham at høre paa Søndag. Det er ogsaa en Bjerring {Hans Leon} (en Halvbroder til vor egen Præst {Thorvald}) som har været Præst her i Thyregod og Vester for 25 Aar siden. Jeg talte med ham og fik en Hilsen med til Moder hun holt jo saa meget af ham som Præst, han lovede at komme og se til hinde en af Dagene. Se saa Du kære, om Du ikke nok kan komme Du kan være vis paa at han er vær at høre en præktig Mand.

Han ser ud til at have været vellidt i Thyregod, men var der jo kun tre år.
1880 — 1886 Carl Kristian Rudolf Dohn
*1849 Kbh †1920 Øster Snede søn af Cand. theol. klokker ved St. Stefans Kirke Carl Peter Ludvig Dohn †1880 og Sophie Christine Ulrikke Preetzmann *1816c. Gift 1883 i Vester med Anna Kirstine Helms *1854 Skaarupgaard, Lisbjerg ved Aarhus datter af ejer af Rørbæk, Vester sogn Jacob Helms *1821 Lundum, Horsens †1889 Rørbæk og Marie Nielsdatter Thyregod *1825 Rørbæk (datter af N. A. Thyregod) †1901 Øster Snede (ved svigersønnen Carl Kristian Rudolf Dohn) begravet i Vester.
Thomas Frandsen Sørensen i "Minder fra min Barndom" omtaler ham som tilhørende Indre Mission:
Men Aandelig Vaagne var vi ikke i Thyregod, heller ikke i Politisk henseende. Ved den Tid er det saa at Indre Mision kommer frem her i Thyregod. Det skøldes maaske noget Præsterne Doen {Dohn} og Kjersgaar, dette kand jeg ikke gøre rede for, det var da paa den tid jeg kom tel at kende den side af Menigheds Livet her i Thyregod.
Kendt barn:
Sofie Kirstine Dohn *1886 Thyregodlund gift 1917 i Øster Snede med Christen Svenningsen Nørgaard *1888 Tødsø, Nykøbing Mors. 1920-34 forstanderpar på Vestbirk Højskole.
1886 — 1893 Niels Kjersgaard
*1860 Erritsø, Elbo †1926+ Erritsø, søn af skolelærer Søren Nikolaj Kjersgaard *1831c Gauerslund †1900 Erritsø (som var søn af Niels Kjersgaard *1800 Kragsig, Brande) og Mette Mikkelsen *1835c Gauerslund. Gift med Johanne Sofie Kyhn *1858 Roskilde †1903 Udbyneder.
Han blev efter Thyregod præst i Udbyneder-Kastbjerg 1893-1926.
Thomas Frandsen Sørensen i "Minder fra min Barndom" omtaler ham som tilhørende Indre Mission:
Ved den Tid er det saa at Indre Mision kommer frem her i Thyregod. Det skøldes maaske noget Præsterne Doen {Dohn} og Kjersgaar, ...
Kendte børn:
Harald Kjersgaard *1887 Thyregodlund †1951 Frederiksunds Hospital gift 1918 i Estland med Mæthe Lydia Sofie Matwey *1893.
Knud Kjersgaard *1892 Thyregodlund †1955 Hadsund. Tandlæge i Hadsund, soraner. Gift med Jenny Theil *1898 Skalborg, Aalborg datter af Peder Thøgersen Theil *1864 †1942 Vester Skalborg og Marie Margrethe Jensen *1865 †1934.
1893 — 1902 Jens Kjær Carlsen

Jens Kjær Carlsen præst i Øster Starup ca. 1910
Jens Kjær Carlsen fotograferet i Øster Starup, da han var præst der. Billede fra Øster Starup lokalarkiv (Bendt Spendrup Mathiasen)
*1866 Engom †1951 søn af boelsmand Søren Peter Carlsen *1835 †1894 og Christence Jensen Kjær *1840 †1896.
Gift 1893 i Hornstrup med Marie Daugaard *1868 Hornstrup datter af gårdejer Niels Andersen Daugaard *1839 †1921 og Mette Marie Hansen *1843 †1930.
Efter hans teologiske studium var han et års tid medhjælper ved digterpræsten Chr. Richardt (Altid frejdig når du går) i Vemmetofte før han blev præst i Thyregod, hvor han var ni år. Derefter præst i Øster Starup/Vester Nebel, før han 1915 blev præst i Ringe på Fyn, hvor han var præst længe.
I alt udgav han 10 bøger mellem 1908 og 1944, hvoraf 2 med digte. Han skrev en bog om Chr. Richardt, som han jo havde kendt personligt: "Chr. Richardt; hans liv og digtning", 1928. Disse bøger synes ikke at have fundet stor genklang, man ser dem ikke citeret. Desuden skrev han for "Vejle Amts Folkeblad", "Fyns Tidende" og "Nationaltidende" og var tegner og maler - en alsidig mand.
Han får 25 linier i 2. udgave 1932-44 af Dansk Biografisk Leksikon (pdf), men er udeladt i 3. udgave 1979-84.
Thomas Frandsen Sørensen omtaler ham meget rosende i hans "Minder fra min Barndom" skrevet omkring 1945:

Da kom Pastor Karlsen tel Thyrgod. Et Par flinke og gode Præstepar. Hel unge den første Kald de havde havt. Med de to Mænd Nørregaar {den nye skolelærer} og Karlsen kand mand vel nok sige blev der en vendepongt for os, paa mange Maader. Nyt Liv i Skolen, og saa tog de to Mænd dem af de Unge. Der blev Møde i Præstegaarden. Nørregaar sang med os, og Præsten talte og Læste op. Vi hørte Adam Home. Det jeg husker best, var de Aftener da Pastor Karlsen, bød os ind tel sig min Broder Søren Peter og mig. De samtaler vi der havde var vi glade ved. Efter saadan en samtale kunde det hende at jeg fik for lit Søvn den Nat. Fra den tid begøndte der at komme Fremmed Talere, men ikke saadan som i Brande, indnu var Thyregod Unge ikke taget paa Højskole som i Brande, men det var da bleven flere. Mine Søskende havde nu været paa Skole {højskole}. Pastor Karlsen tog ud i Aagaar og holdt Møde i Hjemmene, de havde saa langt tel Kirke. Og i Skolerne Bibellæsning. Der var god Kirkegang. Karlsen var meget optaget af at faa Kroen i Thyregod nedlagt, der var jo flere der støtede Tanken. Der var jo opstaaet ønsket om at bygge Forsamlings Hus, og der var jo uenighed om Pladsen. Men købet af Kroen blev ikke tel og Forsamlinghuset blev byget Øs i Byen.
Men to store begivenheder i Karlsens tid oplevede vi og Det var Forfatter A. C. Thyregod Minde blev rejst. Da forsvand samtidig en af de grimmeste Pletter i Thyregod By. Det var Fattighuset og Dammen Som nu blev forvandlet tel Anlæget med A. C. Thyregod Minde. I den anledning var Boghandler Dolleris fra Vejle og Mindesamler Evald Tang Krestensen telstede som Talere. Og Minde Pladen i Kirkemuren for Grondvig, det var 1901. Ved Festen for afsløringe var Højskoleforstander Begtrup {Holger Begtrup, Frederiksborg Højskole ved Hillerød} her og Talte i Kirken. Saa fløttede Karlsen i 1906 {1902}.

Tilsyneladende blev mindetavlen på væggen i Thyregod kirke om Grundtvigs konfirmation der i 1798 anbragt på Kjær Carlsens initiativ. Han var stærk grundtvigiansk. Han udgav "Fra Dødninge-Hjem til De levendes Land : fire klassiske Salmer af Grundtvig", 1927, 94 sider. Det voldsomme citat fra Dødninge-Hjem til De levendes Land er fra Grundtvigs salme "Jeg kender et Land" vers 9.
Aagaard, hvor Kjær Carlsen holdt møde i hjemmene, lå nærmest til Brande By og Brande sogn og blev senere lagt til dette sogn, men dengang lå det så at sige bag ved Hastrup skov en lang, gold strækning fra Thyregod By. Fordum var Hastrup skov Hastrup herregårds marker og Aagaard hørte under Hastrup, da var det ikke så isoleret. Isolationen fra Thyregod kom da herregården blev plantet til med gran i atten hundrede og grønkål.
"Faa Kroen i Thyregod nedlagt", det var på den ene side brændevinens tid på den anden af­holds­for­ening­er­nes. Der blev drukket meget og der blev afholdt meget. Forsamlingshuset med Afholdshotel i Thyregod blev bygget 1905.
Kjær Karlsen malede et billede af Thyregod kirke set fra Skovlund, men med gården Bredgaard i Thyregod By som den skulle have set ud omkring 1800 lige før den blev flyttet ud (bag billedet) og kaldet Skovlund. Thomas havde det på hans væg i Damhuset.
Barn set født i Thyregodlund:
Ely Carlsen *1894.08.23 Thyregodlund.
Gift 1921 i Ringe med Jens Viggo Henning Pors Askeby *1895 Kolding †1965+ søn af Niels Ebbesen Pors *1869 Føvling †1949 Roskilde og Marie Elisabeth Eilertsen *1884 Rønne †1961.

1902 — 1908 Thorvald Biering
Thorvald Bierring, Karen Ingeborg Jepsen med døtre Margrethe, Ingeborg og Ellen ca. 1911 formodentlig i Ejsbjerg
Thorvald Biering og Karen Ingeborg Jepsen med døtrene (fra venstre) Margrethe, Ingeborg og Ellen.
Ca. 1911 vel i Esbjerg.
Foto stillet til rådighed af dattersønnen Erik Fonsbøl (2014).
*1870 Svindinge, Fyn †1954 Sønderborg søn af præst Frederik Ferdinand Biering *1813 Taarebæk, Falster †1879 Svindinge, Svendborg og 2. kone Hansine Marie Caroline Clausen *1830c †1912.
Gift 1902 i Horsens med Karen Ingeborg Jepsen *1882 Horsens †1976 Sønderborg datter af direktør Adolf Bendix Jepsen *1846 Rinkenæs †1926 Sønderborg og Olivia Winning *1852 Kbh. †1890 Horsens.
Thorvald Biering var faderens 14. barn ud af 16 og halvbror til Hans Leon Wlademir Harald Biering, som var præst i Thyregod 1877-80 og 24 år ældre.
Følgende liste udkrystalliseret fra sønnen H. A. Bierings beskrivelse af Thorvald Bierings levned.
1889 student fra Sorø.
1895 teologisk kandidat fra Københavns Universitet. Særlig ven Olfert Ricard af KFUM.
1895 sekretær ved KFUM i Horsens.
1899 ordineret i Ribe derefter medhjælper for præsten ved St. Hans Kirke i Odense.
1902 kaldet til Thyregod.
1909 residerende kappelan i Esbjerg.
1918 præst i Sønder Stenderup nær Skamlingsbanken.
1931 præst i Dybbøl.
1941 pensioneret i Sønderborg.
Skrevet af Mathias Sørensen af Højgaard, Thyregod Mark i 1946:

Bierring var jo præst i Thyregod 1902 til 1908. Jeg husker ham godt, den første Gang vi mødtes. Jeg var som Murer oppe i Præstegaarden for at istandsætte en Skorsten og Kakkelovn; Præsten kom da ind i Stuen (hvor jeg Arbejdede for at rense Skorstenen, som var fyld med Sod, saa der var ingen Træk i den.) Han talte venlig med mig og spurte om hvordan Arbejdet gik. Den gang var han en ung Mand fyld med Integi {Energi?, Integritet?} og Varme for Guds Riges Sag.
Han er endnu som han var for de mange Aar siden en rigtig Vækkelses-Prædikant. Nu er Provst Biering bleven en gammel Mand af Aar; Haaret har faaet Sølvglans og Panden faaet fine Rynker, men Røsten er den samme der højt og klart, vækkende og med Varme tolker ...
... gik præsten {Biering} paa prædikestolen: "Vi ved alle hvad Landbrug, Handel og Skole er, men hvad er en Præstegaard? Ja, det skulle jo da være et Sted, hvor man kunne gaa hen og faa vejledning (hvis Præsten da kan) om sin Sjæls Salihedssag. Der gik en Mand og pløjede ..."
...
"Ja, Grundtvig var den største Missionsmand indtil 1825. Grundtvigs vældige Røst gav genlyd over Landet: med disse Ord: «Hvorfor er Herrens Ord forsvunden af hans Hus» {Hvi er Herrens Ord forsvundet af Hans Hus, 1810} ..."

Dette med Grundtvig er aldeles overraskende i lyset af at Biering var stærkt Indre Missionsk, som det ses nedenfor. Men retningskampene var flovet så meget af efter 50 år, at han kan tillade sig at rose Grundtvig. Man ser et aldersafklaret nik til, en politisk imødekommenhed mod folkene i Thyregod, der mest var grundtvigianere, en politisk indrømmelse af at Indre Mission har tabt indflydelse til grundtvigianismen (han ville ikke selv have sagt det sådan). Men nikket er begrænset til tiden før 1825, hvorefter Grundtvig langsomt kom til "menneske først og kristen saa", som Biering ikke vil lade gælde. Han afgrænser sig mod den senere, liberale Grundtvig.
Biering har følt sig tilknyttet til Thyregod, han ses jo at prædike igen her i 1946 og ligeledes i 1952. Præsten i Thyregod i de år var Juul-Nyholm, som var hovedstrøms grundvigianer.
Thomas Frandsen Sørensen (Mathias' bror) beskriver i hans dagbog, hvordan Thorvald Biering besøger Thyregod halvtreds år efter søndag den 31. august 1952 og prædiker i kirken igen:

Vi var i Kirke i Dag, det var dejlig Vejer: Der var mange Folk i Kirke i Dag. Vor forhenværende Præst Pastor Berring Prædikede i Dag, det er 50 Aar siden han blev indsat som Ung mand eller da Præst, hans Hustru var med. Pastor Berring er ligesaa god til at tale som for 50 Aar siden. Man kan ikke høre paa hans Stemme at han er 82 Aar. Han er en opritig og djærv Præst Nidkær i sin Gerning er han endnu.- Der var Altergang vi var snart til Alter alle som var i Kirke. Pastor Nyholm gik Bjerring til Haande.

Omtalen er positiv selv om nidkær i sin gerning signaliserer en vis snæver strenghed. Men tiden i Thyregod havde sine konflikter for sognet var delt i indre missionske på den ene side og grundtvigianere på den anden. Thorvald Bierring var indre missionsk men kom lige efter den bredt anlagte, vindende grundtvigianske præst Kjær Carlsen. Thomas Fransen Sørensen i "Minder fra min Barndom":

Saa fik vi Pastor Bjerring, i hans tid vogsede Indre Mision. Men det Grondvigske vogsede ogsaa. Pastor Bjerring var en Nidkjær og verksom Præst. Der var en Kreds som vilde gerne høre Forkøndelsen fra det grondviske side af Aandslivet. Da var Loven om Kirkernes Brug kommen, og der blev aftalt med Pastor Tanning i Nykerke om at holde Gustjeneste engang om Maaneden i Thyregod Kirke. Der blev ogsaa steftet en Foredrags Forening. Der kom saa Fremmede Talere, mest Højskole Folk. Det kom hel godt i gang. Der var bleven Byget en Friskole og her havde vi en Frøken Svendsen hun var meget optaget af det Grondviske, hun verkede det hun evnede, blev saa Formand i Foredrags Foreningen en Tid.

Man ser at grundtvigianerne følte sig udenfor og tvang en grundtvigsk forkyndelse igennem. Biering har prædiket hårdt mod syndere, som man ser af følgende oplevelse igen fortalt af Thomas:

... Søndag jeg var i Kirke. Jeg var utelpas og gik ud, lige efter Præsten havde sluttet Prædiken. Samtidig gik en Kone, som jeg kendte godt. da vi saa hilse paa hinanden i Vaabenhuset, siger hun hvor har vi en døgtig Præst, og føjede tel han kand rigtig, sige Folk hvordan de har det.
Jeg svarede hinde ikke et Or. Men jeg Tængte, hun siger Hus forbi og jeg maatte for mit vedkommende sige ligesaa. Det var ikke tel os det var tel de andre.

Thomas har mere antydet end beskrevet hændelsen. Konen tror Thomas var så berørt af prædikenen mod synden, at han måtte gå ud. De andre er her de indre missionske. Han er åbenbart ikke af den mening at de sådan lige har en dygtig præst.
Hvor hårdt disse to retninger — den mørke, fundamentalske med mange forbud og den lyse, bredere kristendom af salmerne — stod mod hverandre ses igen i Thomas skildring:

Jeg kand ikke lade være med at notere enkilde ordskivte jeg havde. Det var ikke Fantaster nej slet {ikke} det var agtet og Æret Mænd. En Samtale jeg havde med en af disse Mænd {en indre missionsk} han var Ældre end jeg. Vi havd talt om Indre Mision og om det Grundviske og om Højskolen. Men Manden slutede med at sige: "Nej hellere vel jeg da se mine børn i Kroen, ind paa en Højskole".

Når Thomas skriver ordskifte er der reelt tale om et skænderi. Den sidste replik er den største fornærmelse man kunne gøre Thomas og manden har vidst det. Dette viser hvor stærkt Indre Mission afskyede højskolen. Hvor spændte forholdene var også for præsten Thorvald Biering viser breve fra okt. 1904 fra Thomas til hans bror Mathias Sørensen, som var på tegnekursus i Kbh:

Igaar var der saa Efterårsmød i Thyregod hvor er det god at faa et andet Or {end det indre missionske} at høre jeg ved ikke hvem af dem jeg syntes best om Tanning eller Martin Neilsen, det var godt begge to. Det var Livet dybeste Spørsmaal de søgte at forklare for os: døden og Opstandelsen og de Evigeliv, hvor var det godt. Beirring var jo udrejst det ser snart ud som vil han ikke være hjemme naar der rigtig er noget at høre fra den anden side. Misjon folkene er der selfølgelig heller ikke. det kan man nok forstaa når Præsten løber fra det.

Når præsten løber fra det ... der var kamp om troen. Tanning var som nævnt ovenfor præst i nabosognet Øster Nykirke, Martin Nielsen var forstander i den nære Vinding Højskole. Thomas, 34, og Mathias, 26, moder Petrine Thomassen, 68, skriver samtidig om efterårsmødet:

... det var jo M Nielsen Vinding og Pastor Tannig det var nok rigtig got men Bjerring var jo udreist som sædvanlig han faar jo ont når han hører en Høiskolelære man skulde da tro det han fik det at vide den Dag Du reiste saa det var da tids nok ...

Mathias selv går selv i kirke i 1904 i Kbh. og tilrådes som grundtvigianer at gå i Frue Kirke, hvor han hører residerende kapellan Hoffmeyer prædike og beretter:

... gik pastor Hoffmyer paa Prædikestolen og han forkyndte vor Herres Ord med den Liv og Aand, som jeg aldrig har hørt mage til før, ved at høre hans Prædiken fik man ikke nogen følelse af forknyt og Modløshed, som naar man hører Pastor Beirring. Nej, langtfra!

Prædikener der gør forknyt og modløse, se også broderen Thomas ovenfor, der skriver om at blive utilpas under en prædiken.
Den ældre Thorvald Bierring
Den ældre Thorvald Biering.
Foto stillet til rådighed af Erik Fonsbøl (2014).

Halvtreds år senere i 1952, da Thorvald Biering igen prædikede i kirken, var disse troskampe flovet af, der var ingen kamp mere. Man vidste hvilke gårde — det var ikke så mange — var indre missionske, der måtte børnene ikke spille kort eller se film med bare piger (som de missionske drenge så absolut skulle se).


Børn:
Ellen Biering *1903 Thyregodlund †1975.
Forstanderinde på Aabenraa sygehus.
Margrethe (Grethe) Biering *1905 Thyregodlund †2006.
Overlærer Duborgskolen i Flensborg.
Ingeborg Biering *1908 Thyregodlund †1997 Fredericia begravet Sønder Bork.
Gift 1938 i Gauerslund med præst i Gaverslev, Gaarslev og Sønder Bork Anton Alfred Sørensen *1908 Vester Vedsted †1975 Herning (begravet Sønder Bork) søn af grænsevagtmester Søren Nielsen Sørensen *1861 Kauslunde, Odense amt †1941 Sønderborg og Bodil Marie Jessen *1876 Hviding, Ribe amt †1944 Augustenborg, Sønderborg amt.
Folkeskolelærer fra Aarhus Seminarium.
Elisabeth Biering *1913 Esbjerg †1994.
Gift med Alex Højer.
Fuldmægtig i Bikuben i København.
Hans Adolph Biering *1920 Sønder Stenderup †2002 Frederiksberg.
Gift med Annette Hänschel †2008.
Ddiplomat, ambassadør i Ghana, Indien, Tanzania, Zimbabwe og andre lande.
Hans Adolp Biering har beskrevet hans fars Thorvald Bierrings levned på 4 sider.
1909 — 1916 Fredrik Magnus Hermann Grell (Christensen)
*1878.11.17 Kousted ved Randers †1935 Idestrup (begravet) søn af lærer Ole Chr. Borch Christensen og Emilie Louise Rosborg. Immatrikuleret 1897 ved Kbhs. Universitet. 1905-09 var han kateket i Trinitatis kirke, Kbh.
Gift 1. 1906 i Tranebjerg, Samsø med Marie Frederikke Elisabeth Blegvad *1881 Thorup Skole, Samsø †1925 Nørre ørslev datter af skolebestyrer Jacob Magnus Kristian Michel Blegvad *1849 †1917 og Gertrud Sofie Lund *1853 †1927.
Han antog 1905 navnet Grell.
Han var grundtvigianer. Først lærer på Ollerup Højskole, derefter hjælpepræst i Vonsild, fra 1905 Trinitatis i København. Efter Thyregod-Vester var han i Idestrup Falster, Nørre Ørslev Falster og Skodborg.
1917 — 1927 Andreas Peter Dahl
*Vester Aaby †1959+. Gift med Nielsine Marie Jensen Skov *1887.11.27 Hindskov, Thyregod datter af Jens Christian Knudsen *1840.06.24 Hindskov †1919.03.29 Hindskov og Mette Kathrine Nielsen *1854.03.03 Nørre Snede †1923.07.03 (ved datteren Nielsine) Præstegaarden, Thyregodlund.
Han var den sidste præst i Thyregod som drev landbruget til præstegården, for i 1925 blev præstegårdsjorden udstykket til to statshusmandsbrug liggende mellem præstegården i Thyregodlund og Thyregod by.
Flyttede 1927 til Havnbjerg på Als, derefter 1934 til Hørby sogn, Tuse Næs ved Holbæk, hvor han skrev "Fra Homer til Orfeus: en Linie i gammel græsk Religiøsitet" 1940, "Aischylos" 1945 og "Sofokles: en brydning mellem attisk gudstro og attisk humanisme" 1959.
1927 — 1932 Niels Harald Rudolph (Nielsen) Glarmann
*1894.08.23 Stenstrup ved Svendborg †1981-85. Gift.
Navneforandring 1925 til Glarmann. Blev først lærer fra Skaarup seminarium, derefter kort journalist så teologisk embedseksamen. Han malede fx vægge i konfirmandstuen (kunne ikke bevares i 1995 da stuen blev opløst) og digtede og udgav 1930 digtsamlingen "Dagenes Stemmer". Derfra et vers:

Dog kan Timer være lange,
Naar de lever rundt omkring
Og mit Hjerte bæver bange
Over alt og ingenting.

Sidste linje "Over alt og ingenting" griber, men timer der lever rundt omkring ikke sådan rigtigt. Han flyttede til Skødstrup, hvor han virkede som præst til 1963.
1933 — 1965 Erik Juul-Nyholm
*1903.03.30 Taars, Hjørring amt †1979 søn af præst Knud Hans Peter Juul-Nyholm *1867.06.25 Sønder Højrup †1923 og Berta Charlotte Sofie Christensen *1869 Kbh. †1926.
Gift 1933 med Ingeborg Bach *1905.06.28 Mors †1993 datter af Kontorchef Niels Christensen Bach *1881.07.24 Randers og Ane Margrethe *1878.12.20 Thisted †1922 Kbh.
Konens Ingeborg Bachs familie flyttede til København, hvor hun blev lærer i 1926. Hun skrev for børn og børnebørn "Fragmenter fra et langt liv."
Erik Juul-Nyholm var først landmand før han læste teologi. Han var desuden en rigtig sportsmand, som billedet hvor han står på hænder oven på taget af hans Fordbil viser.
Tre børn Aase, Elsebet og Inge født i Thyregodlund, som på tolv sider har beskrevet livet i præstegården fra 1933-65 i "Thyregod — Vester sogne. Træk af skole- og kirkehistorien" ss. 80-91, se også nedenfor.
Efter krigen havde han ord for at have været modstandsmand, han var i hvert fald med den 5. maj i Thyregod, da modstandsfolkene "arresterede" folk, der havde været for venlige mod tyskerne, som Thomas Frandsen Sørensen med uvilje beretter. Thomas havde mange samtaler og sammenkomster med ham og Juul-Nyholm gjorde omkring 1954 en prædiken ud af en beretning, hvor en fuld mand kørte sin hestevogn ind i Thomases vogn og Thomas bror Mathias vågnede op om natten og bad for ham. Juul-Nyholm forvandlede tankeoverføringen til en forbøn.
1966 — 1995 Peter Neergaard Jessen
*1926.06.03 Grønbæk Præstegaard søn af Olaf Neergaard Jessen *1884 Frøslev, Mors †1952 Grønbæk og Anna Caroline Fauerholt *1887 Terndrup †1970 Aarhus.
Gift 1960.08.03 med Gudrun Margrethe Grotum Kindt *1934.09.17 Sophiehøj, Vester Egede datter af Svend Kindt og Gerda Elisabeth Schiønemann. Hun har beskæftiget sig enormt med Grundtvigs værker og dennes tid i Thyregod.
Peter Neergaard Jessen var præst i Skrave 1955-66. Han har skrevet om hans slægt: "Seks generationer Jessen, med særlig tilknytning til Grønbæk", 2002, eget forlag. Derudover har han sammen med lokalhistorikeren Poul Erik Jensen udgivet "Thyregod-Vester sogne: træk af skole- og kirkehistorien", 2008, Kinder, 144 sider. Denne bog dækker en enkelt præst i 1600-tallet og ellers fra 1722 fremad.
Peter og Gudrun Jessen blev i Thyregod-Vester og slog sig ned i Vester sogn efter han blev pensioneret.
Forfatteren Ida Jessen er Peter og Gertrud Jessens datter.
1995 — 2014 Jette Langaard Andersen
*1953 Varde gift med Poul-Arne Andersen.
2014 Gitte Bærentsen Lorentzen
*1978c Strib. Gift med Michael Blom Jensen. Bor ikke i præstegården i Thyregodlund, som blev solgt i 2014 hvorved århundreders tradition endte.


Hastrup

Hastrup hovedgård, Thyregod. Videnskabernes Selskab 1803.
Hastrup hovedgård, Thyregod.
Totterne hede, hvidt er dyrket land.
Den brede, tykke linie ovenfor i billedet er Skjern Å.
Videnskabernes Selskab 1803.

Hastrup hovedgård, Thyregod med tydelige gårde og tekster. Videnskabernes Selskab 1803. Villy M. Sorensen 2017.
Hastrup hovedgård, Thyregod.
Samme som ovenfor men med gårde og betegnelser i klar tekst.
(Pomphole vises på den forkerte side af Skjern Å).

Hastrup
1 Introduktion
Hastrup er en overraskende tidlig og overraskende mægtig hovedgård eller herregård. Ingen af de andre hovedgårde i Nørvang Herred ses så tidligt som Hastrup i 1355. De fleste er meget mindre end Hastrup og ses første gang i 1500 tallet. Brandholm i Brande sogn 1536, Donneruplund 1537 og Søndersthoved 1512 i Give sogn, Store Grundet 1578 i Hornstrup sogn, Højgaard 1431 i Grejs sogn, Laage 1406 i Sindbjerg sogn, Hvolgaard 1459 i Langskov sogn, Mindstrup 1503 i Hvejsel sogn, Alsted 1434 i Øster Nykirke sogn, Rørbæk 1487 i Vester sogn og Juellingsholm 1479 i Sønder Omme sogn. Man kunne have forventet at de store herregårde i det østlige, lerede Nørvang herred ud mod Vejle fjord som Laage i Sindbjerg sogn ville være tidligere, men selv Laage er senere.
Allerede i 1419 i den første kendte jordebog ejer Hastrup 17 gårde i Thyregod, Brande og Lystrup sogne.
Hvordan kommer en gård på mest stærkt sandede jorder (Hastrup egne marker dyrkes efter 1877 ikke mere som for sandet men er plantet til) op på en sådan betydning?
Nuvel, der er muligvis een grund i Skjern å. Den leverer omkring Hastrup og Hastrup sø vand til de udstrakte enge, så der var kvalitets enghø til kreaturer og heste. Disse enge var frugtbare. Ingen af de andre hovedgårde lå ved en å på størrelse med Skjern å, hvis de overhovedet lå i nærheden af en å.

Hastrups enge set i målebordsbladene 1842-99, her 1870c
Hastrups rige enge
Her fra målebordsbladene 1842-99 (1870c).
Hastrups rige enge ses i grøn farve.
Hastrup Hovedgaard øverst til venstre.
Engene blev regelmæssigt oversvømmet — i Markbogen 1683 skrives at bjergningen af hø kan være svær — men det betyder først og fremmest at engene altid havde vand til at græsset kunne gro. Her på siden fremføres teorien, at disse rige enge var en grund til at Hastrup klarede sig så godt og blev en fremtrædende herregård.
Til højre i billedet ses Hastrup Mølle, Skjern Å og et hjørne af mølledammen. Denne tegning er sen, men engene har ikke forandret sig.
En anden men stensikker grund er at ejerne af Hastrup i flere tilfælde var lensmænd og andre velhavende mænd i statens eller kongens administration, de tjente deres penge i administrationen og var ikke afhængige af det Hastrup selv kunne yde. Morten Jensen Gyrstinge var allerede i 1417 rigsråd og senere høvedsmand på Duborg ved Flensborg, Erik Skram var landsdommer ved Viborg Landsting og forlenet med Holstebrogaard, Laurids Skram blev 1477 lensmand på Koldinghuus, Henrik Below var endda et nummer større, en betydende mand, kongeyndling, gesandt, fem gange lensmand og var rig og havde Hastrup 1583 til 1606. Det var Hastrups absolutte storhedstid med en hovedbygning i to etager med tømmer af det bedste norske egetræ og meget gods købt til.
Glansen af Hastrup ses i Thyregods første kirkebog, der begynder 1713, hvor der er en stadig strøm af adelige navne i fadderlisterne junkere, freulein, Nobiles Pueri, ritmester, mademoiseller. Der er en informator (lærer) på Hastrup, en kusk, en gartner, ridefoged, ladefoged.
Glansen af Hastrup lyser så stærkt, at da Niels Andersen Wong, der selv var fæster i Vonge i Øster Nykirke, langsomt havde bygget Donneruplund i Give op til en anselig herregård mens han selv jordbunden forblev på sin fæstegård i Vonge, at da han blev 80 og afgav Donneruplund til sønnen Anders, da ville denne absolut have Hastrups glans og solgte Donneruplund for at få den. Men glansen gik af, svigersønnen Andreas Bagger gik fallit på Hastrup.
Som på andre herregårde fulgte en række godsejere, der til sidst solgte gårdene fra omkring 1780-1810 og senere udstykkede Hastrup selv. Efter 1877 blev engene solgt fra og den sandede jord plantet til og kaldt Hastrup Plantage.
Hastrup er nu en saga blot, men sikken en.
2 Kort oversigt
Hastrup hovedgårds hartkorn 1419 - 1869. Thyregod sogn.
Hastrups hartkorn 1419 - 1869.
Gårde i 1419 og 1651 skønnet med ny matrikels hartkorn fra 1688 for at kunne sammenligne. De fleste gårde kendes fra senere lister med ny matrikels hartkorn. Hastrups eget hartkorn i 1419 skønnet konservativt til det halve af de 27 tønder (13) i 1688 ud fra antallet af gårde til hoveri. Tallet 75 tønder hartkorn skønnet for 1419 skal tages med en portion forbehold, men der er sikre 17 gårde til Hastrup i jordebogen det år hvoraf 10 er øde og 7 bliver drevet.
Den sikreste kilde til Hastrups historie er TRAP V, den omfangrigste beskrivelse er:
Hans Kau: "Hovedgaarden »Hastrup« i Thyregod Sogn. Bidrag til dens Historie" i Vejle Amts Aarbog 1917, ss. 1 - 56.
Hans Kau var sognepræst i Gadbjerg og Lindeballe sogne og har skrevet mange artikler om herregaarde, kirker, originaler og andet i det vestlige Nørvang Herred.
Artiklen er især nyttig i at bringe mange udskrifter af gamle dokumenter. Nogen steder er artiklen unøjagtig, fx tjelestridens dom er 1554 ikke 1557 og Laurids Skram er ikke yngre bror til Jakob men ældre.

3 Familier med børn
1354- Lave Nye †1355-.
Gift med Margrethe Havbursdatter †1372+ datter af Havburd Jonsen †1372-.
Magrethe fik Rygaard efter hendes far Havburd Jonsen, vinde Gudme Herredsting 1372.
Lave Nye havde vel Hastrup, da pesten Den Sorte Død kom til Danmark i 1350. Hastrups Jordebog af 1419 viser at af de 10 gårde Hastrup ejer i Thyregod og Vester sogne er 3 øde og 7 beboet — indirekte kan det antyde, at pesten kan have været svagere i Thyregod sogn end i andre sogne.
1355- Margrethe enken, se ovenfor.
Hun sælger Hastrup til Palle Jensen Munk på Peder Eskesens vegne.
1355+ Peder Eskesen.
Intet fundet om ham.
1410- Tøste Nielsen af Flynder.
Gift med Fru Inger.
Tøste Nielsen kom fra Flyndergaard ved Lemvig, nævnt der 1419. Skænkede gården til bispen i Ribe imod en daglig messe indtil verdens ende for hans og hans kones sjæles vel.
1410c Peder Lykke (Bille), *1359 †1436.05 Lund, Skåne søn af Jon Nielsen Bille †1370+ og NN Pedersdatter Lykke (Møllehjul) †1370+.
Biskop i Ribe 1409-18. Ærkebiskop i Lund 1418-36. Berømt for hans stillingtagen for at begrænse pavemagten ved konciliet i Konstanz 1414. Han stod dronning Margrethe den Store nær.
1419 Christiern Hemmingsen *1378 †1455.01.21 Ribe søn af Hemming Christensen.
Kannik i Roskilde, hvor han viste sig at være en fortræffelig godsadministrator.
Biskop i Ribe 1418-54.
Der findes en vidisse (bevidnet brev) fra 1544 der citerer skødet fra ærkebiskop Peder Lykke til biskop Christiern (på moderne dansk, det originale ikke bevarede brev på latin) med den tidligste jordebog over Hastrup gods, først på moderne dansk:

Alle mænd, som ser dette brev, hilser vi Peder, med guds nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges fyrste og pavens legat, evindelig med vor herre. Det skulle alle mænd vide, som nu er og skulle komme, at vi af et velberåd hu og sind, til vor sjæles, Tøste Nielsens af Flynder og hans elskelige hustrus fru Ingers sjæles lægedom, har givet, skødet og frivilligt afhændet ind til vor hæderlige broder udi Kristus Hr. Christiern, af samme nåde biskop udi Ribe og hans efterkommere for et Ribe kirkes biskoppelige bord, alt vort gods i gamle Hastrup med et voldsted, på hvilken Hastrup slot har været bygget, med alt vort gods, som ligger til samme slot, rørligt og urørlight, vådt og tørt, intet aldeles undtagen. Ligeså alt vor gods i Jelling syssel, som er to byggede gårde i Thyregodlund, tre byggede gårde i Thyregod by, en bygget gård, som kaldes Ålbæk, en bygget gård, som kaldes Vesterlund, tre øde gårde i Hønskov i Thyregod sogn, to øde gårde i Ullerup i Ullerup sogn, en øde gård, som kaldes Ulllerupgård i Brande sogn, og fire øde gårde i Lystrup sogn i Løver syssel liggende, med alle og hver dette forskrevne godses tilliggender, rørligt og urørligt, vådt og tørt, aldeles intet undtagen. Hvilket gods vi har købt af velbyrdig mand, væbner Thøste Nielsen i Flynder, som det brev, som derpå er gjort, indeholder med al den ret, vi har til forskrevne gods, og med disse breve og bevisninger, vi har derpå har af forskrevne Thøste til evindelig eje skyldendes eje. Dog med sådanne betingelser og vilkår, at forskrevne Hr. Christiern biskop udi Ribe og hans efterkommere til evig tid skal lade sige en daglig messe med andre gode gerninger for vore sjæles og forskrevne Thøste Nielsens og hans elskelige hustrus fru Ingers salighed i Ribe kirke, sådan som det brev, som derpå er gjort, udviser. Til hvis vidnesbyrd vi har ladet vor segl påhænge med vore hæderlige brødres segl nedenunder dette vort åbne brev. Som er Hr. Bo af Århus, Jens af Roskilde, Lage af Viborg og Jens af Odense, af samme nåde biskopper.
Givet i København i det herrens år 1419.
Sankt Johans og Paul Martyrs dag.
In cuius rei testimonium sigilla nostra presentibus inferius impressa.

Original i Danske Magasin II., ss. 268-70. Her citeret fra Kau: "Herregaarden Hastrup, Vejle Amts Aarbog 1917 s. 3-5, uden på brevet:

Wiiditz aff Biscop Peder Erckibiscop y Lund hans Gaffue Breff, met huilckett han haffuer giffuit Hastrup met miere Godtz tiil Riiber Dom Kircke Anno 1419.

Her indholdet, første paragraf er fra den 19. december 1534, mens selve brevet i oversættelse til gammeldansk fra latin er fra den 26. juni 1419:

Jens Thamesøn, Jens Moghenssøn, Landtzdommer y Nøre Jutthlandt, Jens Schriffwer Landtz tyng Hører ibidem, Johan Brockenhus tiill Lierbeck, Niels Moghensøn Slottz Fogitt paa Haldt, och Her Peder Seffrensøn Fogitt paa Skiarne giør viittherliigt, att Aar effther Gudtz Byrdt MDXXLIIII. Leffwerdag nest for Jull vor skiicket Erlig oc Velbyrdiig Mandt Erick Skramm till Hastrop, oc lodt lesse ett gammellt Latins Breff met fem henggindis Indtzegill, lydindis saa paa Danske Ordt fraa Ordt, som her effther schreffwet staar etc.
Alle Mendt, thette Breff siier, helsze Wii Peder met Gudtz Naade Erckibiscop y Lundt, Sueriigs Fyrste og Pauens Legatth, ewindeliig met wor Herre. Thet skulle alle Mendt wiide, som nu ere oc komme skulle, att wy af etth veberaadt Hugh oc Sindt, tiill wore Sieles, Tøste Nielsens aff Flynder oc hans Elskeliige Hustrues Fru Ingerdtz Sieles Legedom, haffwer giffwett, skiødt oc friiliighen affhendhett indt tiill wor Hederliige Broder vdj Christo Her Christiern aff samme Naade Biscop vdi Riibe oc hans Efftherkommer for etth Riiber Kierckes Biscopeliig Bordt alt vortt Godz y gamble Hasdorp, met ett woldt stedt, paa huiliken Hastrop Slott byggitt veriitth haffwer, met alt vortt Godtz, som tiil samme Slott liiggindis er, rørindis och vrørindis, votth og tiwrtt, intthet aldeeliis vndtagenn, Item alt wortt Godtz y Jelinghsøsell, som er II. byggede Gorde y Tyrgolundt, Item tre byggede Gorde vdi Thyrgodt By, Item en bøggett Gordt kaldiss Aalbeck, Item en byggith Gordt kaldis Vester Lundt, Item III. øde Gorde y Hønskoff y Thyrgo Soghen, Item II. øde Gorde i Vlderop y Vlderup Soghen, Item en øde Gordt kaldis Ulderop Gordt y Brandle Soghen, oc IIII. øde Gorde y Lystrop Soghen y Lower syyssell liiggindis, met alle oc huer thette forschreffne Godtzes tiilliiggelsze rørindis och vrørindis, voetth oc tiwrth, inthet aldelis vndtaghen. Huilcket Godtz wy kiøpt hawer aff welbyrdiige Mandt Thøsthe Nilssøn y Flynder, Webner, som the Breffue, ther paa giortth er, indholder, metth all then Rett, wy tiill forscreffne Godtz, oc meth huis Breffue oc Bewiisseninger wy ther paa haffwer aff forschreffne Thøsti, tiil ewindeliig Eye eye skullindis, Dog metth sodane Skiell oc Wilkor, at forschreffne Her Christiern Biskop vdj Riibe och hans efftherkommere skall for vore Sieles, forsceffne Thøste Nielsøns oc hans elskeliige Hustrues Frue Ingerdtz Sieles Saliighedt tiil ewiig Tiidt lade siige en dagliigh Messe mett andre gode Gerninger vti Riiber Kiercke, effther som thi breffue, ther paa giortt er, vdviisser, thiill hvis viithnesbyrdt haffue wy ladetth hengtt wor Secret meth wore Hederliige Brøders Ingzegelle neden for thette wortt obne Breff, som er Herr Boo aff Aarhuss, Jens aff Rolskiildth, Lage af Wiborg, oc Jens aff Otthensze, aff samme Naade Biiscopper.
Giiffuet y Kiøbinghaffn anno Domini MCDXIX.
Sancti Johannis oc Pauli Mortiris Dag.
In cujus rei testemonium sigilla nostra presentibus inferius impressa.

Når oversættelsen ovenfor fra latin siger "slot" må man være lidt varsom. Uden at kende det originale latinske ord er det sandsynligt at meningen er noget i retning af hovedbygning.

I følgende tabel er hartkornet angivet i tønder skæpper fjerdingkar og album.
Fx skal 3 1 2 2 læses som: 3 tønder 1 skæppe 2 fjerdingkar og 2 album.

Hastrup simuleret hartkorn 1419 (med hartkorn fra Ny Matrikel 1688)
AntalBeskrivelse Sted Sogn Syssel Hartkorn
1bygget gård Thyregodlund Thyregod Jellingsyssel 3 1 2 2
1bygget gård Thyregodlund Thyregod Jellingsyssel 3 4 2 1
1bygget gård Thyregod By Thyregod Jellingsyssel 3 2 1 0
1bygget gård Thyregod By Thyregod Jellingsyssel 3 2 0 0
1bygget gård Thyregod By Thyregod Jellingsyssel 3 1 3 0
1Aalbæk bygget gård Aalbæk Thyregod Jellingsyssel 4 3 2 1
1bygget gård Vesterlund (Vestergaard?) Vesterlund Vester Jellingsyssel 4 3 3 0
1øde gård Kokborg Thyregod Jellingsyssel 4 0 3 2
1øde gård Kokborg Thyregod Jellingsyssel 4 3 0 2
1øde gård Kokborg Thyregod Jellingsyssel 4 0 0 1
1øde gård Ullerup By Ullerup Jellingsyssel 3 4 0 0
1øde gård Ullerup By Ullerup Jellingsyssel 3 4 0 0
1øde gård Ullerup (ikke identificeret) Brande Jellingsyssel 3 4 0 0
1øde gård Lystrup? Loversyssel 3 4 0 0
1øde gård Lystrup? Loversyssel 3 4 0 0
1øde gård Lystrup? Loversyssel 3 4 0 0
1øde gård Lystrup? Loversyssel 3 4 0 0
17Gårde i alt i Hartkorn (inklusive 7 skønnede gårde, men realistisk) 62 3 3 0
1Hastrup Hovedgård selv (med forbehold) Hastrup Thyregod Jellingsyssel ?13 0 0 0
18Gårde i alt med hovedgården Hastrup i Hartkorn (med forbehold) ?75 3 3 0

Gårde hvor intet hartkorn kendes fra Hastrups Jordebog 1706 eller andetsteds fra er sat konservativt til 3 tønder 4 skæpper 0 fjerdingkar og 0 album.
Hartkornet for Thyregodlund, Thyregod By, Aalbæk, Vesterlund og Kokborg (kaldet Hønskov indtil 1730c) er fra den ny matrikel 1688 som angivet i jordebogen 1706.
Hastrup hovedgårds hartkorn er sat til det halve af hovedgårdens takst i 1706 uden Hastrup Mølle, det vides ikke om møllen eksisterede i 1419. Hovedgården har med sikkerhed haft færre dyrkede marker i 1419 end i 1706, hvor der var mange gårde med hovarbejde. Derfor er hartkornet halveret overfor den Ny Matrikel af 1688. Dette er et rent skøn, der skal tages med forbehold, men da det svarer til tre gårde kan det ikke være helt forkert.
Ullerup sogn ligger i Elbo herred ligger lige vest for Fredericia.
Loversyssel er følgende herreder: Lysgaard, Hids, Vrads, Tysting, Nim, Hatting, Bjerre, Voer og Hads.
Lystrop sogn i Loversyssel er ikke identificeret. Der er et Lystrup lige nord for Aarhus men det ligger i Abosyssel. Der er et sogn Lysgaard i Lysgaard herred, men der er ikke fundet andre nuværende sogne, der kunne identificeres med Lystrop. Men det skulle være et sogn i en stribe mellem stort set Horsens og Viborg hvilket er Loversyssel.
Over halvdelen af Hastrups gårde er øde i 1419, nemlig 10 øde og 7 "byggede" som vel nærmest betyder beboet. Den Sorte Død (pesten) af 1350 ramte hundred tusinder af mennesker i Danmark, der vides ikke noget sikkert om antallet af døde andet end det var stort. Men sammenlignelige lande mistede circa 40% af befolkningen. Det er pesten, der har forårsaget de mange øde gårde. Udviklingen gik videre med befolkningen ned på under det halve i omkring den tid, 1419, hvor denne jordebog blev skrevet. Dette passer også med at mere end halvdelen af gårdene er øde.

1420 Morten Jensen Gyrstinge *1379 †1446-47 søn af Jens I. Gyrstingen til Aas *1340-60cc †1419.03.23 Roskilde og Karen Henriksdatter Kikebusch begravet Ringsted Kirke.
Gift med Ellen Olufsdatter Lunge datter af Oluf Jacobsen Lunge til Skjoldenæs †1389.06.29 og Anne Pedersdatter Jernskæg til Skjoldenæs og Vognstrup †1432+.
Skal have studeret i Prag 1398, var 1402 i Stokholm, 1408 væbner, 1411 ridder, 1417 rigsraad, 1427-31 høvedsmand på fæstningen Duborg ved Flensborg.
Han skriver sig 1445 til Kragerup i Holbæk amt. Han havde part i herregården Kragerup, hele Hastrup fra 1420 og 1446 skøde på Korsøgaard i Simested.
Krusborg i bogen Thyregod Sogn gengiver sagnet om Morten Jensen der myrder birkedommeren i Fuglsang i Thyregod, fordi denne ikke dømmer efter hans sind. Men Hastrup Birk blev først oprettet 110 år efter hans død. Moralen i sagnet rammer en kerne: birkene var herremandsret ikke landets lov og ret. En birk var tilknyttet et gods og skulle sætte herremandens vilje igennem hvis muligt mod bøndernes — et skammeligt kapitel i dansk retshistorie.
Morten Gyrstinge kan ikke have opholdt sig meget på Hastrup, for han var som sagt høvedsmand på Duborg og skrev sig til Kragerup, men hans børn arver Hastrup.
Børn:
Jens Mortensen Gyrstinge †1457+.
Folmer Mortensen Gyrstingen †1466.07.18.
NN Mortensdatter Gyrstinge
Oluf Mortensen Gyrstinge †1511+. Overtager Hastrup, se nedenfor.
1458c Oluf Mortensen Gyrstinge †1511+ søn af formand.
Gift med Johanne Nielsdatter Munk (Vinranke) til Kjølbygaard.
I hans brevkiste fandtes følgende tingsvidne, at gården Tykskov i Ejstrup sogn var del af Hastrup herregårds jorder (takst, skulle altså ikke betale skat), MDCLXXXII er 1482 og MDCLXXXV er 1485:

Tuende Tingswitner, thet ene af Jelling Søsell Ting MCDLXXXII, thet andet aff Wrast Herrits Ting MCDLXXXV, bode lydende, att Tyckeskoff haffwer weret Hastrop Enemercke og leygit til Hastrop wlast og wkiert wti 10 Aar oc mere etc.

Han kaldes væbner af Hastrup. Den 22. feb. 1490 har han lavet en ålegård ved Skjern å nedenfor stedet Aalbæk øst for Hastrup Mølle og nogle folk i Vrads er utilfredse med det. Ål var en eftertragtet vare på den tid:

Ved Wratz Herreds Ting vinder otte Danne mænd, at de have hørt oc sett, at Per Tomessøn har forfulgt den Stoffning oc Aalegård neden Aalbæck, som Oluff Mortensen havde ladet støve med 3de Syn og Lagdaff.

Oluf Mortensen havde del i Kragerup, men ejede vist Hastrup helt.
Han var 1475c - 1485c landsdommer i Nørre Jylland, dvs. på Viborg Landsting.
Børn:
Folmer Olufsen Gyrstinge †1510-20. Ugift.
Anne Olufsdatter Gyrstinge †1500+ overtager Hastrup, se nedenfor.
Birgitte Olufsdatter Gyrstinge †1549+.
1520 Anne Olufsdatter Gyrstinge †1511+ datter af formand.
Gift 1500 i Viborg Domkirke med Peder Skram *1480cc †1539- søn af Erik Christensen Fasti †1487+ og Ellen Pedersdatter Skram til Voldbjerg.
Peder Skram tog navn efter hans mor.
Peder Skram begik overfald i Aarhus By 1497, fik bøde.
Han ejede Voldbjerg 1498-1539 efter hans mor. Anne var hans 1. kone af tre.
Han er nærmere tilknyttet Voldbjerg end Hastrup.
Børn:
Erik Skram (Fasti) †1568.04.30 Hastrup (begravet Tjele). Overtager Hastrup.
1529 Erik Skram (Fasti) *1505cc †1568.04.30 Hastrup søn af forkvinde.
Gift 1529.08.08 på Hastrup i Thyregod med Maren Lauridsdatter Løvenbalk til Tjele *1510- Tjele †1554+ datter af Laurids Mogensen Løvenbak til Tjele *1432c Aunsbjerg, Sjørslev sogn †1500+ og Karen Pedersdatter Bille †1511+.
Skal 1528 følge kongen udenlands.
1536-58 landsdommer i Nørre Jylland.
1546-58 forlenet med Holstebrogaard.
Retssag 1554 mod sønnen Knud Mogensen Løvenbalk af hendes bror Mogens om hovedgården Tjele. Familieoversigten er:

Laurids Mogensen Løvenbalk til Tjele
gift med Karen Pedersdatter Bille
Mogens Lauridsen Løvenbalk +1536
levede med skotske Genete Craigengelt (af greverne Montroses)
Knud Mogensen Løvenbalk
Maren Lauridsdatter Løvenbalk
gift med Erik Skram (Fasti), ejer af Hastrup, ovenfor.
... yderligere to sønner.

Knud Mogensen Løvenbalk forsøger at bevise, at hans far Mogens - der 1525 var udsendt til Skotland og der traf Genete - havde giftet sig med hende i Skotland. Da Knuds far Mogens dør i 1536 må han og moderen forlade Tjele men var før blevet givet omkring 20.000 - 30.000 gylden af Mogens. Erik Skram overtager Tjele på hans kones vegne. Da Knud er 28 anlægger han sag mod Erik Skram, han siger hans forældre var blevet gift i Skotland, dermed ville han være en ægte søn og arveberettiget. Han har besøgt Skotland og bringer derfra fire breve, der skal bevise hans påstande. Dommen ved landsretten i 1554 går ham imod, fordi han efter Jyske Lov ikke havde gjort krav i rette tid og Mogens havde ikke anset Genete for hans kone, hun sad ikke ved hans bord men ved svendenes bord.

Mett mange flere Ordt och Thalle thennom paa bode Szider ther om emellom wore. The effther Tiltall, Gienszuar og Sagens Legligheth och effthertj Her Mogens Laursszen icke haffuer holtt forne. Genete for szin Egte Høstrue y szin Welmagtt, sameledis att hunn aldrig sielff anthen wdj hans Welmagtt eller effther hans Dødt haffuer szegdtt szigh att were hans Egte Høstrue, før end nu nyligen, som er wedt en XVIJ Aar effther hansz Dødt, oc Her Mogens y szitt Breff och Szegell, szom hand hinde oc begge theris Børn giffuit haffuer paa alt szine Løszøre, Guld, Sølff oc Pendinge, oc ther wdj szitt Breff oc Segell kallit hinde szin Quinde Folck, som handt hagde hosz sigh, och icke szin Egtte Høstrue, og forne. Genette lod szig nøge mette szame Guldt oc Pendinge effther Contractens Lydelsze, Erich Schram oc forne. Genete emollom giort er wdj Kiøbinghagen, oc forne. Genete huercken the eller sziiden paa szine og szine Børns Wegne eller noger ander paa theris Wegne aldrig hauffer kiendtt thennom ved nogen Arff effther the besztempte Tider, som Logen wduiszer, och Knud Mogensszen findis nu at haffue werett szin egen Werje weedt VIIJ eller X Aar eller mere og ey hand sielff thend midler Tidt eller nogen paa hans oc hans Systeris Wegne haffuer kindt thennom fore Her Mogenszis egtte Børnn oc ey haffuer kiend szig wedtt forne. Arff, føre end nu wedt et haltt Aar sziden, tha bør Erich Schram att tage XJ Riddermendz Mandtt till szig szaa gode szom hand szielff oc verige szig szame Arff till inden Thrende Fem, att hand tog then reteligen effther Logen, oc Erich Schram oc hans Arffuinge szame Arff siden at beholle angerløsz for Knud Mogensszens oc hans Syster.
Kongens Retterting, Datum Othensze, thend Tiszdag nest effter Stj. Lambertj Dagh, wdj wor egen Neruerlsze, Neruerendis ossz elskelig Jahan Friis, Wor Cantseler, Her Anders Bille, ... 1554.

Dommen siger Mogens Lauridsen og Genete ikke har hævdet at være gift, at kravet 17 år efter Mogens Lauridsens død er for sent og at Knud Mogensen har allerede været sin egen værge i 8 eller 10 år og således burde have stillet kravet før. Desuden har Mogens Lauridsen givet Genete og børnene gaver i værdi af 20.000 til 30.000 gylden (i følge Erik Skram, ses i forhandlingen før dommen) i guld og sølv og penge. Det fremgår indirekte af dommen at der blev skrevet en kontrakt længere tilbage i tiden i København mellem Erik Skram og Genete om disse penge og at hun ikke havde stillet yderligere krav ved den lejlighed.
Teksten på moderne dansk:

Med mange flere ord og tale var dem imellem på begge sider. Da efter tiltale, gensvar og sagens lejlihed og eftersom Her Mogens Laursen ikke har holdt fornævnte Genete for sin ægte hustru i sin velmagt (fuld besiddelse af sin forstand, velberåd hu), på samme måde at hun aldrig selv enten da han var i sin velmagt eller efter hans død har sagt sig at være hans ægte hustru, før end nu nylig, som er 17 år efter hans død, og Her Mogens i sit brev og segl som han hende og begge deres børn har givet på alt sit løsøre, guld, sølv og penge, og der i sit brev og segl kaldet hende sin kvindfolk, som han havde hos sig, og ikke sin ægte hustru og fornævnte Genete lod sig nøje med samme guld og penge efter kontraktens tekst, Erik Skram og fornævnte Genete imellem gjort er i København, og fonævnte Genete hverken da eller siden på sine og sine børns vegne eller nogen anden på deres vegne aldrig har kendt dem ved nogen arv efter de bestemte tider, som loven udviser, og Knud Mogensen findes nu at have været sin egen Værge i otte eller ti år eller mere og ej han selv den i mellemtiden eller nogen på hans og hans søsters vegne har kendt sig som Her Mogenses ægte børn og ej haver kendt sig ved fornævnte arv, før nu omtrendt et halvt år siden, da bør Erik Skram at tage 11 riddermænds mand til sig så gode som hans selv og værge sig samme arv til inden "Thrende Fem"? at han og den rettelig efter loven, og Erik Skram og hans arvinger samme arv siden at beholde fri for tiltale fra Knud Mogensen og hans søster.

Men Knud Mogensen bliver slotsfoged for den indflydelsesrige Holger Ottesen Rosenkrantz på Bygholm ved Horsens og får deri en forbindelse til kongen og opnår gennem denne indflydelse i 1568 at blive anerkendt som ægte arving. Derefter kom det til et forlig med Skram-familien i 1571, at arven efter Knud skulle blive i dennes familie hvis han giftede sig med en adelig kvinde og fik børn med hende. Han fik ingen børn, så arven efter ham gik til Erik Skrams kones familie.
Historien om Genete blev fomet til en roman af H. F. Ewald i 1871: "Den skotske Kvinde paa Tjele", 572 sider i to bind. Ewald siges at stræbe efter historisk pålidelighed, Georg Brandes bebrejder ham at skrive moralsk belærende ud fra historiske hændelser.
Den historiske Genete købte sig Havreholm ved Aarhus for pengene og giftede sig med med manden Hans Skriver.
Fem hundrede år senere (2017) er det svært, at danne sig et billede af denne sag. Erik Skram havde meget mere indflydelse en Knud Mogensen i 1554, da den første dom faldt. Erik Skram forelægger tre breve fra riddersmænd, som siger Genete spiste med svendene ikke ved Mogens bord. Dommerne godkender dette som gyldigt, men da det går om en stor arv, er tvivl ganske mulig. Knud Mogensens fire skotske breve kan man stille spørgsmålstegn ved, for de er skrevet med det formål at få ham indsat som arving ved at forældrene skulle være blevet gift i Skotland. Ved den næste dom har Knud Mogensen mere indflydelse på kongen end Erik Skram, at Knud indsættes som arving er en politisk dom. Ingen af de to er særlig troværdige i denne sag.
Børn:
Laurids Skram (Fasti) til Hastrup *1530.06.09 Hastrup. Overtager Hastrup.
Jacob Skram (Fasti) til Hastrup *1533.01.12c Hastrup. Overtager kort Hastrup.
Jørgen Skram (Fasti) til Tjele *1534.04.26 Hastrup †1592.02.18 Tjele.
Gift 1575.07.17 Dronningborg med Hilleborg Clausdatter Daa *1538+ †1595.
Han var Rigsraad.
Anne Eriksdatter Skram (Fasti) *1540.04.06 Hastrup †1612.04 (begravet Randers By).
Gift 1580.11.20 med Unge Christen Nielsen Munk (Vinranke) †1612.06.25 Gjessingaard, Tvede sogn.

1567 Jakob Skram (Fasti) *1533.01.12c Hastrup †1570.03.23 Hastrup, søn af formand.
Ugift.

Ligsten i Thyregod kirke over Jakob Skram til Hastrup †1570 Hastrup. Tegnet af Søren Abildgaard.
Ligsten i Thyregod kirke over Jakob Skram til Hastrup †1570 Hastrup. Tegnet idealiseret af Søren Abildgaard.
Jakob Skrams ligsten i Thyregod kirke (citeret efter Kau "Herregaarden Hastrup", Vejle Amts Aarbog, s. 11.):

Under Thenne Sten Hery Tyvrgvo Kiercke Ligger Begraffuet Erlig och Welbyrdig mand Jacob Skarm Til Hastrup Erickis Søn Christligen Heden Sofud I Herren Her paa Syn Gaard Hastrup Dend 23. Dag Marty Aar 1570 Hvis Alder Wor 37 Aar Minder 6 Wger Gud gifve Hannum med Alle Trochrisne en Gledelig Opstandelse.

På moderne dansk:

Under denne sten her i Thyregod kirke ligger begravet ærlig og velbyrdig mand Jacob Skram til Hastrup, Eriks søn, kristelig hensovet i Herren her på sin gård Hastrup den 23. dag marts år 1570, hvis alder var 37 år mindre 6 uger. Gud give ham med alle tro kristne en glædelig opstandelse.

Han var kun 37, men ser ældre ud med skægget.
Hastrup birketing oprettes den 7. august 1567 for Jakob Skram. Se Kongen Skøder I, s. 112:

7. Avg. — Jacob Skram til Hastrup faar Tilladelse til at lægge et Birketing ved sin Gaard Hastrup og fri Birkeret til samme. Hans Tjenere i Eystrup og Nørre Sne Sogne i Nørvongs H. og i Tyrgo, Brandle og Vestre Sogne i Vrads H. skulle søge til dette Birketing. R. 9, 75 b. Kone.

Og Kancelliets Brevbøger 1566-70, side 227, samme dato:

7. Aug. (—). Tilladelse for Jacob Skram til Hastrup til at lægge et Birket ing ved sin Gaard Hastrup, hvortil alle hans Bønder i Eystrup og Nørresnee Sogne i Nørrevangs Herred og i Thyrgo, Brandle og Vestre Sogne i Vradz Herred skulle søge. Han og Arvinger faa fri Birkeret dertil mod altid at holde en Birkefoged. R. 9, 75 b. K.

Nørvang og Vrads herred er blevet forvekslet og Vestre sogn skulle være Vester.
Allerede i november samme år truede kongen Jakob Skram at fratage ham birkeretten igen, fordi (Henrik Lerdam: "Birk, lov og ret: birkerettens historie i Danmark indtil 1600", s. 88 fra Kancelliets Brevbøger 1567.11.22):

... vil tilholde sig birkeret i alle de sogne, hvori han har gods, og vil fortrænge og forlægge både kronens og adelens bønder, hvilket ikke har været kongens mening.

Hastrup birketing eksisterede fra 1567 indtil 1774 dermed i 207 år.
Idet Hastrup birketing kun galt for bønder under Hastrup var ikke alle lige under loven. Mange faldt under det rette, rigtige, normale Nørvangs Herredsting, mens Hastrup bønderne var ulige, for de blev dømt af en birkedommer, der var afhængig af ejeren af Hastrup.

1570 Laurids Skram (Fasti) *1530.06.09 Hastrup †1587.10.06 Hastrup bror til formand.
Gift 1557.09.05 i Aarhus Bispegaard med Maren Clausdatter Bille *1537.07.06 Bohus, Kungälv, Sverige †1607+ datter af Claus Bille (Allinde) *1490c †1558.01.04 Lyngsgaard (Luggude), Skaane og Lisbeth Jensdatter Ulfstand *1505c †1540.04.05 Bohus, Kungälv.
Til Hastrup, Korsøgaard og Faarup i Jelling sogn.
1569-75 forlenet med Øvids kloster.
1577-79 lensmand på Koldinghuus.
1579-85 forlenet med Nørvangs Herred.
1583-85 forlenet med Øster Herred.
Laurids Skram er en af de betydeligste herremænd på Hastrup.

Thyregod kirkes altertavle skænket 1578 af Laurids Skram og Maren Bille.
Laurids Skram og Maren Bille skænker altertavlen til Thyregod kirke i 1578.
"Anno M.D.LXXVIII bekostede Laruits Skram og Maren Bille denne Taffle og Gaffue den til deris sogne Kircke Tyregod Kircke."


Thyregod kirkes altertavle 1578 navnene Laurids Skram og Maren Bille.
Navnetræk Laurids Skram og Maren Bille på altertavlen i Thyregod kirke fra 1578.

Børn:
Fire børn død som små.
Lisbeth Lauridsdatter Skram (Fasti) *1563.01.11 Viborg Købstad, overtager Hastrup, se nedenfor.
Maren Lauridsdatter Skram (Fasti) *1564.02.10 Tjele †1623.06.07-.
Gift 1594.10.27 i Horsens med Jakob Hardenberg til Skovsbo og Mattrup *1561+ †1602.08.19 Mattrup, Klovborg sogn søn af Erik Hardenberg til Skovsbo og Mattrup *1529 Dragsholm Slot, Faarevejle †1604.03.13 Skovsbo Gods, Rynkeby sogn, Odense Amt og Anne Eilersdatter Rønnow *1541 †1609.06.15 Skovsbo Gods.

1587 Henrik Below *1540.12.06 Klinken, Meklenborg †1606.12.07 Spøttrup, Rødding sogn (begravet i Rødding eller Thyregod) søn af Claus (Nikolaus) von Below, til Klincken *1500 †1572.02.14 og Dorthea von Goliz af Klesin *1505 †1579.04.15..
Gift 1583.02.10 i Koldinghuus slot med Lisbeth Lauridsdatter Skram (Fasti) *1563.01.11 Viborg Købstad †1600.11.12 Kalø Slot, Bregnet sogn datter af formand.
Henrik Below havde et ekstremt varieret og rigt liv.
Henrik kymrede sig om Hastrup og boede der i 1585, byggede Hastrup færdig efter svigerfaderen Laurids Skrams begyndelse, men han var lensmand på Spøttrup 1586-90 som han ejede og hvortil han ofte skrev sig. Han har kun boet meget lidt i Hastrup.
Selve kongen Frederik den Anden holdt bryllupet for Henrik Below og Lisbeth Skram på Koldinghuus Slot.
Biskop Arctander holdt ligprædikenen i Viborg domkirke over ham (citeret efter Kau "Herregaarden Hastrup", Vejle Amts Aarbog, s. 16-19.):

Efterdi at Dagen er aldrig saa lang, at Aften jo en Gang kommer, og man lever aldrig saa længe eller vel, at den gamle Pagt staar jo ved Enden, som er, at vi skulle dø, saa følger nu efter om salig Henrik Belovs Afsked og Endeligt af denne Verden, hvilken saaledes haver sig tildragen:
Denne salige Mand have nu paa to Aars Tid været meget svag og skrøbelig fra og til, hvilket han dog med stor Taalmodighed haver baaret, og naar hannem af Gud forlentes nogen Styrke, da haver han intet forsømmet, hvis han havde paa sit Embeds og Bestillingers Vegne at udrette, saa han end imidlertid gjorde nogen Rejser baade uden og inden Riget, men der han nu sidste Gang i Novembri var hjemkommen fra Sjælland, og der sin egen Ærinde havde bestillet, da var han meget svag, og blev efter haanden jo mere og mere skrøbelig, laa dog saa stille og taalmodigen hen og klaget sig ikke, men forventede Guds Hjælp og Forløsning og paakallede hannem om sin Hjælp og Bistand. Den 22de Novembris lod han kalde til sig sin sognepræst, Hederlig mand, Hr. Hans Powelsøn, Sognepræst til Thorsager og Rynde {Rønde} Kirke, og gjorde han sin Bekjendelse aabenbarlig i noge af sine Folkes og Tjeneres Nærværelse med disse Ord:
Det er mig umuligt at opregne alle mine Synder, og det gjøres ikke heller behov; men jeg vil sige med David, Herre gak ikke i Rette med Din Tjener; thi der er ingen, som lever retfærdig for Dig, og med Tolderen, Gud være mig Synder naadig, og med den forlorne Søn, Fader, jeg haver syndet imod Himlen og imod Dig og er ikke værd at kaldes Dit Barn, men gjør mig som én af Dine Daglønnere.
Og der han det havde talt, begjærede han, at han vilde trøste hannem af Guds Ord og meddelte hannem det højværdig Christi Nadvers Sakramente ...
Men om Natten mellem d. 5te og 6te Decembris, som var den Nat førend Gud kaldet hannem, haver han tilspurgt sin kjære Søn E. og V. {Edle og Velbaarne} Claus Belov, som var hos hannem tilstede, hvad man i Morgen skriver for en Dag i Maaneden, og der han sagde, at man skrev d. 6te Decembris, svarede han dertil, Du vedst vel, at jeg, naar Klokken er 5, bliver 66 Aar gammel, og vil ønske, at Gud vilde kalde mig paa den Tid, hvilket jeg haaber dog visseligen snart sker, hvilken hans Begjering Gud og snart bønhørte; this han den Løverdag over laa stille hen og ofte paakallede Gud om Hjælp, desligesten den efterfølgende Nat indtil om Søndag Morgen ret som Klokken slog 4 d. 7de December, da kallede Gud hannem fra dette Liv, saa at han gav sin Aand sagteligen op i sine kjære Sønners E. og V. Claus og Jørgen Belovs, saa og hans kjære Datter E. og V. Fru Marie Belov (hvilke fornævnte hans kjære Svoger og Datter var komne hid til hannem om Lørdagen tilforn). Item hans Sognepræstes Hr. Hans Pouelssøns og andre godt Folkes Nærværelse, og var hans ganske Alder 66 Aar og 1 Dag.

Der er kontroverse meninger om, hvor han er begravet. Datteren Marie Below skriver, at begge hendes forældre er begravet i Thyregod kirke. Dansk Biografisk Leksikon III siger han ligger begravet i Rødding i Viborg Amt. Ligprædikenen over ham ovenfor holdes i Viborg domkirke, hvilket tyder mere på Rødding end på Thyregod.
Børn:
Frederik *1584.03.01 Koldinghuus †1586.02.02 Spøttrup.
Claus Below til Spøttrup *1585.07.08 Hastrup †1620.03.11 Spøttrup.
Gift 1610.05.14 i Viborg med Karen Hansdatter Lange (tre Roser) *1575+ †1644 datter af Hans Lange (tre Roser) til Brejning *1542.05.27 Svenstrup †1609.02.02 Lysgaard, Sønder Felding og Johanne Pedersdatter Skram til Hersomgaard *1535+ †1620.
Marie Henriksdatter Below *1586.12.25 Spøttrup overtager Hastrup efter broderen Jørgen i 1628.
Dorothea Henriksdatter Below *1588.07.21 Spøttrup †1609.12.09 Ravnstrup Gods, Herlufsmagle sogn, Præstø Amt.
Gift 1604.04.22 i Aarhus med Hr. Claus Daa til Ravnstrup og Holmegaard *1579.08.06 Ravnstrup †1641.03.20 Fraugdegaard, Odense Amt søn af Oluf Daa til Ravnstrup *1547.11.09 Ravnstrup †1600.01.21 Tjele og Dorthe Henriksdatter Friis af Hesselager *1543.03.09 Ørbæklunde, Ørbæk sogn, Svendborg Amt †1618.07.01 Ravnstrup Gods.
Sophie Henriksdatter Below til Faarup i Jelling sogn *1590.04.27 Spøttrup †1641.07.22 Boltinggaard, Ringe, Svendborg Amt (begravet Sanct Knuds Kirke, Odense).
Gift 1606.02.16 i Horsens med Christian Thott til Boltinggaard *1568.01.16 Urup, Østbirk, Skanderborg Amt †1617.08.29 Boltinggaard søn af Peder Thott til Boltingaard †1611- Boltinggaard og Beret Pedersdatter Skram *1535+ †1596.02.22, Bergen, Norge.
Sophie var meget lærd og forfattede en kendt slægtsbog.
Jørgen Below *1594.01.10 Hald

1606 Jørgen Below *1594.01.10 Hald, Dollerup sogn †1628.10.11 Lund, Skaane søn af formand.
Gift 1615.09.10 i Horsens med enke efter Oluf Rosenkrantz Christence Pallesdatter Splid (Fasti) †1637 Mindstrup, Hvejsel sogn datter af Palle Splid (Fasti) †1628 og Karen Nielsdatter Juel.

Thyregod kirkes prædikestol skænket 1624 af Jørgen Below og Christence Pallesdatter Splid.
Thyregod kirkes prædikestol skænket 1624 af Jørgen Below og Christence Pallesdatter Splid.

Jørgen Below var 12 år gammel, da faderen døde, så Hastrup er blevet bestyret for ham de første år. Konen Christence Pallesdatter holdt sig efter hans død til Mindstrup, hvor hun havde levet før.
Han må have købt Brandholm med meget gods i Brande mellem 1607 og 1628, for hans søster Marie Below, der overtager Hastrup i 1628, skøder Brandholm fra i 1631 til en svigersøn.
Der vides ikke meget om Jørgen Below.
Børn:
Søn død spæd.
Datter død spæd.

1628 Marie Henriksdatter Below *1586.12.25 Spøttrup †1651.09.09 Lisbjerg søster til formand.
Gift 1605.06.16 i Viborg Domkirke med Christen Holck *1558.05.25 Rønhave, Ulkebøl sogn, Als †1641.05.18 (begravet Thyregod, flyttet til Lisbjerg) søn af Henrik Holck *1515c †1579 og Magdalene Reventlow (af Fyn) til Søbo *1530c Søbo, Jordløse sogn, Svendborg Amt †1602+.
Da de blev gift var hun 19 og han 47.
Hun lærte at læse før hun blev 4, hun lærte latin og sig selv fransk og italiensk. Da hun var 14 døde moderen og hun kom til bedstemoderen Maren Bille på Faarupgaard ved Jelling.
I 1589-95 var Christian Holck øverste sekretær i kancelliet.
Han var første gang gift 1595 med Karen Krause fra Egholm i Vendsyssel. I 1596 blev han medlem af rigsrådet.
e Christen Holck købte gårde til fx i 1633 Nygaard og en gård i Rønslunde og en i Thorlund i Ejstrup, i 1633 Store og Lille Sandfeld og to gårde i Risbjerg en i Dørslund og en i Harrild og Vesterskov og engen Trædholm i Brande sogn.
Marie Below skriver:

Udi min Alders nittende Aar kom jeg udi Ægteskab med min kjære og gode nu hos Gud hvilendes Husbond, og jeg da Gud ikke noksom kunde fuldtakke for et godt Ægteskab og at Gud har tilføjet mig den Mand, som frygtede Gud, hadede det one, elskede mig, var sanddru, oprigtig og trofast af Hjærtet - - - Jeg agter det dog for den største Medgang, jeg i denne Verden haft haver, at Gud lod min gode Husbond komme til saa høj en Alder med Sundhed og god Fornuft.
...
Gud haver og udi mit værende Ægteskab mig med store Sygdomme og legemlig Svaghed besøgt, som ofte haver varet over Aar og Dag, saa mit Liv haver været nær Døden, men dog efter Guds velbehagelige Villie, er bleven ved Livet, og med lidelig Helbred siden kom til denne Alder.

Efter Christen Holcks død blev det økonomisk besværligt især efter Torstensoln krigen 1643-43, hvor hele Jylland var besat. Marie Below måtte låne penge, mange penge. Hun pantsatte efterhånden næsten alt det gods hun havde uden at hun kunne indløse pantene i det lange løb.
Fra Marie Belows ligprædiken:

Hun var ikke alene en flittig Dame i at læse i Bøger, men ogsaa en flittig og frugtbar Dame i at faa Børn.
...
imod sine Folk og Tjenere mild og from og saa altid paa deres Bedste, imod de fattige medlidende og gavmild, og hvor hun opholdt sig, lod hun altid noge visse fattige Personer spise i sit Hus og gav dem deres nødtørftige Underholdning, i udvortes Pragt og verdslig Prydelse var hun meget tarvelig og sparsom og stor Vederstyggelighed og Afsky havde hun for al verdslig Pragt, hvilken hun ansaa som en stor Forfængelighed.

Børn:
Barn død straks efter fødslen.
Barn død straks efter fødslen.
Henrik Holck *1606 †1641-.
Anders Holck *1607 †1641-.
Karen Christensdatter Holck *1608 †1641-.
Christian Holck *1612.09.14 Skanderborg †1644.10.17?.
Gift 1644.10.06 med Ide Clausdatter Daa *1622.11.24 Lerkenfeldt, Vesterbølle, Viborg Amt †1668.04.05 Marsvinsholm Slott, Ystad, Skaane datter af Hr. Claus Daa til Ravnstrup og Holmegaard *1579.08.06 Ravnstrup Gods, Herlufmagle, Præstø Amt †1641.03.30 Fraugdegaard, Odense Amt og Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg *1593 Lerkenfeldt Gods, Vesterbølle, Viborg Amt †1641.04.10 Fraugdegaard.
Han købte 1643 til Lyngbygaard.
1631-32 Sorø Akademi. 1633 i England, 3 år i Frankrig, 1637-43 i Kancelliet, kæmpede 19. jan. 1644 ved Snoghøj.
Han levede kun 11 dage efter bryllupet og døde af en smitsom - grasserende og hidsig - sygdom.
Erik Holck *1618 †1645.04.04 (i duel, først begravet i Thyregod kirke, senere overført til Lisbjerg kirke).
Moderen Marie Below skriver:

Den anden og yngste {søn} er ved den barbariske og ukristelige, dog ibland os sig Kristne kalder (det Gud være klaget) ikke aleneste tilstedte, men saasom fornøden og honorabile agtede Duel udi sin blomstrende Alders syv og tyvende Aar bedrøvelig sit Liv berøvet, haardelig nødt til sig for Overvold at forsvare. Gud dog undte min salig Søn den Naade at han levede otte Dage efter at han sin Fjende paa Stedet havde nedlagt og meget salig og kristelig fra denne Verden borskiltes.

Hun skrev et digt om sønnen Erik.

1651 Jørgen Hansen Kaas (Mur) *1618 Østergaard, Munkebo sogn, Odense Amt †1658.01.30 (faldet i slaget ved) Tybrind Vig søn af Hans Kaas (Mur) til Østergaard *1578c Østergaard, Munkebo †1632.04.01 Lehnskov, Egense og Birgitte Eriksdatter Norby *1580c Lehnskov.
Gift 1640.09.10 med Karen Jørgensdatter Grubbe *1616.01.19 Halsted Kloster, Juelling, Maribo Amt †1695.03.23 Lerbæk, Elling sogn, Hjørring Amt datter af Jørgen Grubbe til Tostrup, Hageløs og Snedinge *1584.07.04 Vordingborg †1640.11.22 Kbh. og Lene Knudsdatter til Vedby *1594.01.24 Ruds Vedby, Holbæk Amt †1671.10.24 Rudbjerggaard, Tillitse,
Korporal, Ritmester de Fynske Sogneryttere, senere Major.
Skrev sig 1638 til Østergaard, som han 1644 solgte til Ulrik Christian Gyldenløve og fik derfor 1648 Lister Len i Norge.
I følge DAA 1917 skal han være død †1657.01.30 Egense, Svendborg Amt, i følge Stamtavlen over Familien Kaas i Hofmans Historiske Efterretninger skal han være faldet ved Tybrind Vig den 30. Januar 1658, da Gustav Adolf gik over isen og begravet i Egense den 26. juni 1658.

Jørgen Kaas til Hastrup - - en tapper Herre, var tilligemed de andre døde udplyndret, men blev kjendt ved hans Navn, som med Krudt var grændt paa hans ene Arm. Den svenske Konge, som var en Elsker af Tapperhed, endog hos sin Fjende, fulgte selv hans Lieg en Fjerdingvej tilligmed de fornemste af begge Armeerne.

DAAs dato den 30. januar 1657 synes en fejl for 30 januar 1658, hvor slaget ved Tybrind Vig fandt sted. Se også Personalhistorisk Tidsskrift 1884, s. 297.
Børn:
Jørgen Grubbe Kaas (Mur) til Rydbjerg *1643.01.11 se senere ejer.
Birte Jørgensdatter Kaas (Mur) *1652-.
Gift 1665 med Gregers Ulfstand Høeg (Banner) *1635 †1685.03.25 Vang, Sulsted sogn, Aalborg Amt søn af Jens Høeg (Banner) *1591 Vang †1648.12.04 Kbh. og Margrethe Christensdatter Holck *1598 †1661.01.12 Vang.
Lene Katrine Kaas (Mur) *1653c se senere ejer.
Hans Kaas (Mur) til Hastrup *1657 se senere ejer.

1658 Karen Jørgensdatter Grubbe enken, se ovenfor.
Hun ses i dokumenter fra 1662 frem til 1670, hvor Hastrup deles mellem de to sønner som optager lån vel for at udbetale de to søstre. Det ældste barn Jørgen Grubbe er i 1658 da faderen falder kun 15 år, i 1670 er han så 27 men broderen Hans Kaas er kun 13, da Hastrup deles. Skøderne i 1670 synes underskrevet af Hans Kaas, hvilket er særdeles svært forståeligt, der burde være en formynder der underskriver på hans vegne.
Hastrup går frem og tilbage mellem de to brødre, men ender op ved søsteren Lene Katrine Kaas og hendes mand Knud Giedde.

1670 Jørgen Grubbe Kaas (Mur) til Rydbjerg *1643.01.11 †1711.12.27 Rybjerg, Velling sogn. søn af forkvinde.
Gift med Birgitte Sofie Maltesdatter Sehested *1644.03.02 Vordingborg Slot, Præstø Amt †1721.10.22 Rybjerg datter af Malte Clausen Sehested til Rydhave og Boller *1596 Arnsburg Slot, Estland †1661.07.20 Rydhave, Ryde, Ringkøbing Amt og Margrethe Frederiksdatter Reedtz til Rydhave og Vinderup *1618c †1687 Rydhave.
Nogle adelshistorier angiver Jørgen Grubbe Kaas født i Hastrup, hvilket ikke er muligt, da faderen først køber Hastrup i 1651. Han er nærmere født på Fyn, hvor faderen var militær.
Han bliver i 1682 amtmand i Lundenæs og Bøvling amter, køber Rydbjerg og skriver sig dertil og overlader Hastrup til broderen Hans Kaas.

1685 Hans Kaas (Mur) til Hastrup *1657 †1700 Kbh. (begravet i Thyregod Kirke) bror til formand.
Gift 1673.08.06 med Sophie Amalie Bielke *1650 Elingaard, Smaalenene, Norge †1703.06.16 (begravet i Thyregod Kirke) datter af Henrik Bielke *1615.01.13 Elingaard †1683.03.16 Kbh og Edel Christoffersdatter Ulfeldt *1630.03.15 †1676.01.10 Kbh.
Hans Kaas købte adskilligt til. Han blev justitsraad og stiftbefalingsmand over Trondheim stift og amtmand over Trondheim amt. Nogen af hans børn er født i Elingaard i Norge. Hans Kaas har ikke i sit voksne liv opholdt sig meget på Hastrup, hans søster Lene Katrine med hendes mand Knud Giedde boede på Hastrup.
Ingen af hans børn fik noget med Hastrup at gøre idet Hastrup blev solgt på auktion i 1697.
Børn:
Edele Cathrine Kaas (Mur) til Ravnstrup *1679 †1742 Næstved.
Gift 1. 1708.06.04 Christiansborg Slotskirke, Kbh. med Valentin von Eickstedt *1669.12.13 Hohenholtz, Stettin †1718.09.17 Frederiksborg søn af Alexander Ernst von Eickstedt *1634.11.01 Klempenow, Mecklenburg †1693.03.03 Tantow, Mecklenburg og Dorothea Sophie von Suckow *1644 †1676-.
Gift 2. 1721 med Casper von Wessel til Ravnstrup og Broholm *1693.11.01 Trondheim †1768.09.09 Nyborg søn af Johan (Jan) Wessel *1646.03.11 Bergen †1716 Trondheim og Maren Christophersdatter Schøller *1656.04.17 Trondheim †1742 Trondheim.
Helene Sophie Kass (Mur) *1680.09.02 †1732.03.26.
Gift 1705.04.22 Hof og Slotskirken, Kbh. med Vilhelm Tonsberg til Ulveland *1680.02.04 †1731.09.16 søn af Mathias Andersen de Tonsberg til Ulveland *1640.01.08 Tønsberg, Norge †1705.03.25 Strømsø, Drammen, Norge og Anna Catharina Mechlenburg *1652.09.28 Kristiania, Norge †1745.06.10 Bragernes, Drammen.
Birgitte Christine Kaas (Mur) *1682.10.02 Elingaard, Smaalenene, Norge †1761.08.14 Elingaard.
Gift 1713.11.03 paa Wedelssborg Slot, Husby sogn, Odense Amt med enkemand Henrik Jørgen Huitfeldt til Elingaard, Kjølbjerg og Sande *1674.09.09 Elingaard, Smaalenene, Norge †1751.05.16 Elingaard søn af Tønne Huitfeldt til Trondstad og Tom *1625.11.20 Tronstad, Norge †1677.09.12 og Sofie Amalie Rosenkrantz til Sanderup *1649.01.07 Sande, Smaalenene †1711.03.18 Elingaard.
Henrik Bielke Kaas (Mur) *1686.09.07 Elingaard, Smaalenene, Norge †1773.07.01 Boltingaard, Ringe sogn, Svendborg Amt.
Gift 1. 1713 med Anne Vind von der Kuhla *1684 †1744.03.26 datter af Bendix von der Kuhla til Løjtved *1642+ †1680.03.10+ og Sophie Amalie Nielsdatter Banner *1652.02.03 Jungshoved, Præstø Amt †1696.
Gift 2. 1750.07.31 med enke Regitze Sophie Gyldenkrone til Nordskov *1712.05.25 Urup gods, Østbirk †1792.12.18 Boltinggaard, Ringe, Svendborg Amt datter af Jørgen baron Gyldenkrone til Urup *1682 †1714 Urup Gods og Vibeke Dorothea von Gersdorff af Malschwitz *1687.10.17 †1720.02.24 Urup Gods.

1697 Knud Giedde *1635c †1707 søn af Ove Giedde til Tommerup etc. *1594.12.17 Tommerup Sødra Aasbo, Skaane †1660.12.19 Kbh. og Dorthe Knudsdatter Urne *1600.07.19 Halsted Kloster, Jellinge, Maribo Amt.
Gift 1. med Ide Sofie Bjelke *1644.04.10 Kristiania (Oslo) †1665.09.20 (21 år gammel) datter af Ove Bjelke til Nørre Vosborg *1611.10.26 Trondheim, Norge †1674.03.29 Trondheim og Maren Jensdatter Juel *1623.05.23 Akershus, Kristiania (Oslo), Norge †1644.04.17 Kristiania.
Gift 2. 1671.06.08 Rask hovedgaard, Hvirring sogn med Lene Katrine Kaas (Mur) *1653c †1720.11.18 Thyregod (begravet i kirken) søster til formand.
1669 amtmand over Nordlandene. 1678 Cancelliraad. 1686 Amtmand over Silkeborg og Mariager Amter.
Børn:
Frederik Christian Giedde *1671c overtager Hastrup, se nedenfor.
Dorte Cathrine Giedde †1746 (begravet Skallerup kirke, Thisted Amt).
Gift 1. 1702.12.05 med Gjord Christopher Unger til Villerup *1679.11.18 Sø, Thisted †1706.01.20.
Gift 2. med kaptajn Gerhard (Georg) Diderichsen Fischer †1710 (faldet i krig) Skaane.
Gift 3. 1711.05 i Rendsborg med Bernhard Heinrich von der Lippe *1675c †1725.04.
Hun mistede 1726 Villerup ved indførsel.
Ove Jørgen Giedde †1714-.
1791 fænrik, 1702 grenader Reg. 1708 Kaptain ved Aarhus nat. Reg.
Margrethe Knudsdatter Giedde †lille.
Ide Birgitte Giedde.
Ide Sophie Giedde *1675.02.09 Bodø Kongsgaard, Norge †1756.04.10.
Trolovet 1696 med Johan Rudolph Unger *1670c †1696.03.28 Bjerre søn af Martin Rudolf Unger *1634.12.14 †1676.03.23 Tønder og Helene Juliane Liebreich †1688+.
Gift 1697.11.05 med enkemand Ole Krabbe af Damgaard til Bjerre *1656.11.14 Damsgaard, Ferring, Ringkøbing Amt †1728.06.17 Bjerre søn af Henrik Krabbe af Damsgaard til Damsgaard *1628 Damsgaard †1655+ og Eva Hans-Wolffsdatter Unger til Villerup *1626 Villerup, Skallerup, Hjørring Amt †1694.07.27- Hørby, Hjørring Amt.
Trolovet med Johan Rudolph Unger til Bjerre, Aale sogn, testamenterede hende Bjerre. Han blev myrdet før brylluppet. Hun blev dermed ejer af Bjerre, hvor hun opholdt sig mest.
Hun fik 11 børn i løbet af 16 år med Ole Krabbe. Fire af børnene blev over 80.
Overtager 1723 Hastrup på auktion.
Ebbe Ulfeld Giedde †1714 Helsingør.
Gift 1693.07.13 i Viborg med forpagterdatter Karen Müller *1679 Holbækgaard, Randers Amt †1701 (begravet Holmens Kirke).
1695 løjtnant, 1700 kaptain, afskediget 1705 på grund af svaghed og gæld.
Ove Giedde †1706+.
1692 Sekondløjtnant. 1698 Kaptain, 1704 kompanichef, 1705 insubordination fradømt charge, 1706 forundt Majors afsked.
Karen Knudsdatter Giedde.
Gift med Kaptain NN Fischer.

1706 Frederik Christian Giedde *1671c †1713 jan. eller feb. Hastrup (begravet Thyregod).
Gift 1705c med Helvig Lindenow Wulfsdatter Unger †1735+ datter af Wulf Unger til Hæstrup i Børglum herred *1640c †1695 og Agathe Jørgensdatter Orning †1684.
1681 Fændrik i Marine Regimentet.
1693 Adjusdant i Marie Regimentet.
1700 Kaptajn Aarhusstifstske nationale Infanteri Regiment.
1705 Major.
1708 afsked på grund af svagelighed.
Proklamation Coldinghuus 6. marts 1713 (Voyda er amtmand på Coldinghuus):

Som Hr. Major Friderick Christian Gedde til Haastrup ved Døden er afgangen, og derfore efter Loven og forgaaaende Registering og Vurdering imellem hans efterlatte Enke og u-myndige Børn endelig Skifte og Deeling skal holdis, huortil er berammet d. 27. Apr. førstkommende, samme udj Sterfboen paa bemeldte Hastrup at skal foretages og fuldbyrdes, altsaa paa det enhuer Vedkommende herom kand have vedbørlig Efterretning, saa giøres herved saadant bekiendt, og ved dette indstæfnis alle til bemeldte Tid og Stæd udj Stærfboen sig at indfinde, som nogen loumæssig Fordring kand have, og da slig deris Kraf og Fordring med lougyldige Documenter at bevise desligeste, og de som noget til bemeldte Stærfboe kan være skyldige, heller dermed nogen rigtig Regning have, samme Tiid og Stæd at møde, paa det at aldting da kunde erlange sin vedbørlig rightighed, og det saafremt de icke siden for egen Forsømmelse, dem self Skade ville tilskrive, om nogen derover noget skulle komme til kort, huilcke tientskyldigst begieris paa førstkommende Nørre Jyllands Landsting saa vel som paa alle andre Bye- og Herredstinge, huor det kommer, motte til Vedkommendes Efterretning blive læst og forkyndet og mig med Paaskrift om dessen Forkyndelse igien tilstille. -
Coldinghuus d. 6. Martij Ao. 1713
M. Voyda (LS)

Børn:
Lene Cathrine Giedde *1706.02.05 †1791.09.15 Laage, Sindbjerg sogn.
Ugift.
Boede længe ved søsteren Ide Sophie på Dalsgaard.
Knud Giedde *1707.01.29.
Fænrik.
Vibeke Margrethe Giedde *1708.04.12 †1790.11.04 Laage, Sindbjerg.
Ugift.
Wulf Unger Giedde *1710.01.21 †1777.06.10 Viborg.
Gift 1739.09.22 Vive i Aalborg Amt med Lene Cathrine Godskesdatter von der Brincken *1713.04.01 †1778.04.07 Viborg datter af Godske von der Brincken til Haralskær *1670c †1732.09c og Eva Henriette Krabbe af Damsgaard *1688 †1728.
Karen Grubbe Giedde *1711.03.25 (begravet i Thyregod kirke).
Ide Sophie Giedde *1712.07.17 †1764.05.06 Viborg.
Gift 1734.04.09 Dalsgaard Gods, Vive sogn, Aalborg Amt med Tyge Høeg (Banner) *1699 †1769.09.05 Laage søn af Frederik Christian Høeg (Banner) *1674- †1744.11.18 og Barbara Wittrup Below *1670c †1727 Viborg.

1713 Helvig Lindenow Wulfsdatter Unger †1735+ enken.
Gift 2. 1715.07.30 i Thyregod med Poul Lauridsen Ringholt af Vendsyssel.
Efter 1715 bosat Dyringhave i Vrads sogn, som de forlod i maj 1716.

1715 Lene Katrine Kaas (Mur) *1653c †1720.11.18 Thyregod (begravet i kirken) svigermor til forkvinde.

1721 Henrik Winther huslærer, søn af Lisbeth.
Kaldes velbaaren.
Bød i april 1721 højest med 12.900 rigsdaler for Hastrup, men før der skulle betales året efter undveg han. I det år han havde Hastrup i eje, havde han antaget 801 rigsdaler i tiender, som også var forsvundet. Han blev efterlyst og stævnet til Hastrup Birk formodentlig uden virkning.

1723 Ole Henriksen Krabbe af Damgaard *1656.11.14 Damsgaard, Ferring ved Lemvig †1728.06.17 Bjerre, Aale sogn søn af Henrik Krabbe af Damsgaard til Damsgaard *1628 Damsgaard †1655+ og Eva Hans-Wolffsdatter Unger til Villerup *1626c Villerup, Skallerup, Hjørring Amt †1694.07.27- Hørby, Hjørring Amt.
Gift 1. 1686.08.04 i Blendstrup med Margrethe Svichtenberg *1660 Visborggaard †1695 datter af købmand og raadmand i Viborg Henrik Jørgensen Svichtenberg til Visborggaard og Mette Olufsdatter.
Gift 2. 1697.11.05 med Ide Sophie Giedde *1675.02.09 Bodø Kongsgaard, Norge †1756.04.10 datter af forkvinde Lene Katrine Kaas.
1695 Ritmester. 1714 Etatsraad. Ole Krabbe førte Hastrup fra Bjerre i Åle sogn. I 1727 solgte han hans gods i Give og Ringive sogne til Niels Andersen Wong, der boede i Vonge og lod hans sønner føre Donneruplund i Give, hvortil han købte meget gods sammen. Det drejede sig om gårde i Hedegaard, Bregnhoved, Øgelund, Bæksgaard, Ullerup og Ulkjær mølle i Give og Ulkind i Ringive, i alt 54 tønder hartkorn.

1728 Ide Sophie Giedde *1675.02.09 Bodø Kongsgaard, Norge †1756.04.10 enke efter formand Ole/Oluf Krabbe.
Ole Krabbe og fra 1728-55 Ide Sophie Giedde administrerede Hastrup fra Bjerre, en del omskiftelig familie boede i Hastrup mange junkere og militær. Egentlig ført blev Hastrup af Peder Paaske, først som ridefoged 1723 senere birkedommer i Hastrup Birk der boede i og fæstede Hastrup Mølle. Kort efter hans død i 1753 solgte Fru Ide Sophie da også Hastrup, da hun ikke havde i sinde selv at føre den — hun var 78.
Men fru Ide Sophie var aktiv i Thyregod og Hastrup og var med til at oprette den første skole i Thyregod i 1741. Hun kunne være et skarpt og spidst kvindemenneske, hvilket også ses i skiftet efter Peder Paaske, hvor hun er pengegrisk og forlanger ublu pengebeløb.
For Ide Sophie Giedde se foran.

1754 Christen Christiansen Leth *1729.05.02 Laage, Sindbjerg †1762 (TRAP) søn af krigsraad Christian Leth *1687c †1760.06.09 Hvejsel og Gye Christensdatter de Essen *1713c †1758.03.21 (hensat i kirken) Hvejsel (Nygaards Sedler).
Gift med Hylleborg Kirstine Asmussen *1736c †1805.07.04 Jelling datter af Asmus NN.
Commerceraad. Hans far var ejer af godset Laage en tid.
Han lod anden etage af hovedbygningen tage ned.
Enken Hylleborg Asmussen giftede sig 2. gang med kaptejn Klaus Rodenborg. Hun arvede 4.500 rigsdaler i 1763 efter hendes faster Katrine Asmusdatter enke efter Daniel Revent i Vingsted Mølle.

1761 Anders Nielsen Wong *1714 Vonge, Øster Nykirke †1777 Vesterdam, Thyregod søn af Niels Andersen Wong *1673c Vonge?, Øster Nykirke †1756 Vonge og Bodil Andersdatter *1675c Bregnbjerg?, Hammer? †1757 Vonge.
Gift 1739 i Hvejsel med Birthe Marie Albertsdatter *1712c Hastrup Mølle, Thyregod †1793 Thyregodlund, Thyregod datter af Albert Jensen *1655c †1738 Hastrup Mølle og 2. kone Else Olufsdatter *1672c Alsted Mølle, Øster Nykirke †1724 Hastrup Mølle.
Han var født i Vonge i Øster Nykirke men levede det meste af sit voksne liv på Donneruplund i Give sogn, alle hans børn er født der, se Anders Nielsen Wong.
Han overtog Donneruplund i 1755, men den var for lille for ham, så i 1761 købte han det glansfulde, adelsglitrende Hastrup. Anders handlede vildt med godser og gårde.
I 1764 flyttede han til Brande By og blev boende der i 12 år indtil 1773. På gård nr. 4 i den ny matrikel (1688) var der en lod med hartkorn 0 7 2 1, hvor Brandes store, rige præst Jens Risom omkring 1757 havde ladet bygge et nyt stort hus vel ment for ham selv, når han gik på pension, men han døde før den tid og hans mor Dorothea Andersdatter Roesteen boede i det. Moderen døde vinteren 1762 og til det hus menes Anders Wong at være flyttet. Anders havde selv på auktion købt Risoms bo i 1760.
Han havde beholdt enkelte gårde fx i Brande sogn, som han ikke havde solgt til svigersønnen. Sønnen Niels Andersen Wong den Yngre sad i Arvad Mølle tre km fra Brande By.
I 1773 flyttede Anders, der da var 59, til Vesterdam kun 2 km fra Hastrup, hvor han døde i 1777. Hans kone Birte Marie Albertsdatter døde 16 senere i Thyregodlund.
Anders Nielsen Wong er beskrevet her under Hastrup, i Vesterdam Thyregod, under Donneruplund med børn i Give, i Østerhoved i Givskud og kort under Brande By.

1764 Anders/Andreas Jensen Bagger *1724c †1794 Vejle.
Gift 1759.06.13 i Give med Bodil Andersdatter Wong *1742c Donneruplund, Give †1783 Hastrup datter af formand.
I 1757 er han prokurator på Skovgaard i Kollerup sogn. Han er bror til Johanne Jensdatter Bagger †1775 gift med birkedommer Theodosius Widsted i Oxholm Mølle.
Prokurator Anders Bagger spekulerer endnu vildere en hans svigerfar med godser og gårde. I begyndelsen gik det nogenlunde, han kunne låne summer som 500 rigsdaler ud til familiemedlemmer uden problemer men herregårde gav ikke ret meget i den tid.
Han pantsatte mere og mere indtil der ikke var mere at pantsætte og gik så på tvangsauktion i 1781. I FT 1787 sidder han til leje i Vejle By.
Han kunne være en meget hård mand og satte flere fæstere fra gårdene og lod endda Søren Kierkegaards bedstefars ejendele auktionere væk vel fordi han ikke havde betalt landgilden. Det var i 1774. Til gengæld ville ingen tage fæstet af den gård mere, han måtte dele dens hartkorn på to andre gårde. Dette skete flere steder.
Arkivar Johan Hvidtfeld skriver om Stavnsbaandet i Vejle Amts Aarbog 1938 s. 15:

En Landsoldat, der var blevet uretfærdigt behandlet af Prokurator Bagger til Hastrup, giver i en Klage til Amtmanden Udtryk for den Bitterhed, en saadan social Uretfærdighed maatte fremkalde hos dem, det gik ud over. Han skriver: "... Da det ikke er efter Hans Kongelige Majestæts Lov eller Forordninger at handle saaledes med Folk, da han ingen større Mangel haver for Folk, end han kan lade faa i Fæste og befrie dem for at gaa Soldat, hvem som havde de fleste Penge at give ham derfor, siden Nytaar har han ladet fæste 4 à 5 dygtige unge Karle, som aldrig har tjent Kongen en halv Time, men for saadanne deres Skyld maa vi andre fattige Karle lide der under ..." Han har Kone og tre Børn og beder derfor Amtmanden om at hjælpe ham.
Men nogle af Godsejerne gjorde sig ogsaa skyldig i Misbrug af grovere Art. Den Maade, hvorpaa Prokurator Bagger behandlede den nævnte Landsoldat, er et typisk Eksempel herpaa. Han havde først tjent som Landsoldat i tre Aar, senere var han blevet præsenteret som Nationalrekrut til de geworbne Regimenter, hvor han havde staaet som Rekrut i 5 Aar og 6 Maaneder. 1774 — 1775 var han fri, men da Sessionen holdtes i Vejle "... lod han mig tredie Gang igen paany præsentere og indskrive som Landsoldat, ikke for sig selv, men for et fremmed Lægd, nemlig for Madame Brant i Brande By i Brande Sogn, hvor han der har drevet Handelskab med mig som med et andet umælende, foruden at give mig ½ Skilling derfor.:". Hr. Baggers Svar er ikke overbevisende, faar ikke en til at tro, at det er ham, der har Retten paa sin Side i denne Sag. Han maa saaledes indrømme, at Fru Brant har formaaet ham til at levere Soldaten for hende og derved holde Lægdet vedlige i 6 Aar "... imod at hun derfor accorderede mig 30 Rigsdaler, siden ingen tjenstdygtig Karl var tilstede paa dette da hendes Gods...". Ejendommelig for Indstillingen hos denne borgerlige Godsejer er ogsaa Slutningen af Brevet, hvor han forlanger at faa Klageren straffet, og at faa at vide, hvem der har skrevet Brevet, saa at denne "... kunde faa saadan Straf, som en Vinkelskriver fortjener...". Hvis de høje Herrer nægter ham den forlangte Satisfaktion, "... nødes jeg til for at soutinere den saa højt fornødne Honeur paa Godset saadant at søge fra andre Steder...".

Bagger vises her som en hævngerrig mand, der uden for lands lov og ret vil gøre ondt mod den, der har skrevet klagebrevet. Han forsøger at misbruge retten til egen fordel som lovkyndig, som sagfører. Det er ham der er vinkeladvokat. Naar han skriver "Satisfaktion" er det et udtryk fra duellernes verden, han antyder hermed, at han ikke vil akceptere andet et at gøre ondt mod brevskriveren, at han kunne tænke på en duel. Dette er at tage retten i egen hånd, at stille sig uden for lov og ret, at sige, at han bestemmer hvad ret er, ellers kommer det antydningsvis til duel på livet. Dette er mere en trudsel end realistisk.
Hvidtfeld nævner i artiklen ovenfor, at soldatertjenesten kun bestod i eksercits om søndagen og senere i en årlig indkaldelse. Dette er vist ikke almindelig viden. Bagger var den eneste, der havde øde gårde og Hvidtfeld mener, at han selv er skyld.

I 1768 var der i hele Amtet to øde Gaarde. Det var Godsejeren til Hastrup, der i det foregaaende Foraar havde faaet to øde Gaarde, som han ingen Fæstere kunde faa til. Han saa meget mørkt paa Forholdene og mente, at han inden Majdag vilde faa endnu 8 a 10 øde Gaarde. Ejeren af Hastrup var dengang Prokurator Bagger. Det er næppe tilfældigt, at han er den eneste af Amtets Godsejere, som har øde Gaarde. Han var en af dem, der fordrede de strengeste Forholdsregler mod Bondeungdommen, og det var ham, der beskyldtes for ligefrem at have handlet med en Karl. Selv under Stavnsbaandet bar Mangel paa Forstaaelse af andre Menneskers Ret og Rettigheder Straffen i sig selv.

Hvidtfeld mere end antyder at folk ikke ville fæste af Bagger fordi han var uretfærdig. Godsejerne var utilfredse med at pigerne ikke var stavnsbunde og kunne tage tjeneste for højere løn i Slesvig og Holsten, og kunne lokke karle med derned. Thygeson til Mindstrup, Lichtenberg til Engelsholm, Hurtigkarl til Refstrup, Bolvig til Nebbegaard alle mente de pigerne måtte ikke tjene i hertugdømmerne, så ville lønningerne gå ned. Det var en gængs tese for godsejerne, men tvivlsom.

Det kraftigste og mest udførlige Forslag om en forøget Tvangspolitik overfor det mandlige saavelsom det kvindelige Tyende fremsættes af Prokurator Anders Bagger til Hastrup, altsaa af en borgerlig Godsejer. Disse var tit de værste. Han mener, at Lønningerne vilde formindskes ikke saa lidt, først og fremmest i Hedeegnene, hvis Forbudet mod Tjenestfolkenes, især Kvindernes, Omstrejfen fra Gods til Gods blev skærpet. De bedste piger gaar til Hertugømmerne eller Byerne uden Tilladelse,
"... da og adskillige Præster giver Skudsmaal uden Pas fra Husbonden, ligesom de og der uden sligt bliver antaget, ja untertiden og Mandskabet. Til dette at forekomme skulde først lige Straf være for Præsterne, som gav Kvindekønnent Skudsmaal uden paa Husbondens Pas, som der er sat for dem i Henseende til Mandskabet.
2. Skulde baade Karle og Piger, som uden Husbondens Følgeseddet eller Pas tog Tjeneste uden Godset eller Sognet, enten betale i Straf 2 Risdaler eller sidde paa Vand og Brød i otte Dage. 3. Skulde den Husfader, som uden Husbondens Følgeseddel eller Pas tog nogen i sin Tjeneste eller til Ophold, betale i Straf 10 Rigsdaler. Men dersom nogen af Kongens Undersaatter i Fyrstendømmerne tog nogen Bondekarl eller Pige her af Riget i Tjeneste uden lovlig Pas eller Følgeseddel, skulle han bøde i mindste 60 Rigsdaler og levere Personen paa det Gods, den her i Landet tilhørte, eller og derfor desuden at betale 60 Rigsdaler. Og paa det, han ikke i Tiden skulde søge Frelse ved falsk Følgeseddel eller Pas, skulde han straks, saasnart han havde antaget Personen i Tjeneste og i seneste inden otte Dage, lade Følgeseddelen af Præsten og tvende Sognemænd paategne, som derom i Tiden, om paaæskedes, aflægge Vidne...".
Desertørerne skule straffes med Bøder paa 20 — 40 Rigsdaler eller Arbejde paa Tugthuset. For dem, der betjente sig af falskt Pas, skulde Straffen være 60 Rigsdaler. Ogsaa de, der hjalp Desertørerne, skulde straffes haardt.

Man ser hvor ideologisk Bagger er. En skarp, uretfærdig mand.
Børn:
Jens Christian Andreasen Bagger *1760c Jelling? †1781 Vesterdam, Thyregod.
Andreas Nicolai Bagger *1763.02.13 Jelling †1827.08.18.
Gift 1811 med Karen Hasselmann Voetmann *1791 †1848.
1783 fuldmægtig i Viborg (i skiftet efter moderen 1783).
1792 prokurator.
1802 byfoged i Skanderborg.
Statsbankerotten 1813 blev hans nedgang.
Se portræt 1810c.
Stephan Albert Bagger *1764 Hastrup.
1783 skriver ved herredsfogeden i Brædstrup, Vrads Herred (i skiftet efter moderen 1783).
1795 Examinatus Juris i Kbh.
Matthias Georg *1766 Hastrup †1767 Hastrup.
Birthe Maria *1769 Hastrup †1783 Vesterdam, Thyregod.

1781 Mogens Leegardt Nielsen Lottrup *1746 St. Nicolai, Vejle †1803 Lynderupgaard søn af Niels Christianssøn Lottrup *1689 Horsens †1751 Vejle og Christence Mette Johanne Mogensdatter Leegardt *1719 Viuf †1762-84 Vejle.
Gift 1779 Lynderupgaard med enken Mette Marie Maltesdatter Friis til Lynderupgaard *1749.05 Ellested, Svendborg Amt †1821.05.21 Lynderupgaard datter af Malte Chr. Friis *1723c †1797 (skifte Nørvang-Tørrild) Givskov, Give og 1. kone Anne Kristine Bang †1759 Rugballegaard, Hover sogn.

1784 Christian Kallager *1740c Raschenberg, Aunslev sogn, Svendborg Amt †1813.01.26 Ingerslevgaard, Estruplund sogn, Norddjurs søn af Johan Nicolai Kallager *1705.03.15 †1755.05.05 begravet i Kullerup, Svendborg Amt.
Gift 1. 1762.09.24 i Nørre Sandager med Cathrine Henriksen *1740.12.10 Nørre Sandager †1764.07.20 datter af forvalter på Gyldensteen Niels Henriksen og ?Constance Bold.
Gift 2. 1769c Ullebølle på Rødkilde med Eleonora Christine Lange 1744.08.26 Ulbølle †1802.12.02 Kbh. datter af ejer af Rødkilde justitsråd Jens Lange og Maren Tønder. Ægteskabet opløst 1790.04.23.
Jurist 1762 og godsejer 1766-70 Rugballegaard, 1769-83 Mejlgaard, 1783-84 Williamsborg, 1784-86 Hastrup, 1785-87 Tustur og Essenbæk.
Skød 1788 en politibetjent i Randers, toges i forvaring 1788-92.
Stridbar, talrige processer. Til slut blev han sindssyg..
FT 1801 Haughus Jelling.
Se wikipedia.

1786 Erhardt Carl Christian de Stiernholm *1764.05.06 Kjeldgaard, Selde, Salling †1825.11.10 Skive søn af Junker Rasmus Stiernholm *1712.07.25 Kjeldgaard, Selde, Salling †1777.02.08 Kjeldgaard og Anna Kristine Øllegaard Hvass *1733.12.09 Aarhus †1783.02.05 Kjeldgaard. Gift 1782.08.23 på Rørbæk i Vester sogn med Johanne Sejer *1762.04.21 Rørbæk †1790.03.25 Hastrup datter af Johan Jakob Sejer *1727.09.20 Rørbæk, Vester †1797.04.10 Vesterdam, Thyregod og Elisabeth Bering *1728.06.08 Thyregodlund †1796.11.08 Vesterdam.
Thomas (Grønbeck) Stiernholm *1773.09.05 kom med til Hastrup og døde der †1793.04.22 Hastrup (begravet i Salling). Han er søn af præsten Niels Christian Stiernholm i Roslev sogn i Salling og med sikkerhed familie.
Ejnar Bjerre har set navnet Gerhardt Stiernholm et sted og beskriver ham som søn af Erhardt. Gerhardt gift med Johanne Sejer skal så have boet på Hastrup. Dette er en misforståelse. Erhardt og Gerhardt er den samme mand. Erhardt de Stiernholm boede på Hastrup, han var ekstrem ung.
Erhardt de Stiernholm fik et barn i Balling med Johanne Sejer i januar 1782 da han var 17, blev gift med hende i august 1782 og var på Hammergaard i Hammer sogn i 1783, hvor han fik tilladelse til at være hans egen værge, selv om han ikke var 25 endnu. I 1786, da han købte Hastrup, var han kun 22. Han angiver i FT 1787 hans alder 3 år for høj til 26.
I folketælling 1787 har han et enormt folkehold på 15.
Børn:
Charlotte (Lotte) Kirstine *1782.01.18 Balling.
Ses i FT 1787 i Hastrup som Lothe.
Rasmus *1783.09.20 Hammergaard, Hammer sogn †1784.02.27 Selde 4 måneder gammel.
Rasmus *1784.11.15 Selde ?†1785 (begravet står kun "et barn").
Johan Jakob *1786.12.25 Hastrup.
Anne Elisabeth *1788.05.06 Hastrup.
Marie *1789.12.26 Hastrup †1790.04.02 Hastrup fire måneder gammel.

1796 Jens Pedersen Schoutrup fra Seest *1751c †1828.12.04 Andst søn af Malene Pedersdatter *1731c †1801+.
Gift med Kirsten Christiansdatter *1747c Starup †1801+.
Han solgte praktisk alt bøndergodset væk fra Hastrup, så der kun var hovedgården tilbage som dog var stor med 31 tønder hartkorn, hvilket svarer til syv normale gårde. Hovedgården blev efterhånden opdelt i flere nye gårde.
I FT 1801 ejer han kirken i Seest.
Se Nygaards Sedler.
Børn:
Peder Jensen Schoutrup *1776c.

1799 Augustinus Jensen fra Brønsted *1774c. Gift med Sidsel Poulsdatter*1775c datter af Poul Madsen
Sidsels far Poul Madsen blev skytte på Hastrup.
Ejnar Bjerre om Augustinus Jensen:

Det var sikkert ikke let at drive Hastrup, efter at hoveriet var afskaffet, og Augustinus Jensen blev ikke rig der. Han var mest bekendt for sine 4 flotte, gule køreheste. Nogle af hans børn blev på egnen og tjente på gårdene der.

I 1820 er han indsidder i Grættrup i Nørre Snede sogn, men han sælger 1829 en gård i Nortvig i Nørre Snede. I 1823 må møller Christen Leth i Vester mølle betale 180 rigsdaler, han havde kautioneret Augustinus Jensen for, der ikke kunne betale. Men hvordan kan han så sælge en gård i 1829?
Børn:
Poul *1799.02c †1806.10.05 Hastrup.
Anne Margrethe Augustinusdatter *1802.07.25 Hastrup.
Hun tjener FT 1834 i Gauerslund By ved enke Karen Jensdatter.
Ane Marie Augustinusdatter *1804.07.08 Hastrup †1850+.
Gift med Joselp Hansen *1789c Klovborg †1850+,
Hun tjener FT 1834 i Aagaard, Thyregod, lige ved Hastrup.
FT 1845 Tyrsting, Joseph røgter på Mattrup.
Jens Schou Augustinussen *1806.06.01 Hastrup.
Pouline Augustinusdatter *1808.04.18 Hastrup.
Poul Augustinussen *1810.02.04 Hastrup.

1809 Peter Tetens de Hauch *1784.06.15 Viborg †1842.01.05 Hastrup søn af justitsråd Henrich R. Hauch *1738.01.31 Klarupgaard, Aalborg Amt †1818.11.13 Viborg og Marie Elisabeth Tetens *1764.09.20 Horsens †1853.01.16 Viborg.
Gift 1810.03.14 i Sinding med af Sindinggård Hedevig Marie Speitzer *1790.01.31 Sindinggaard †1853.02.15 Lervanggaard datter af Marie Kirstine Singstock *1756c †1824.05.13 Hastrup og Anders Christensen Speitzer *1747.11.04 Aggerborggaard, Aggersborg sogn, Hjørring Amt.

Hastrup Hovedgaard detaljer fra matrikelkortet 1819
Hastrup Hovedgaard med detaljer fra matrikelkortet 1819.
Hastrup Hovedgaard 1819.
I Peter Tetens de Hauchs tid.
De lange længer er omkring 65 meter lange, de to kortere omkring 50 meter lange. Det er altså meget store bygninger. På matrikelkortet 1819 ser man forskellen tydelig til Hastrup Mølles små bygninger som er mellem 15 og 20 meter lange. Alle Hastrup Mølles avlsbygninger ville passe på Hastrup Hovedgaards gårdsplads.
.
Formuende familie, klarede sig godt på Hastrup.
For Hedevig Marie Speitzer se Gultarp.
I 1824 kom præsten Niels Bay Lund til Brande sogn, hans søn M. A. S. Lund skriver i "Slægtsminder":

Og Herremanden Peter Tetens Hauch paa Hastrup i Tyregod Sogn var mine Forældres gode Ven. Han var i mange Stykker en underlig Original, kunde nok være lidt stolt af sit Adelskab, men beskjæftigede sig med meget jævne Ting, bandt selv Fiskegarn til Brug i Hastrup Sø o. s. v. Den Sommer, min Fader var kommen til Brande, blev han meget overrasket ved, at der kom en Flok Faar — jeg tror tyve — med Lam drivende til Præstegaarden. Driverne havde den Hilsen med fra Hauch, at nu kunde Præsten beholde Lammene, og, naar de kunde undvære deres Mødre, sende ham Faarense tilbage. Det var hans Bidrag til den endnu ukjendte Præsts Besætning. Men et inderligt Venskab kom til at sammenknytte de to højst forskjellige Mænd. Og da min Fader efter at være flyttet bort fra Brande besøgte det gamle Hjem og med sin Eftermand, Ludvig Blædel, besøgte Hastrup, og Blædel førte min Fader ind til Hauch med de Ord: "Her bringer jeg Dem en Mand, som hedder Niels Bay Lund", udraabte Hauch: "Det er den største Kjæltring, der er til", og dermed faldt han min Fader grædende om Halsen.

Ejnar Bjerre skriver, at Peter Hauch ikke var adelig, dette er ikke rigtigt: Hauch kaldte sig de Hauch og han ses i DAA (Danmarks Adels Aarbog) 1944, II, s. 45.
Børn:
Hendrik Andreas Rosenauer Hauch *1811.02.09 Hastrup, overtager kort Hastrup, se nedenfor.
Christian Enevold *1813.06.02c Hastrup †1813.07.02 (død af kighoste før dåben i kirken) fire uger gammel.
Elisabeth Marie Hauch *1814.10.03 Hastrup †1871.11.26 Viborg Søndersogn.
Gift 1838.09.16 med kaptajn Christian Frederik Frisenberg †1848 Als.

1840 Hendrik Andreas Rosenauer de Hauch til Timgaard *1811.02.09 Hastrup †1861.05.01 Timgaard i Tim sogn.
Gift 1840.05.07 med Pouline Elsesine Hauge *1817.11.04 Nørre Karstoft, Skarrild †1892.11.24 Sudergaard, Sønder Nissum datter på Nørre Karstoft af Niels Christian Hauge *1785c †1842 Nørre Karstoft og Ellen Kirstine Christensdatter *1782 Guldforhoved, Bording †1850 Nørre Karstoft.
Flyttede i 1843 til Lervanggaard ved Ringkøbing og solgte Hastrup. Senere på Timgaard.
Børn født i Hastrup:
Peder Christian Hastrup Hauch *1841.03.24 Hastrup †1915.07.20 Ølstrup, Rinkøbing Amt.
Gift 1867.09.24 med Andrea Mathilde Strandbygaard *1839.02.19 Borgensgaard, Vedersø †1928.05.29 Ølstrup datter af Bertel Strandbygaard og Mette Leegaard..
Niels Christian Hauge Hauch *1842.06.18 Hastrup +1900.08.29 Knebel, Mols.
Gift 1. 1867.09.24 med Gabriele Amalie Strandbygaard *1841.03.26 Borgensgaard, Vedersø †1928.05.29 Ølstrup datter af Bertel Strandbygaard og Mette Leegaard.
Gift 2. 1873.11.08 Møgeltønder med Adamine Magdalene Feddersen *1838.10.24 Møgeltønder †1889.02.17 Knebel Præstegaard, Mols datter af Birkeskriver i Møgeltønder og Ballum Birker Ingvard Christian Federsen og Nicoline Regine Rose.
Gift 3. 1890.12.10 Knebel kirke Elisabeth (Elise) von Bülow af Wedendorf *1868.01.14 Bording, Ringkøbing Amt †1937.05.22 Kbh.
Peder Christian 1869 theologisk eksamen, sognepræst Tunø, derefter Agri og Egens, 1888 i Knebel og Rolsøe.
Otte flere børn i Lervanggaard i Tim sogn, Ringkøbing Amt.

1843 Mathias Hansen *1797c Haderslev.
Gift med Agathe Friis *Hoptrup.
Havde før boet i Tyrrestrup, flyttede 1845 til Lindeballe.

1845 Nis Hanssen 1808.11.15 Øster Højst, Tønder †1866.05.18 Sottrup søn af kådner og gæstgiver Hans Petersen Thømi *1768.05.21 Ellehus, Højst sogn †1845.02.21 Øster Højst og Anna Kirstine Callesen *1771.11.16 Lundsgaard, Højst †1827.01.04 Øster Højst.
Gift 1. 1842.09.23 i Moltrup med Elsebe Cathrine Metzsch *1814.09.24 Haderslev †1902.01.24 Glücksborg datter af nålemager Martin Rudolf Metzsch *1787 †1851 og Johanne Cathrine Petersdatter *1789 †1826.
Gift 2. 1827.07.13 i Haderslev med Elisabeth Simonsen *1799c Grarup sogn, Haderslev Amt †1829.05.15 Haderslev datter af Jakob Jørgensen Simonsen og Cicilia Maria From.
Gift 3. 1829 med Barbara Brandt *1789 Bevtoft, Haderslev Amt †1852.07.06 Haderslev datter af Christopher Brandt *1760c †1852+ og Karen Jakobsdatter *1760cc †1852+.
Nis Hansen overtog ikke bare Hastrup men også Hastrup Mølle i 1845 sammen med proprietær Christian August Schou fra Wilhlmsfeldt i Skaane, der ni måneder senere solgte sin halvdel til Nis Hansen og tydeligt ikke ville være med til dennes planer om at låne store beløb til et landvæsensinstitut. Der skulle store beløb til at købe både Hastrup og Hastrup Mølle, det var en fejl begyndelse. Der skulle store beløb til at oprette et landvæsensinstitut med elevfløj.
Nis Hansen blev student fra Haderslev 1834 og studerede derefter i København, hvor han satte sig ind for det danske sprog i Slesvig. Han skrev under navnet "En Bondesøn fra Tønder Amt". Han var slesviger og bekæmpede de nye tanker om indlemmelse af Sønderjylland i kongeriget og var ingen absolut fjende af det tyske sprog. Han tog teologisk eksamen i 1841. I 1842 blev han lærer og i 1844 adjunkt ved Aarhus katedralskole, som han forlod i 1845 for at overtage Hastrup.
Nis Hansen oprettede et landvæsensinstitut med elevfløj (Rødding højskole var blevet grundlagt året før), som må have været til mere end 40 elever. Som det var kom der omkring 20 om året de to år institutet virkede. Nis Hansen havde måttet udbetale partneren Schou og taget store lån, som han ikke kunne betale tilbage. Han gik fallit. Folk og institutioner tabte mange penge på ham. I Hastrups have kunne man endnu i 1917 se hvor murene havde været og midtergangen af elevfløjen.
Derefter blev han i 1848 lærer ved Odense realskole og fra 1849 redaktør ved Fyns Avis og i 1853 sognepræst i Nørre Felding og Tvis i Ribe Amt.
I 1859 vendte han tilbage til hertugdømmet Slesvig og blev sognepræst i Sottrup ved Sønderborg, hvor han døde syv år senere af blodstyrtning Han havde gigt og var så lidende at tyskerne i 1864 ikke bortførte ham som andre præster i Sønderjylland.
Når Hans Kau i "Herregaarden Hastrup" i Vejle Amts Aarbog i 1917 skriver at:

Nis Hansssens Levnedsomstændigheder afgiver Vidnesbyrd om, at Hastrup har været i gode danske Hænder; men desværre har den ogsaa som saa megen anden dansk Jord været i tydske Hænder. Den skal have haft midnst to tydske Ejere efter hinanden.

Dette var før genforeningen og i en periode med hård nationalistisk sprogkurs, der for en senere generation er stærkt ideologisk. Ejerne af Hastrup 1864-77, som var født i Tyskland (Hamborg), boede på Hastrup og er blevet accepteret som normale mennesker.
Se Dansk Biografisk Leksikon.
Børn med 1. kone Elsebe Cathrine Metzsch:
Martin Johan Nis Hansen *1843.08.16 Frederiksgade, Aarhus †1921.01.07 Smedegade, Herning.
Gift med 1876c Sophie Henriette Frederikke Møldrup *1856.10.02 Elisaholt, Aarslev sogn †1914.02.21 Herning datter af Jens M;øldrup *1807.07.14 Ristrup, Sabro †1881+ og Elise Margrethe Lauritzen *1825.06.11 Serup Præstegaard, Viborg Amt.
Tømmerhandler senere købmand i Herning, 10 børn.
Ane Elisabeth Catharina Nis-Hansen *1845.03.16 Frederiksgade, Aarhus.
Hans Rudolph Nis Hansen *1847 Hastrup †1863.05.25 Højst sogn, Tønder.
Peder Christian Nis Hansen *1851.05.09 Sct. Knud, Odense †1924.05.01 Sokkelund, Kbh.
Gift 1884.05.09 med Kirstine Thora Karoline Frølund *1855.01.14 Holstebro †1906+ ?Aarhus datter af Laurids Christian Thomas Frølund *1822.03.21 Nørholm, Herning †1877.05.05 Holstebro og Ane Marie Fischer *1829.09.03 Holstebro †1900.01.16 Aarhus Sindsygehospital.
Købmand, 7 børn.
Børn med 2. kone Elisabeth Simonsen:
Johanna Cathrine Metzsch *1828.09.18 Haderslev.

4 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger
Jordebog Hastrup 1706.


Hastrup Mølle
Hastrup Mølle 1819, matrikelkort.
Hastrup Mølle 1819 fra matrikelkortet.
Hele arealet til Hastrup Mølle nord for Skjern Å er hede.
Hastrup Mølle
1 Introduktion
Hastrup Mølle nævnes første gang i Præsteindberetningen fra 1638. I 1651 lå den ved hovedgården, ikke på dens senere plads godt 1 km op ad Skjern å på den anden side af Hastrup sø.
I markbogen 1683 beskrives møllen (her efter Ejnar Bjeres udskrift):

Hastrup mølle hørte under Hastrupgård. Hartkornet var efter den gamle matrikel 15 tdr., og efter den ny 9 tdr. Den lå under gårdens takst og var altså tiendefri. Der var 2 kværne, der blev drevet af underfaldshjul. Vandet til møllen kom fra Vester mølle og fra en stor sø, der lå vesten for Vester mølle. Der var undertiden stærk strøm, så der var 4 stigborde for omløbet og 3 stigborde ved møllekarmen, hvor ålegården også lå. Sommetider brød vandet ud.
Der var 2 broer over til møllen, der havde søgning fra Thyregod og noget af Ejstrup sogn. Når man fraregnede det, som møllen med broer og omløb kunne koste at holde vedlige, så kunne hartkornet ansættes til 9 tdr. Det var foruden ålefangsten ved møllen, der brugtes af husbonden på Hastrup og derfor var opført ved gårdens ejendom.
Møllens beskaffenhed var følgende: Den havde 2 kværne og 2 hjul, den blev drevet af underfaldende strygvand og kunne male både sommer og vinter, undtagen når der var hård frost. Tilløbet kom fra en anden mølle, der lå ovenfor og kaldtes Vester mølle. Denne kunne en kort tid tage vandet fra Hastrup mølle, så den ikke kunne male. Men eftersom åen af naturen havde sit løb til møllen, var der ikke nogen særlig bekostning ved den. Den havde dog ikke nogen påbudt søgning, og den måtte derfor ofte stå stille, da de udenom liggende møller fratog den sin næring.
Den ene sten var 7 kvarter i bredden og temmelig god; den anden var 8 kvarter bred og noget forslidt. Til Hastrup mølle fandtes der ikke nogen pløjejord, bortset fra det, som den blev forundt af hovedgårdens grund.
W. C. Skinchell, J. Gierløf og Søfren Søfrensen.

Møllen var godt besøgt, hvilket resulterede i store afgifter og hartkorn godt 9 tønder og havde 4 tønder fæstejord kunne altså også drives som en fæstegård.
Hastrup mølle var en del større end Arvad, Farre og Ulkær møller og havde altid vand modsat Farre og Ulkær møller.
Som dette skrives (2017) har Vejle Kommune vedtaget en plan om at restaurere Skjern Å som å ved Hastrup Mølle gennem at fjerne opstemningen i den forstand at det nye å-løb føres uden om søen. Faldet fra Mølledammen til åen efter stemværket er omkring to meter. Dette udlignes ved at føre åen syd om dammen over et 540 m tilpasset å-løb — der kaldes en "faunapassage" — hvor fx kanoer kan sejle uden at måtte bæres (kaldes overbæring, man må nogen gange bære over med). Vandstanden i Mølledammen bibeholdes, sænkes ikke af.
2 Kort oversigt
3 Familier med børn
1651- — 1661+ Michel Møller.
Han er der også i 1661. Han svarede 34 tønder mel af møllen og 1 ørte rug af fæstejorden. Ejnar Bjerre udleder af underskriverne i beskrivelsen i 1683 at Søren Sørensen var møller dette år, hvilket ikke kan bekræftes.
1687- Albert Jensen *1655c †1738.12.14 Hastrup Mølle.
Gift 1. med Birgitte Sørensdatter (navn i skifteafkald efter 2. kone 1725) †1708c Hastrup Mølle.
Gift 2. 1708.12.28 i Øster Nykirke med af Alsted Mølle Else Olufsdatter *1672c †1724 (del afkald 1825) Hastrup Mølle.
Se tråd i slaegtogdata.dk.
I 1705 tjener Anders Christensen i Hastrup Mølle, han får en søn Niels med Kirsten Christensdatter, som er datter af Christen Thomsen i Give By; denne søn Niels dør 1706 halvandet år gammel.
Børn med 1. kone Birgitte Sørensdatter:
Dorthe Katrine *1705- Hastrup Mølle †1725+.
Farbroderen Christen Jensen giver som formynder afkald for hendes arv i 1725. Hun er formodentlig vokset op ved farbroderen i Bjerre Mølle, Aale sogn.
Børn formodentlig med 1. kone Birgitte Sørensdatter:
Hans Albertsen *1713- Hastrup Mølle.
Fra Ejnar Bjerre, kilde ikke bekendt.
Rudolph Albertsen *1713- Hastrup Mølle.
Fra Ejnar Bjerre, kilde ikke bekendt.
Børn med 2. kone Birgitte Sørensdatter:
Birte Marie Albertsdatter *1712c Hastrup Mølle, Thyregod †1793 Thyregodlund.
Gift 1739 i Hvejsel med Anders Nielsen Wong *1714 Vonge, Øster Nykirke †1777 Vesterdam, Thyregod søn af Niels Andersen Wong *1673c Vonge?, Øster Nykirke †1756 Vonge og Bodil Andersdatter *1675c Bregnbjerg?, Hammer? †1757 Vonge.
Hendes mor døde, da hun var 12c og hun kom derefter til mosteren Mette Olufsdatter på Alsted Mølle, hendes far blev ikke gift igen, så vidt det kan ses.
At det er denne Birte Marie Albertsdatter der bliver gift med Anders Nielsen fremgår indirekte af et skifte efter Mette Olufsdatter på Donneruplund i Give i 1745, der beskrives som søster til Anders Wongs svigermor formodet at være Else Olufsdatter. Se baggrunden til dette.
1724 Peder Paaske *1695 Stege, Møn †1753 Hastrup Mølle søn af Paaske Pedersen *1660c †1706 begravet inde i Stege kirke og Anna Kirstine Sørensdatter *1665cc †1711+.
Gift 1. gang 1728.09.29 (Quistgaard) i Sinding med Margrethe Pedersdatter Vium {Vimb} *1707.07.18 Rørkær, Rønbjerg, Ginding herred, Ringkøbing amt †1732.02.24 (barselsseng) Hastrup Mølle datter af forpagter på Rørkær Peder Christensen Vium *1665.01.05 †1710.05.19 Rørkær og Dorte Lauridsdatter Ziir *1670c †1744.02.20.
Gift 2. gang 1733.07.05 i Aale med Magdalene Christensdatter Møller*1711c Bjerre Mølle, Aale †1765 Hastrup Mølle,Thyregod, datter af Christen Jensen *1661c †1729 (skifte Vrads herred) Bjerre Mølle, Aale og Mette Sørensdatter *1682c †1769+ (som i 1729 giftede sig 2. gang med Søren Laursen Egeriis †1751 Bjerre Mølle).
Peder Paaske er en meget dygtig mand, der er gået i skole og har en uddannelse, hvilken er ikke klart. Han ses ført som ridefoged på Hastrup i 1723. I 1724 får han fæstet af Hastrup Mølle, men forbliver ridefoged på Hastrup. Han bliver birkeskriver før 1728 i Hastrup Birk og i 1742 birkedommer i samme birk.
Han ejede en del bøger fx 1 bind gamle forordninger, 4 bind nyere forordninger op til 1726. Toldrullen af 21. marts 1691, consumptionsforordningen af 31. dec. 1700. En tysk lovbog. Tusind og een Nat på tysk. Snorra Sturlesons Norske konge Krønike, en 100 års kalender, Søren Mathiasens regnebog og Hauhinis Urtebog. Desuden romaner, eventyr, politik, krigshistorie og religion på dansk, tysk, fransk og italiensk. Det står til troende, at han kunne noget tysk, men fransk og italiensk?
Han holder en møllesvend til at drive Hastrup Mølle, der har tjent en del penge for ham. Men han driver ikke jorden som med 4 tønder hartkorn egentlig er en stor gård. Ellers tjener han penge først som ridefoged og senere som birkeskriver og birkedommer aflønnet af Etatsraadinde Krabbe også kendt som Ide Sophie Gedde. Senere får han landgilden af det gods han ejede, måske mellem 100 og 200 rigsdaler om året. Han tjener noget ved at føre processer for landstinget, mere tjener han ved stude, som han i hans sidste tid køber for 13 rigsdaler for et par af bønderne og sælger for 15 rigsdaler, det kan der ikke komme alverden ud af.
Foruden møllersvenden holdt han en tjenestkarl og en tjenestepige og af og til en tjenestedreng. Selv var Paaske meget undervejs og red på en rød hest, han kørte ikke i vogn
Allerede i 1729 købte han den lille herregård Nørre Karstoft i Skarrild sogn for 1.020 rigsdaler, som han lånte af fru Marie Elisabeth von Decken (ses 1720 på Wapensholm?) enke efter ritmester Blüchert, der blev begravet i Øster Snede i 1696. Nørre Karstoft havde da knap 20 tønder hartkorn til hovedgården og kanp 18 tønder hartkorn i gods. Paaske købte meget til, sådan at han 24 år senere i 1753 ved hans død var oppe på knap 112, altsammen i Hammerum Herred, han købte altså 94 tønder til, eller anderledes udtrykt en helgård per år. Paaske bor ikke på Nørre Karstoft, et argument han bringer da præsten i Skarrild vil have offer for Nørre Karstoft, han holder sig en ladefoged der. I tiden 1739-53 hedder denne Lars Pedersen Døslund, som altså må stamme fra Dørslund i Brande sogn. Lars ses vidtgående selv at have styret driften på Nørre Karstoft, men han har ikke indsamlet landgilden.
Desuden ejer Paaske 39 tønder hartkorn i strøgods i Brande, Ejstrup, Vrads og Nørre Snede sogne. I alt havde han 171 tønder hartkorn, af hvilket meget er pantsat. Men det er en stor mængde gods. En sammenligning med Niels Andersen Wong i Øster Nykirke, der i samme periode samler gods, viser nogle forskelle. Niels Andersen Wong var i 1755 med hovedgården Donneruplund i Give inklusive strøgods oppe på 223 tønder hartkorn, men havde praktisk ingen gæld, mens Paaske i 1753 havde 171 tønder hartkorn og skyldte 5.100 rigsdaler væk. Dvs Paaske opererede hovedsagelig med lånte penge, Niels Andersen Wong med egne penge.
Paaske er også en hård, brask mand, der var selv ligeså meget i retten, som han selv holdt ret som birkedommer. På Hammerum Herreds Ting er han i 1746 herrisk og arrogant, hvor han vil have Peder Andersen født 1709c i Risbjerg, Brande dømt for rømning. Denne befandt sig da i Ditmarsken uden for dansk lovs rækkevidde. Se Alfred Kaae "Fæster og Husbonde i Hammerum Herred", 1971. Der er folk han ikke kan med fx Søren Sterm af Viumgaard i Sønder Vium, som han ikke vil akceptere som voldgiftsmand i sagen mellem præst Arndt Bisted og sig selv i 1735 i Brande præstegård. En anden mand han afskyer er Assessor Jens Holgersen Bredahl på Hammergaard, som strider grimt. Det grimme kommer hovedsagelig fra Bredahl, der var ugift og trættekær, bestandig i retten. På en Bredahls gårde bor Maren Andersdatter, der to gange falder i lejermål, hvilket berettiger herremanden, her Bredahl, til at tage bøder. Bredahl finder ud af, at hun har et skyldnerbrev på 50 rigsdaler fra Paaske for arv til hendes søn Anders. Dette truer og lokker han hende til at overskrive til sig selv. Dette er beskidt. Paaske vil ikke betale ham og kalder ham navne "uanstændige og utilbørlige Expressioner", som man levende kan forestille sig, hundesøn turde være mildt. Sagen går for Højesteret og Paaske dømmes til afstå fra ukvemsordene og at betale udgifter for processerne lige fra Hastrup birketing til Landstinget i Viborg til højesteret i hovedstaden. Bredahl får formelt ret, men en anstændig mand var han ikke.
Paaske laver forlig med præst Bisted i Arnborg, men han betaler ikke. Han laver forlig med Hr. Risom i Brande om en arvesag, men han betaler ikke. Han låner 80 rigsdaler af Niels Andersen Wong, som han vil betale tilbage en uge efter, men 100 uger efter, da Paaske er død, er pengene ikke betalt tilbage. Paaske sidder hårdt i det og man ser af brevene, at han ofte mangler penge, hvilket til dels kommer af alle de renter han betaler for lån. Han har udstedt pantelån for 2.800 rigsdaler til 5% om året i rente, hvilket er 140 rigsdaler årligt. Af de 2.800 rigsdaler har han før hans død kun betalt 400 rigsdaler tilbage af hovedstolen, det viser, at han har lånt for meget. Ved hans død har han foruden de 2.400 rigsdaler pantelån 2.100 rigsdaler i løs gæld og boet pålægges 600 rigsdaler til at sætte Hastrup Møllegård i stand som landbrugsgård. Godt to tusind rigsdaler i løs gæld viser at han er kørt på fælgene økonomisk set. Han har forhalet, hvor han kunne. Meget tydeligt ses dette i at han praktisk talt ikke har fordringer ved andre folk, det er usædvanligt ved en mand, der opererer med den slags summer. Det eneste beløb af betydning har har stående ude er godt 200 rigsdaler i en regning til de Assing sognemænd, men den er håbløs og kan ikke inddrives.
I tiden 1743-48 opholder sig Peder Hertel, Paaske søstersøn, sig i Hastrup og arbjeder som skriver og gør andet forefaldende arbejde. De to har tydeligt et godt forhold og da Hertel over Amsterdam sejler mod Indien, sender han først hans penge 128 rigsdaler tilbage til Paaske. I 1750 er han igen tilbage i Amsterdam og vil lære navigation, dertil vil han have 50 rigsdaler af hans penge eller varer derfor. Da skiftet begyndes i foråret 1753 er han på rejse til Ostindien og man mente ham død. Han melder sig dog og får i alt for lån og arv godt 400 rigsdaler ud af skiftet og er selv tilstede i Coldinghuus, da skiftet sluttes for at modtage pengene.
I 1744 tjener Samuel i Hastrup Mølle, som bliver far til et dødfødt barn i Tørring med Lisbeth Villadsdatter af Kollemorten. Hun er formodentlig datter af Villads Christensen *1667c †1737 Nørre Kollemorten.
Peder Paaske blev gift med hans første kone Margrethe Pedersdatter Vimb i 1728 og de fik en datter Anne Kirstine i 1729, som må være kommet til hendes slægtninge og er død før 1753 uden børn for hun nævnes ikke i skiftet. Næste datter blev født i 1732 død spæd og moderen døde i barselsengen. Hans anden kone er Magdalene Christensdatter Møller, som beskrives nedenfor. Hun fik ingen børn. I årene efter Paaskes død havde hun Søren Christensen Møller til at tage sig af møllen.
Begravelsen er storslået og stilfuld. Kisten blev båret af to gange 8 mænd hele vejen de fire km fra Hastrup Mølle til Thyregod kirke, præsten Hans Bering holdt en mægtig tale for 10 rigsdaler og degnen Laurids Jensen Holstebro havde forfattet et sikkert imponerende levnedsløb for 4 rigsdaler. Begravelsen kostede en lille formue med 57 rigsdaler. Der nævnes 1 rigsdaler at kaste graven "og igien tilmuure". Dette tilmure betyder antagelig, at han blev bisat i selve kirken for man tilmurer ikke en grav i jorden på kirkegården. Der ses en sag på 10 rigsdaler på regningen til "Kirkens Patronesse for Liiget at vedsætte", Patronessen er Etatsraadinden Krabbe alias Ide Sophie Gedde og man må formode at Paaske er blevet bisat i Hastrups gravkapel under alteret og derfor skulle graven mures til.
Se det store skifte 1753-55 efter Peder Paaske.
Børn med 1. kone Margrethe Pedersdatter Vium:
Anne Kirstine *1730.06.25 Hastrup Mølle †1753- uden børn.
Ikke nævnt i skiftet efter faderen Peder Paaske i 1753, hun er altså død før det år, men ikke set begravet i Thyregod. Hun er formodentlig kommet til slægtninge efter moderens død i 1732, da hun var tre år gammel.
Marie Katrine *1732.02.24 Hastrup Mølle †1732.04.06 to måneder gammel.
Moderen døde ved hendes fødsel.
1753 Magdalene Christensdatter Møller enken, se ovenfor.
Magdalene kunne læse og skrive, se dokument Mm i skiftet efter Peder Paaske.
Magdalene er ikke nogen almindelig kvinde. Udover at hun som set kunne læse og skrive var hun også resolut, for i 1752, da Paaske er 57 og hun er 41, har hun - mens han var væk - solgt nogen af hans stude som gør ham helt baf "det er en Hændelse, som jeg ikke kunde forestille mig". Han er bundfornærmet og vil ikke lade den del af de solgte stude, der er tilbage, drive til Ribe. Se Dokument No. 4a i skiftet efter Peder Paaske..
Madamme Paaske ved besked om de fleste af de udestående beløb, fx ved hun at Niels Andersen Wong ikke har fået de 80 rigsdaler, han skulle have fået tilbage inden en uge var gået i 1751 nogle år før skiftet.
Hun klarer sig gennem de to år skifteforretningen varer før den sluttes og formår at blive på Hastrup Mølle. Hun er nu 44 år gammel.To måneder efter skiftets slutning gifter hun sig med en tyveårig præstesøn nemlig Johan Raun Bering af Thyregodlund præstegård. Madamme Bering, som hun nu tituleres, døde 54 år gammel ti år senere 1765 i Hastrup Mølle.
Hendes bror Jørgen Christian Christensen *1720 †1787 af Bjerre Mølle nævnes i dokument R.
Mølleren før Peder Paaske i Hastrup Mølle Albert Jensen var bror til Magdalenes far Christen Jensen (se skiftet efter denne i Vrads Herred 1729 i Bjerre Mølle). Albert Jensen havde aftægt på Hastrup Mølle og har haft Magdalene på besøg, hvorved hun har lært Peder Paaske at kende, der var blevet enkemand i 1732, hvor hun var 21 år og han 37 år. Albert Jensen døde først i 1738.
1755 Johan Raun Bering *1734.12.19 Thyregodlund †1794 Thyregod By søn af præsten i Thyregod Hans Pedersen Bering *1697c Hjarup †1769 Thyregodlund og Karen Madsdatter Humblet *1699 Sest †1769 Thyregodlund.
Gift 1. 1755 i Thyregod med enken Magdalene Christensdatter Møller, se ovenfor.
Gift 2. 1766 i Thyregod med Birgit/Birthe Andersdatter Wong fra Hastrup herregård. *1750c Donneruplund, Give †1818 Thyregod By datter af Anders Nielsen Wong *1714 Vonge, Øster Nykirke †1777 Vesterdam, Thyregod og Birthe Marie Albertsdatter *1712c Hastrup Mølle †1793 Thyregodlund.
Johan Raun Bering er møller i Hastrup Mølle i lang tid, i alt 26 år fra 1755 - 81.
Efter svogeren Anders Bagger, gift med Birgit Wongs søster Bodil, går fallit i 1781 på Hastrup forlader Johan møllen og bor nogle år i Fuglsang nabo til Hastrup Mølle for i 1785 at flytte til Thyregod By. Efter degnen Høvinghofs død i 1789 bliver han degn i ca. 6 år fra 1789 indtil hans død i 1794. Se degn Johan Raun Bering. Ejnar Bjerre skriver:

... det gik godt for ham som møller, i 1763 havde han 2 karle, 1 dreng og 2 piger, i modsætning til Paaske holdt han sig til mølleriet og landbruget, men da han kunne læse og skrive, optrådte han tit som vitterlighedsvidne på dokumenter fra den tid.

og:

I Hastrups hoveriprotokol kan det ses, at Johan Bering dyrkede i 20 tønder sædeland, han avlede 3 læs hø og havde græsning fra Hastrup. I penge skulle han betale 64 sk. til Hastrup, antagelig afløsning for smørret, der skulle ydes for engen.

Af de ni børn med 2. kone Birthe Wong dør fire som små, tre bliver sikkert gamle og om to Magdalene og Peder vides kun at Peder lever som 13 årig i FT 1801 hjemme. Familien er ikke med i FT 1787, vel udeladt fordi de kun var indsiddere i Thyregod By. De ses på den tid i kirkebogen.
Børn med 2. kone Birthe Andersdatter Wong:
Hans Johansen Bering *1767.11.22 Hastrup Mølle, degn i Thyregod i 1801.
Anders *1769.03.05 Hastrup Mølle †1778.04.06 ni år gammel.
Magdalena *1770.07.02 Hastrup Mølle †1773.05.28 tre år gammel.
Christopher *1771.07.21 Hastrup Mølle †1772.05.13 ti måneder gammel.
Magdalene Bering *1773.09.14 Hastrup Mølle.
Christian *1776.06.25 Hastrup Mølle †1779.06.09 tre år gammel.
Karen Bering *1779.06.10 Hastrup Mølle †1860.11.26 Viborg Domkirke.
Gift 1801 i Graabrødre, Viborg med Peder Worre Theilgaard *1774.08.21 Vinding, Vejle Amt †1838.08.19 Viborg Domkirke søn af skoleholder Niels Theilgaard *1735.05.10 Sankt Michaelis, Fredericia †1809.03.01 Ølgod og Anna Maria Jensdatter Winge *1751.11.28 Sønder Sogn, Viborg †1836.06.13 Sønder Omme.
Christian Johansen Bering *1782.06.08 Hastrup Mølle †1840.03.25 Donnerup Mark, Give.
Gift med enke Maren Johansdatter *1783.07.27 Vestergaard Møllegaard, Give By †1850-60 Donnerup Mark datter af Johannes Christensen Skov *1749c Givskov, Give og Johanne Marie Pedersdatter *1759.04.12 Omvraa, Sønder Omme.
Husmand i Donnerup Mark i Give sogn.
Ses FT 1834 og FT 1840 i Donneruplund i et hus kaldet Altfornær.
Peder Bering *1788.09.09 Thyregod By, FT 1801 hjemme.
1784 Mads Thøgersen forvalter *1754.02.10 Lønaa, Thyregod søn af Thøger Knudsen *1722.09.27 Kokborg, Thyregod †1787 Thyregod By og Kirsten Iversdatter *1716.06.21 †1771 Lønaa.
Han passede Hastrup Mølle i den tid den var "fæsteledig" 1784-86 og blev efter 1786 ved at arbejde på møllen under Rauff. I FT 1787 ses han som Tieneste Folk i møllen.
1786 Jens Olesen Rauff fra Rauff Hede ved Madum sø i Torup sogn *1747c Rauff, Torup †1808.06.04 Hastrup Mølle søn af Oluf Laugesen *1712c †1775.05.21 Rauf, Torup sogn og Caren Jensdatter †1750.
Gift 1. 1784.04.06 i Thorum i Viborg Amt med Bodil Christensdatter *1751c †1787.05.05 Hastrup.
Gift 2. 1788.09.26 i Thorning i Viborg Amt med Ane Johanne Klock fra Knustrup, Thorning *1764c Knustrup Kro †1813.07.11 (blev sindsyg) Hastrup Mølle datter af kromand Johan Heidelmand Klock (Sr. Klock) *1737c †1794 Thorning og Karen Jensdatter (madame Klock) *1726c †1810.10.26 Hastrup Mølle.
Han var først fæster men fik skøde paa Hastrup Mølle 1802. Hartkorn for den tilhørende gård 5 0 1 2 og mølleskyld 9 4 2 0. Købt for 3.000 rigsdaler.
Ejnar Bjerre skriver:

Hastrup mølle var blevet brandforsikret første gang i 1791, stuehuset var meget lille, kun 5 fag. Selve møllehuset var på 10 fag med 3 fag kværnhus og 2 kværne. Laden var på 11 fag, stalden havde 8 fag, og der var 6 fag bryggerhus. Nogle af bygningerne lå syd for åløbet, senere lå der et hus ud mod vejen til Ejstrup, det var til beboelse for møllerenken og hendes mor.

og

Jens Olesen Rauff døde i 1808, han blev begravet d. 4. juni, 71 år gl. Der blev afholdt registrering og vurderingsforretning d. 27. juni 1808, den eneste efterladte søn og arving Ole Jensen Rauff skulle overtage møllen til vurderingssummen 5793 rd. 4 mk. 2 sk., og d. 12. juni oprettede han en aftægtskontrakt for sin sindssvage stedmor og hendes mor den ældgamle madam Klock, der også boede i møllen. Forligskommissær Chr. Leth i Vester mølle blev udnævnt til værge for de 2 kvinder.

Børn med 1. kone Bodil Christensdatter:
Ole Jensen Rauff *1787.04.23 Hastrup Mølle, overtager møllen, se nedenfor.
Børn med 2. kone Ane Johanne Klock:
Johan Michel Georg Heidelman *1789.10.09 †1797.09.24 (druknede i Skjern å) Hastrup Mølle.
1809 Ole Jensen Rauff *1787.04.23 Thyregod †1834.12.23 Hastrup Mølle.
gift 1810.04.14 i Thyregod med Ane Marie Kirstine Christensdatter *1780.10.29 Viuf sogn, Vejle Amt †1852.10.07 Hastrup Mølle..

Hastrup Mølle detaljer fra matrikelkortet 1819
Hastrup Mølle med detaljer fra matrikelkortet 1819.
Der er to broer over overløbet mod syd, grunden er ikke klar.
Hastrup Mølle 1819.
I Ole Rauffs tid.
Tegning efter matrikelkortet fra 1819 med detaljer fx bygningerne.
Først er der den trelængede møllegård med det lille møllehus med møllehjulet, nærmest derved en længe kværnene og lagerrum, derover formodes stuehuset. Den skrå bygning langs med vejen kunne være stald, der skulle jo være stald til mindst 6 eller 8 heste, når folk kom til mølle.
Toften er usædvanlig stor og har en staldbygning.
Det originale matrikelkort har en dam tegnet ovenfor overløbet (her antydet), men vejene er streget over. Det er ikke klart, hvordan tegningen skal tydes der.
Konens far Christen Pedersen flyttede med til Hastrup Mølle.
Se også hele Hastrup Mølle på matrikelkortet fra 1819 i Ole Rauffs tid foran.
Ejnar Bjerre om Ole Rauff:

Ole Rauff var en dygtig landmand, og han dyrkede noget af heden op. Landhusholdningsselskabet tildelte ham både præmie og hædersbevisning for landboflid. Også møllen gik det godt for, der avledes mere korn på egnen, og der maledes omkring 600 tdr. korn om året i 1830-erne.

Børn:
Jens Olesen Rauff *1810.12.31 Hastrup Mølle †1865.01.10 Smedebæk Mølle, Ejstrup.
Gift 1846.09.11 i Brande med Else Pedersdatter *1821.02.10 Uhre, Brande datter af Peder Larsen *1792.06.21 Uhre †1848.05.09 Uhre og Ane Marie Jørgensdatter *1790.10.17 Givskov, Give †1850.01.10 Uhre.
Købte Smedebæk Mølle i Ejstrup sogn.
Christen *1812.03.12 Hastrup Mølle †1812.03.22 ti dage gammel.
Bodil Marie Rauff *1813.04.11 Hastrup Mølle †1891 Hindskov.
Gift 1837.05.13 i Thyregod med af Hindskov Søren Jensen Askjær *1804.05.11 Sønder Askær, Brande †1880.07.31 Hindskov søn af Jens Christensen *1774 Sønder Askær †1854 Sønder Askær og Ane Johanne Sørensdatter *1774 Store Karlskov, Ringive †1857 Sønder Askær.
Husmand i matr. 6 Sønder Hindskov i Thyregod.
Christian Hegteman Rauff *1815.04.06 Hastrup Mølle, overtager møllen, se nedenfor.
Ellen Sophie Rauff *1817.01.13 Hastrup Mølle.
Gift 1. 1844.11.05 med Jens Peter Petersen *1818.06.05 Ørum, Sindbjerg sogn †1849.03.10 Vindelev søn af Peder Jørgensen og Lisbeth Christensdatter.
Gift 2. 1851.10.31 i Vindelev med Christian Vinther Sørensen *1821.11.28 Hvejsel søn af Søren Sørensen †1834- og Karen Sørensdatter *1795c.
FT 1845 bosat Lyreby i Kollerup sogn.
I FT 1850 enke i Vindelev.
Ejnar Bjerre: Matr. 36 og 37 Vindelev Mark.
Mette Kirstine Rauff *1818.04.06 Hastrup Mølle †1886.01.24 Odderbæk, Thyregod.
Gift 1847.12.29 i Thyregod med af Odderbæk husmand Iver Iversen *1825.05.08 Thyregodlund †1886+ Odderbæk søn af Iver Iversen *1783.01.18 Thyregodlund †1861.12.07 Odderbæk og Johanne Christensdatter *1792.08.12 Nederdonnerup, Give †1867.12.19 Odderbæk.
Matr. 2B Odderbæk i Thyregod.
Johanne Marie Rauff *1820.02.10 Hastrup Mølle.
Gift med af Vindelev Jeppe Larsen *1810.03.25 Vindelev †1889 Givskud By? søn af Lars Henriksen *1754c †1834- og 2. kone Birte Jeppesdatter *1784c Vindelev †1852.03.29 Vindelev By.
Johanne Marie Rauff som spindepige ved søsteren Ellen Sophie i FT 1850 i Vindelev.
Boede først i Hvejsel, slog sig så ned i Givskud By.
Pederikke Rauff *1822.02.28 Hastrup Mølle †1878.05.20 Thyregod Mark.
Gift 1851.05.02 i Thyregod med af Thyregod Mark høker og husmand Thomas Madsen *1821.04.05 Enkelund, Thyregod †1881.03.16 Thyregod søn af Mads Iversen *1787.10.23 Enkelund †1858.06.29 Thyregod Mark og Maren Christensdatter *1787.05.20 Bøllund, Give †1882.01.12 Thyregod Mark.
Thomas kaldtes Thomas Høker og var i sogneforstanderskabet.
1834 Ane Marie Cathrine Christensdatter enken, se ovenfor.
1838 Christian Hegteman Rauff *1815.04.11 Hastrup Mølle †1889.07.04 Kærbygaard, Uhre, Brande, søn af forkvinde.
Gift 1839.09.28 i Thyregod med Ane Marie Mathiasdatter *1815 Ølgod †1888.04.17 Uhre datter af Mathias Nees Andreasen *1780c Amlund, Lindeballe †1848.11.15 (apopleksi) Hindskov og Abelone Jørgensdatter *1784.06.01 Givskov, Give †1862.06.28 Hindskov.
Navnet vel en fejltagelse, det skulle have været Heinemann efter faderens afdøde halvbror.
Fik møllen for 4.000 rigsdaler, men beholdt den kun et år, før han solgte den for 5.500 rigsdaler.
Opholdt sig kort tid derefter i Hindskov, hvor han giftede sig, men i 1840 købte han matr. 9A, 9E og 9 AA i Uhre i Brande og i 1843 en vindmølle der af Kjeld Thomsen Langkær. Han flyttede gården 1860c til kærlodden 9D, 16D, som senere kaldes Kærbygaard.
1840 Jakob Peder Rahbek *1813.05.03 Præstegaarden, Thyregodlund †1864.05.30 Roskilde Domsogn? søn af pastor Mathias Jakobsen Rahbek *1780 Kbh. †1846 Linaa. og Maren Jensdatter *1784.04.09 Bredvad, Træden †1850 Farre Mølle, Give.
Gift 1838 i Træden med fra Urlev Christine Nielsen *1806.02.19 Stouby †1888.06.27 Urlev, Stenderup.
Ejnar Bjerre om Jakob Peder Rabhek:

Rahbek havde et stort folkehold, foruden møllersvenden Anders var der 3 karle og 3 piger, så det ser ud til, at det har været møllens bedste tid. Den pris han fik for møllen, da han solgte, tyder også på, at møllen var i god drift, der skal ellers være sket alvorlig skade på broer og dæmning ved en oversvømmelse i 1845.

Rahbek købte møllen i 1840 for 5.500 rigsdaler, men solgte den 1845 for 13.000 rigsdaler. Nis Hansen betalte altfor meget for møllen. Nis Hansen har villet have den og var en elendig økonom, der gik fallit på Hastrup tre år efter. Møllen kan have været i god drift, men Nis Hansen bød en vild pris for den. Tanken var måske at oprette et mejeri ved møllen.
Jakob Peder Rahbek var i 1838 i Bredvads Mølle, Træden. Havde 1840 Hastrup Mølle, Thyregod, hvor han arbejder med store lån og pant og sager, får den meget heldigt solgt som ovenfor. Efter næste ejers fallit køber han den så igen fra Farre Mølle og sælger den igen. Ved fallitten tabte han formodentlig godt 4.000 rigsdaler idet han havde fåaet en obligation udstedt af Nis Hansen på 5.000 rigsdaler, og havde vel fået to afdrag af 300 rigsdaler, hvoraf den sidste blev indpantet i 1847 i gods.
Efter fallitten køber han møllen tilbage for 8.400 rigsdaler vel for at redde hans penge. I 1852 sælger han den for 14.000 rigsdaler, og er dermed kommet nogenlunde uskadt gennem den fallit.
I 1847 køber han Farre Mølle, hans mor flytter med og dør i Give 1850. 1854 "proprietær" i Hedeby, Ringive. FT 1860 Estrup Mølle, Fausing, Randers amt, hvor han er forpagter.
Tre af hans børn er født 1840-43 i Hastrup Mølle, men opvokset i Farre Mølle.
1845 Nis Hansen se Hastrup.
August Schou var medejer det første halve år.
Nis Hansen oprettede en landbrugsskole paa Hastrup og gik fallit 1748.
1848 Jakob Peder Rahbek igen, se ovenfor.
Køber møllen tilbage for 8.400 rigsdaler for at redde hans penge.
1849c Christian Rasmussen FORPAGTER *1799c Flensborg.
Gift med Ane Else Laursdatter *1802c Bredsten.
Han ses i møllen FT 1850 med seks børn, flyttede væk den 1. april 1853 da Schiøth overtog møllen.
1850 Claus August Bischoff FORPAGTER *1821.09.28 Stausmark, Slesvig †1894.10.06 Bregnet, Randers Amt søn af Andreas Bischoff *1786c og Elsabe Margretha Schmidt *1787c.
Gift med Marie Caroline Charlotte Bentzen *1824.01.02 Slesvig †1890.03.24 Følle Mølle, Bregnet, Randers Amt datter af Samuel Rudolf Bentzen *1797.09.14 Danishagen, Slesvig †1874.01.08 Horsens og Johanne Cathrine Süberkrübb *1797c Slesvig †1845-.
Claus August Bischoff var møller.
Se Friismose.
Børn:
Julius Samuel Bischoff *1850.11.02 Hastrup Mølle †1915.12.30 Christiansbjerg Mølle, Aarhus.
Gift 1886.07.13 Hasle sogn, Aarhus Amt med Christiane Nielsen *1859.01.31 Bregnet sogn, Randers Amt †1938.04.04 Christiansbjerg Mølle datter af Niels Sørensen *1830.03.08 Tved, Randers Amt †1900.03.07 Lyngsted, Draaby sogn, Mols og Inger Nielsdatter *1827.09.06 Rønde, Bregnet sogn †1888.03.28 Rønde.
1853 Johannes Frederik Schiøtt *1800.10.19 Skelskør †1868.08.21 Hastrup Mølle søn af senere i Odense Hans Henrik Schiøtt *1758c og Inger Cathrine Lindom *1758c.
Gift 1834 i Næstved med Cathrine Elisabeth Durck *1804.05 Slippen, Rosenborg Kvarter, Kbh. †1871.01.12 Hastrup Mølle datter af Johan Durck *1768c ?Stokholm †1850.03.12 Kbh. og Johanne Christiane Bruun *1769.12 Vognamgergade, Kbh. †1827.04.10 Kbh.
Se "Slægtsbog for efterkommere efter Johannes Frederik Schiøtt, mølleejer i Hastrup Mølle, Thyregod sogn, født 1800", Dansk Slægtsforskning, 1977, 200 sider.
Johannes Schiøtt kaldes ved vielsen mel- og grynhandler.
Han drev møllen med forpagtere.
Børn:
Christiane Katarina Schiøtt *1835.09.19 Bogø †1916.07.11 Skærlund, Brande.
Gift med fætter Johannes Carl Christian Schiøtt *1829.11.23 Næstved †1917.05.13 Give søn af Christanes fars bror Jens Henrik Schiøtt *1797c †1850.06.07 Næstved og Rasmine Adrea Wentzel 1803.03.17 Kbh. †1892.09.11 Næstved.
(Hendrine Johanne) Theodora Schiøtt *1836.10.18 Bogø †1900.05.01 Skærlund, Brande.
Ugift.
1871 i Hastrup Mølle, boede vel senere ved søster Chritiane Katarina i Skærlund.
Henriette Caroline *1838.01.06 Bogø †1839.03.28 femten måneder gammel.
Jens Henrik Schiøtt *1839.11.01 Bogø overtog senere møllen.
Caroline Marie *1840.11.30 Bogø †1840.12.13 tretten dage gammel.
Carl Frederik Schiøtt *1842.01.06 Bogø se senere ejer nedenfor.
Marie Amalie Schiøtt *1843.02.14 Bogø †1905.12.11 Thyregod.
Boede vel ved broderen på Hastrup Mølle.
Navnløs *1846.09.07 Bogø †samme dag
1857 Niels Peder Frederiksen FORPAGTER *1826 Krusborg, Thyregod søn af Frederik Andersen *1803 Krusborg †1879 Thyregodlund og Karen Pedersdatter *1798c Brande †1891+.
Gift med fra Taps Kirstine Møller.
Niels Peder Frederiksen flytter 1859 til Aagaard i Thyregod, hvor han bliver bestyrer vel under en fraværende ejer.
Kendt barn:
Karen Frederiksen *1857 Hastrup Mølle.
1859 Christen Frederiksen FORPAGTER *1836 Krusborg, Thyregod søn af Frederik Andersen *1803 Krusborg †1879 Thyregodlund og Karen Pedersdatter *1798c Brande †1891+.
Bror til foregående forpagter Niels Peder Frederiksen.
1862 Jørgen Christian Andersen FORPAGTER *1829c †1868.08.18 Hastrup Mølle.
Gift med Mette Katrine Olesen *1829.07.01 Vejle.
De ejede gården Neder Fuglsang matr. 19A nabo til Hastrup Mølle.
Børn:
Kirstine Jørgensen *1860c Føvling sogn.
1868 Cathrine Elisabeth Durck enken, se ovenfor
Hun sad tilsyneladende i uskiftet bo fra 1868-71. I 1871 da hun døde, blev Hastrup Mølle overskrevet til børnene.
1869 Jeppe Jensen FORPAGTER *1826.01.21 Bryrup sogn.
Gift 1869.10.16 i Thyregod med enke efter forrige forpagter Mette Katrine Olesen *1829.07.01 Vejle.
Gården Neder Fuglsang matr. 19A nabo til Hastrup Mølle blev skødet videre i 1870. Ses i FT 1870 i Hastrup Mølle med steddatteren, en møllesvend og en karl.
1871 Jens Henrik Schiøtt *1839.11.01 Bogø †1886.05.05 Thyregod søn af forkvinde.
Gift 1874.03.04 med Thora Emilie Petrea Rosenfeldt *1842.01.16 Assens †1916.11.23 Nazaret sogn, Kbh. datter af Mathias Peter Rosenfeldt *1814.09.24 Kbh. †1871.02.17 Faaborg og Anne Dorthea Christensen *1815c Kbh. †1891.12.09 Kbh.
Jens Henrik synes at have kymret sig om møllen, mens broderen Carl Frederik drev gården Enrum på Hastrup Mølles Mark indtil Jens døde og Carl Frederik overtog hele møllen.
Børn:
Frederik Wilhelm Aagesen Schiøtt *1875.01.29 Hastrup Mølle †1958.06.10 Kbh.
Gift med Agnes Kamilla Larsen *1881.01.30 Kbh. †1971.08.05 Kbh.
Frederik ses i politiets Registerblade 1892 i Korsgade, Kbh. og i 1894 Aagade, frameldt i 1897. Han føres som malerlærling, boende ved Schiøtt, som må være familie.
Mathias Peter Valdemar Schiøtt *1879.04.04 Hastrup Mølle †1918 Argentina.
Uddannet bager, udvandrer 26 år gammel i oktober 1905 per skib til Buenos Aires, Argentina.
Anne Dorthea Elisabeth Schiøtt *1881.08.21 Hastrup Mølle †1933.11 Slagelse.
Helga Theodora Johann Schiøtt *1884.10.10 Hastrup Mølle †1933.03.27 Kbh. Gift 1910.04.02 Frederiksberg med Jørgen Henrik Hansen *1880.12.01 Vridsløse †1945.04.04 Kbh. søn af Anders Hansen *1850c †1920c og Christiane Pedersen *1848c †1931c.
1886 Carl Frederik Schiøtt *1842.01.06 Bogø †1922.12.07 Hastrup Mølle.
Gift 1873.05.20 i Thyregod med af Kokborg Hansine Andrine Marie Christiansen *1844.04.12 Grynderup, Sæby sogn, Viborg Amt †1935.11.21 Thyregod datter af husmand Christen Jensen *1815c Sæby sogn og Malene Marie Christensdatter *1816c Sæby sogn.
Børn:
Johanne Frederik Schiøtt *1874.04.13 Hastrup Mølle +1948.10.19 Thyregod.
Gift med Ane Kristine Nielsen *1879.12.16 Hedegaard, Ejstrup †1945.10.12 Thyregod datter af Ole Nielsen *1837.05.02 Hedegaard †1917 Thyregod og Marie Dorthea Madsen *1844 Hammer sogn, Skanderborg Amt †1923 Thyregod.
Se: "Slægtsbog om Ole Nielsen og hustru, Marie Dorthea Madsen", Dansk Slægtsforskning, 1977. Ajourført 2011, 280 sider.
Christian Schiøtt *1875.10.12 Hastrup Mølle †1958.05.06 Skolegade, Thyregod.
Gift med Kirstine Mortensen *1887.11.03 Jelling datter af landpost og smed Christen Mortensen.
Fik skøde på gården 1919. Christian drev landbrug og solgte jord fra. Flyttede 1938 til Thyregod By.
Theodor Johan Schiøtt *1877.12.17 Hastrup Mølle †1964 Kbh.
Gift med Anna *Øster Starup †1948.
Elisabeth Cathrine Schiøtt *1880.04.23 Hastrup Mølle †1984.01.09 Brande.
Gift med Mads Kristian Madsen *1880.03.12 Brande †1963.02.04 Brande
Carl Christian Schiøt *1882.05.12 Hastrup Mølle.
Magdalene Amalie Marie Schiøtt *1885.05.25 Enrum, Hastrup Mølle †1957.01.23 Thyregod.
Gift med Mathias Jensen Askjær *1880.10.24 Hindskov, Thyregod †1941.06.22 (færdselsulykke) Hindskov søn af Jens Sørensen Askjær *1843.03.17 Hindskov †1898.03.11 Hindskov og Abelone Frederiksen *1846.02.11 Damgaard, Thyregod †1885.03.31 Hindskov (datter Frederik Christian Bjerrum Christensen *1806.08.24 Damgaard †1885.08.17 Damgaard og Mette Maria Mathiasdatter *1813.05.13 Ølgod/ Hindskov, Thyregod †1873.11.09 Damgaard).
1914 Hastrup Mølle nedlagt som mølle.
Det blev derefter drevet som landbrug. Der blev bygget et nyt stuehus og anlagt en stor og smuk have.

4 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger


Hesselbjerre
1 Introduktion
Der findes andre skrivemåder, men den autoriserede korrekte jyske er Hesselbjerre. Hvad man bestiger i alperne er en bjer. Hvis der er nogen, der behøver et kursus i korrekt Vestjysk, kan man melde sig ved forfatteren.
Navnet er set første gang i 1524 som Hesselberre, det er i en retssag om sognegrænser mellem Thyregod, Brande og Give. Denne grænse forløber ganske skævt med en lang udløber, som hører til Thyregod sogn men egentlig burde ligge i Brande eller Give sogn. I denne udløber ligger enegårdene Hesselbjerre og alleryderst i spidsen Egsgaard. De ligger op ad Nygaard i Give sogn og Nørre- og Sønder Askær (Langkær i 1524) i Brande sogn.
Her er dokumentet fra 1524 i moderniseret dansk efter Ejnar Bjerre:
Det mærkelige, snørklede skel mellem Hesselbjerre Thyregod, Askær Brande og Nygaard Give sogne. Hesselbjerre ligger i en udligger fra Thyregod sogn som burde ligge i Brande eller Give sogne.
Her ses den lange udligger fra Thyregod sogn, hvori Hesselbjerre ligger og som gav anledning til mindst tre retsstridigheder 1524 - 1605.
Markskel mellem Hesselbjerg mark og tilstødende byer.
Alle mænd, der ser eller hører dette brev læse, hilser vi Jørgen Mikkelsen i Bøgballe {Øster Snede}, herredsfoged i Nørvangs herred, Nis Gødesen i Vonge {Øster Nykirke}, Anders Juel i Ildved {Hvejsel}, Christen Andersen i Tørringskov og Mikkel Pors i Hvejsel kærlig med Gud, og kundgør vi for alle med dette vort åbne brev, år efter Guds fødsel MDXXIIII (1524) tirsdagen næstefter sankt Clemens dag, da stod sandemænd af forskrevne herred, kundgjorde og udviste det markskel, som de var lovlig tilkaldet at gøre imellem Hesselbjerre mark og de marker, som støder op til, fra de sten, som står i Birkebæk kær, som de fandt sande mærker ved, og så ned til åen og midtstrøms ad åen til Bredkær siig, imod Langkær mark, og fra forskrevne sten og mod vest op til en stor jordfast sten, vesten om en stor brun høj ad mosen til tre sten og stabel til en sten, der står ved en bæk, mod vest ad bækken ad den gamle strømgang til Risbjerg mark begynder.
Disse forskrevne artikler kundgjorde sandemændene, at de svor for ret markskel imellem Hesselbjerre mark og de marker, som støder til.
At de således kundgjorde for os på forskrevne ting til dom, det vidner vi med vore indsegl hængende nedenfor dette vort åbne brev.

Det drejer sig om skellet til Brande sogn ovenfor.
I 1593 har fogeden på Rørbæk opkrævet sandemænd på Nørvang Herreds Ting for igen at sætte skel mellem Nygaard i Give sogn, Hesselbjerre i Thyregod sogn og Askær i Brande sogn. Lensmand på Hald Henrik Below til Spøttrup, der også ejer Hastrup i Thyregod, hvorunder gårdene i Askær og Hesselbjerre hører, er utilfreds at ingen hans bønder i Hastrup birk blev taget som sandemænd og indklager det for Landstinget i Viborg. Hastrup Birk var oprettet 26 år før og omfattede Brande, Thyregod og Vester sogne. Absalon Gøye ejede hovedgården Rørbæk i Vester sogn og under den hørte formodentlig Nygaard i Give, hvilket ville forklare hans interesse i skelsætningen.
Dommen er salomonisk (Danske Domme, bind 4, nr. 707, side 302):

Tha epther thilthale, giensuar og sagzens leilighiedt, saa och eptherdj forne Absolon Gyes gaard ligger vdj heritt och forne Henrich Belous gaard vdj bierkid, tha viide vi icke anditt ther om at sige, end thersom sandmend skal giøre marckskiell emellom forne gaarde och vil haffue thennom adskield fra hinnanden, tha bør halffue parten aff heritz sandmenden og halffue part aff bierck sandmend ther til at opkreffue[s] loulig, som thett seg bør.

Dengang var Jyske Lov "case law", hvor retssager kunne etablere ny lov graduelt — særdeles mere videregående end præcedens som ordet bruges nu, domme kunne som i engelsk talende lande praktisk lave ny ret, hvis omstændighederne krævede det — og derfor blev opbevaret i domssamlinger, der er udgivet i syv bind kaldet Danske Domme 1978-87. Denne tradition blev desværre tabt med indførelsen af den københavnsk centrerede enevælde i Danmark.
Men sagen går videre tolv år senere mellem stadigvæk Henrik Below til bl. a. Hastrup og Absalon Gøyes enke Else Lindenov til Rørbæk, som det ses i Kancelliets Brevbøger i et missive fra den 17. maj 1605 (her citeret fra Ejnar Bjerre):

Missive.
Til Ifver Juel, Kieldt Brockenhuus, Thommes Juel, Erik Lange og Hendrik Vind.
For nogen tid siden har kongen ladet åben befaling udgå til dem angående en trætte mellem Hendrik Belov til Spøttrup (og Hastrup), embedsmand på Kalø slot, Palli Fasti til Mindstrup, fru Else Lindenov til Rørbek, Absalon Gjøes enke og fru Marren Skram til Mattrup, Jacob Hardenbergs enke, om et markskel mellem Sønder Askier, Hesselbierrig og Nygaards mark på den anden side. Af forskellige grunde er denne befaling hidtil ikke bleven udført, men sagen er bleven opsat af dem til lørdag d. 22. juni. For at lodsejerne een gang for alle uden videre forhaling kunne komme til ende med denne trætte, befales det dem herved påny at indstævne alle lodsejere i rette for sig til d. 22. juni, siden at begive sig til åstederne og i alle måder rette sig efter den forrige befaling. Hvis nogen på grund af lovligt forfald ikke kan møde, skulle de mødte have fuldmagt til at tiltage andre gode mænd i de ikke mødtes sted.

Hesselbjerre tilhørte Hastrup, som nævnt ovenfor fra før 1651, hvor navnene paa to fæstere, for første gang, kendes: Hans Justsen og Bendt Sørensen. I den ny matrikel 1688 har det harkornet 4 0 3 2.

2 Kort oversigt over gårdene
1651 Bendt Sørensen og Hans Justsen
1661 Bendt Sørensen og Mads Christensen
1662 Bendt Sørensen
1683 Jens Hansen og Hans Jakobsen
1687 Jens Hansen og Niels Christensen
1700 Morten Christensen og Knud Pedersen
1718 Morten Christensen og Niels Christensen
1723 Morten Christensen og Iver Pedersen
Den ene halvgård:
1723 Iver Pedersen
1742 enken Karen Nielsdatter
1749 Peder Iversen
1756 Hans Pedersen
1765 Poul Jensen
1773 to halvgårde lægges sammen igen til selveje
Den anden halvgård:
1700 Morten Christensen
1734 Christen Mortensen
1770 Maren Pedersdatter, enken
1773 Morten Christensen, søn
Hele gården:
1773 Morten Christensen til selveje.
Matrikel nr. 1, hartkorn 3 0 0 0:
1780c Niels Andersen, skrevet fra Uhe, Ringive
1805 Søren Christensen, svigersøn.
1836 Ane Nielsdatter, enken
1836 Niels Sørensen, søn
1862 Anders Hansen, fra Hestlund, Give
Matrikel nr. 2, hartkorn 1 0 3 2:
1780c Morten Christensen
1833 Ole Christian Laursen

3 Familier med børn
Den ene halvgård:
1651- Hans Justsen
Bliver før 1661 fæster i Svindbæk, nabo til Hesselbjerre samme ejerlav.
1661-Mads Christensen
Er kun kort tid fæster. I 1661 bliver kun den ene halvgård drevet af begge fæstere sammen. Den halvgård halvgård er som mange øde efter Svenskekrigen.
1662 Bendt Sørensen.
Efter 1662 er Bendt Sørensen på den anden halvgård ene fæster af hele gården. Hele gården var igen i drift.
1683- Hans Jakobsen
I markbogen 1683 angives, at der blev drevet 73 tønder land begge halvgårde taget sammen. Jorden var "værst" altså ren sandjord og der avlesen 8½ læs middelgodt hø og 3 læs mosefoder.
1687- Niels Christensen *1663c †1736.01.22 Hesselbjerre.
I 1687 er besætningen 5 får. Ekstrem fattigt sted. I perioden 1700-18 er han et andet sted, kommer så 1718 tilbage til Hesselbjerre.
1700- Knud Pedersen.
1718 Niels Christensen, igen, se ovenfor
1723 Iver Pedersen *1691c †1742.06.10 Hesselbjerre.
Gift 1722.12.30 i Thyregod med Karen Nielsdatter *1695c Hesselbjerre? †1782.04.21 Thyregodlund, formodet datter af formand.
Børn:
Peder Iversen *1723 Hesselbjerre, overtager gården, se nedenfor.
Maren Iversdatter *1725 Hesselbjerre.
Niels Iversen *1728 Hesselbjerre.
Christen *1730 Hesselbjerre, formodet død spæd.
Mette Iversdatter *1731 Hesselbjerre Gift 1752 i Thyregod med Jens Pedersen Bank af Bregnhoved, Give †1777-1801.
Ses FT 1801 i Hvejsel ved datteren Karen Jensdatter
Johanne Iversdatter *1734 Hesselbjerre
Christen Iversen *1739 Hesselbjerre.
1742 Karen Nielsdatter, enken, se ovenfor.
Gift 2. 1749.11.30 i Thyregod med Jens Mikkelsen *1690.01c †1764.12.26 Kokborg.
Hun fører fæstet videre i 7 år sammen med sønnen Peder. Hun flytter 1749 til manden Jens Mikkelsens sted i Kokborg indtil denne dør i 1764, da flytter hun tilbage til sønnen i Hesselbjerre.
1749 Peder Iversen *1723 Hesselbjerre †1804.12.16 Thyregodlund søn af forkvinde.
Gift 1749.04.30 i Thyregod med Barbara Iversdatter *1723.12.26 Thyregod †1790.09.05 Thyregodlund datter af Iver Pedersen og Maren Jensdatter.
Peder Iversen flytter 1756 til Kokborg og fæster et bol der, derfra til Thyregodlund som fæster.
Børn:
Iver *1751.01.31 vel død spæd.
Maren Pedersdatter *1753.05.13 Hesselbjerre.
Iver Pedersen *1756.02.01 Hesselbjerre.
Gift 1786 i Vester med Kirsten Andersdatter fra Vesterlund, Vester.
Overtog 1786 fæstet i Thyregodlund.
1756 Hans Pedersen.
Gift 1756.09.29 i Give med af Ullerup Sidsel Pedersdatter.
Der er en Sidsel Pedersdatter *1722 i Bæksgaard, Give men hun kan ikke uden videre forbindes med Ullerup. Denne Sidsel Pedersdatter behøver ikke at være født i Give. Da det sidste barn Peder døbes i 1764 angives en søster i Enkelund, hvor Christen Andersen bliver gift med Ane Kirstine Pedersdatter *1734c, der efter Ejnar Bjerre skal være fra Give, men der er ikke fundet nogen fødsel er passer i Give.
Familien forlader sognet i 1765.
Børn:
Peder Hansen *1757.09.25 Hesselbjerre.
Maren *1759.06.05 Hesselbjerre begravet 11 uger gammel.
Maren Hansdatter *1760.07.27 Hesselbjerre.
Anne Kirstine *1762.11.21 Hesselbjerre opprimeret, begravet 14 dage gammel.
Peder Hansen *1764.05.13 Hesselbjerre.
Simuleret Folketælling 1762 Hesselbjerre Hans Pedersen Gods: Hastrup Ejer: Niels Andersen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1756100Hans Pedersen     
LINK: Gift i Give 1756 af Hesselbjerre. Familien forlader Thyregod sogn 1765.
kone175699Sidsel Pedersdatter33cc 1730cc   Hun har 1764 en søster i Enkelund i Thyregod ved navn Ane Kirstine Pedersdatter *1734c.
LINK: Gift i Give 1756 af Ullerup, men ikke set født der.
søn175780Peder Hansen5.02 1757 Hesselbjerre Thyregod   
dat.176080Maren Hansdatter2.04 1760 Hesselbjerre Thyregod   

Simuleret Folketælling 1762 Hesselbjerre Peder Sørensen Gods: Hastrup Ejer: Niels Andersen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand 100Peder Sørensen    Kendes fra denne Extraskat 1762. og 3 gange som første fadder 1757-62 ved Hans Pedersens børn i Hesselbjerre. Formodentlig dennes far.

1765 Poul Jensen.
Gift med Karen Nielsdatter.
Konens navn fra Ejnar Bjerre. Ingen børn født. Ses kun af og til som fadder i kirkebogen.
1773 Lægges sammen med den anden halvgård.
Men omkring 1780 deles gården i to dele med hartkorn 3 0 0 0 og 1 0 3 2.
Den anden halvgård:
1651- — 1662+ Bendt Sørensen
I 1662 fæster han hele gården, der igen er i drift.
1683- — 1699c Jens Hansen
Gift med Kirsten Christensdatter.
Ses 1687, hvor han har 1 hest, 1 ko og 1 får, hvilket er en meget lille besætning. Konens navn fra Ejnar Bjerre, kilden uklar.
1700 Morten Christensen *1668c Givskov, Give †1739.03.26 Hesselbjerre.
Gift 1701.04.03 i Give med Sidsel Christensdatter *1676c Store Hestlund?, Give †1755 Hesselbjerre datter af Christen Larsen i Store Hestlund.
Børn:
Maren Mortensdatter *1702c Hesselbjerre †1772 Lønaa, Thyregod.
Gift 1. 1721.07.03 i Thyregod med Peder Nielsen *1699c †1742 Lønaa.
Gift 2. 1749 i Thyregod med Peder Jensen *1685c †1761.05.12 Thyregodlund.
Anne Mortensdatter *1706c Hesselbjerre †1770.12.12 Sejrup.
Gift 1. 1729 i Thyregod med Peder Madsen af Brande By *1705c †1750c Brande By.
Gift 2. 1752c med Mads Pedersen i Østergaard, Sejrup, Thyregod *1701c Sejrup? †1772 Sejrup, søn af birkedommer Peder Jensen Skærhoved *1655cc Skærhoved, Give †1722.04.02 Sejrup, Thyregod og Karen Madsdatter *1660c †1751 Sejrup.
Mette *1708c Hesselbjerre †1715.09.08 syv år seks måneder gammel.
Christen Mortensen *1711c Hesselbjerre, overtager gården, se nedenfor.
Mette Mortensdatter *1716 Hesselbjerre †1797.02.21 Thyregodlund.
Gift 1. 1734.04.06 i Thyregod med Jens Pedersen i Søndergaard, Thyregodlund *1714 .07.15 Thyregodlund †1739.05.03 Thyregodlund søn Peder Jensen *1685c †1761.05.12 Thyregodlund og Anne Christensdatter *1686c †1749.07.13 Thyregodlund.
Gift 2. 1749.10.26 i Thyregod med Jens Hansen Borup *1704c Borup?, Brande †1786.02 Thyregodlund
1734 Christen Mortensen *1711c Hesselbjerre †1770.04.22 Hesselbjerre.
Gift 1. 1734.04.06 i Thyregod med Bodil Pedersdatter *1708c Thyregodlund †1754.09.15 Hesselbjerre.
Gift 2. 1755.04.20 i Thyregod med af Askær i Brande Maren Pedersdatter *1726c Askær, Brande †1791 Lønaa, Thyregod.
Ejnar Bjerre angiver Bodil Pedersdatters forældre, men det har ikke været muligt at finde dem i Thyregodlund.
Børn med 1. kone Bodil Pedersdatter:
Morten *1736.04.02 Hesselbjerre †1736.12.09 begravet 35 uger gammel.
Morten Christensen *1737.12.26 Hesselbjerre, overtager gården, se nedenfor.
Else Marie Christensdatter *1740.10.30 Hesselbjerre
Sidsel Christensdatter *1744.08.23 Hesselbjerre
Anne *1747.08.27 Hesselbjerre †1747.11.26 begravet 12 uger gammel.
Anne Christensdatter *1749.03.09 Hesselbjerre †1833 Uhre, Brande.
Gift 1777.10.19 i Brande med Peder Pedersen den Yngre *1747c Uhre †1803 Uhre søn af Peder Pedersen den Ældre *1720c Uhre †1782 Uhre og hans kone *1724c †1799 Uhre.
Børn med 2. kone Maren Pedersdatter:
Christen Christensen *1755.08.31 Hesselbjerre.
Gift med Margrethe Nielsdatter *1758 Lønaa datter af Niels Iversen *1726 Lønaa †1796 Lønaa og 2. kone Anne Hansdatter *1732 Hindskov, Thyregod †1774 Lønaa.
Bosat Lønaa. Hans mor Maren Pedersdatter giftede sig 2. gang med Niels Iversen i Lønaa, far til hans kone.
Niels Christensen *1760.10.26 Hesselbjerre.
Peder Christensen *1764.01.29 Hesselbjerre.
Morten Christensen *1766.12.28 Hesselbjerre.
Simuleret Folketælling 1762 Hesselbjerre Christen Mortensen Gods: Hastrup Ejer: Niels Andersen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1760100Christen Mortensen51c 1711c Hesselbjerre Thyregod 1770 Hesselbjerre Thyregod  
kone 2175599Maren Pedersdatter36c 1726c Askær Brande 1791 Lønaa Brande  
søn 1173760Morten Christensen24.11 1737 Hesselbjerre Thyregod 1830 Hesselbjerre Thyregod Kunne være et andet barn over 12, Else Marie, Sidsel eller Anne.
dat. 1174960Anne Christensdatter13.08 1749 Hesselbjerre Thyregod  Yngste barn over 12, også mulig Morten, Else Marie eller Sidsel. Gift med Peder Pedersen den Yngre, Uhre, Brande.
søn 2175590Christen Christensen7.03 1755 Hesselbjerre Thyregod  Som ung i Lønaa ved svigerfaderen far til konen Margrethe Nielsdatter.
søn 2176090Niels Christensen2.01 1760 Hesselbjerre Thyregod   

1770 Maren Pedersdatter enken.
Gift 2. 1775.19.18 i Thyregod med af Lønaa Niels Iversen *1726 Lønaa †1796 Lønaa søn af Iver Nielsen *1685c †1758 Lønaa og Anne Sørensdatter.
Bor efter 1775 i Lønaa ved 2. mand Niels Iversen.

Hele gården:
1773 Morten Christensen *1737.12.26 Hesselbjerre †1830.02.06 Hesselbjerre søn af forkvinde.
Gift 1772.12.15 i Thyregod med Margrethe Christensdatter *1740.03.06 Kokborg, Thyregod †1816.01.04 Hesselbjerre datter af boelsmand Christen Knudsen i Kokborg *1715.03.31 Aagaard †1762.12.26 Kokborg og Anne Katrine Andersdatter *1706.01c †1765.07.08 Kokborg..
Den 5. maj 1773 skøde til selveje, købt fra Hastrup. Den første selvejer ud fra Hastrup i Thyregod sogn.
Børn:
Christen Mortensen *1775.02.19 Hesselbjerre. Gift 1799.10.15 i Thyregod med kusine Ane Jensdatter *1778c i Kokborg, Thyregod datter af Jens Christensen.
Husmandssted i Kokborg indtil 1815, gården ging på tvangsauktion 1819. Han havde fået skøde i 1815 på Højgaard i Give hartkorn 3 2 1 1/3, men der er han ikke set.
Bodil *1776.03.19 Hesselbjerre død lille.
Christian Mortensen *1777.04.27 Hesselbjerre overtager matr. nr. 2. efter faderen
Knud *1780.11.20 Hesselbjerre død lille, tvilling.
Bodil Mortensdatter *1780.11.20 Hesselbjerre.
Knud Mortensen *1782.08.09 Hesselbjerre. Gift med Ane Christensdatter *1786c datter af Christen Christensen *1755.08.31 Hesselbjerre og Margrethe Nielsdatter *1758 Lønaa.
Gift med hans kusine, hendes far var bror til hans far. Gårdejer i Lønaa, Thyregod.
Matrikel nr. 2 Hesselbjerre 1 0 3 2:
1780c Morten Christensen se ovenfor.
1807 Christian Mortensen *1777.04.27 Hesselbjerre †1855.12.09 søn af formand.
Gift 1809.09.14 i Thyregod med Inger Christensdatter *1782.10.13 Nørre Askær, Brande †1853.06.16 Hesselbjerre datter af Christen Jensen *1751c Over Harrild, Ejstrup †1818 Nørre Askær og Anna Larsdatter *1738c Hyvild, Brande †1798 Nørre Askær.
Ingen børn.
1833 Ole Christian Laursen *1804.07.01 Hindskov, Thyregod †1872.10.18 Hesselbjerre søn af Laurids Olesen *1754.06.21 Kokborg, Thyregod †1828.02.03 Hindskov og 3. kone Ane Sørensdatter *1765c.
Gift 1831.10.15 i Thyregod med Helvig Sørensdatter *1810.06.11 Hesselbjerre †1888.10.27 Hesselbjerre datter af Søren Christensen *1774 Nørre Askær, Brande †1836.01.29 Hesselbjerre og Ane Nielsdatter *1778.02.08 Store Karlskov, Ringive †1862 Hesselbjerre.
Børn:
Christian Olesen *1832.08.04 Hesselbjerre.
Ane Helvig *1825.02.02 Hesselbjerre †1836 i Hestlund, Give begravet Thyregod 11 år gammel.
Ane Helvig Olesen *1839.06.26 Hesselbjerre.
Inger Olesen *1842.05.26 Hesselbjerre.
Gift 1867.12.27 i Thyregod med Søren Christensen *1834.10.29 Uhre søn af Christen Sørensen *1798c Aadum †1861.10.09 Uhre, Brande og Ane Marie Pedersdatter *1804.07.15 Uhre †1875.02.04 Uhre..
Bosat Uhre 12A, Brande.
Ane Olesen *1845.05.17 Hesselbjerre †1884.07.23 Risbjerg, Brande.
Gift 1868.07.04 i Thyregod med Niels Jensen Nielsen *1842.10.18 Risbjerg †1900.08.15 Risbjerg søn af Niels Knudsen *1804c Brejl, Ejstrup †1892.09.23 Risbjerg og Mette Jensdater *1815.12.26 Risbjerg †1893.10.03 Risbjerg.
Bosat Risbjerg 3A, Brande.
Søren *1848.09.25 Hesselbjerre †1851.04.14 begravet 2 år 7 måneder gammel.

Matrikel nr. 1 Hesselbjerre hartkorn 3 0 0 0:
1782 Niels Andersen *Givskud By †1828.10.02 Hesselbjerre, skal være søn af Anders Jensen *1682c †1759.03.14 Givskud By og 2. kone Anne Marie Simonsdatter *1703c †1775 Givskud By.
Gift med enke Helvig Nielsdatter *1743 Gødding, Nørup †1830.01.15 Hesselbjerre Datter af Niels Enevoldsen i Nørup.
Helvig Nielsdatter gift 1768 i Nørup med Søren Knudsen *1739 Uhe, Ringive †1775 Store Karlskov, Ringive.
I skødet på Hesselbjerre nr. 1 står Niels Andersen af Uhe, Ringive, hvor han før har boet, men ikke er født.

Skovgaard Skifteprotokol
616 Jørgen Andersen i Givskud 7.11.1786 side 388.
E: Maren Knudsdatter. LV: Niels Andersen i Hesselbjerre. B: Anders 21, Anne g.m. Søren Pedersen i Givskud, Anne Marie g.m. Terkild Jensen sst, Johanne. FM: farbroder Niels Andersen i Hesselbjerre

Problemet er alderen. Den Niels Andersen der er *1732 Givskud By, ville være 69 i FT 1801 i Hesselbjerre, men der står 51. 18 års forskel er for meget til at være en unøjagtighed. I FT 1787 ville han være 52, men der står 38 i FT 1787 i Hesselbjerre altså 14 års forskel. Han begraves 78 år gammel i 1828, hvilket giver født i 1750c. Dette er ikke afklaret.
Den 10. februar 1782 ses Niels Andersen som fadder af Uhe, Ringive.
Den 15. september 1782 er han fadder i Hesselbjerre, Thyregod.
Helvig Nielsdatters børn med 1. mand Søren Knudsen:
Johanne Sørensdatter *1769.05.28 Store Karlskov, Ringive †1845 Givskud By.
Gift 1790.08.01 i Thyregod med Anders Jørgensen *1765 Givskud By †1844 Givskud By søn af Jørgen Andersen *1731.03.11 Givskud By †1786 Givskud By og Maren Knudsdatter *1733.07.12 Uhe, Ringive †1793 Givskud By.
Ses FT 1787 i Hesselbjerre.
Gift med en fætter: hans mor er søster til hendes far.
Maren Sørensdatter *1771.04.14 Store Karlskov, Ringive †1808.11.26 (tyfus) Hesselbjerre 37 år gammel.
Ane Johanne Sørensdatter *1774.04.18 Store Karlskov, Ringive †1857 Sønder Askær.
Gift 1799.10.18 i Thyregod med Jens Christensen *1774 Sønder Askær †1854 Sønder Askær søn af Christen Jensen *1729c Risbjerg, Brande †1783 Sønder Askær og med Karen Nielsdatter †1740c †1809 Grarup. Gift
Helvig Nielsdatters barn med 2. mand Niels Andersen:
Anne Nielsdatter *1778.02.08 Store Karlskov, Ringive, overtager gården, se nedenfor.
1805 Søren Christensen *1774 Nørre Askær, Brande †1836.01.29 Hesselbjerre søn af Christen Jensen *1751c Over Harrild, Ejstrup †1818 Nørre Askær og Ane Larsdatter *1738c Hyvild, Brande †1798 Nørre Askær.
Gift 1801.09.08 i Thyregod med Anne Nielsdatter *1778.02.08 Store Karlskov, Ringive †1862 Hesselbjerre datter af formand.
Børn:
Søren *1802.08.22 Hesselbjerre †1803.05.29 begravet 9 måneder gammel.
Ane Sørensdater *1804.01.29 Hesselbjerre †1844.08.26 Nygaard, Give.
Gift Ole Knudsen *1794 Nygaard †1850 Nygaard søn af Knud Sørensen *1761 Bæksgaard, Give †1841 Nygaard og Johanne Olesdatter *1759 Ullerup †1849 Harresø, Givskud
Niels *1806.04.07 Hesselbjerre †1807.08.16 begravet 1 år 4 måneder gammel.
Niels Sørensen *1808.04.18 Hesselbjerre, overtager gården, se nedenfor.
Helvig Sørensdatter *1810.06.11 Hesselbjerre.
Gift med Ole Christian Laursen *1804, se matr. nr. 2 Hesselbjerre.
1836 Ane Nielsdatter enken, se ovenfor.
Hun faar som enke skøde på gården, men skøder den straks videre til sønnen Niels Sørensen.
1836 Niels Sørensen *1808.04.18 Hesselbjerre †1886+ søn af forkvinde.
Gift 1831.10.15 i Thyregod med Sidsel Nielsdatter *1810.08.26 Toftløs, Kokborg, Thyregod †1886+ datter af Niels Nielsen *1728.07.18 Hindskov, Thyregod †1812.12.26 Toftløs og 3. kone Kirsten Sørensdatter *1773.02.07 Aagaard, Thyregod †1835.07.06 Økær, Borup, Brande.
Niels Sørensen var god til at låne penge:
400 rigsdaler 1851 fra Niels Albrechtsen i Egeskov og Laust Sørensen Borup i Thyregod By.
200 rigsdaler 1851 fra Søren Pedersen i Svindbæk.
300 rigsdaler 1858 fra Niels Jensen i Askær i Brande.
100 rigsdaler 1859 fra Jens Iversen i Odderbæk.
De senere lån kan have været for at afbetale de første.
Fra Ejnar Bjerres Thyregod Gårdhistorie:

Niels Sørensen var også med i flere foretagender på egnen. I 1856 oprettede han en lille mergelforening sammen med Thomas Mathiasen i Baunsgård, Peder Jørgensen i Nygård, Ole Chr. Laursen i Hesselbjerge og Jens Jensen i Sdr. Askær. De havde mergel i deres hedelodder, der stødte sammen. I 1857 oprettede han en engvandingsforening sammen med Søren Pedersen i Svindbæk, Peder Jørgensen i Nygaard, Niels P. Christensen i Svindbæk og Ole Chr. Laursen.
I 1862 formidlede Johan Bering i Kokborg to forlig for Niels Sørensen. Han måtte betale 105 rd. for 2 stude til Jens Knudsen, Kokborg, og 125 rd. til gæstgiver Lorentzen i Thyregod.

I 1861 udstykkede han gården i 7 parceller, hvoraf han selv beholdte 1g og 1h med hartkorn i alt 0 3 3 3/4 altså et lille husmandssted.
11 børn:
Ane *1833.06.05 Hesselbjerre †1840.
Kirstine Nielsen *1835.01.17 Hesselbjerre.
Gift 1860.12.28 i Thyregod med i Baunsgaard, Give Mathias Thomsen *1835.05.06 Frydensbjerg, Oksenbjerre, Øster Nykirke søn af Thomas Mathiasen *1805.05.05 Grarup, Brande †1891.09.11 Baunsgaard og Bodil Marie Hansdatter *1806c (ikke fundet i Vinding) †1851.08.01 Baunsgaard.
FT 1880 bosat i et hus paa Baunsgaard Mark, Give.
Sidsel Marie Nielsen *1837.05.02 Hesselbjerre †1857 Sønder Askær, Brande.
Gift 1855 i Brande med Jens Jensen *1825 Sønder Askær, Brande †1903 Sønder Askær søn af Jens Olesen *1777 (ikke i Brande) †1845 Sønder Askær og Ane Jensdatter *1789c Snejbjerg †1868 Thyregod.
Hun døde 20 år gammel efter to års ægteskab.
Søren Nielsen *1839.02.23 Hesselbjerre.
FT 1880 ses han ugift i et hus i Sejrup med forældrene og søskende Ane Nygaard, Niels Christian og Niels Nielsen.
Ane Nielsen *1841.02.13 Hesselbjerre †1925 Sønder Askær, Brande.
Gift med enke efter søsteren Sidsel Marie Jens Jensen i Sønder Askær, se ovenfor.
Nielsine Nielsen *1843.04.28 Hesselbjerre.
Niels Nielsen *1845.02.26 Hesselbjerre.
Overtog først matr. 1g og 1h efter faderen, men i FT 1880 ses han i et hus i Sejrup, Thyregod som hans bror Søren Nielsen ejer. Forældrene og søskende Ane Nygaard og Niels Christian ses også der.
Christian Nielsen *1847.01.23 Hesselbjerre.
Ane Nygaard Nielsen *1849.04.03 Hesselbjerre.
Ole Nygaard *1851.04.15 Hesselbjerre †11 uger gammel.
Niels Christian Nielsen *1853.06.60 Hesselbjerre †1925+.
Gift med Marie Karoline Madsen *Grejs.
Husmandssted i Kokborg, Thyregod. Skøde 10C Kokborg 7. jan. 1895.
Klog mand, god til at sætte brækkede lemmer sammen.
1862 Anders Hansen fra Hestlund.

Matrikel nr. 1C Hesselbjerre 0 1 2 2½ udstykket 1854, kaldet Risbank:
1854 Jens Hansen *1827.01.10 Sønder Askær, Brande søn af sadelmagersvend Hans Claudius Lyhne *1793c †1829.10.24 Sønder Askær og væverske Ellen Cathrine Jensdatter *1790c.
Gift 1853- med Ingeborg Nielsdatter *1829c Jelling ?datter (døbt Inger) i Karenslund, Faarup, Jelling af Niels Jensen *1786c og Maren Lauridsdatter *1793c.
Jens Hansen blev udlært som saddelmager.
Børn:
Niels Jensen Lyhne *1854.02.12 Hesselbjerre.
1857 Christen Truelsen *1832.06.04 Store Sandfeld, Brande †1885.08.02 Risbank, Hesselbjerre, Thyregod søn af Troels Jørgensen *1794 Store Sandfeld †1840 Store Sandfeld og Christence Frandsdatter *1796c Tarm By, Egvad †1834.10.04 Store Sandfeld.
Gift 1857.09.13 i Brande med Ane Johanne Pedersdatter *1835.06.16 Brandlund, Brande †1906.02.27 Risbank datter af Peder Hansen *1794.07.06 Brande By †1873.11.22 Brandlund og Ane Katrine Nielsdatter *1797 Skærlund, Brande †1867.03.28 Brandlund.
Han lånte købesummen 1.000 rigsdaler af murersvend Niels Christian Johansen i Vejle.
1867.05.06 købte han matr. 3E Askær, Brande til fra Niels Jensen for 100 rigsdaler. Det var kun hartkorn 0 0 1 1½ højst et par tønder land.
I 1868 indtrådte han som værge for sin afdøde bror Frands Troelsens tre børn af sidste ægteskab i Stilbjerg, Ringive.
I januar 1869 dør tre børn af difteritis.
Christen Truelsen og børn udarbejdet af Holger Ejby Villadsen 2017.
Børn:
Troels Sandfuld *1859.10.15 Hesselbjerre †1869.01.24 (difteritis) ni år gammel.
Ane Cathrine *1862.07.30 Hesselbjerre †1869.01.09 (difteritis) seks år gammel.
Christense Laurense Troelsen *1865.04.08 Hesselbjerre †1893.08.03 Grøndal, Give.
Gift 1891.06.02 i Give med ungkarl gårdmand af Grøndal i Give sogn Thomas Dahl Nielsen *1853.04.06 Grøndal †1925.07.20 Brandlund, Brande søn af gårdmand af Grøndal, Give sogn Niels Thomassen *1817.08.26 Lille Hestlund, Give sogn †1892.09.26 Grøndal og Ane Johanne Jensdatter *1823.11.11 Søndersthoved Mark, Give †1888.02.26 Grøndal.
Han bliver begravet som husmand i Brandlund, Brande. Han gifter sig 2. 1897.06.25 i Give med Bodil Marie Pedersen *1855.08.16 Uhre, Brande.
Nielsine *1867.08.08 Hesselbjerre †1869.01.16 (difteritis)
Petrine Troelsen *1870.05.04 Hesselbjerre †1941.04.21 Grønbjerg, Ringive.
Gift 1891.05.05 i Thyregod med ungkarl af Gammelby, Ringive Niels Nielsen Søndergaard *1867.04.03 Gammelby †1955.09.09 Grønbjerg, Ringive søn af husmand af Gammelby Christen Nielsen *1830.08.01 Gammelby †1906.02.10 Gammelby og Kirstine Pedersen *1840.05.10 Gammelby †1903.12.13 Nørre Langelund, Ringive.
Husmand i Grønbjerg, Ringive.
Troels Peter Troelsen *1873.03.25 Hesselbjerre †1896.07.01 Hesselbjerre 23 år gammel.
Bestyrede gården for moderen. Ugift.
Nielsine Troelsen *1875.05.23 Hesselbjerre, overtager gården se nedenfor.
1885 Ane Johanne Pedersdatter enken, se ovenfor.
Ane Johanne var 50, da hendes mand Christen Truelsen døde. Hun fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo og havde børnene til hjælp, til sidst kun Nielsine, som blev gift med Anton Katinus Truelsen, se nedenfor.
Hun stod for gården i 18 år.
1903 Anton Katinus Truelsen *1875.06 16 i Drantum, Brande †1939.08.07 Alderdomshjemmet, Brande søn af husmand af Uhre, Brande Christian Truelsen *1843.03.14 Lundfod, Brande †1924.03.14 Uhre og Mette Kirstine Jensen *1845.04.19 Ravlund, Hallundbæk, Sønder Omme †1928.01.03 i Sønderup, Nørre Vium.
Gift 1902.11.12 i Thyregod med Nielsine Troelsen *1875.05.23 Hesselbjerre †1943.11.15 Alderdomshjemmet, Brande datter af forkvinde.
Anton og Nielsine blev kun et år på gården og byttede så med en anden gård, uklart hvor. Den 30. juli 1904 mageskifteskøde fra Anton K. Troelsen til Morten Nielsen Jepsen *1859.02.10 Dørken, Thyregod søn af Jeppe Larsen og Johanne Marie Sørensen i Dørken.
Men aftægten for Ane Johanne Pedersdatter blev ved gården og hun døde der to år efter i 1906.
Anton Katinus Truelsen døde som arbejdsmand i Brande.

4 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger, lange fadderlister


Hindskov
1 Introduktion
Et Hindskov findes i følge TRAP kun i Thyregod sogn.
I gammel tid var der tre gårde i Hindskov: Nørre-, Sønder- og Vester Hindskov.

2 Kort oversigt over gårdene
Nørre Hindskov:
1651 Jens Nielsen
1660 Peder Jensen
1706 Søren Mikkelsen 3 4 3 2
1723 Søren Mikkelsen 3 4 3 2
1750 Hans Pedersen og Peder Hansen 3 4 3 2
Vester Hindskov:
1651 Mads Nielsen
1662+ Niels Pedersen
1705 Søren Nielsen 4 1 2 0
1723 Store Niels og Lille Niels sønner 4 1 2 0
1750 Christen, Søren og Peder Christensen 4 1 2 0
Sønder Hindskov:
1651-61+ Jens Pedersen
1664- Gravers Jensen
1706 Jens Jensen 6 2 3 1
1723 Jakob Pedersen og Jens Mikkelsen 6 2 3 1
1750 Jakob Pedersen og Peder Jakobsen 6 2 3 1

3 Familier med børn
Sønder Hindskov hartkorn 6 2 3 1:
Udfra et skifte med udarvinger i Øster Lisbjerg herreds gejstlige skifteuddrag (Brejl #17) kan Gravers Jensens børn udredes med en del arbejde. [Erik Brejls tilføjelser]. {Villy M. Sorensens tilføjelser.}
17 Karen Graversdatter Hindskov i Todbjerg degnebolig. 10.1.1729, fol.107B.
E: Peder Jensen Murer, degn i Todbjerg og Mejlby.
Af arvinger indkaldes A:
1) Jens Graversen i Nørre Kollemorten [i Øster Nykirke sogn]
2) Afdøde Christen Graversens børn i Sejerup, [birkeskriver, begravet Thyregod 29.8.1717] {Gift med Dorte Christensdatter, som er 2. gang gift med Peder Andersen, se nr. 5)}
3) Gravers Christensen {søn af 2) Christen Graversen}
4) Christen Christensen {søn af 2) Christen Graversen}
5) Peder Andersen {Kimose} i Sejerup {repræsenterer hans kone Dorte Christensdatter der var gift med Christen Graversen}
6) Jens Christensen i Fuglsang {gift med 2) Christen Graversens datter Anne Marie}
7) Afdøde Jens Jensens børn i Hønskov (Kokborg) {Jens Jensen i Hindskov †1708c gift med Kirsten Graversdatter, børnene må opholde sig ved deres morbror Jens Graversen i Kokborg eller deres onkel (mindre sandsynligt) Jens Mikkelsen også i Kokborg}.
8) Jens Graversen i Hønskov (Kokborg)
9) Jens Mikkelsen i Hønskov (Kokborg) {gift med Maren Graversdatter, som er død, men fik mindst to børn}
10) Jacob Pedersen i Hindskov {var gift med Kirsten Graversdatter †1714 Hindskov. Levende barn Gravers Jakobsen 18 år gammel i 1729.}
11) Jens Christensen i [Store] Langkær [i Brande sogn på Hastrup gods] {gift med NN Graversdatter}.
1651- 1661+ Jens Pedersen
1664- Gravers Jensen *1640cc †1697-1713 gift med Anne Jensdatter
I kopskatten 1687 har han 2 heste, 2 køer, 2 ungnød, 6 får og en bistok og en karl Rasmus Ingvardsen fra Kollemorten. Her bliver familiens tidlige forbindelse til Nørre Kollemorten i Øster Nykirke sogn tydelig. Jens Graversen den ældre ses allerede 1687 i Nørre Kollemorten og bliver en etableret mand der.
Børn:
Jens Graversen den ældre - Nørre Kollemorten, Øster Nykirke *1665cc †1734-55 Nørre Kollemorten.
Gift 1. gang med Marie Christensdatter *1666c †1703 Nørre Kollemorten.
Gift 2. gang 1703 i Øster Nykirke med Inger Andersdatter * †1713c Nørre Kollemorten.
Gift 3. gang 1714c med Anne Christensdatter †1734-55 Nørre Kollemorten.
Jens Graversen ses i 1687 som gadehusmand i Nørre Kollemorten med 3 får (se familie Larsen men at Maren Jensdatter skal være hans datter der på siden er tvivlsomt, for han er ikke vidne ved hendes trolovelse.)
Christen Graversen Hindskov - Sejrup, Thyregod *1670c †1717 Sejrup.
Gift med Dorte Christensdatter *1671c †1729 Sejrup, som blev gift 2. gang 1722 i Thyregod med Peder Andersen Kimose set 1722-29 i Sejrup.
Han er birkeskriver i Hastrup Birk og bor i Sejrup ved siden af birkedommeren Peder Jensen Skærhoved.
Børn:
Gravers Christensen, lever 1729.
Christen Christensen, lever 1729.
Anne Marie Christensdatter *1700c †1762 Fuglsang, Thyregod.
Gift 1724 i Thyregod med Jens Christensen *1702c Fuglsand †1767 Fuglsang.
Jens Graversen den yngre - Kokborg, Thyregod *1678c †1761 Pomphole.
Gift 1719 i Thyregod med Kirsten Thomasdatter af Aalbæk *1686c †1766 Kokborg.
Kirsten Graversdatter - Hindskov. *1680c Hindskov †1714 Hindskov.
Gift 1. Jens Jensen gift 2. gang med Jakob Pedersen, begge overtager gården, se nedenfor.
Karen Graversdatter Hindskov - Todbjerg. †1728 (skifte) Todbjerg.
Gift med degn i Todbjerg og Mejlby Peder Jensen Murer *1695cc †1740+, han blev gift 2. gang 1740- med Dorte Margrethe Hansdatter Rimsøe (se Nygaards Sedler).
? Graversdatter - Store Langkær, Brande *1690c- Hindskov, lever 1729.
Gift 1714- med Jens Christensen af Store Langkær, Brande *1680c- †1729+.
Maren Graversdatter - Hindskov, Thyregod *1686c †1720 Hindskov.
Gift 1710-14c med Jens Mikkelsen *1690c †1764 Kokborg.
Maren og Jens bor på hendes fødegård 1714-20, men Jens har næppe haft fæste. Efter hendes død 1720 i Hindskov flytter han til Kokborg.
Børn født før 1714:
Ikke kendt, muligvis ingen.
Børn født 1714+:
Else Kirstine *1715 Hindskov.
Hans *1719 Hindskov.
1705- Jens Jensen †1709- .
Gift med datter af formand Kirsten Graversdatter *1680c Hindskov †1714 Hindskov. Hun blev gift 2. gang 1709c med eftermand Jakob Pedersen.
1709c Jakob Pedersen *1686c ?Kokborg, Thyregod †1754 Hindskov.
Gift 1. 1709c med enke efter formand Kirsten Graversdatter *1680c Hindskov †1714 Hindskov.
Gift 2. 1715.01.27 i Thyregod med Maren Christensdatter *1689c Midtgaard, Thyregod By †1772 Hindskov datter af Christen Nielsen og Gyde Pedersdatter.
I perioden 1710c - 1720 bor konens søster Maren Graversdatter med hendes mand Niels Michelsen på gården. Ejnar Bjerre behandler ham som fæster og siger at gården er stor nok til to fæstere, hvilket med 6 tønder hartkorn er rigtigt. Men Niels Michelsen har næppe haft fæstebrev. Maren dør i 1720, hvorpå Niels Michelsen flytter til Kokborg, hvor han gifter sig igen. Da han står som udarving i 1729, må nogen hans børn hvoraf to er født efter 1714 leve i 1729.
Børn med Kirsten Graversdatter:
Jakob *1710c Hindskov †1715 Hindskov.
Gravers Jakobsen *1711c Hindskov †1742 Lønaa, Thyregod.
Gift med Sidsel Christensdatter *1698cc Bøllund, Give.
Jens *1714 Hindskov †3 uger.
Børn med Maren Christensdatter:
Kirsten Jakobsdatter *1716 Hindskov.
Gift 1741 i Thyregod med Peder Madsen i Lønaa.
Karen *1719 Hindskov.
Peder Jakobsen *1722 Hindskov se eftermand.
Christen Jakobsen *1725 Hindskov, se eftermand nr. 2.
Anne Jakobsdatter *1728 Hindskov †1754- Bøllund.
Gift 1749 i Thyregod med Morten Sørensen i Bøllund, Give. Han giftede sig 2. gang 1755 i Øster Nykirke med Birte Jakobsdatter ud af en hel anden familie i Bregnbjerg, Hammer sogn.
Jens *1732 Hindskov.

Omkring 1730 blev Sønder Hindskov - efter Ejnar Bjerre - del i to halvgårde, som hver for sig havde en fæster, men i 1770 blev fæstet lagt sammen til en gård igen. Men jordebogen for Hastrup gods i 1750 har kun Jakob Pedersen og Peder Jakobsen, far og søn, på det hartkorn. Ejnar Bjerre går her efter den år for år førte fattigprotokol, ikke efter fæster eller fæstebreve som kun kendes sporadisk fordi Hastrup gods' fæstebreve ikke er overleverede.
Den anden halvgård i Sønder Hindskov 1730c - 1770c:
1730c Niels Jensen kaldet Store Niels eller Niels Grarup, *1690c Grarup?, Brande †1770 Thyregod By.
Gift 1717- med NN *1695c- †1728+.
Der er tre Jens'er i Grarup i 1687, den sandsynlige far er Jens Nielsen set 1683 og 1687 senere matr. 2 halvgård af 3 3 1 1.
Børn:
Kirsten *1718.03.20 Hindskov.
Niels Nielsen *1728 Hindskov †1812 Toftløs.
Gift 1. gang 1754 i Thyregod med Maren Svendsdatter *1726c Hedegaard?, Ejstrup †1796 Thyregod By datter af Svend Sørensen *1676c †1756 (ved datteren) Thyregod By.
Gift 2. gang 1797 i Thyregod med Kirsten Hansdatter †1802. Gift 3. gang Kirsten Sørensdatter fra Aagaard, Thyregod.
1756 Christen Vestesen *1725 Thyregod By søn af Veste Nielsen *1664c †1752 Thyregod By og 2. kone Maren ?Christensdatter kaldet Vestis *1696c Bæksgaard?, Give? †1767 Thyregod By.
Gift med Inger Iversdatter *1729 Sejrup, Thyregod datter af Iver Pedersen og Maren Jensdatter.
Er i Extaskattemandtallet 1762 ikke mere i Hindskov.
1767- — 1770- Niels Jensen gift 1767 i Vester med Anne Jensdatter af Katballe, Vester sogn.

Den ene halvgård:
1730c Jakob Pedersen se ovenfor.
1750 Peder Jakobsen *1722 Hindskov †1775 Thyregod By.
Gift med Anne Handsdatter *1732 Hindskov †1772 Hindskov datter af Hans Pedersen og Anne Christensdatter i Nørre Hindskov.
I perioden 1752-56 fæster sammen med broderen Christen. Peder fæstede så en gård i Thyregod by.
1756 Christen Jakobsen *1725 Hindskov †1782 Hindskov.
Gift med Kirsten Jensdatter *1727 Thyregodlund †1818 Dørken, Thyregod datter af Jens Nielsen.
I perioden 1752-56 fæster sammen med hans bror Peder.
Børn:
Maren Christensdatter *1753 Hindskov gift med eftermand, se nedenfor..
Anne *1756 Hindskov.
Jakob *1760 Hindskov.
Kirsten *1768 Hindskov †straks.
Kirsten *1769.
Omkring 1770 bliver de to halvgårde lagt sammen til et fæste igen unde Christen Jakobsen, efter Ejnar Bjerre.
1783 Hans Jensen *1758 Thyregodlund †1826 Hindskov søn af Jens Hansen Borup og Mette Mortensdatter.
Gift 1. med datter af formand Maren Christensdatter *1753 Hindskov †1786 Hindskov.
Gift 2. i Brande 1786 med Mette Pedersdatter *1761c Flø, Brande †1840 Hindskov datter af Peder Jensen *1713c Arvad, Brande †1781 (skifte) Flø og 2. kone Maren Nielsdatter *1733c Uhre, Brande †1812 Flø.
Købte 1798 gården til selveje af Hastrup for 250 rigsdaler.
Børn med 1. kone Maren Christensdatter:
Jens *1784 Hindskov.
Børn med 2. kone Mette Pedersdatter:
Jens Christian *1787 Hindskov.
Maren *1789 Hindskov.
Peder *1791 Hindskov.
Mette Marie *1793 Hindskov.
Ane Maria Hansdatter *1797 Hindskov. Gift med eftermand se nedenfor.
Jens *1799 Hindskov.
Ane *1803 Hindskov.
1826 Knud Knudsen *1793 Hammer Mølle, Hammer sogn †1866 Hindskov.
Gift med datter af formand Ane Marie Hansdatter *1797 Hindskov †1876 Hindskov.

Kokborg (Hønskov)
1 Introduktion
Der findes et andet Kokborg gårde og huse i Sevel sogn 15 km syd for Skive. Desuden enkeltgårde af navn Kokborg i Handbjerg sogn og i Hvirring sogn.
Kokborg kaldes op til omtrendt 1720 Hønskov. I 1706 var der fire helgårde på godt 4 tønder hartkorn og fire fjerdedelsgårde med omkring 1 tønde hartkorn.
Gården med hartkorn 1 0 0 1 (Ole Andersen Smed) har Ejnar Bjerre ikke taget med i hans gårdhistorie i Kokborg.

2 Kort oversigt over gårdene
Ægtkørsel marts 1668 (Nørvang Herreds Tingbog):
Jeppe Murmester i Kokborg
Anders Madsen i Kokborg
Christen Svendsen i Kokborg

Hastrup skødet 1706:
4 0 3 2 Veste Sørensen, 1723 ikke med i Hartkorn, 1750 Jens Villumsen
4 3 0 2 Villum Jensen, 1723 ikke med i hartkorn, 1750 4 0 1 2 Peter
4 0 0 1 Søren Pedersen, 1723 Søren Pedersen og Peder Pedersen, 1750 Søren Pedersen
4 0 0 1 Peder Pedersen, 1723 Peder Pedersen og Christen Pedersen, 1750 Friederich Pedersen og Jens Villumsen
1 0 0 2 Christen Pedersen, 1723 Peder Jensen, 1750 Jens Gregersen
1 1 0 0 Peder Knudsen, 1723 Jens Jensen, senere matr. nr. 13., 1750 Christen Knudsen
0 7 3 0 Troels Pedersen, 1723, 1750 Jens Christensen
1 0 0 1 Anders Sørensen, 1723, 1750 Ole Andersen

3 Familier med børn
Hartkorn 1 0 0 1.
1706- Anders Sørensen *1662c †1747 Kokborg.
Gift med Kirsten Sørensdatter *1676c †1766 Kokborg datter af Anne Andersdatter *1633 †1718 Kokborg.
Ikke klart hvornår han kommer til fæstet.
I følge Ejnar Bjerre har han været ladefoged på Hastrup eller på Bjerre.
Børn:
Søren Andersen *1712c Kokborg †1773 Kokborg By. Væver. Se væver nedenfor.
Oluf (Ole) Andersen *1717 Kokborg, se nedenfor.
Margrethe Andersdatter *1726 Kokborg †1796 Nygaard, Give.
Gift 1749 i Thyregod med Ole Villadsen *1698 †1764 Nygaard, Give.
1747- Ole Andersen smed, søn af formand, *1717 Kokborg †1792 Kokborg.
Gift 1748 i Thyregod med Barbara Lauridsdatter *1731 Bredgaard, Thyregod By †1787+ datter af degn Laurids Jensen Holstebroe *1776c nord for Holstebro †1759 Thyregod By og 3. kone Anne Katrine Andersdatter Jæger *1702c †1742 (skifte) Thyregod By.
Ole, Olle eller Oluf Andersen var smed og kunne læse og skrive. Han fremstillede redskaber som hjoller (jysk leer), lynghjoller, river, økser og spader. Og han forrettede desuden alt muligt andet smedearbejde som for eksempel at reparere akslerne i Hastrup mølle.
I 1744 sættes han i Formue, Kop Heste og Caroske=Skatten til 2 rigsdaler i hesteskatten, kun få bedrestillede betaler denne skat (Rigsarkivet, Rentekammeret, Reviderede regnskaber, Koldinghus Amt). I 1746 kører han med sin svigerfar degnen i Thyregod Laurids Jensen Hostebroe til Øster Nykirke præstegård, hvor der holdes auktion over afdøde præst Johan Bilhardts bo. Han køber "Een Sort og Roed {rød} Indsprengt Vadmels overdyne" for 1 rd. 3 mark 1 skilling. I 1749 er der igen auktion over Bilhards restlige ejendele. Ole købe "En guul Stoftes Omhæng Rundtomkring formeldte Sængested" for 1 rigsdaler og to stykker "stoer Goed Rond Jern" for 5 mark (Ribe Stifts Gejstlig Justitsprotokol).
I 1750 ses han i Hastrup Jordebog over gods i Coldinghuus Amt på hartkorn 1 0 0 1, som han ligesom hans far fæster under Hastrup.
Da den rige birkedommer Peder Paaske dør i 1753 er Ole vurderingsmand i boet i Hastrup Mølle. Han forelægger også en regning på 2 rigsdaler 3 mark og 12 skilling for at have skoet heste 8 gange, repareret aksler og slået (lavet) søm og speger. Se hele regningen. Han ser ud til at kunne skrive, for han ville ikke have kunnet huske alle disse små punkter i regningen, hvis ikke han havde skrevet dem op.
I 1762 kommer Ole Andersen i problemer. Hans tjenestepige Maren Pedersdatter fra Ejstrup sogn blev gravid, tog hjem og fik et barn der døde kort efter fødslen. Dette var lejermål hvorfor han ansættes til en bøde hvis størrelse ikke er set men måske var omkring 10 rigsdaler. Præsten Hans Bering ansøger om at få bøden nedsat (modereret), for Ole benægter ikke hans synd og konen er from og for de mange små børns skyld, som "alle er i stor bedrøvelse over deres begangen daarlighed" (deres - det var nu ikke dem, der havde begået dårligheden. Præsten gør fire til mange små børn for effektens skyld). Bøden nedsættes til 4 rigsdaler for Ole og 1 rigsdaler for Maren. Se lejermål 1762 Kokborg.
Alle i 1812 levende børn ses i et skifte i Plovstrup, Tørring sogn:
226 Kirsten Olufsdatter, ugift i Plovstrup. 12.11.1812, fol.319B, 347B. A: søskende Andreas Olufsen i Kokborg, Laurids Olufsen i Vester Hindskov, Andreas Olufsen Smed i Kokborg, Lene Olufsdatter g.m. Jens Pedersen i Sønder Kollemorten, Kirstine Marie Olufsdatter, Anne Cathrine Olufsdatter, død, var g.m. Jens Andersen. 6B: Anders i Ildved, Andreas 9 {21}, Oluf {24}, Maren 24, Barbara 21, Else Marie 20.
Se Brejl: Vrads herred #226..
Børn:
Anne Katrine Olesdatter *1751 Kokborg †1791 Kokborg.
Gift 1775 i Thyregod med Jens Andersen i Kokborg *1748c Risbjerg, Brande †1791+ søn af Anders Sørensen †1763-73 Risbjerg og Maren Mikkelsdatter *1716c †1788 Risbjerg. Jens Andersen forlod Thyregod sogn efter Anne Katrines død og er ikke fundet i FT 1801 i Vejle, Haderslev, Ribe, Ringkøbing og Skanderborg amter.
Ejnar Bjerre mener Jens Andersen forlod Thyregod sogn efter Anne Katrines død. I FT 1801 er der en Jens Andersen, 53, på Hastrup, men han skal være ugift. Sønnen Andreas er landsoldat i Kokborg det år.
Børn:
Anders Jensen *1775 Kokborg formodentlig †1834-40 Ildved, Hvejsel. 1812 i Ildved, Hvejsel.
Gift med Sidsel Marie Pedersdatter *1770c. Ses i FT 1801 som national soldat ved Anders Sørensen i Kokborg. Ses i FT 1834 i Hvejsel.
Maren *1777 Kokborg, ugift 1812.
Barbara *1779 Kokborg, ugift 1812.
Else Marie *1781 Kokborg, ugift 1812.
Ole *1785 Kokborg †1 år gammel.
Ole Jensen *1788 Kokborg, ses 1812, tjener 1845 i Kaadnersted, Bramdrup, Ødis. FT 1850 tjener han i præstegaarden i Thyregodlund.
Andreas Jensen *1791 Kokborg, 9 (må være 21!) år gammel 1812, ellers kan han ikke være søn af Anne Katrine Olesdatter som døde 21 år før 1812, nemlig i 1791.
Laurs Olesen *1754 Kokborg †1828 Hindskov, Thyregod.
Gift 1. i Thyregod 1786 med Maren Pedersdatter *1741 Kokborghuse †1793 Hindskov.
Gift 2. 1794.02.13 i Thyregod med Ester Pedersdatter *1763c Hedegaard, Ejstrup †1797 Hindskov.
Gift 3. i Brande 1797 med Ane Sørensdatter *1760c Nørre Askær, Brande †1843 Hindskov datter af Søren Larsen †1771 Nørre Askær og Ane Larsdatter *1729c Hyvild, Brande †1798 Nørre Askær.
Fæster en gård i Vester Hindskov, Thyregod.
Andreas Olesen den Ældre *1757 Kokborg †1830 Drantum, Brande.
Gift 1. ikke i Thyregod med Margrethe Hansdatter *1749c †1814 Kokborg, Thyregod.
Gift 2. gang med Birthe Marie Christensdatter *1777 Thyregod By †1831 Drantum datter af Christen Pedersen Hole og Sidsel Andersdatter. Forlod 1823 Kokborg og flyttede til Drantum i Brande.
Andreas Olesen har matr. nr. 13 i Kokborg med 3 1 2 2 fra udskiftningen i 1796. Dette var ikke gården hans far havde, som jo var 1 0 0 1. Før Andreas var gården øde og blev kaldt Ødegaard.
Kirstine Marie Olesdatter *1760 Kokborg †1839 Søndergaard, Thyregod By.
Gift 1814 med Mads Michelsen *1763 Thyregodlund †1829 Thyregod By søn af Michel Jensen *1710c †1780 Thyregodlund og Johanne Madsdatter *1726 Thyregodlund †1805 Thyregodlund. Mads gift 1. gang med Mette Jensdatter *1764c †1804 Thyregod By, 2. gang 1805 i Brande med Elles Poulsdatter *1775 Risbjerg, Brande †1814 Thyregod By datter af Poul Jensen *1735c Risbjerg, Brande †1791 Risbjerg og Mette Nielsdatter *1743c Sønder Askær, Brande †1818 Brandlund, Brande.
Barn med Søren Nielsen af Ringive:
Johanne *1789 Kokborg †1790 Store Mosgaard, Give.
Mads Michelsens børn med Elles Poulsdatter:
Mette *1806 Thyregod By
Johanne Madsdatter *1809 Thyregod By.
Gift 1829 i Thyregod med Hans Christian Mortensen *1791 Thyregod By søn af Morten Christensen og Inger Christensdatter, Hans Christian gift 1. gang med Marianne Pedersdatter *1803 Thyregodlund †1829 Thyregodlund datter af Peder Knudsen *1759 Thyregodlund †1827 Thyregodlund og Anne Pedersdatter *1763 †1841 Thyregodlund.
Jens *1812 Thyregod By
Kirsten Lunde Olesdatter *1763 Kokborg †1812 (skifte) Plovstrup, Tørring. Ugift.
Det kunne formodes, at da søsteren Malene, som tjente i Plovstrup, giftede sig i 1798, kom Kirsten i stedet for som tjenestepige.
Malene (Lene) Olesdatter *1766 Kokborg †1841 Sønder Kollemorten, Øster Nykirke.
Gift 1798 i Plougstrup med Jens Pedersen *1768 Nørre Kollemorten †1830 Sønder Kollemorten søn af Peder Mouridsen *1737 Sønder Kollemorten †1798 Sønder Kollemorten og 2. kone Maren Nielsdatter *1743c †1799+.
Malene tjente i Plougstrup, da hun blev gift. Da faderen var død og moderen vel også, blev bryllupet udrettet af Christen Sørensen, hvor hun tjente.
Udvalgte børn:
Ole Jensen *1803 Sønder Kollemorten †1873 Sønder Kollemorten.
Gift 1. i Givskud med Else Christensdatter *1808 Givskud †1842 Sønder Kollemorten.
Gift 2. i Øster Nykirke 1842 med Birte Marie Mouridsdatter *1813 Sønder Kollemorten †1862 Sønder Kollemorten datter af Mourids Pedersen *1786c Sønder Kollemorten †1862 Sønder Kollemorten og Kirstine Pedersdatter *1787 Sønder Kollemorten †1857 (af Tyfus) Sønder Kollemorten.
Andreas Olesen den Unge *1778 Kokborg †1848 Thyregod Mark, ses i FT 1787, Andreas Olufsen Smed i skiftet efter søsteren Kirsten i 1812.
Gift 1. 1812 i Thyregod med Anne Marie Christensdatter fra Neder Fuglsang, Thyregod *1793 Fuglsang †1842 Thyregod By.
Gift 2. 1843 i Thyregod med pigen Ane Larsdatter *1797 Fuglsang (ikke fundet begravet) datter af Lars Christensen *1759 Odderbæk, Thyregod †1836 Fuglsang og Ingeborg Andersdatter *1764 Odderbæk †1847 Fuglsang.
1811 fik han pro forma skøde på broderen Andreas Olesen den Ældres gård Kokborg matr. 13 Ødegaard med hartkorn 3 1 2 2, men blev tilsyneladende boende i smedien. Gården var med i et pant til Enkekassen, men der var fem andre skyldnere i det lån. I 1821 blev gården så pantet og gik på tvangsauktion. Omkring 1823 blev han sognesmed i Thyregod By. Han ses i FT 1834, FT 1840, FT 1845. Ane Larsdatter ikke set i FT 1850 og heller ikke set begravet eller gift igen.
Simuleret Folketælling 1762 Kokborg Ole Andersen Gods: Hastrup Ejer: Anders Nielsen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand grov smed1762100Ole Andersen45 1717 Kokborg Thyregod 1792 Kokborg Thyregod  
kone1762100Barbara Lauridsdatter31 1731 Thyregod By Thyregod   
søn176299Laurs Olesen8 1754 Kokborg Thyregod 1828 Hindskov Thyregod  
søn176299Andreas Olesen5 1757 Kokborg Thyregod 1830 Drantum Brande  
dat.176299Kirstine Marie Olesdatter2 1760 Kokborg Thyregod 1839 Thyregod By Thyregod  
mands mor176298Kirsten Sørensdatter86c2 {personer} er begge deres forældre1676c  1766 Kokborg Thyregod  
kones sted- mor176298Kirsten Lauridsdatter Lund68c2 {personer} er begge deres forældre1694c  1768 Kokborg Thyregod  

Folketælling 1787 Kokborg Ole Andersen  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
smed mand 1Ole Andersen741717 Kokborg Thyregod 1792 Kokborg Thyregod  
kone 1Barbara Lauridsdatter501731 Thyregod By Thyregod 1787+   
søn Andreas Olesen81778 Kokborg Thyregod   
hænders arbejde enke 2eFrederikke Christiansdatter Verner741715 Kokborghuse Thyregod 1800 Vesterlund Vester  

Hus, med væver.
1750- Søren Andersen *1712c Kokborg By †1773 Kokborg By. Søn af Anders Sørensen og Maren Nielsdatter.
Gift med Maren Nielsdatter *1721c †1787+ (FT 1787 enke ved sønnen Anders Sørensen)
Søren var væver. Maren Nielsdatter ses i FT 1787 som væverske og jordemoder ved sønnen Anders Sørensen.
Børn:
Maren Sørensdatter *1750 Kokborg.
Anders Sørensen *1751 Kokborg, se nedenfor.
Sidsel Marie Sørensdatter *1752 Kokborg.
Gift 1778 i Thyregod med Jens Jensen (Kjærgaard) *1750.02.11 Sejrup, Thyregod †1809 Vestbjerggaard, Sejrup søn af Jens Jørgensen og Karen Jensdatter i Søndergaard, Sejrup.
Jens var først fæster i Kærgaard, Kokborg, men rømte. Kom efter konens død tilbage til Sejrup, hvor han var født og giftede sig igen.
Niels Sørensen *1760 Kokborg †1845.03.20 Lindet, Vester, husmand og væver.
Gift 1789 i Thyregod med Birthe Cathrine Pedersdatter *1757.05.30 Thyregodlund †1844.04.12 Lindet, datter af Peder Christensen Hole og Birgitte Villumsdatter.
Husmand og væver.
1778c Anders Sørensen *1751 Kokborg By †1824 Kokborg By. Søn af formand.
Gift 1. 1778c med Maren Knudsdatter *1760c †1797 Kokborg, ses i FT 1787
Gift 2. 1798 i Thyregod med Anne Katrine Jensdatter *1766c †1821 Kokborg.
Sete børn med 1. kone Maren Knudsdatter:
Maren Andersdatter *1786c Kokborg.
Søren Andersen *1788c Kokborg.
Børn med 2. kone Anne Katrine Jensdatter:
Jens Andersen *1799c Kokborg.
Sidsel Marie Andersdatter *1801 Kokborg.

4 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger, lange fadderlister

Kokborghuse (Østerdam)
1 Introduktion
Kokborghuse har en del andre navne gennem tiderne: Hønskovhuse, Husene og Østerdam. Det lå på godset Hastrups mark og havde derfor ikke egen matrikel nr. i tidligere tid. De fleste mænd er håndværkere: fx smed, murer og snedker. Mange oplysninger her er taget fra Ejnar Bjerres "Kokborghuse". Ved udskiftningen 1796 fik disse huse jord, nemlig to gårde og et bol.

2 Kort oversigt over husene
Kokborghuse bestod som sagt af huse på Hastrup gods matrikel jord; for at skelne immellem husene er de her blevet givet navne, men det er ikke navne der dengang blev brugt og navnet passer ikke altid til erhvervet (Michel Christian er fx ikke smed men tømrer):
SMEDIEN
SNEDKERHUSET
SKRÆDDERHUSET
MURERHUSET med en murer.
I extraskatten 1762 synes der at være to husholdninger i Smedien, nemlig de gamle Anna Christiansdatter Werner og Michel Knudsen på den ene side, på den anden Michel Christian Tømmersvend, Annas søn, med kone. Det er ikke udelukket at sønnen Michel Christian boede i et andet hus.

3 Familier med børn
SMEDIEN
1704- Christian Rudolph Werner *1672c †1729 Kokborghuse som var smed.
Som det ses af navnet var denne smed noget særligt, han kunne skrive og Ejnar Bjerre har set hans håndskrift og kalder den god. I skattelisten 1705 har han kone og søn. I 1706 skødet på Hastrup ses han i Østerdam og betaler 5 slettedaler huspenge, jord har han ikke haft meget af.
Da velbaaren frue Helvig Wulfsdatter Lindenow Unger i 1715 gifter sig igen er Christian Werner udi Østerdam forlover sammen med forvalteren på Rørbæk. Han havde en høj stilling i sognet.
Børn:
Knud Christiansen Werner *1705- Kokborghuse, nævnes på Hastrup 1732 som fadder i dåb nr. 181.
Anna Christiansdatter Werner *1709c Kokborghuse, se nedenfor.
Fredericia Christiana Christiansdatter Werner *1715 Kokborghuse †1800 Vesterlund, Vester (ved datter Anne Kirstine Jensdatter).
Gift 1. 1744 i Thyregod med Jens Christensen Møller *1715c Hornstrup? †1766 Sindbjerg. Han arbejdede i Hastrup Mølle.
Gift 2. 1766 med Søren Christensen Møller af Hastrup Mølle, Thyregod *1715 Bjerre Mølle, Aale †1777 Kokborghuse søn af Christen Jensen Møller *1661c †1728 Bjerre Mølle og Mette Sørensdatter *1682c †1769 Bjerre Mølle (se kæmpe skifte, Erik Brejl Viborg #1387).
Grejs-Sindbjerg kirkebog 6. januar 1766:
d: 6te blev Snedicker Jens Møller af Kochborg i Tyregoed Sogn begraven i Sindberg Kirkegaard, som døde saa hastig i Sindberg Skolehuus ved at falde over en Dør-Træe. Han var 51 Aar gammel.
For Bjerre Mølle, Aale se Wadschier, som tillige får Christian Rudolf Werner forkoblet med Anne Meyer Barbara Melchiorsdatter, imidlertid var Barbara Melchiorsdatter gift med degnen Laurids Jensen Holstebroe. Anna Meyer var præsten i Thyregod Søren Christensen Borchs (1714-21) kone.
Søren Christensen Møller kommer til Hastrup Mølle, fordi hans søster Magdalene Christensdatter Møller bor der med hendes mænd, 1. Peder Paaske *1695 Stege, Møn †1753 Hastrup Mølle, Thyregod, 2. Johan Raun Bering *1734 Thyregodlund, Thyregod †1794 Thyregod By.
1729 Rasmus Mortensen *1691c †1737 Østerdam.
Gift 1724 Øster Nykirke med Else Pedersdatter *Vonge?, Øster Nykirke.
Han havde været svend ved Christian Rudolf Werner og overtog smedjen
1735c Anna Christiansdatter Werner *1709c †1790 Kokborghuse .
Gift 1. 1729 i Thyregod med korporal Ole Michelsen Svane *1704c- †1749- ikke i Thyregod.
Gift 2. gang 1749 i Thyregod med ladefoged på Hastrup Michel Knudsen *1694c †1766 Østerdam, Kokborg.
Først bosat i Thyregod By, Ole Michelsen Svane gjorde tjeneste i Friderichsort ved udløbet af Kielerfjorden på nordsiden.
Børn:
Mette Kirstine Svane *1730.11.05 Thyregod By †1731.06.06 otte måneder gammel, kaldes Svane i kirkebogen.
Michel Christian Rudolph Olesen *1732 Thyregod By, se nedenfor.
Christian Rudolph Olesen Svane *1735 Østerdam †1808 Uldum.
Gift 1762 i Uldum med Cathrine Pederdatter *1733c Boring, Hvirring †1804 Uldum datter af Peder Johansen Ravn †1762- Boring, Hvirring og Kirsten Nielsdatter.
Se vedhæftet fil "Christian-Rudolf-Olufsen-Uldum-efterkommere.pdf" for neden i indlæg Lis Klarskov Jensen. 1764 fæster under Rask gods #226:
226 Christian Rudolf Olufsen Smed i Uldum fæster det hus sst, som Peder Jørgensen Smed frarømte, 0 1 0 0 htk. 5.3.1764, fol.71.
Børn:
Anne Kirstine *1764 Uldum.
Jens *1767 †2 år gammel.
Jens Christiansen Svane *1769 Uldum †1856 Honum, Hvirring.
Gift 1. 1802 i Østbirk med Sophie Jørgensdatter *1775 Østbirk †1803 Honum.
Gift 2. 1803c med Maren Jørgensdatter *1774 Ølsted †1819 (skifte) Honum.
Gift 3. 1820 Ølsted med Anne Michelsdatter Brock *1798c Ølsted †1887 Honum - fra søn Peder Qvists dåb 9. maj 1822 eller 1824. Tre børn der kalder sig Svane.
Skoleholder i Honum, husfæster under Rask gods.
Ole Christiansen Svane *1773 Uldum †1849 Lystrup, Stenderup.
Gift 1806 Lystrup, Stenderup med Birthe Kirstine Jensdatter *1779c Stenderup †1852 Lystrup. To børn kaldes Svane.
Knud Christiansen Svane *1775 Uldum †1835 Honum, Hvirring, vel død ved broderen Jens. 1824 i Lystrup. FT 1801 landsoldat hjemme. FT 1834 indsidder ved Mads Vistesen i Honum, "lever af hans Penge".
Simuleret Folketælling 1762 Kokborghuse Mikkel Knudsen Gods: Hastrup
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1962100Mikkel Knudsen68c 1694c  1766 Kokborghuse Kokborg  
kone  Anna Christiansdatter Werner  1709c Kokborghuse Thyregod 1790 Kokborghuse Thyregod  

1762- Michel Christian Rudolph Olesen *1732 Thyregod By †1797 Kokborghuse.
Gift 1. 1760c med Anne Pedersdatter Qvist *1731c Tørring? †1776 Kokborghuse.
Gift 2. 1776 i Brande med Mette Jensdatter *1746c Borup, Brande †1813c ikke i Thyregod eller glemt, datter af Jens Jensen Søndergaard i Borup, Brande *1723c †1804 Tarp, Brande og Karen Jørgensdatter *1728c †1789 Borup, Brande. (Mette Jensdatter blev gift 2. 1797 i Thyregod med Christian Pedersen af Enkelund, Thyregod *1738 Kokborg †1822 Kokborg, bosat Østerdam, Kokborg.)
Han kaldes i extraskatten 1762 tømmersvend. Børnene størstedels fra Tina Ottesen. 1811 finder skiftet efter sønnen Jens Mikkelsen sted og dermed nævnes opholdssteder for de andre søskende.
Børn med Anne Pedersdatter Qvist:
Ole Mikkelsen *1762 Østerdam †1827 Sankt Morten, Randers. Konf. 1778 Thyregod. 1811 i Randers.
Gift 1794 i Sankt Morten med Kristine Nielsdatter *1764c Randers? †1833 Sankt Morten. Tre drenge. (Tak til Tina Ottesen, 2014.)
Peter Christian Svane Qvist *1764 Østerdam †1841 Vor Frue, Aarhus. Konf. 1780 Thyregod.
Bygmester og arkitekt, se Skanderborg Leksikon. Voksede op sammen med Andreas Nicolai Bagger, hvis far Anders Bagger havde Hastrup 1764-81. Andreas Nicolai Bagger blev byfoged i Skanderborg og lod Peder Svane Quist opføre Amtsgården i Skanderborg i 1804. 1819 fik han borgerskab som murmester i Aarhus, 1841 i fattiganstalten.
Mette Katrine Michelsdatter Svane *1765 Kokborghuse †1841 Burkal, Tønder amt. Konf. 1781 Thyregod. 1811 i skiftet i Tønder.
Gift 1789 i Burkal med Jens Jakobsen *1763c †1848 Burkal. 6 børn. (Tak til Tina Ottesen, 2014.)
Birte Kristine *1767 Kokborghuse †3 uger gammel.
Jens Mikkelsen *1768 Kokborghuse †1811 (skifte) Hedegaard, Ejstrup. Skrædder og murermester. Bor tilsyneladende ved Erik Pedersen i Hedegaard, Ejstrup da han dør.
Anne (Maria) Christine Michelsdatter Svane *1770 Kokborghuse †1829 Burkal. En søster Anne? Mikkelsdatter siges at være 30 (rigtigt: 41) i skiftet 1811. (Menes gift, tak til Tina Ottesen, 2014.)
Birte Kristine Mikkelsdatter *1773 Kokborghuse. Siges at være 34 (rigtigt 38) og ugift i 1811.
Laurits *1775 Kokborghuse †2 måneder gammel.
Maren Mikkelsdatter *1776 Kokborghuse †23.04.1858 Kolding (hvor hun til sidst kaldes Maren Stockens).
Gift 1836 Sct. Nicolai, Kolding med Andreas Pedersen Føhr (Stocken) *1770c †07.03.1843 Kolding.
Siges at være 30 (rigtigt 35) og ugift i 1811. FT 1834-40 Petersillegade nr. 158. FT 1845 Slotsgade nr. 140a, daglejer og vask. FT 1850 Blæsbjerggade nr. 50,51 enke efter husmand Anders Pedersen. (Tak til Tina Ottesen, 2014).
Børn med Frantz Pedersen fra Fitting, Vorbasse (1805 soldat i det Oldenborgske Regiment):
Mariana *15.12.1805 Seest, formodet død som barn.
Machali Frantzen *05.08.1807 Skanderup (nabosogn til Seest) †1871 Sct. Niclolai, Kolding.
Gift 1835 i Harte med Ane Christine Josephine Møller, skildt 1850-55.
Moderen tjente ved hans fødsel i Nagbølle Præstegaard, Skanderup. Bor i FT 1855 på fattighjemmet i Kolding med hans mor.
Barn med senere mand Andreas Pedersen Føhr (Stocken):
Lovise Pedersdatter *1813 Sct. Nicolai, Kolding †1902 Taulov.
Gift 1841 i Sct. Nicolai med Niels Jensen (Nielsen) Lysholt †1852.
I FT 1840 hjemme med en søn: Niels Jørgen Lysholt *1836c. 7 børn, delvis i pleje efter faderens tidlige død.
Børn med Mette Pedersdatter:
Jens Mikkelsen Svane (Qvist) *1780 Kokborg †1835 Skanderborg.
Gift 1810 i Vedslet med Abelone Mortensdatter. Begravet som Jens Svane Qvist.
1811 i Aarhus. Var et halvt år sengeliggende før han døde.
Anne Mikkelsdatter *1783 Kokborghuse †1859 Sct. Nicolai, Vejle. 1811 i Vejle.
Gift 1805 Sct. Nicolai, Vejle med Rasmus Christensen Rebslager *1782 Hostrup, Tønder amt †1816 Sct. Nicolai, Vejle.
Rasmus Christensen vokser op i Burkal, hvor Annes to søstre bor. (Tak til Tina Ottesen, 2014.)
Simuleret Folketælling 1762 Kokborghuse Michel Christian Olesen Gods: Hastrup
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Michel Christian Olesen Tømmersvend30 1732 Thyregod By Thyregod 1797 Kokborghuse Thyregod  
kone1762100Anne Pedersdatter Qvist31c 1731c Tørring 1776 Kokborghuse Thyregod  
søn1762100Ole Michelsen1 1762 Kokborghuse Thyregod  Ses 1811 i Randers.
tj-pige1762 y12+ 1750-    

1797 Christian Pedersen *1738 Kokborg †1822 Kokborg søn af Peder Christensen Aagaard *1699c Tykskov?, Ejstrup †1779 Odderbæk, Thyregod og Anne Nielsdatter *1708 Ullerup, Give †1777 Odderbæk.
Gift 1. Ane Kirstine Pedersdatter af Give *1734c ikke set født i Give †1796 Enkelund, Thyregod.
Gift 2. 1797 med formands enke Mette Jensdatter, se ovenfor.
Gift 3. gang 1814 med enke Maren Pedersdatter fra Bregnhoved, Give †1834 Dørken, Thyregod.
I 1797 var han i Enkelund Thyregod, hvorfra han gifter sig.
Børn med 1. kone Ane Kirstine Pedersdatter af Give *1734c ikke set født i Give †1796 Enkelund:
Kirsten Christiansdatter *1771 Enkelund †1851 Salten, Them.
Gift 1792 i Thyregod med Peder Sørensen *1765 Salten, Them †1832 Bakbjerg, Them søn af Søren Lauridsen *1732c Rustrup, Them †1820 Esperlund, Them og Gertrud Pedersdatter *1742 Rustrup, Them †1816 Esperlund.
Anne Christiansdatter *1774 Enkelund. Gift med eftermand.
Peder Christiansen *1778 Enkelund, Thyregod overtager stede fra faderen, se nedenfor.
1808 Peder Christiansen *1778 Enkelund, Thyregod †1856 Store Thorlund, Ejstrup søn af formand.
Gift 1. med Maren Jakobsdatter *1783.12.26 Bøllund, Give datter af faderens bror Jakob Pedersen og Else Poulsdatter. Først bosat Kokborghuse 1808, derefter Thorlund, Ejstrup (Jane Nilsson, 2015).
Gift 2. Karen Sørensdatter *1800c Sønder Hvillum, Ejstrup †1866 Store Thorlund datter af Søren Madsen *1774 Sønder Hvillum †1855 Sønder Hvillum og 1. kone Ane Jensdatter *1777c †1808 Sønder Hvillum.
Ses FT 1834 i Store Thorlund, Ejstrup.
Karen Sørensdatters forældre fra Karen SORENSEN. I følge Ejnar Bjerre skulle 1. kone være datter i Store Thorlund.
Peders første søn Niels skal være født 1813c altså i Kokborghuse, men er ikke fundet.
1822 Christen Pedersen af Sejrup, Thyregod.
Gift 1796 i Thyregod med Anne Christiansdatter *1774 Enkelund, datter af formand, se der.

SNEDKERHUSET
1717 Halvor Eriksen *1689c Bohuslen, Sverige †1759 Kokborghuse.
Gift 1. 1717 i Thyregod med Sara Sørensdatter *1695c Kokborghuse? †1739 Kokborghuse, evt. datter af Søren Madsen *1651c †1738 Kokborghuse.
Gift 2. gang 1739+ med Inger kaldet Halvors *1705c †1786 Kokborghuse.
Han var en af de svenske fanger fra krigen 1713, som blev fordelt i landet, fordi Sverige ikke ville betale løsegæld for dem. Malene Federsdatter *1661c †1743 Kokborghuse boede ved ham, men beskrives ved hendes død som "fremmet", så Ejnar Bjerres formodning at det kunne være Saras mor holder nok ikke. Søren Madsen ses 1722 i kirkebogen.
Børn med 1. kone Sara Sørensdatter:
Erik Halvorsen *1718 Kokborghuse gift 1740 i Thyregod med Rebekka Johanne Mortensdatter *1720 Thyregod By datter af Morten N:
Fik efter 1741 engang et bol i fæste i Hedegaard, Ejstrup.
Børn:
Morten *1741 Thyregod By.
Ole Halvorsen *1720 Kokborghuse †1794 Borup, Brande.
Gift 1. 1742 i Thyregod med datter af formand Mette Sørensdatter *1719 Lønaa †1762 Lønaa datter af Søren Madsen set 1704-45 i Lønaa.
Gift 2. 1762 i Thyregod med Karen Gregersdatter *1726 ?Svinbæk, Thyregod †1765 Lønaa ?datter af Gregers Christensen (hun gifter sig fra Skarrild, hvor ingen Gregers får børn i den tid). Gift 3. gang med NN †1787-, ses i Brande kirkebog 1781.
1742-72c Lønaa, Thyregod. 1773-73 Brandlund, Brande, 1787 Alkærlund, Brande, 1794 Borup, Brande.
Søren *1722 Kokborghuse †9 måneder gammel.
Martha-Maria *1728 Kokborghuse.
Mette *1731 Kokborghuse.
Jens Christian *1734 Kokborghuse †5 måneder gammel.
Dorte Katrine *1736 Kokborghuse.
Børn med 2. kone Inger Halvors:
Sara Halvorsdatter *1741 Kokborghuse †1815 Kokborghuse gift med eftermand, se nedenfor.
Maren Halvorsdatter *1743 Østerdam †1824 Brande By.
Gift 1770 i Nørre Omme med Christen Ottesen Høyer *1739 Ringkøbing †1782 Brande By søn af Otto Ottosen Høyer * Uldum †1757 He og 1. kone Christence Taulow †1739 Ringkøbing.
Anne *1746 Kokborghuse.
1759 Inger Halvors enke efter formand, se der.
Hun beholdt fæstet efter hendes mands død.
1761 Christen Hansen *1730 Hindskov, Thyregod †1814 Kokborghuse søn af Hans Pedersen *1688c †1777 Thyregod By og Anne Christensdatter *1690c Fuglsang, Thyregod †1777 Thyregod By.
Gift 1761 i Thyregod med formands datter Sara Halvorsdatter *1741 Kokborghuse †1815 Kokborghuse
Christen Hansen var også snedker.
Børn:
Inger Christensdatter *1762 Kokborghuse gift med eftermand, se der.
Simuleret Folketælling 1762 Kokborghuse Christen Hansen Gods: Hastrup
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Christen Hansen32 1730 Hindskov Thyregod 1814 Kokborghuse Thyregod  
kone176298Sara Halvorsdatter21 1741 Kokborghuse Thyregod 1815 Kokborghuse Thyregod  
dat.176298Inger Christensdatter1 1762 Kokborghuse Thyregod 1845 Kokborghuse Thyregod Gift med faderens eftermand.
mands mor1762100Anne Christensdatter72cer hans Moder.1690c Fuglsang Thyregod 1777 Thyregod By Thyregod  

1802 Morten Christensen *1750 Vestergaard, Thyregod By †1842 Kokborghuse søn af Christen Vorgod Iversen *1716 Sejrup †1796 Thyregod By og Hanne Mortensdatter *1726 Thyregod By †1785 Thyregod By.
Gift 1783 i Thyregod med Inger Christensdatter *1762 Kokborghuse †1845 Kokborghuse.
Gården fik nu mere jord og blev matr. nr. 5 Kokborg.
Børn:
Maria Mortensdatter *1784 Thyregod By. Gift med sognedegn Hans Bering.
Hanna (Johanne) Mortensdatter *1786 Thyregod By. Gift med Niels Rasmussen Hesselballe.
Sara Mortensdatter *1788 Thyregod By. Gift med Just Jørgensen Høegh i Vejle.
Hans (Christian) Mortensen *1791 Thyregod By.
Gift 1822 i Thyregod med Mariane Pedersdatter datter af Peder Knudsen *1759 Thyregodlund †1827 Thyregodlund og Ane Pedersdatter *1763 Lindet, Vester †1841 Thyregodlund. Bosat Holmslund, Thyregodlund.
Inger *1793 Thyregod By.
Katrine Mortensdatter *1795 Thyregod By.
Gift 1. med Christen Pedersen *Dørken, Thyregod.
Gift 2. Peder Eriksen *Hedegaard, Ejstrup, bosat Bankgården i Dørken.
Christen Mortensen *1803 Kokborghuse. Overtog gården, se nedenfor.
1835 Christen Mortensen*1803 Kokborghuse. Gift med Maren Sørensdatter *1808 Gammelby, Ringive datter af skoleholder, sognefoged Søren Hansen *1761c og Mette Hansdatter Brinck *1762 Uhe, Ringive.
Solgte gården 1856 til Niels Knudsen.

MURERHUSET
Opnævnt efter Christen Christensen Murmand.
1700c- Oluf Christensen Hage *1629c †1716 Kokborghuse.
Han var murer. Ejnar Bjerre mener hans kone kunne være Maren Madsdatter *1644c †1732 Kokborghuse.
1706- Christen Christensen Brande *1666c †1729 Kokborghuse.
Han var murer.
1734c Christen Christensen Murmand *1709c †1761 Østerdam.
Gift med Kirsten Nielsdatter *1711c Ullerup, Give (se tekst nedenfor) †1792.11.18 Uhre, Brande (ved datteren Anne Marie) datter af Niels Christensen Boysen.
Ikke klart hvem han er søn af. Han kaldes i 1739 ved datteren Margrethes fødsel Christen Muurmester, i 1747 Muurmand. Han var mur- og blymester, kunne altså tække tage.
Kirsten Nielsdatter begravelse er et stort problem, for hun er begravet to gange nemlig 1777 i Thyregod og 1792 i Brande (#6343). Begge gange er hun nævnt med navn, i Thyregod også som sal. Christen Christensens enke, i Brande også som Dynes Lassens svigermoder *1708c.
Poul Erik Pallesen (2017) har identificeret sønnen Niels Christensen *1741 som den Niels Christensen Murmand/ Tømmermand /Blæsbjerg der ses i Give sogn 1771-76, Blæsbjerg i Brande 1776-81 derefter Give sogn igen. Her er baggrunden dertil;
Da to af Niels Christensens børn døbes i Brande #2116 og #2180 er Dynes Larsen af Uhre fadder, han er en svoger gift med Nielses søster Anne Marie (se nedenfor) og i den første daab er Kirsten Murkone fadder som maa være Nielses mor Kirsten Nielsdatter, der er den Kirsten Nielsdatter der dør i Uhre, Brande ved Dynes Larsen i 1792.
Alderen er i FT 1787 fire år for høj, men det er en normal afvigelse på den tid. Hvad støtter at Niels Christensen Murmand er sønnen Niels her:
1. Alderen passer nogenlunde (4 år for høj).
2. Dynes Larsen, svoger, er to gange fadder.
3. Hans mor Kirsten Nielsdatter Murkone ved Dynes Larsen i #2116.
4. Udlært som murer af hans far, der var murer.
Børn:
Christen Christensen *1732 Østerdam, overtager formodentlig Lille Mosgaard efter moderen.
Anne Marie Christensdatter *1735 Østerdam †1807 Uhre, Brande.
Gift 1755 i Thyregod med Dynes Lassen af Uhre *1731 Flø, Brande †1822 Uhre søn af Lars Jørgensen †1753-63 og Dynes Larsen mor †1763-73.
Margrethe *1739 Kokborghuse †30 uger gammel.
Niels Christensen Murmand / Tømmermand / Blæsbjerg *1741.07.23 Kokborghuse †1801+ (? i kirkebogshullet 1801-05 i Give).
Gift 1771 i Ringive med Else Katrine Jensdatter *1749c †1799 Bregnhoved, Give.
Ved Nielses dåb er Niels Boysen af Ullerup Give fadder, derfor mener Ejnar Bjerre at moderen Kirsten skulle være hans datter, men han får to døtre omkring 1707c nemlig Mette *1706 og Ane *1708. Kirkebogen i Give føres på den tid grundigt. Men hvis moderen Kirsten er født efter 1710, så ville det være muligt, for 1710-20 føres Give kirkebog praktisk ikke. Jeg ville antage, at Kirsten Nielsdatter er født 1710+ og at hun er datter af Niels Boysen, det er jo ham drengen opkaldes efter.
Hans *1747 Østerdam.
1762 Niels Bertelsen *1708cc Rosenvold, Jelling søn? af Bertel Christensen nævnt 1718.
Gift 1. gang 1733 i Thyregod med Johanne Pedersdatter *1661c †1755 Lille Mosgaard, Thyregod i 1733 enke paa Lille Mosgaard.
Gift 2. gang 1775 med Kirsten Pallesdatter *1720- datter af Palle Christensen *1676c †1756 Lønaa, Thyregod og Ellen Pedersdatter *1671c †1756 Lønaa
I følge Ejnar Bjerre byttede han fæste med enken Kirsten Nielsdatter efter formanden. Niels Bertelsen havde haft Lille Mosgaard, hvor Kirsten Nielsdatter kom hen.
Simuleret Folketælling 1762 Kokborghuse Niels Bertelsen Gods: Hastrup
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Niels Bertelsen54c 1708cc Jelling? 1762+  Efter Ejnar Bjerre boede han og konen ved Mikkel Knudsen i hans hus. Kom fra Lille Mosgaard i Thyregod sogn, byttede 1762 fæste med Kirsten Nielsdatter, der havde været gift med Christen Murmand †1761, i Kokborghuse.
kone176298Kirsten Pallesdatter  1720c-  1762+   


SKRÆDDERHUSET.
1722- Søren Madsen *1651c †1738 Kokborghuse
Han var nok ikke skrædder.
Børn:
?Sara Sørensdatter *1695c Kokborghuse? evt. datter gift med Halvor Eriksen i SNEDKERHUSET.
1738 Peder Villumsen *1704c Kokborg †1780 Hindskov søn af Villum Jensen *1676c Aalbæk, Thyrerod †1753 Aalbæk og Maren Pedersdatter *1679c †1753 Aalbæk.
Gift 1738 i Thyregod med af Kokborghuse Mette Madsdatter *1707c †1776 Kokborghuse.
Han var vanfør og derfor blevet skrædder.
Børn:
Søren *1739 Kokborghuse †9 uger gammel..
Maren Pedersdatter *1741 Kokborghuse †1793 Hindskov, Thyregod.
Gift 1. i Thyregod 1759 med Jens Lassen af Tykskovgaaard som forsvandt.
Gift 2. gang 1774 i Thyregod med Peder Friderichsen *1750 Kokborg †1786 Hindskov søn af Friderich Pedersen *1714c †1787 Kokborg og Anne Mortensdatter *1710c Aale Skovhus †1787 Kokborg.
Simuleret Folketælling 1762 Kokborghuse Peder Villumsen Skræder Gods: Hastrup
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Peder Villumsen Skræder58c 1704c Kokborg Thyregod 1780 Hindskov Thyregod  
kone176298Mette Madsdatter55c 1707c Kokborg? Thyregod 1776 Kokborghuse Thyregod  
barn176298Maren Pedersdatter21 1741 Kokborghuse Thyregod 1793 Hindskov Thyregod  


ET HUS.
1770- Christen Jensen Nørgaard *1730c †1813 Kokborghuse.
Gift 1. Maren Nielsdatter *1715c †1795 Kokborghuse.
Gift 2. gang 1796 i Thyregod med Ane Margrethe Knudsdatter (kaldet Margrethe) *1765c Thyregodlund.
Ikke murer. Kaldes i FT 1787 bonde og husmand.
Børn:
Jens Christian *1798 Kokborghuse †1850+ gift med Maren Johansdatter *1785c Give †1850+, bosat Nederdonnerup, Give. FT 1850 i et hus.


ANDRE PERSONER i Kokborghuse:
1769c Lene Margrethe Madsdatter Humblet *1705 Sest †1773 Kokborghuse, ugift.
Lene ses 1762 i præstegaarden i Thyregodlund (angivet som søster til præstefruen, men dentifikation synes sikker): hendes søster Karen Madsdatter Humblet var gift med præsten Hans Pedersen Bering i Thyregodlund. De døde begge i 1769 og det formodes at Lene derefter flyttede til Kokborghuse.
1763+ Anna Margrethe Kochen.
Hun er søster til degnen Peder Berings kone Johanne Henrica Kochen, der blev gift 1760 i Thyregod. Ikke helt klart hvornår hun er set i Kokborghuse af Ejnar Bjerre, men formentlig som fadder.
Børn:
Maria Christiana *1763 Thyregod By.

4 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger, lange fadderlister

Lønaa
Se:
Ejnar Bjerre: "Thyregod Gårdhistorie", Ringbind, Give Lokalarkiv.
DIS-tråden Anders Greersen og Kiersten Pedersdatters børn i Thyregod Sogn med Louise Falsig, Henning Grøndahl Andersen, Villy M. Sorensen.
1 Introduktion
Historisk har der været to gårde i Lønaa fra 1662 og fremad, dog regnes der en gård i 1638. De to gårde blev hver delvis ført som halvgård, dvs. med to fæstere. Den ene af gårdene havde endda omkring 1700 fire fæstere. Hartkortnet i den nye matrikel af 1688 var 4 3 3 2 og 4 5 3 0.
Hartkornet i Lønaa er meget ustadigt, ligesom vejret i april. Omkring 1700 deles den ene gård ud i fire gårde af ca. 1 tønde hartkorn. I 1762 er der fem fæstere, i 1787 kun to.
En familie kan følges gennemgående nemlig afveklsende Niels Iversen og Iver Nielsen, som begynder med hartkorn 1 1 0 ½ omkring 1695, men en efterkommer Niels Iversen i 1762 fæster 4 4 3 0 sammen med broderen Søren Iversen og Ole Halvorsen alt dyrket i fællesskab. Niels Iversens søn Hans Nielsen køber en gård til selveje som så pludselig har 5 1 0 0 og en tillægsejendom på 0 7 2 0. Hartkornet flyder frem og tilbage mellem gårdene, så det er ikke muligt her, som det ellers mest er, at få sammenhængede gårde.
Iversen-familien kan følges, men de restlige kan mest kun følges to eller tre generationer og man ved ikke om de er på samme gård hele tiden.
2 Kort oversigt over gårdene
1662 Morten Hansen og Clemend Willumsen.
1664 Laurids Jensen og Rasmus Nielsen.
1668 Laurids Jensen og Knud Ris.
1683 Laurids Jensen og Rasmus Nielsen.
1699 Niels Iversen fæstebrev på 1 1 0 ½.
1700 Iver Nielsen fæstebrev på 1 1 0 ½.
1700 Michel Jespersen fæstebrev på 2 2 3 1½.
1704 Niels Iversen og Rasmus Hansen, Jens (Nielsen?) Øgelund og Michael Jespersen.
5 Fæstebreve under Bjerre gods
Fæsteprotokol 1684-1790 G 350-1 (udskrift Erik Brejl):
32 Jens Nielsen fæster i Lønaa, 2 2 3 1½ htk. 4.5.1719, fol.4B.
33 Mikkel Jespersen fæster i Lønaa, 2 2 3 1½ htk. 30.11.1700, fol.4B.
34 Iver Nielsen fæster i Lønaa, 1 1 0 ½ htk. 3.5.1700, fol.4B.
35 Niels Iversen fæster i Lønaa, 1 1 0 ½. 5.6.1699, fol.5.
36 Hans Nielsen fæster i Lønaa, 1 0 3 2 htk. 2.5.1719, fol.5.
37 Søren Madsen fæster i Lønaa, 1 0 3 2 htk. 10.10.1704, fol.5.

6 Ekstraskattemandtallet 1762 i Lønaa
Anders Gregersen og kone, 1 barn over 12 aar.
Tøger Knudsen og kone og konens søster.
Søren Jversen og kone og mandens moder.
Niels Jversen og kone.
Ole Halvorsen Enche Mand.


3 Familier med børn:
Gård med hartkorn 1 1 0 ½
1695c Niels Iversen *1656c †1729 Lønaa.
Gift med Kirsten Pedersdatter *1660c †1732 Lønaa.

Hans fæstebrev fra Bjerre gods af 1699 fundet og udskrevet af Hanna Andersen, Give:
Jeg Olluf Krabbe til Bierre, Schaarup, Nandrup og Søvig, Kongelig Majestæts Etatz og Justiz Raad, giør bekiendt at have sted og fæst til Niels Ifversen een min anpart Bundegaard i Lønaa, haver hartkorn 1 Td. 1 Skp ½ Alb.,som hand maae nyde, bruge og beholde hans Lift Tiid, saa længe hand i rette Tiider svarer alle ordinaire og Exstraordinaire Skatter, saavelsom til Martini præcise, under Fæsten Forbrydelse, betaler her paa Bierre dend sædvanlige Landgilde, ligesom hans Formænd, og overalt retter sig efter Hans Kongelig Majestæts Lou og Forordninger.
Bierregaard d. 5te juni Anno 1699.
Krabbe.

Børn:
Iver Nielsen *1685c Lønaa †1758 Lønaa. Se nedenfor.
Inger Nielsdatter *1690cc †1757 Store Hestlund, Give.
Gift 1714 i Thyregod med Søren Sørensen af Hestlund, Give *1686c †1765 Store Hestlund.
Abelone Nielsdatter *1693c Lønaa †1735 Ullerup, Give. Nævnt 1719 i Thyregod kirkebog som datter af Niels Iversen.
Gift 1733 i Thyregod med Hans Nielsen, Ullerup, Give †1754+.
Peder Nielsen *1699c Lønaa †1742 Lønaa, Thyregod .
Gift 1721 i Thyregod med Maren Mortensdatter af Hesselbjerre, som blev gift 2. gang 1749 med Peder Jensen af Thyregodlund.
Mette Nielsdatter *1701c Lønaa †1752 Hindskov, Thyregod.
Gift 1734 i Thyregod med Christen Sørensen af Hindskov, Thyregod. Nævnt 1722 i Thyregod kirkebog af Lønaa som fadder ved Jacob Pedersens søn Peder i Hindskov. Bærer 1733 #2346 i Give kirkebog ved søsteren Abelones barns daab.
1712c Iver Nielsen *1685c †1758 Lønaa, søn af formand.
Gift 1712c med Anne Sørensdatter datter af Søren (Madsen?) Hestlund i Lønaa.
Børn:
Niels *1715 Lønaa †5 uger.
Kirsten Iversdatter *1716 Lønaa gift med Mads Nielsen af Odderbæk, se nedenfor.
Maren *1718 Lønaa †4 måneder.
Birgitte *1719 Lønaa. 1749 søn Iver med udlagt barnefar Ole Pedersen af Snejberg.
Maren *1722.05.10 Lønaa †1731.02.18 Lønaa.
Niels Iversen *1726 Lønaa, se nedenfor.
Søren *1730.10.08 Lønaa †1731.02.18 Lønaa 18 uger gammel.
Søren Iversen *1732 Lønaa †1795 Dørken, Thyregod.
1758 Niels Iversen *1726 Lønaa †1796 Lønaa, søn af formand.
Gift 1. 1755.10.19 i Give med Margrethe Olufsdatter *1732 Nygaard, Give †1756 Lønaa datter af Ole Villadsen og Mette Mortensdatter.
Gift 2. 1757 i Thyregod med Anne Hansdatter *1732 Hindskov, Thyregod †1774 Lønaa datter af Hans Pedersen, Hindskov.
Gift 3. 1775 i Thyregod med enke efter Morten Christensen i Hesselbjerre Maren Pedersdatter *1726c Askær?, Brande †1791 Lønaa.
Barn med 1. kone Margrethe Olufsdatter:
Iver Nielsen *1756 Lønaa.
Barn med 2. kone Anne Hansdatter:
Margrethe Nielsdatter *1758.04.23 Lønaa.
Gift med Christen Christensen Bjerre *1755.08.21 Hesselbjerre, Thyregod søn af Christen Mortensen *1711c Hesselbjerre †1770.04.22 Hesselbjerre og Maren Pedersdatter.
Hans Nielsen *1760 Lønaa. Se nedenfor.
Anna Nielsdatter *1763 Lønaa †1782 Lønaa, 20 år gammel.
Simuleret Folketælling 1762 Lønaa Niels Iversen Gods: Hastrup Ejer: Anders Bagger
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1762100Niels Iversen36 1726 Lønaa Thyregod 1796 Lønaa Thyregod  
kone1762100Anne Hansdatter32 1736 Hindskov Thyregod 1774 Lønaa Thyregod  
søn176299Iver Nielsen6 1756 Lønaa Thyregod 1787+  FT 1787 hjemme, alder forkert 21 i ddd, skal være 31.
dat.176299Margrethe Nielsdatter4 1758 Lønaa Thyregod 1801+ Thyregod? FT 1787 hjemme, hvor hun er gift med Christen Christensen, som er konens søn af første ægteskab, mens hun er mandens datter af første ægteskab. FT 1801 i Hindskov.
søn176299Hans Nielsen2 1760 Lønaa Thyregod 1826 Lønaa Thyregod Overtog fæstet, gift med Maren Nielsdatter fraUllerup, Give †1832.

Folketælling 1787 Lønaa Niels Iversen  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 2Niels Iversen621726 Lønaa Thyregod 1796 Lønaa Thyregod  
kone 2Maren Pedersdatter581729c Askær? Brande? 1791 Lønaa Thyregod  
søn 1 Iver Nielsen211756 Lønaa Thyregod   
søn 1 1Christen Christensen321755c    
dat. 2 1Margrethe Nielsdatter291758c    
dat. søn Niels Christensen31784 Lønaa Thyregod 1820 Lønaa Thyregod  
dat. dat. Anne Christensdatter11786 Lønaa Thyregod   
tj- dreng Jens Jensen91778c   Ses ikke født i Thyregod sogn.

1796- Hans Nielsen *1760 Lønaa †1826 Lønaa, søn af formand.
Gift 1. 1788 med Karen Knudsdatter *1758c †1821 Lønaa datter af Knud Nielsen, Rønslunde, Ejstrup og Anne Else Nielsdatter †1789 Lønaa.
Gift 2. 1821 med Maren Nielsdatter fra Ullerup, Give †1832, hun blev gift 2. gang med Mads Christian Jensen fra Lindbjerg, Ølgod. Køber gården til selveje af Hastrup 1797.
Børn:
Knud *1789 Lønaa †straks.
1812 Niels Christensen Bjerre *1784.01.21 Lønaa, Thyregod †1820.04.29 Lønaa søn af Christen Christensen Bjerre *1755.08.21 Hesselbjerre, Thyregod og Margrethe Nielsdatter *1758.04.23 Lønaa †1801+.
Gift 1808.11.06 i Brande med Margrethe Sophie Olesdatter af Grarup, Brande *1778c (ikke i Brande) datter af Ole Jensen Glasou *1740c Raarup †1814 (skifte) Eskildlund, Vrads og 1. kone Birte Thomasdater *1734c †1808.10.16 Grarup, Brande.
1813-15 i Svindbæk, Thyregod.
Børn:
Ebbe August Nielsen *1809.05.07 Grarup, Brande †1870.01.30 Tolstrup, Herslev.
Gift 1833.10.12 i Herslev med Ane Hansdatter *1807.09.20 Haastrup, Smidstrup †1880+ datter af Hans Nikolajsen *1763 †1843.02.28 Tolstrup og Anne Kirstine Eriksdatter *1762 †1842.03.10 Tolstrup.
Daglejer i Tolstrup Enge, Herslev sogn.
Christen Nielsen *1814.02.20 Svinbæk, Thyregod.
1813 Peder Hansen * Aale, havde før gård i Svinbæk, betalte 300 rigsdaler for gården.
1816 Niels Christensen Bjerre samme som forrige ejer af 1812, se ovenfor.
1820 Søren Clausen *Uhe, Ringive.
Gift med enke efter formand Margrethe Sophie Olesdatter.

1714- Søren Madsen .
Børn:
Gertrud *1714 Lønaa
Mette *1719 Lønaa

1704 Niels Hansen forlader Lønaa, ikke set død i Thyregod.
Børn:
Hans Nielsen *1680cc, se nedenfor
1713- Hans Nielsen.
Gift med Anne Madsdatter *1686c †1720 Lønaa.
Ser ud til at have forladt Thyregod efter konens død.
1720 Frederik Vestesen *1691c †1737 Lønaa.
Gift 1724 i Give med Sidsel Christensdatter af Bøllund, Give kan være datter af Christen Stefansen af Bøllund set 1708 (Ejnar Bjerre har ikke set dette giftermål og antager, at hun er fra Thyregod, hvilket er usandsynligt). Hun blev gift 2. gang med eftermand Gravers Jakobsen fra Hindskov, Thyregod, se nedenfor.
Frederik Vistisen fæster den ¼ gård i Lønaa. som Hans Nielsen sidst beboede. 30.8.1723, fol.20B. Bjerre fæstebreve.
Børn:
Maren Frederiksdatter *1725 Lønaa †1748 Lønaa gift 1743 med Mads Nielsen af Odderbæk, Thyregod, se nedenfor.
Abelone *1728 †4 uger gammel.
1738 Sidsel Christensdatter enken.
1738 Gravers Jakobsen *1711c Hindskov, Thyregod †1742 Lønaa, søn af Jakob Pedersen *1686c ?Kokborg, Thyregod †1754 Hindskov og 1. kone Kirsten Graversdatter *1680c Hindskov †1714 Hindskov.
Gift 1738 i Thyregod med Sidsel Christensdatter enke efter formand.
1743 Mads Nielsen *1712c Odderbæk, Thyregod †1752 Lønaa, søn af Niels Pedersen i Odderbæk *1668 †1738 Odderbæk og Kirsten Madsdatter den ældre *1692c Damgaard, Øster Nykirke †1717 Odderbæk.
Gift 1. 1743 i Thyregod med Maren Frederiksdatter datter af forformand, se ovenfor.
Gift 2. gang 1750 i Thyregod med Kirsten Iversdatter *1716 Lønaa †1771 Lønaa, datter af Iver Nielsen ovenfor.
Børn med 1. kone Kirsten Iversdatter:
Iver Madsen 1751 Lønaa †1837 Enkelund, Thyregod. Bosat Enkelund.
Gift med Karen Christensdatter *1750c †1834-. Se Queensland Family Trees (Mrs Laurina Collins)
Børn:
Mads Iversen *1787 Enkelund †1858 Enkelund.
Gift 1809 i Thyregod med Maren Christensdatter *1787 Give †1882 Lønaa datter i Bøllund, Give af Christen Jørgensen *1758c og Karen Pedersdatter *1748c. Bosat Store Mosegaard, Give i 1810, 1811+ Enkelund.
Udvalgt barn:
Søren Madsen *1815 Enkelund †1884 København.
Gift 1845 Helligaand, København med Anna Bolette Engelke Dorthea von Pachert *1823 Helsingør †1891 København.
Udvalgt Barn:
Karen Marie Emilie Madsen *1847 København †1885 overfart til Australien.
Gift 1866c med Anton Marius Christensen Sundstrup *1835 Ingstrup, Rødding †1889 Brisbane, Australien. Udvandrer 1885 til Australien med 10 børn.
Udvalgt barn:
Karen Marie Emilie Sundstrup *1880 København †1917 Brisbane, Australien.
Gift 1902 Brisbane med Peter Henry Bundesen *1877 New Zealand †1944 Gympie, Quensland, Australien.
Christen Iversen *1790 Enkelund †1850+.
Gift med Kirsten Olesdatter *1787 Thyregod †1850+.
Hans *1792 Enkelund †5 maaneder gammel.
Hans *1794 Enkelund.
1753 Thøger Knudsen *1722 Kokborg, Thyregod †1787 Thyregod By søn af Knud Møller Lassen og Kirsten Thøgersdatter.
Gift med formandens enke Kirsten Iversdatter. Han flyttede 1771 til Thyregod By
Gift 2. 1773. 07.07 i Thyregod med Eske Mortensen enke Anne Pedersdatter *1730c †1782 Thyregod By.
Simuleret Folketælling 1762 Lønaa Tøger Knudsen Gods: Hastrup Ejer: Anders Bagger
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1762100Tøger Knudsen40 1722 Kokborg Thyregod 1787 Thyregod By  
kone1762100Kirsten Iversdatter46 1716 Lønaa Thyregod 1771 Lønaa Thyregod  
dat.176250Birgitte Iversdatter33Konens søster.1719 Lønaa Thyregod  Kunne også være Maren *1722, 30 år gammel, som ses som enke og inderste i Sejrup FT 1787. †1808 Thyregodlund.
søn 1176299Iver Madsen11 1751 Lønaa Thyregod 1837 Enkelund Thyregod Søn af Kirsten Iversdatters første mand Mads Nielsen *1712c Odderbæk, Thyregod †1752 Lønaa, Thyregod.


1700 Jens Nielsen Øgelund fæster 2 2 3 1½.
Nævnes 1704 og i et fæstebrev igen 1719. Må have forladt Lønaa, ikke begravet i Thyregod.
Der er ikke set nogen Niels omkring 1680 i Øgelund, Give som han kunne være søn af.
1723- Peder Nielsen *1699c †1742 Lønaa. Evt. søn af Niels Hansen i Lønaa set 1704.
Gift 1721 i Thyregod med Maren Mortensdatter *1702c Hesselbjerre, Thyregod †1772 Lønaa datter af Morten Christensen Hesselbjerre *1668c Givskov?, Give?. Hun gift 2. gang 1749 i Thyregod med enkemand Peder Jensen af Thyregodlund.
Maren Mortensdatter begravelsesalder er for høj med 74, hvilket ville have hende født 1698c. At begravelsesalderen i en kirkebog er for høj er ofte set.
Børn:
Kirsten Pedersdatter *1723 Lønaa gift med Anders Gregersen, se nedenfor.
Anne Marie Pedersdatter *1729 Lønaa †1787 Thyregodlund.
Gift 1753 i Thyregod med Knud Christensen *1725 Thyregodlund †1803 Thyregodlund søn i Thyregodlund af Christen Knudsen *1694c †1733 Thyregodlund og Sidsel Hansdatter *1687c †1711 Thyregodlund.
Laurids Pedersen *1735 Lønaa †1810 Lille Mosgaard, Thyregod.
Gift 1. gang med NN.
Gift 2. gang med Margrethe Christensdatter *1737c †1812 Lille Mosgaard. Familien flytter mellem 1796 og 1800 fra Grarup til Lille Mosgaard.
Børn:
Mette Laustsen *1763c gift med fætter Peder Andersen se nedenfor.
Peder Laustsen *1777 Grarup, Brande †1830 Lille Mosgaard, Thyregod.
Gift 1. gang i Brande 1809 med Maren Jensdatter *1768c †1811 Lille Mosgaard datter af Jens Nielsen *1731c †1774 Grarup og Ane Christensdatter *1725c †1807 Grarup.
Gift 2. gang i Brande 1811 med Mette Troelsdatter af Brandlund *1786 Grarup †1834+ ?Lille Mosgaard datter af Troels Iversen *1743c Lundfod, Brande †1830 Grarup og Maren Christensdatter *1745c Brandlund, Brande †1819 Grarup.
Morten *1733 Lønaa †1741 Lønaa.
Jens *1740 Lønaa.
1742 Maren Mortensdatter enke efter Peder Nielsen.
1746 Anders Gregersen *1713 Thyregodlund †1776 Lønaa søn af Gregers Christensen †Svindbæk, Thyregod.
Gift 1743 i Thyregod med datter af formand Kirsten Pedersdatter *1723 Lønaa †1785 Lønaa.
Se skifte efter hans søster Margrethe Gregersdatter i Lind, Rind 1797, Brejl #1717 Lundenæs.
Børn:
Peder *1743 Lønaa formodentlig † ung.
Maren Andersdatter *1746 Lønaa †1798 Store Mosgaard.
Gift 1775 i Thyregod med Jens Olesen af Nederdonnerup, Give *1731c (ikke i Give) Jens Olesen gifter sig 2. gang 1798c med Ane Christensdatter *1757c.
Bosat Nygaard, Give i FT 1787 uden børn.
1797 i Store Mosgaard, Give.
I FT 1801 får han almisse og er krøbling.
Marie *1749 Lønaa †spæd.
Marie Andersdatter *1750 Lønaa.
Gift 1788 i Tørring med Peder Christensen *1740.07.31 Lindet, Vester sogn †1800.07.24 Skovsbøl, Vester sogn søn af Christen Jensen *1692c Lindet †1784.02.11 Skovsbøl og Karen Nielsdatter *1700c Vesterlund †1726.07.07 Skovsbøl.
Ses i skiftet 1798.
Peder Andersen *1753 Lønaa, overtager fæstet, se nedenfor.
Gregers *1756 †1 dag gammel, tvilling.
Niels *1756 †1 dag gammel, tvilling.
Anne Andersdatter *1758 Lønaa.
Gift 1787 i Thyregod med Niels Eskildsen *1759 Thyregod By søn af Eske Mortensen.
Hanna (Johanne) Andersdatter *1761 Lønaa †1838.03.24 Ullerup, Give.
Gift 1789 i Give med Enevold Knudsen *1762.02.14 Vesterdam, Thyregod †1842.11.14 Ullerup søn af Knud Mortensen *28.02.1734 Gammelby, Ringive og Inger Enevoldsdatter *1736 Vesterdam, Thyregod.
Niels *1765 Lønaa †1797-.
Simuleret Folketælling 1762 Lønaa Anders Gregersen Gods: Hastrup Ejer: Anders Bagger
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1762100Anders Gregersen49 1713 Thyregodlund Thyregod 1776 Lønaa Thyregod  
kone1762100Kirsten Pedersdatter39 1723 Lønaa Thyregod 1785 Lønaa Thyregod  
dat.176299Maren Andersdatter16 1746 Lønaa Thyregod 1798 Store Mosgaard, Give Gift med Jens Olesen, bosat Nygaard, Give FT 1787, 1797 Store Mosgaard.
søn176299Peder Andersen9 1753 Lønaa Thyregod 1837 Lønaa Thyregod  

1780c Peder Andersen *1753 Lønaa †1837.01.03 Lønaa søn af formand.
Gift 1785 i Brande med Mette Marie Larsdatter *1763c Grarup †1840 Lønaa, Thyregod fra Grarup, Brande datter af Lars Pedersen *1735 Lønaa †1810 Lille Mosgaard, Thyregod og Margrethe Christensdatter *1737c †1812 Lille Mosgaard som senere flytter fra Grarup til Lille Mosgaard i Thyregod.
Peder og Mette Marie var fætter/kusine og fik derfor ægteskabsbevilling men først året efter bryllupet.
Børn:
Maren Pedersdatter *1787 Lønaa.
Gift 1812 i Thyregod med Peder Andersen Ris, Givskud *1784c †1830 Lønaa.
De overtager gården 1812.
Kirsten *1789 Lønaa †8 uger.
Anders *1790 Lønaa †1800 Lønaa 10 år gammel.
Kirsten *1792 Lønaa.
Mette *1795 Lønaa.
Laurids Pedersen *1798.05.28 Lønaa.
Gift 1827 i Brande med Ane Pedersdatter *1810.08.26 Dørslund, Brande †1850+ Lønaa datter af Peder Clemmensen *1764c Skerris, Brande †1834 Dørslund og Sidsel Michelsdatter *1769c Hyvild; Brande †1841 Dørslund.
Andreas Pedersen *1800 Lønaa †1880+ Nederdonnerup, Give.
Gift 1832 i Thyregod med Maren Pedersdatter *1821 Lille Mosgaard †1880+ Nederdonnerup.
Bosat Mikkelsborg, Nederdonnerup, Give, 6 børn.
Christian *1807 Lønaa.
Folketælling 1787 Lønaa Peder Andersen  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G mand 1Peder Andersen331754c Lønaa Thyregod 1837 Lønaa Thyregod  
kone 1Mette Marie Larsdatter231764c  1840 Lønaa Thyregod Hun er vel født enten i Lønaa eller i Grarup, Brande, hvorved faderen ikke ses i skattemandtallet april 1763 i Grarup.
dat. Maren Pedersdatter11787 Lønaa Thyregod   
mands søs. mand 1Niels Eskildsen271759 Thyregod By Thyregod  Senere bosat Ullerup, Give. FT 1801.
mands søs. 1Anne Andersdatter281758 Lønaa Thyregod  Senere bosat Ullerup, Give, FT 1801.
tj-pige Anne Marie Jørgensdatter221765c   Ser ikke ud til at være født i Thyregod.
tj-dreng Søren Jensen91779 Kokborg Thyregod  Søn af Jens Christensen og Sidsel Jensdatter.

1797 Peder Andersen køber gården til selveje af Hastrup.
1812 Peder Andersen Ris, Givskud *1784c †1830 Lønaa.
Gift 1812 i Thyregod med Maren Pedersdatter *1787 Lønaa datter af formand.
1827 Laurs Pedersen *1798.05.28 Lønaa.
Gift 1827 i Brande med Ane Pedersdatter *1810.08.26 Dørslund, Brande †1873.02.20 Lønaa datter af Peder Clemmensen *1764c Skerris, Brande †1834 Dørslund og Sidsel Michelsdatter *1769c Hyvild; Brande †1841 Dørslund.
Børn:
Peder Laursen *1828.03.23 Lønaa †1902.06.12 Skerris, Brande.
Gift 1856.04.11 i Brande med Ane Marie Larsdatter *1819.12.23 Skerris †1888.08.13 Skerris datter af Lars Pedersen *1785 Sønder Askær, Brande †1856 Lønaa og Abelone Jensdatter *1796 Lille Langkær, Brande †1870 Lønaa.
Clemmen Peder Laursen *1832.07.26 Lønaa.
Overtager udstykket Lønaa 4B efter faderen, se nedenfor.
Anders Laursen *1834.09.12 Lønaa †1892 Brande By.
Gift 1875 i Brande med Maren Segeberg Olesen*1833.04.19 Taulov †1926 Brande By datter af Brande kromand Jes Senius Olesen *1809c Fredericia †1860.04.25 Brande By og Dorthe Nielsdatter Høj *1814c Taulov †1894.03.06 Brande By..
Kromand i Brande By.
Martinus Laursen *1838.01.04 Lønaa overtager del af gården, se nedenfor.
Mette Marie Laursen *1840c Lønaa.
Sidsel Laursen *1843c Lønaa.
Mette Laursen *1846c Lønaa.
Ane Mette Laursen *1847c Lønaa.
Petrine Johanne Laursen *1850c Lønaa.
Jens Peder Laursen *1855c Lønaa.
1859 Clemmen Peder Laursen *1832.07.26 Lønaa †1873.03.19 Brande Mark.
Gift 1859.12.16 med Maren Larsdatter *1827.05.28 Skerris, Brande †1895.05.31 datter af Lars Pedersen *1785 Sønder Askær, Brande †1856 Lønaa og Abelone Jensdatter *1796 Lille Langkær, Brande †1870 Lønaa.
1863 Martinus Laursen *1838.01.04 Lønaa †1873.11.26 Lønaa.
Gift 1862.08.01 i Thyregod med Marie Pedersen *1838.01.07 Midtgaard, Dørken, Thyregod datter af Peder Iversen Midtgaard *1798 Dørken †1865 Dørken og Anne Jensdatter *1797 Odderbæk, Thyregod †1874 Dørken.

Gård med hartkorn 2 2 3 1½
1700 Michel Jespersen fæster 2 2 3 1½. Formodet søn af Jesper Christensen i Nygaard, Give *1640cc †1701 fordum Nygaard, Give.
Gift 1. gang med Else Christensdatter *1670c †1716 Lønaa. Konen ses i dåb #2032 i Give 1703 ved datter af Jens Jespersen i Nygaard. Jens Jespersen er sandsynlig bror til Michel.
Gift 2. 1716 gang med NN vel ikke i Thyregod.
Mikkel Jespersen i Lønaa fæster hans afbrændte gård i Lønaa til dens opbyggelse. 22.7.1724, fol.22. Bjerre fæstebreve. Har 1718 voksen datter, der kan være fadder.
Barn med 1. kone Else Christensdatter:
NN Michelsdatter *1702- datter. Fadder i 1718.
Maren Michelsdatter *1713 Lønaa.
Børn med 2. kone NN:
Jens Michelsen *1717 Lønaa.
Oluf Michelsen *1720 Lønaa.
Søren *1722 †2 måneder.
Oluf Michelsen *1723 Lønaa.

1704 Søren Madsen (Hestlund) *1669c †1746 Lønaa. Hartkorn 1 0 3 2.
Gift med hans kone *1679cc †1715+.
Kaldes også Søren Hestlund den Ældre. Konen står fadder 1715, dåb #2038.
Børn:
Anne Sørensdatter *1690cc gift 1712c i Thyregod? med Iver Nielsen af Lønaa, se ovenfor.
Gertrud Sørensdatter *1714.03.04 Lønaa. Gift 1. med NN.
Gift 2. 1773.11.16 i Thyregod med Peder Vovlund af Ejstrup.
Mette Sørensdatter *1719.07.02 Lønaa.
Gift med eftermand Ole Halvorsen, se længere nede.
Peder Sørensen nævnt i dåb nr. 422 1746 som bror til Mette.
1736 Palle Christensen *1676c †1756 Lønaa.
Gift med Ellen Pedersdatter *1671c †1756 Lønaa.
1738 Søren Madsen fra ovenfor igen.
1745 Ole Halvorsen *1720 Kokborghuse, Thyregod †1794 Borup, Brande søn af Halvor Eriksen, Snedker i Kokborghuse *1690 Sverige †1759 Østerdam, Thyregod og Sara Sørensdatter *1695c Kokborghuse? †1739 Kokborghuse.
Gift 1. 1742 i Thyregod med datter af formand Mette Sørensdatter *1719 Lønaa †1762 Lønaa.
Gift 2. 1762 i Thyregod med Karen Gregersdatter *1726 ?Svinbæk, Thyregod †1765 Lønaa ?datter af Gregers Christensen (hun gifter sig fra Skarrild, hvor ingen Gregers får børn i den tid).
Gift 3. gang med NN †1787-, ses i Brande kirkebog 1781.
Ole Halvorsen er i 1773 forlover fra Brandlund i Thyregod kirkebog. Han ses i og efter 1775 i Brande: 1773-75 Brandlund, 1787 Alkærlund (almisse), 1794 Borup.
Børn med 1. kone Mette Sørensdatter:
Halvar *1744 Lønaa.
Anne *1746
Sara *1749.
Sidsel Marie *1752
Inger *1754
Søren *1757
Maren Olesdatter *1759 nævnt ved søsteren Anne Maries datter dåb 1789 #2340 i Uhre, Brande.
Søren *1761 †14 dage gammel.
Datter 1762 †dødfødt. Moderen begravet i samme kiste.
? Børn med uklar mor:
Anna Maria Oledatter, får søn Ole i Uhre, Brande 1781 og datter Anna Katrina med mand Christen Christensen Møller i 1783 også i Uhre.
Simuleret Folketælling 1762 Lønaa Ole Halvorsen Gods: Hastrup Ejer: Anders Bagger
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1762100Ole Halvorsen49Enche Mand1713 Kokborg- huse Thyregod 1796 Borup Brande Børnenes mor er Mette Sørensdatter *1719 Lønaa †1762 Lønaa. Ole gifter sig kort efter dette skattemandtal igen i Thyregod 1762 med Karen Gregersdtter *1726c Svindbæk †1765 Lønaa.
dat.176299Sidsel Marie Olesdatter10 1752 Lønaa Thyregod   
dat.176299Inger Olesdatter8 1754 Lønaa Thyregod   
søn176299Søren Olesen5 1757 Lønaa Thyregod   
dat.176299Maren Olesdatter3 1759 Lønaa Thyregod   


1759 Søren Iversen *1732 Lønaa †1795 Dørken, Thyregod.
Gift 1760 i Thyregod med Johanne Mortensdatter *1730 Thyregod By †1781 Thyregodlund datter af Morten Eskesen *1688c †1751 Thyregod By.
Børn:
Iver Sørensen *1761 Lønaa, tjente i præstegården.
Morten Sørensen *1766 Lønaa havde annexgården i Vester sogn.
Peder Sørensen *1772 Lønaa.
Simuleret Folketælling 1762 Lønaa Søren Iversen Gods: Hastrup Ejer: Anders Bagger
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
fæster1762100Søren Iversen30 1732 Lønaa Thyregod 1795 Dørken Thyregod Navnet stavet Jversen.
kone1762100Johanne Mortensdatter32 1730 Thyregod By Thyregod 1781 Thyregod- lund Thyregod  
mands mor1762100Anne Sørensdatter72cMandens Moder1690c Lønaa Thyregod 1765 Lønaa Thyregod  
søn176299Iver Sørensen1 1761 Lønaa Thyregod 1801+  Tjente en tid i præstegården, senere i Svindbæk. Formodet død 1814-34 i Svindbæk. Gift med Margrethe Jensdatter *1771c.


1773 enken Gertrud Sørensdatter af Lønaa gifter sig i Thyregod med enkemanden Peder Pedersen Vovlund i Ejstrup sogn.

6 Andet
1731 begraves Abelone Nielsdatter *1653c †1731 Lønaa. Har ikke kunnet tilordnes.


Mosgaard-Lille
1 Introduktion
Lille Mosgaard ligger i Thyregod sogn, Store Mosgaard ligger over sognegrænsen i Give sogn. Lille Mosgaard kaldes i 1651 Hiortsborg, i 1656 Hiortzborig, i 1668 Hjortsborg, i 1684 Lille Moesgaard.
Ejnar Bjerre kunne ikke forbinde Christen (Christensen) Boyesen I Skrædder af to grunde:
1. han havde ikke Christen Boysen i 1683 i Markbogen og
2. han kendte ikke forbindelsen til Christen Boysen I i Ullerup i Give kun få km fra Lille Mosgaard.
2 Kort oversigt over gården
Ejere:
1656- Birgitte Thott
1656 Henrik Thott til Boltinggaard
1668 Magdalene, enke efter Rasmus Nielsen i Aarhus, pant.
1680 Hans Friis.
1683 Strandinspektør Christian Henrichsen i Thy.
1684 Otto Skram til Donneruplund i Give.
1690 Peter Ferdinand von Howitz til Stougaard. 1697 Paul de Trappaud til Hammergaard (og Stougaard).
1705 Johan Trane, kommerceraad.
1707 Mads Trane, bror, sognepræst Viborg Domkirke, provst i Nørlyng herred
1715 Holger Bredal, præst i Klovborg.
1718c Donneruplund i Give.
1719 Niels Andersen Wong, som ejer af Donneruplund
1755 Anders Nielsen Wong, søn af Niels Andersen Wong, Donneruplund
1761 Hastrup
3 Familier med børn:
1649- Jep Jensen Murmand †1670+.
Han ses som fæster et skøde fra Birgitte Thott til Henrik Thott i 1656, men flyttede til Kjærgaard og senere Kokborg By ogsaa i Thyregod sogn. 1662c flytter han til Kjærgaard, og 1664c til Kokborg By. I Nørvangs Tingbog nævnes han i Kokborg By for ægtkørsel i 1668. Han ses i Kokborg By 1670.
1662 Christen (Christensen) Boyesen I Skrædder *1627c †1707.06.05 Ullerup, Give.
Gift (set 1702) med Anne Nielsdatter †1707.
OPSTILLINGEN HER SKAL TAGES MED FORBEHOLD!
(Forbindelsen Boyesen i Lille Mosgaard og Ullerup er ikke afklaret).
Hans kones navn kendes fra dåb #2026 i 1702 i Ullerup i Give:

... frembaaren af Christen Boysens hustru i Ullerup nafnlig Anne Nielsdatter ...

Hun behøver ikke at være hans første kone. Hvis hun er jævnaldrende formodes hun død 1711-19 i kirkebogshullet i Give, hun er ikke set død i Give 1707-10 eller 1720+.
Christen Boysen er stokkemand fra Hjortsborg (Lille Mosgaard) i september 1663 på Nørvang Herredsting. Restance der den 10. november 1663 (Ejnar Bjerre):

... han var kommet i restance med sin landgilde for et år samt kongelige skatter 2 mark 8 skilling og kornskat 5 mark 5 skilling i alt 2 rigsdaler 2 mark.

I 1668 da der blev gjort udlæg i gården er Christen Boyesen der stadig. I markbogen står Christen Boysen i 1683 med følgende tekst:

Hertil findis En liden Kaal Hauge.
Christen Boyßen kand grese {græsse} Naar Marchen er ubesaaet 3 Nød Naar det besaaede afgaar j Nød och 4 Faar udj Heeden j Nød. Høebirningen er til Er B[..k..] der paa Moesehøe - 1 Leß {læs} 8 bunt. Tørfue shier {tørveskær} oc løng {lyng} findes til samme boel til fornøden Jldebrand,

"j" ovenfor i den citerede tekst står for tallet "1". I skattelisten 1687 for Lille Mosgaard nævnes Christen Christensen, der her identificeres med sønnen Christen Christensen Boyesen II og Christen Boyesen I Skrædder menes at være flyttet nogle km til Ullerup, hvor en Christen Boyesen ses i skattelisten som gadehusmand. Det tillades at betvivle dette.
Hvad der ikke kan betvivles er at til forskellige tider 1660-1710 findes en eller flere Christen Boysen i Lille Mosegaard og nær ved i Ullerup og at disse menes at være af samme familie. Der kan så være forskellige hypoteser om hvordan de er i familie med hverandre. Fra skattelisten 1687 i Ullerup i Give sogn:

Tienere til Syndersthoed:
Niels Christensøn, en Hustroe, 2 Hester, 2 Faar.
Christen Bøyesøn, 4 Faar, er en Gadehuusmand.

Gadehusmand ville passe med skrædder. Niels Christensen kunne være Christen Boyesens søn, som så skulle være født *1660c, hvorved dette er ganske uvist.
Christen Christensen ses i 1697 i følge Ejnar Bjerre i Lille Mosgaard, men denne menes at være Christen Christensen Boyesen II.
Kendte børn:
Boye Christensen.
Christen Christensen Boyesen II *1662c Lille Mosgaard?, overtager gården, se nedenfor.
Niels Christensen Boysen ?*1671c ?(†1731 Ullerup).
Gift med hans kone.
Boede i Ullerup i Give sogn. Han fik formodentlig også børn i perioden 1711-19, hvor kirkebogen i Give har et stor hul.
Børn:
Mette Nielsdatter *1706.10.03 Ullerup †1756 Bæksgaard.
Anne Nielsdatter *1708.12.02 Ullerup †1777 Odderbæk, Thyregod.
Gift 1. gang 1727.10.19 i Give med Anders Andersen af Sejrup i Thyregod *1703c †1729.12.11 Sejrup.
Børn:
Niels Andersen *1729.10.23 Sejrup †1777 Thyregodlund.
Gift 1756 i Thyregod med Ellen Thomasdatter fra Toftløs.
Gift 2. gang 1730 i Thyregod med Peder Christensen Aagaard *1699c Tykskov, Ejstrup †1779 Odderbæk,Thyregod søn af Christen Pedersen Tykskovgaard, Ejstrup..
1731 Sejrup, så Kokborg, 1738 til Odderbæk.
Kirsten Nielsdatter *1711c Ullerup. Fadder 1730.10.15 #2302 †1792.11.18 (ved datteren Anne Marie) Uhre, Brande.
Gift 1. 1731c med Christen Christensen Murmand *1709c †1761 Østerdam, Thyregod. Trolovet 2. 1764.03.13 i Thyregod med Christen Christensen af Lille Nørlund i Ikast †1764 (inden bryllupet)
Hun overtager Lille Mosgaard 1762, se nedenfor.
1699- Boye Christensen.
Ejnar Bjerre nævner ham som fæster omkring 1700, kilden uklar.
1704- Christen Christensen Boyesen II *1662c Lille Mosgaard? †1730.07.23 Gødsbøl, Lindeballe, begravet i Thyregod.
Gift med Johanne Pedersdatter *1661cc †1755.05.19 Lille Mosgaard (94 år gammel).
Ejnar Bjerre nævner ham i en skatteliste fra 1704..
Kendte børn:
Mette Christensdatter *1698- Lille Mosgaard †1745+ (ikke i Thyregod).
Gift 1717.06.15 i Thyregod med Oluf Jakobsen *1688c Bankgaard, Dørken, Thyregod †1739 Østergaard, Dørken søn af Jakob Frandsen *1657c Dørken †1720.04.01 Dørken og 1. kone Mette Frandsdatter †1713- Dørken.
Driver Østergaard matr. nr. 2 Dørken i Thyregod.
Sidsel Christensdatter *1701c Lille Mosgaard †1751 Thyregodlund.
Gift 1722.06.14 i Thyregod med af Thyregodlund Mads Iversen *1699c †1773 Toftløs, Thyregod.
1722-60 Østergaard i Thyregodlund.
1760+ Toftløs, Kokborg i Thyregod.
1730 Johanne Pedersdatter enken *1661cc †1755.05.19 Lille Mosgaard (94 år gammel).
Hun havde fæstet 1730-33.
1733 Niels Bertelsen *Jelling ?*1708cc Rosenvold søn af Bertel Christensen nævnt 1718.
Gift 1. 1733.04.16 i Thyregod med enken Johanne Pedersdatter.
Gift 2. 1755.07.05 i Thyregod med Kirsten Pallesdatter fra Lønaa, Thyregod datter af Palle Christensen *1676c †1756 Lønaa og Ellen Pedersdatter *1671c †1756 Lønaa.
I følge begravelsen skulle Johanne være født 1661c og der med 72 aar gammel som brud. Dette betvivles meget stærkt, hun har snarere været omkring 55, dødsalderen menes alt alt for høj.
I 1762 bytter Niels Bertelsen fæste med Christen Christensen Murmands enke Karen Nielsdatter i Kokborghuse. Se murerhuset.
1762 Kirsten Nielsdatter (Boysen) *1710c Ullerup, Give †1792.11.18 (ved datteren Anne Marie) Uhre, Brande datter af Niels Christensen Boysen.
Gift 1. 1730c med Christen Christensen Murmand *1709c †1761 Østerdam, Thyregod.
Trolovet 2. 1764.03.13 i Thyregod med Christen Christensen af Lille Nørlund i Ikast †1764 (inden bryllupet).
Kirsten Nielsdatter kommer tilbage til hendes bedstefars gård i 1762.
1764 Christen Christensen *1732 Kokborghuse søn af forkvinde.
Gift 1. 1762c med Ane Marie Christensdatter *1735c †1764.04.24 Lille Mosgaard.
Gift 2. 1764.12.01 i Give med enke af Bregnhoved Anne Sørensdatter *1720+ (ud fra søn 1765).
Hans første barn Christen i 1763 bæres af barnets farmor i Lille Mosgaard, som må være Kirsten Nielsdatter.
Anne Sørensdatter, enke i Bregnhoved, var ikke gift med en gårdmand der i 1762 i Extraskattemandtallet. Hun kan være en tilkommet mor til en mand eller kone, som er flyttet til efter hendes mands død.
Ejnar Bjerre:

Christen Christensen dyrkede i 4 tdr. 4 skp. sædeland, og han havde græsning til 5 kreaturer. Han skulle betale 3 rigsd. 32 skil. i landgilde i 1769, Men Anders Bagger, der havde overtaget Hastrup, påstod at det kneb med betalingen af landgilden, og han mente, at hartkornet var sat for højt, både for Lille Moesgård og Lønå. I hoveriprotokollen for 1771 er det stadig Chr. Christensen, der er opført som fæster, og det oplyses, at han kunne avle 1 læs hø, jorden var skarp og sandet hedejord, og beboeren levede i armod. Da Bagger ikke var nogen blid herremand, er Chr. Christensen sikkert blevet afsat som fæster, der står ikke noget om, hvad der blev af ham.

Christen Christensen og Anne Sørensdatter ikke set efter 1771.
Børn med 1. kone Ane Marie Christensdatter:
Christen *1763.09.18 Lille Mosgaard †1765.02.24 halvandet år gammel.
Børn med 2. kone Anne Sørensdatter:
Niels *1765.09.22
1774c Christen Hansen (Bak).
Ses 1776 i pantebrev paa Hastrup. 1780 i Hastrup jordebog. Ejnar Bjerres angivelse, at han flyttede til Give før 1787 har ikke kunnet verificeres.
1787- Christen Nielsen *1727c †1796+.
Gift 1. 1755.08.17 i Vester sogn med Else Nielsdatter *1734 Skovsbøl, Vester †1760c (glemt begravet i kirkebogen) Tinnet, Øster Nykirke datter af Niels Jensen *1694c †1762 Skovsbøl og Anne Thomasdatter *1700c Lindet †1743 Skovsbøl.
Gift 2. 1761 i Øster Nykirke med af Vonge Anne Pedersdatter *1733c.
Bor 1755-77 i Tinnet i Øster Nykirke sogn.
Kommer før FT 1787 til Lille Mosgaard.
Købte den 29. juni 1796 Lille Mosgaard til selveje fra Hastrup.
Sælger 1800c Mosgaard til Laurids Pedersen.
Hverken Christen Nielsen eller Anne Pedersdatter fundet i FT 1801, men tre af deres fem voksne børn nedsætter sig i Bæksgaard i Give sogn.
Børn med 1. kone Else Nielsdatter:
Niels Christensen *1756 Tinnet, Øster Nykirke
Ane Christensdatter *1758 Tinnet.
Maren Christensdatter *1760 Tinnet.
Børn med 2. kone Anne Pedersdatter:
Peder Christensen *1762 Tinnet.
Gift 1786c med Ane Marie Christensdatter *1766c.
FT 1787 Lille Mosgaard i Thyregod hvor parret opføres some inderster (bor til leje), der er tjenestefolk.
Ikke fundet i FT 1801.
Else Christensdatter *1764 Tinnet.
Gift 1791.12.31 i Thyregod med Peder Sørensen der vel tjener i Ullerup, Give.
Ikke fundet FT 1801.
Niels *1766 Tinnet †12 uger.
Anders Christensen *1768 Tinnet. Gift 1795.10.14 med Mette Marie Sørensdatter *1771.06.23 Bæksgaard, Give (søster til Ane Kirstine Sørensdatter gift med bror Hans Christensen nedenfor).
FT 1787 Lille Mosgaard.
FT 1801 i Højgaard, Give.
Senere i Bæksgaard, Give.
Kirsten Christensdatter *1773 Tinnet.
Fadder 1812 i Give ved bror Anders i Bæksgaard. Bor formentlig ved bror Hans Andersen i Bæksgaard.
Hans Christensen *1777 Tinnet †1840+.
Gift 1797.12.01 i Give med Ane Kirstine Sørensdatter *1776c Højgaard?, Give (glemt i kirkebogen) †1840+ formodet datter af Søren Sørensen den Ældre *1734.01.24 Nederdonnerup †1800.06-12 Højgaard og Birte Pedersdatter *1732c Ørnsholt, Øster Nykirke †1801-05 Højgaard.
FT 1787 Lille Mosgaard. Slog sig ned i Bæksgaard i Give.
FT 1834 i aftægt ved søn Christen Hansen i Bæksgaard.
FT 1840 aftægt ved datter Ane Hansdatter i Olsborg, Neder Donnerup.
Folketælling 1787 Mosgaard- Lille Christen Nielsen   53
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Bonde Boels- mand mand 2Christen Nielsen601727c Tinnet? Øster Nykirke?   
kone 1Anne Pedersdatter541733c Øster Nykirke?   
Ind- erster søn 1Peder Christensen241762 Tinnet Øster Nykirke  Inderster hos hans Forældre, og ellers tiener
Ind- erster søns kone 1Ane Marie Christensdatter211766c   Inderster hos Mandens Forældre, og ellers tiener.
søn Anders Christensen181768 Tinnet Øster Nykirke   
søn Hans Christensen81777 Tinnet Øster Nykirke   

1800c Laurids Pedersen *1735 Lønaa, Thyregod †1810 Lille Mosgaard søn af Peder Nielsen *1699c †1742 Lønaa og Maren Mortensdatter *1702c Hesselbjerre, Thyregod †1772 Lønaa.
Gift 1. med NN.
Gift 2. Margrethe Christensdatter *1737c †1812 Lille Mosgaard.
At Laurids Pedersen er søn af Peder Nielsen fremgår dels af at fødselsåret passer med FT og dels af et slægtsforhold i skiftet 1830 efter sønnen Peder Lauridsen (Ejnar Bjerre):

I skiftet efter Peder Lauridsen står der, at børnene Laurids og Maren fik deres beslægtede, gårdmand Laurids Pedersen i Lønå som formynder. Han boede på matr. nr. 4 Lønå, og han var søn af Peder Andersen den ældre og Mette Marie Larsdatter. Peder Andersens mor Kirsten Pedersdatter var datter af Peder Nielsen i Lønå, så det bestyrker teorien om, at Laurids Pedersen var søn af Peder Nielsen.

Laurids (Laust/Lars) Pedersen ses i Grarup i Brande 1777- —- 1787+. Han kommer til Lille Mosgaard efter 1796.
Børn med 2. kone Margrethe Christensdatter:
Peder Lauridsen *1777 Grarup, Brande overtager Lille Mosgaard, se nedenfor.
Mette Marie Lauridsdatter *1763c †1840 Lønaa, Thyregod.
Gift 1785.11.27 i Brande med af Lønaa i Thyregod Peder Andersen *1753 Lønaa †1837 Lønaa.
Gård i Lønaa. Mette Marie ses i internettet som født i Grarup, der er ingen kilde, der siger dette. Hun gifter sig fra Grarup, men det betyder ikke, at hun er født der. I Extraskattemandtallet 1763 i Grarup ses ingen Laurids Pedersen.
Folketælling 1801 Mosgaard- Lille Laurids Pedersen   43
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B&G mand 2Laurids Pedersen651736c  1810 Mosgaard- Lille Thyregod  
kone 1Margrethe Christensdatter661735c  1812 Mosgaard- Lille Thyregod  
søn Peder Lauridsen251776c  1830 Mosgaard- Lille Thyregod 1. gift Maren Jensdatter fra Grarup, Brande. 2. gift Mette Troelsdatter Brandlund, Brande.

1808 Peder Lauridsen *1777 Grarup, Brande †1830 Lille Mosgaard søn af formand.
Gift 1. 1809.11.19 i Brande med af Grarup i Brande Maren Jensdatter *1768c Grarup †1811.03.10 (barselsseng) Lille Mosgaard datter af Jens Nielsen *1731c †1774 Grarup og Ane Christensdatter *1724c †1807 Grarup.
Gift 2. 1811.04.30 i Brande med af Brandlund i Brande Mette Troelsdatter *1777.01.12 Lille Langkær, Brande †1858 Brande datter af Troels Iversen Langkær *1742c Lundfod, Brande †1830 Brande og Maren Christensdatter *1744c Brandlund †1819 Grarup. (Mette gift 2. 1838 med Thomas Knudsen af Lundfod, Brande).
Peder Lauridsen fik skellet mellem Store Mosgaard i Give sogn og Lille Mosgaard i Thyregod sogn rettet op i 1821 (Ejnar Bjerres udskrift fra Nørvang Skjøde og Panteprotokol No. 9. Fol. 426):

Skielbrev.
Vi undertegnede Peder Laursen af Lille Moesgaard udi Thyregod Sogn, og Christen Christensen af Store Moesgaard i Give Sogn, har med velberaad Hue og Fornuftens fulde Brug i Overværelse af 2de Mænd, nemlig Sognefoged P. Hedegaard af Give og Gaardmand Benned Laursen af Hiortsballe af bemelte Give Sogn, rettet Skiellet imellem vore Jorder, der før gik i Bugter og Krumninger, men i det Sted har vi for Pløien og Tøjerens Skylde sat et Skiel i lige Linie fra Give Mark til Dørken Mark.
Den første Steen med Give Mark i Mosen er blank, den 2den ved Bakken er ligeledes blank, den 3die ved Agerenden en stoer graae Steen, og saa i lige Linie til den Agers Ende en graae Steen, derfra over den lille Plet Hede til den saakaldede Lille Banke, i Agerenden atter en graae Steen, og saa i lige Linie nør paa over de saakaldede Graaesteens Agre, staaer atter en graae Kampesteen, som viser nør paa ad Mosen til Dørken Skiel, der er en stor Steen og er en trebunden Skiel. Alle disse benævnte Steene er forsynet med Flindt og Kul og gaar i lige Linie, som før er meldt, undtagen over den lille Plet Hede imellem Ageren; der er en lille Bugt.
Saaledes ere vi foreenede, som her er anført, og skal være uryggelig saavel for vores Efterkommere som af os selv, hvilket bekræftes med vore Hænders Underskrivt i de ommeldte Mænds Overværelse.
Skreven i Give den 24de April 1821,
Peder Laursen.
C. Christensen.
Til Vitterlighed som overværende ved Forretningen og efter bedste Skiønsomhed er Skiellet sat, hvilket herved bevidnes og bekræftes med vore Hænders Underskrivt.
P. Hedegaard {sognefoged i Give}.
Bennet Laursen {Hjortsballe, Give}.

Stenene, der danner skellet, er forsynet med "Flindt og Kul"? Det er en gammel brug at lægge flint, kul eller tegl under skelsten for at gøre dem sikre og genkendelige. I Bayern findes der stadig (2017) Syver-grupper (Siebener), der fastlægger skel mellem marker, hvor der også bliver lagt sager under sten og sat hemmelige tegn som kun mundtlig videregives i Siebener gruppen af ældre mennesker der kender markerne nøje.
Børn:
Laurids Pedersen den Unge *1812.04.26 Lille Mosgaard, overtager gården, se nedenfor.
Maren Pedersdatter *1814.03.30 Lille Mosgaard †1880+ Nederdonnerup, Give.
Gift 1832.04.15 i Thyregod med af Lønaa Andreas Pedersen *1800 Lønaa †1880+ Nederdonnerup søn af Peder Andersen *1753 Lønaa †1837 Lønaa og Mette Marie Larsdatter *1763c †1840 Lønaa, Thyregod.
Boede i Nederdonnerup, Give.
1830 Mette Troelsdatter enken *1777.01.12 Lille Langkær, Brande †1858 Brande.
Gift 2. gang 1838 i Brande med Thomas Knudsen *1783 Lundfod, Brande †1846 Grarup søn af Knud Thomsen *1727c †1787 Lundfod og Inger Pedersdatter *1747c †1826 Skerris, Brande.
Hun boede efter 1838 i Grarup i Brande.
1838 Laurids Pedersen den Unge *1812.04.26 Lille Mosgaard †1871.01.30 (blodstyrtning) Lille Mosgaard søn af forkvinde.
Gift 1837 med af Ullerup i Give Else Christensdatter *1811.11.27 Ullerup †1881.05.28 Lille Mosgaard datter af Christen Clausen *1779.01.01 Uhe, Ringive †1822.10.27 Ullerup og Maren Jensdatter *1792c Gjødsbøl, Lindeballe †1846.01.20 Ullerupgaard.
Søsteren Maren fik 200 rigsdaler som arv, da han overtog gården.
I følge Ejnar Bjerre skal Else Christensdatters aner over faderen Christen Clausen gå tilbage til gården Silkeborg i Grene sogn og adelsslægten Norby. Dette er ikke set bekræftet.
Børn:
Mette Laursen *1838.10.13 Lille Mosgaard.
Gift 1867.11.08 med Niels Poulsen Nielsen *1842.09.26 Grarup, Brande søn af Niels Peder Nielsen *1818.08.30 Risbjerg, Brande †1885 og Maren Sørensdatter *1812.08.02 Grarup.
FT 1880 en gård i Ullerup i Give.
Christen Clausen Laursen *1840.11.23 Lille Mosgaard, overtager gården, se nedenfor.
Johanne Laursen *1843.01.06 Lille Mosgaard.
Gift 1. 1879.09.24 med Jens Peter Nielsen *1845c Amlund, Lindeballe †1892.04.29 Dørken søn af Niels Jensen *1811.11.10 Amlund (søn af Jens Pedersen *1774 Sebberup, Løsning †1861 Amlund og 1. kone Ane Johanne Hansdatter *1780 Stenderup, Ansager, Ribe Amt †1847 Amlund, Dansk Sløgtsforskning Fredericia "Sløgten fra Amlundgaard", 1961-62, 200 sider) og Kirsten Christensdatter *1807.04.24 Gødsbøl, Lindeballe (datter af Christen Jensen *1773.04.18 Gødsbøl og Anne Marie Pedersdatter *1769c).
Gift 2. 1895.08.19 i Thyregod med træskomand og daglejer Sivert Jensen *1832.06.21 Egtved søn af Jens Clemmensen og Ane Siverstsdatter i Thyregodlund.
Jens Peter Nielsen og Johanne havde matr. 3G i Dørken.
Sivert Jensen og Johanne fylttede til Thyregod By, hvor han var daglejer og hun syede og udlejede dåbstøj.
Peder Laursen *1845.08.28 Lille Mosgaard †1893+.
Gift 1870.12.03 med Petrine Jespersen *1850.09.15 Lønaa, Thyregod †1893.09.18 Alkærlund, Brande datter af Jesper Thomsen *1800.09.14 Elkær, Ringive †1888.03.02 Vrads (søn af Thomas Olesen *1755.03.05 Høgelund, Ringive †1828.11.05 Elkær og Mette Nielsdatter *1761.02.01 Uhe, Ringive †1845.01.04 Uhe) og 2.? kone Mette Kirstine Pedersdatter *1819.09.26 Lønaa †1903.06.21 Thyregod.
Havde kort et husmandssted i Lønaa, flyttede så til matr. nr. 1K Hallundbæk, Sønder Omme.
I 1880.03.24 til matr. nr. 15F i Alkærlund, Brande.
Maren Kirstine Laursen *1848.05.27 Lille Mosgaard †1887.08.03 Brandlund, Brande.
Gift 1873.05.23 i Thyregod med Christen Møller Nicolajsen *1838.08.02 Brandlund †1899.02.05 Brandlund søn af Nicolaj Arvad *1800.04.24 Brandholm, Brande †1871.11.24 Brandlund og Christine Christensdatter *1803 Sønder Felding †1890.02.05 Brandlund.
Levede på matr. 13A i Brandlund i Brande.
Jens Christian Nørskov Laursen *1851.04.03 Lille Mosgaard.
1869 Christen Clausen Laursen *1840.11.23 Lille Mosgaard †1881.03.14 (40 år) Lille Mosgaard søn af formand.
Gift 1870.04.16 i Brande med Maren Sørensdatter *1848.08.15 Dørslund, Brande datter af Søren Pedersen *1807.02.15 Dørslund †1882.01.18 Dørslund og Mette Jensdatter *1809.06.18 Brandlund, Brande †1853.06.19 Dørslund.
Forældre fik 3½ fag i stuehuset som aftægtsbolig.
Gården bestod nu af:
Lille Mosgaard matr. 6A Lønaa hartkorn: 1 0 3 ¾.
Matr. nr. 3C Dørken hartkorn: 0 0 3 2¼.
To engparceller i Hestlund i Give hartkorn: 0 0 2 2¼.
1882 Maren Sørensdatter enken, se ovenfor.
Gift 2. 1882.05.19 i Thyregod med Anders Christensen se nedenfor.
Anders Christensen fik i nov. 1882 skødet overskrevet.
Han købte til: matr. 3B af Store Mosgaard i Give.
1883 Anders Christensen *1855.07.13 Skovsbøl, Vester sogn søn af Christen Christensen Tornvig *1813.06.20 Tornvig, Arnborg †1884.07.05 Skovsbøl og Sidsel Kirstine Jensdatter *1815.09.03 Skovsbøl †1874.07.20 Skovsbøl.
Gift med enken Maren Sørensdatter, se ovenfor.
1909 Jens Jakob John Hansen.
Der blev handlet furiøst med Lille Mosgaard med næsten et ejerskift om året fra 1909 indtil 1940, hvor der så kom ro i ejerskabet.

4 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger, lange fadderlister
1763 Anne Nielsdatter Iisen af Lille Mosgaard begraves *1671cc †1763.10.30 Lille Mosgaaard.


Odderbæk
Odderbæk, Thyregod. Videnskabernes Selskab 1803.
Thyregod og Odderbæk.
Totterne hede, hvidt er dyrket land.
Den brede, tykke linie ovenfor i billedet er Skjern Å.
Videnskabernes Selskab 1803.

Odderbæk
Se:
Ejnar Bjerre: "Thyregod Gårdhistorie", Ringbind, Give Lokalarkiv.
DIS-tråden Peder Christensen, Odderbeck, levede o. 1740, Tyregod med Vera K. Madsen, Christian Tirsgaard, Egon Hansen, Villy M. Sorensen.
Jens Th. Uldall "Hartlev-Slægten", Forlaget Jelling, 2000.
Brande Gårdhistorie hefte Borup s. 10-14. (Peder Andersen Odderbæk).
1 Introduktion
Før 1680 havde gården Odderbæk en fæster. I 1683 dreves 62 tønder land. Ifølge Ejnar Bjerre blev i 1680 den delt i to halvgårde, der har drevet jorden sammen. Dog har Hastrup skøderne 1706 og 1723 kun en fæster. Senere i 1787 er der desuden et hus med en daglejer i Odderbæk. Dette hus ser ud til at være blevet bygget som aftægtshus for Peder Christensen Aagaard og hans kone Ane Nielsdatter, som bor separat ved ekstraskatten 1762. Odderbæk Mølle nævnes 1579 i Jyske Tegninger i mageskiftet mellem Jørgen Sehested og Kongen og 1585 i forleningsbrevet fra Kongen til Laurids Skram i Jyske Register (citeret fra Kancelliet Brevbøger):

Kronborg 31. Dec. 1585. Forleningsbrev for Lauritz Skram til Hastrup paa 1 Gaard i Brandle, 1 Gaard i Adderbeck {Odderbæk}, Adderbeck Mølle, 1 Gaard i Grendsted og 1 Gaard i Moiuig {Modvig, Slags herred}, hvilket Gods Kongen har faaet til Mageskifte af Jørgen Seested til Huolgaard samt den gejstlige Jurisdiktion i Norreuongs og Øster Herreder. Han skal aarlig svare 93 gl. Drl. i Afgift. J. R. 4, 116.

Odderbek var fra "den gejstlige Jurisdiktion", resten fra mageskiftet med Jørgen Sehested. Odderbæk som personnavn er ikke set i Thyregod udover "Mads Odderbech" og lignende for kun en generation i kirkebogen, altså ikke arvet.
TRAP V kender tre steder af navn Odderbæk: en bæk i Binderup sogn, Aalborg amt, en gård i Brejning sogn, Ringkøbing Amt og Odderbæk gårde og huse i Thyregod sogn. Nygaards Sedler og Brejls skifteekstrakter har en del personer med navn Odderbæk, som stammer fra gården i Brejning sogn.
Det skal nævnes, at i nyere tid kendes Odderbæk fra vandrestier og en Kollektiv naturplan Odderbæk (104 sider report fra Landbohøjskolen 2004, ingen download mere efter 2015). Odderbæk Vandløbslaug blev oprettet 2000 og har nu (2010) overlevet 10 år, en spæd alder i historisk sammenhang. Interessant at oddere igen lever ved Odderbæk.
2 Kort oversigt over gårdene
1650 Jep Poulsen fæster.
1695c Niels Pedersen †1738 gift med Kisten Madsdatter †1717. To døtre.
1735- Mads Nielsen Odderbæk.
Den ene halvgård:
1738 Peder Christensen Aagaard †1779 og Ane Nielsdatter †1777. To sønner fæster Odderbæk.
1757c Anders Pedersen †1802, søn af Peder Christensen, gift med Maren Pedersdatter.
1802 Christen Andersen, søn af Anders Pedersen, gift med Kirsten Kirstine Nisdatter af Aalbæk.
Den anden halvgård:
1758c Christen Pedersen †1812, søn af Peder Christensen, gift med Cecilia Lauridsdatter †1804.
1796 Jens Hansen gift med Ane Christensdatter, datter af Christen Pedersen.
3 Familier med børn:
1650- Jep Poulsen
Han ses som fæster.
1667- Christen Odderbæk
Han stævnes i begyndelsen af 1668 på Nørvangs Herreds Ting sammen med alle bønder i Thyregod, Vester, Brande, Ringive og Give sogne for året før at have "siddet indkaldelse til ægtkørsel overhørig".
1695c Niels Pedersen *1668c †1738 Odderbæk.
Gift mindst 2. gang 1710 i Øster Nykirke med Kirsten Madsdatter den ældre *1692c Damgaard, Øster Nykirke †1717 Odderbæk
Børn med 1. kone:
Jens Nielsen Odderbæk *1695c Odderbæk bliver fæster i Thyregodlund 1720c - 1761, forlod sognet.
Gift 1720c. Fire børn 1722-38. Fra Ejnar Bjerre.
Anne Nielsdatter *1699- Odderbæk nævnt 1716, 1718, 1719 som fadder dåb nr. 46.
Gift 1733 i Thyregod med Jens Pedersen af Tykskovgaard, Ejstrup.
Børn med 2. kone Kirsten Madsdatter:
Mads Nielsen *1712c Odderbæk †1752 Lønaa, Thyregod, fadder 1735-38 i Thyregod kirkebog.
Gift 1. 1743 i Thyregod med Maren Frederiksdatter datter af Frederik Vestesen *1691c †1737 Lønaa og Sidsel Christensdatter *Bøllund, Give.
Gift 2. gang 1750 i Thyregod med Kirsten Iversdatter *1716 Lønaa †1771 Lønaa, datter af Iver Nielsen *1685c †1758 Lønaa og Anne Sørensdatter.
Kirsten Nielsdatter *1716 Odderbæk trolovet 1733 i Thyregod med Anders Jensen af Ejstrup?
Skøde paa Hastrup 1706:
Odderbæk Niels Pedersen 4 1 1 2.
Skøde paa Hastrup 1723:
Odderbech Niels Pedersen 4 1 1 2.
1738 Peder Christensen Aagaard *1699c Tykskov?, Ejstrup †1779 Odderbæk søn af Christen Pedersen Tykskovgaard, Ejstrup.
Gift 1730.07.02 i Thyregod med enke efter Anders Andersen i Sejrup Ane Nielsdatter *1708 Ullerup, Give †1777 Odderbæk datter af Niels Boysen i Ullerup, Give.
Børn:
Niels Andersen *1729 Sejrup, Thyregod †1777 Thyregodlund stedsøn, søn af Ane Nielsdatter og 1. mand Anders Andersen *1703c †1729 Sejrup.
Gift 1756 i Thyregod med Ellen Thomasdatter af Toftløs †1779 Tinnet, Vester (ved en datter). Bosat Thyregodlund.
Anders Pedersen *1731 Sejrup, Thyregod.
Gift 1757 i Thyregod med Maren Pederdatter af Thyregod By bosat Odderbæk.
Christen Pedersen *1734 Kokborg, Thyregod †1812 Odderbæk.
Gift 1758 i Thyregod med Cicilia Lauritsdatter *1735 Thyregod By †1804 Odderbæk (datter af degn Laurids Jensen Holstebro i Thyregod, se ham).
Christian Pedersen *1738 Odderbæk †1822.05.02 Østerdam, Thyregod.
Gift 1. gang med Anne Kirstine Pedersdatter *1734c ?Give (Ejnar Bjerre skriver Give, ikke set født i Give kirkebog) †1796.04.05 Enkelund, boede i Enkelund.
Gift 2. gang 1797 i Thyregod med Mette Jensdatter *1746c Borup, Brande †1813c ikke i Thyregod, datter af Jens Jensen Søndergaard i Borup, Brande *1723c †1804 Tarp, Brande og Karen Jørgensdatter *1728c †1789 Borup. Bosat Østerdam, Kokborg.
Gift 3. gang 1814 i Thyregod med enke Maren Nielsdatter kaldet Bregnhoved fra Egeskov *1753c Sønder Askær, Brande †1834.11.26 Dørken (ved søn Jørgen Sørensen) datter af Niels Knudsen †1755-61 Sønder Askær og Maren †1763-73 Sønder Askær.
Et barn set med Anne Kirstine Pedersdatter:
Peder Christiansen *1778 august eller september i Enkelund, Thyregod †1856 Store Thorlund, Ejstrup.
Gift 1. med Maren Jakobsdatter *1783.12.26 Bøllund, Give datter af faderens bror Jakob Pedersen og Else Poulsdatter. Først bosat Kokborghuse 1808, derefter Thorlund, Ejstrup (Jane Nilsson, 2015).
Gift 2. 1822c Karen Sørensdatter *1800c Sønder Hvillum, Ejstrup †1866 Store Thorlund datter af Søren Madsen *1774 Sønder Hvillum †1855 Sønder Hvillum og 1. kone Ane Jensdatter *1777c †1808 Sønder Hvillum.
Ses FT 1834 i Store Thorlund, Ejstrup.
Anne Pedersdatter *1743 Odderbæk, Thyregod †1830 Lindet?, Vester.
Gift 1761 i Thyregod med Peder Thomsen *1727 Lindet †1793 Lindet, Vester søn af Thomas Thomsen *1707c †1784 Lindet og Maren Pedersdatter *1697c †1779 Lindet. Bosat Lindet, Vester.
Udvalgt barn:
Thomas Pedersen *1765 Lindet.
Gift 1792 i Vester kirke med Maren Jensdatter datter af Jens Jensen Skærhoved og Ingeborg Madsdatter af Lindet. Thomas og Maren havde bl. a. en datter Ingeborg født 1793.
Peder Pedersen *1745 Odderbæk, Thyregod †1801+.
Gift 1778c i Ejstrup Ellen Eriksdatter *1749c Hedegaard, Ejstrup, datter af Erik Andersen i Hedegaard. Bosat Hedegaard.
Udvalgte børn:
Anne Marie Pedersdatter *1786c Hedegaard, Ejstrup †1852 Søhale.
Gift med Peder Nielsen †1841 af Søhale, Nørre Snede søn af Niels Madsen og Anne Marie Pedersdatter af Søhale. Bosat Søhale, Nørre Snede.
Anne Kirstine Pedersdatter *1790c Hedegaard, Ejstrup †1868 Nortvig, Nørre Snede (hos datter).
Gift med Jens Nielsen Søhale *1781c Søhale †1850-68 Dørken? søn af Niels Madsen og Anne Marie Pedersdatter i Søhale. Bosat Kollemorten, derefter til Thyregod By (FT 1834), Thyregod. 1840 Dørken. Mindst 6 børn.
Jakob Pedersen *1748 Odderbæk, Thyregod †1831 Lindet, Vester (ved en søn) gift 1.gang 1776 i Thyregod med Else Poulsdatter *Ravnholt, Fyn. Ved vielsen skrives i Thyregod kirkebog:
Hun haver medbragt ikke alleene Skudsmaal, men og Attest, at hun har fornøyet hendes forige Sogne Præst Hr. Friis til Herrested for hendes Brudevielse, saa hun her kunde tage til Brudvielsen at forrette, hvad Præst, hun der til kunde formaae.
Han flytter 1776 til Bøllund i Give, hvor han køber en gård. Mellem 1783 og 1787 flytter han til Ejstrup (FT 1787) og senere tilbage til Thyregod, før han går på aftægt ved en søn i Lindet i Vester sogn.
Gift 2. gang Ingeborg Thomasdatter *Lindet, Vester. Før 1787 flyttet til Store Thorlund, Ejstrup.
Et barn set med 1. kone Else Poulsdatter:
Maren Jakobsdatter *1783.12.26 Bøllund, Give gift med Peder Christensen *1778c søn af faderens bror Christian Pedersen og Anne Kirstine Pedersdatter. (Jane Nilsson, 2015).
Mads Pedersen *1751 Odderbæk †1803-35 Schausende (Skovsende på halvøen Holnæs ved Flensborg Fjord), Munkbrarup, Slesvig.
Gift 1788c i Munkbrarup sogn med enke efter Christian August Hansen Catharina Margaretha Lück *1757c †1803-35 Skovsende.
Bosat Munkbrarup, Slesvig på sydsiden af Flensborg Fjord.
Se novilunio Karin Gjorup.
Data fra FT 1803.
Børn:
Peder Hartvig Petersen *1789c Schausende.
Gift 1818 i Munkbrarup med Maren Matzen *1791 †1859 Holnis datter af Rasmus Matzen *1757 Schotzbüll †1824 Holnis og Dorthe Marie Hollensen *1753 Møllmarck †1824 Holnis..
Bosat Munkbrarup.
Se novilunio.
Købte 1822 et teglværk.
Anne Dorothea Petersen *1791c Schausende.
1762 Ekstraskatten ejer Hastrup
Christen Pedersen 2 {mand og kone, Cicilia Lauridsdatter}, ingen børn over 12 år.
Anders Pedersen 2 {mand og kone, Maren Pedersdatter}, ingen børn over 12 år.
Peder Christensens hustru {Ane Nielsdatter} 1
At ekstraskatten 1762 kun nævner Peder Christensens kone kan ikke uden videre forklares. Peder Christensen dør først 1779, så han skulle være i Odderbæk i 1762. Der er noget galt her.

Den ene halvgård:
1757c Anders Pedersen *1731 Sejrup, Thyregod †1802 Odderbæk, søn af formand.
Gift 1757 i Thyregod af Thyregod By med Maren Pederdatter *1736 Sejrup, Thyregod †1801+ datter af Peder Iversen *1712c Sejrup †1780 Thyregod og Anne Pedersdatter.
Børn:
Peder *1759 Odderbæk.
Anne Andersdatter *1761 Odderbæk †1834+ (ved søn Anders Lauridsen), Store Mosgaard?, Give.
Gift 1785 i Thyregod med Lars Sørensen *1755 Aalbæk, Thyregod †1801-34 søn af Søren Pedersen *1705c Krejbjerg, Ejstrup †1787 Aalbækog Anne Villumsdatter *1718 Kokborg †1791 Aalbæk. Bosat Thyregod By.
Ingeborg Kirstine Andersdatter *1764 Odderbæk. Gift 1786 med fætter Laurids Christensen, se nedenfor.
Anne *1767 Odderbæk.
Peder *1770 Odderbæk †3 måneder.
Peder *1771 Odderbæk †1798 Odderbæk.
Christen Andersen *1774 Odderbæk gift 1806 med Kirsten Kirstine Nisdatter af Aalbæk, se nedefor 1802
Peder Andersen Odderbæk *1778 Odderbæk.
Gift 1. gang 1806 i Brande med Maren Pedersdatter *1779 †1820 i Borup, Brande datter af Peder Svendsen *1749c †1807 Borup og steddatter af Kirsten Pallesdatter *1739c †1810 Borup.
Gift 2. gang 1820 i Brande med Maren Sørensdatter *1776 Risbjerg, Brande †1831 Borup datter af Søren Andersen *1744c Risbjerg †1821 Risbjerg og 1776 Dorthe Sørensdatter *1755c Uhre, Brande †1827 Risbjerg.
Gift 3. gang 1831 i Brande med Karen Pedersdatter *1794 Blæsbjerg, Brande †1874 Ronnum, Skarrild datter af Peder Christensen og Karen Jensdatter. (Se Brande Gårdhistorie hefte Borup s. 10-14).
Udvalgte børn:
Søren Pedersen *1813 Borup.
Gift 1842 med enke Karen Nielsdatter Rahbek *1814c Øster Bjerre, Sønder Felding. Bosat Kokborg Thyregod. Flere børn bl. a. Margrethe Sørensdatter gift med Martin Nielsen *Vendsyssel smed i Kokborg, Thyregod.
Søren Pedersen *1820 Borup gift 1850 i Brande med Ane Pedersdatter *1829 Brande By. De overtager gården i Borup, Brande.
Simuleret Folketælling 1762 Odderbæk Anders Pedersen Gods: Hastrup Ejer: Anders Bagger
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Anders Pedersen31 1731 Sejrup Thyregod 1802 Odderbæk Thyregod  
kone1762100Maren Pedersdatter26 1736 Sejrup Thyregod 1801+   
søn175930Peder Andersen3 1759 Odderbæk Thyregod  Formodet død ung, for der fødes tre mere sønner med navnet Peder senere i familien. Denne kan være død før 1762.
dat.176160Anne Andersdatter1 1761 Odderbæk Thyregod  Formodentlig død tidlig, i 1767 fødes igen en Anne i familien. Kan være død før 1762.

FT 1787 Odderbæk:
Anders Pedersen 56 Gift Mand Bonde og Gaardbeboere
Maren Pedersdatter 51 Gift Hans Kone
Anne Andersdatter 19 Ugift Ægte Børn
Peder Andersen 15 Ugift Ægte Børn
Christen Andersen 12 Ugift Ægte Børn
Peder Andersen 9 Ugift Ægte Børn
FT 1801 Odderbæk:
Anders Pedersen 72 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Maren Pedersdatter 64 Gift Hans Kone
Ane Andersdatter 33 Ugift Deres Datter

Den anden halvgård:
1758 Christen Pedersen *1734 Kokborg, Thyregod †1812 Odderbæk, søn af formand.
Gift 1758 i Thyregod med Cicilia Lauritsdatter *1735 Thyregod By †1804 Odderbæk (datter af degn Laurids Jensen Holstebro i Thyregod, se degneliste).
Børn:
Laurids Christensen *1759 Odderbæk †1836 Over Fuglsang, Thyregod.
Gift 1786 med kusine Ingeborg Andersdatter *1764 Odderbæk †1847 Fuglsang.
Bosat i Fuglsang. Gården blev købt til selveje 1802 for 450 rdl. Overgav Over Fuglsang til sønnen Andreas i 1834. Se Jens Th. Uldall "Hartlev-Slægten", Forlaget Jelling, 2000, siderne 21 - 32.
Børn:
Zidsel Marie *1787 Fuglsang.
Cecilia Laursdatter *1789 Fuglsang.
Gift 1818 i Thyregod med Christen Hansen af Neder Fuglsang. Mindst to børn Laurs og Niels.
Christen *1791 Fuglsang.
Maren Laursdatter *1794 Fuglsang.
Gift 1835 i Thyregod med enkemand Peder Hansen af Thyregod Mark.
Ane Laursdatter *1797 Fuglsang.
Gift 1832 i Thyregod med enkemand Jens Christian Larsen, Nygaard, Ejstrup.
Peder Laursen *1800 Fuglsang.
Gift med enke Kirstine Jensdatter i Neder Donnerup, Give.
Andreas Larsen *1803 Fuglsang †1881 Fuglsang.
Gift 1835 med Ane Jensdatter *1815 Gludsted, Ejstrup †1904 Fuglsang. De har gården Fuglsang 1834 - 1867.
Børn:
Laurits Andreasen Fuglsang *1836 Fuglsang †1917 Farre Mark, Give.
Gift 1860 i Thyregod med Mette Marie Christiansdatter *1838c Thisgaard, Dørken †1909 Farre Mark, Give. Først havde de farbroderen Anders Larsens gård i Oksenbjerge. Børn Abelone, Anders Christian og Mette Kirstine Andreasen gift med Peder Christian Jensen, Skolding, Givskud som tog slægtsnavnet Hartlev. Mette Kirstine skrev en slægtsbog inklusive erindringer.
Jens Andreasen *1838 Fuglsang. Overtog Fuglsang 1867 og førte den til 1897, hvor sønnen Andreas Andreasen overtog den.
Ingeborg Andreasen *1841 Fuglsang.
Gift 1867 i Thyregod med Peder Christian Thisgaard. Fik en gård udstykket 1861 fra Fuglsang. 1872 mageskifte med gård i Aagaard
Maren *1843 Fuglsang.
Niels Christian *1846 Fuglsang.
Ane Marie Andreasen *1850 Fuglsang. Efter søsteren Ingeborgs død gift 1874 i Thyregod med Peder Christian Thisgaard.
Hanne Kristine Andreasen *1856 Fuglsang †1944 Give-
Gift 1877 Metodistkirken Vejle med Paul Nielsen Hermand *1853 Sønder Bjært, Kolding †1912 Hedegaard Give.
Anders Larsen *1806 Fuglsang. Købte 1839 ejendom i Oksenbjerge, Øster Nykirke.
Anne Katrine Christensdatter *1762 Odderbæk †1828 Skovlund, Thyregod Mark.
Gift 1783 i Thyregod med Laurids Pedersen af Bredgaard/Skovlund, Thyregod Mark. Hun blev gift 2. gang 1813 med Jens Jensen * Thyregodlund søn af sognefoged Jens Jensen og Maren Eriksdatter i Thyregodlund.
Peder *1764 Odderbæk †1795 Odderbæk.
Anne Christensdatter *1767 Odderbæk gift 1796 med Jens Hansen, overtog gården, se nedenfor.
Andreas Nikolaj *1770 Odderbæk †1779 Odderbæk.
Kirsten *1773 Odderbæk †1 år.
Hans Bering *1775 Odderbæk, tvilling †3 uger. Opnævnt efter afdøde præst i Thyregod Hans Bering †1769.
Mads *1775 Odderbæk, tvilling †5 år.
Kirsten *1777 Odderbæk †3uger.
Kirsten Christensdatter *1779 Odderbæk ?†1806.06.08 (skar struben over, alderen passer, men identifikation ikke sikker).
Gift 1800.10.10 i Thyregod med hjælpe- og omgangslærer Jørgen Jørgensen *1763c. Bosat i huset i Odderbæk, 1801 i Hastrup.
Børn:
Frederik Christian Jørgensen *1801.08.09 Hastrup, Thyregod †1860+ Ejstrup?.
Gift med Mette Kirstine Nielsdatter*1806.12.26 Give By †1860+, datter i Give By af Niels Jensen Egeskov *1761c og Karen Pedersdatter *1770c.
Han blev konfirmeret 1815 i Thyregod fra Skovlund hvor hans moster Anne Katrine Christensdatter var gift med Jens Jensen (var altså ikke ved forældrene).
Bosat Tykskovgaard, Ejstrup FT 1834. FT 1845. FT 1860 et hus i Tykskov.
Simuleret Folketælling 1762 Odderbæk Christen Pedersen Gods: Hastrup Ejer: Anders Bagger
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Christen Pedersen28 1734 Kokborg Thyregod 1812 Odderbæk Thyregod  
kone1762100Cecilia Lauridsdatter27 1735 Thyregod By Thyregod 1804 Odderbæk Thyregod  
søn176299Laurids Christensen3 1759 Odderbæk Thyregod 1836 Fuglsang- Over Thyregod  
dat.176299Anne Katrine Christensdatter1 1762 Odderbæk Thyregod 1828 Thyregod By Thyregod  

FT 1787 Odderbæk:
Christen Pedersen 53 Gift Mand Bonde og Gaardbeboere
Cicilia Larsdatter 53 Gift Hans Hustrue
Peder Christensen 23 Ugift Ægte Børn
Kirsten Christensdatter 8 - Ægte Børn
1796 Jens Hansen *1767 Fuglsang, Thyregod søn af Hans Nielsen *1739c Hedegaard Ejstrup og Anne Jensdatter *1746 Fuglsang †1772 Fuglsang.
Gift 1796 i Thyregod med Ane Christensdatter *1767 Odderbæk se ovenfor.
Jens Hansen er bror til Christen Hansen af Neder Fuglsang som gifter sig 1818 med Cecilia Laursdatter ovenfor, hendes mors brors - Laurids - datter, så de er fætter og kusine.
Børn:
Ane Jensdatter *1796 Odderbæk †1874 Dørken, Thyregod.
Gift 1822 i Thyregod med Peder Iversen *1798 Midtgaard, Dørken †1865 Dørken, Thyregod, han er søn af Iver Pedersen *1763 Thyregodlund †1842 Dørken og Maren Poulsdatter *1762 Dørken, Thyregod †1841 Dørken. Seks børn af hvem Jens Pedersen overtog gården. Se Familien Olsens slægt
Hans *1799 Odderbæk
Cecilie *1804 Odderbæk
Ane Marie *1808 Odderbæk
FT 1801 Odderbæk:
Jens Hansen 34 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Ane Christensdatter 35 Gift Hans Kone
Ane Jensdatter 4 Ugift Deres barn
Hans Jensen 2 Ugift Deres barn
1802 Christen Andersen *1774 Odderbæk †1830 Odderbæk (skifte).
Gft 1806 i Thyregod med Kirsten Kirstine Nisdatter *1785 Smedebæk Mølle, Ejstrup †1858 Kokborg, Thyregod datter Nis Jensen Fisker og Birgitte Maria Christensdatter.
Børn:
Nis *1806 Odderbæk, †2,5 år af mæslinger.
Mariane *1808 †1 år af mæslinger
Nis Fischer *1810
Mariane *1812 gift med Jens Iversen *1803 Thyregodlund, han gift 2. gang.
Anders - stor gårdhandler - fik gården, byttede 1857 gård med Jens Iversen Thyregodlund.

4 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger, lange fadderlister
1579- Anneksgård til Thyregod præstegård (se Niels Mikkelsen i præstelisten).
1579 tilskødet Jørgen Sehested til Hvolgaard
1585 til Laurids Skram på Hastrup
1631 Christian Holck indlemmer den i Hastrup ved mageskifte
1650 Jep Poulsen. Odderbæk delpant for 1.400 rdl. fra Maria Below til M. Thøger i Randers. Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokol. 1651 i skøde fra Maria Below til Christen Holch.
1706 fæster Niels Pedersen gift med Kirsten Madsdatter *1692c †1717 Odderbæk.
1718 Jens Odderbæk af Thyregodlund fadder.
1719 Dorothe Larsdatter af Odderbæk gift med Hans Hansen af Ring sogn.
1722 Lille Anne af Odderbæk fadder.
1722 Anne Nielsdatter af Odderbæk fadder. 1725-26 også.
1728 Anne Nielsdatter og Eske Pedersen af Odderbæk fadder.
1728 trolovet Mads Christensen af Odderbæk og Anne Andersdatter af Poderhuset.
1733 trolovet Jens Pedersen af Tykskovgaard og Anne Nielsdatter af Odderbæk.
1733 trolovet Anders Jensen af Ejstrup? og Kirsten Nielsdatter af Odderbæk.
1735 - 1738 Mads Nielsen Odderbæk fadder.
1737 Anne Larsdatter af Odderbæk begravet 76 år, *1659c.
1743 trolovet Mads Nielsen Odderbæk og Maren Friderichsdatter af Lønaa.
1746 Kirsten Larsdatter af Odderbæk begravet 83 år, *1664c.
1756 trolovet Niels Andersen Odderbæk - Peder Christensens stedsøn, Ane Nielsdatter søn af 1. ægteskab - og Ellen Thomædatter i Tøfteløss.
1762 Ekstraskatten, under Hastrup
Christen Pedersen 2 {mand og kone, Cicilia Lauridsdatter}, ingen børn over 12 år.
Anders Pedersen 2 {mand og kone, Maren Pedersdatter}, ingen børn over 12 år.
Peder Christensens hustru {Ane Nielsdatter} 1
1803- Selvejere Anders Pedersen og Jens Hansen.

Thyregodlund
1 Introduktion
2 Kort oversigt over gårdene
3 Fæstere
4 Ejere
5 Familier med børn
1651- Steffen Jørgensen †1660- formodentlig, gården derefter øde.
1670- Eske (Eskild) Mogensen *1646c †1731 Thyregod By.
Gift 1668c med (enke?) Anne Jensdatter *1640c †1737 Thyregod By.
Konen er noget ældre end Eske. Hun formodes at have været gift før med en Hans, som er død. Derfor opnævnes den første søn efter ham med navn Hans og først den anden søn kaldes Mogens. At Hans Eskesen skulle være den første søn ses af, at han gifter sig allerede i 1689, må altså være født før 1770c eller lidt før og da er faderen kun omkring 23 år gammel. Sønnen Mogens Eskesen døde før kirkebogen begynder i 1713, så hans alder kan ikke vides nøjagtig, men Jens opkaldt efter moderens far blev født 1678c, som det ses da han begraves i 1725. Hans Eskesen gifter sig 1689 til Filskov i Sønder Omme, da hans datter Karen bliver døbt i 1700 er broderen Mogens fadder og hans kone Else Mouridsdatter bærer. Mogens og Hans bliver gift med to søstre Else og Anne Mouridsdatter af Filskov.
Anne Jensdatter har en søster Sidsel Jensdatter *1659.07.23c †1708 i Ribe gift med Peder Conradsen og en bror Jens Jensen i Molbjerg, Øster Hornum sogn?, Aalborg amt. (Se Brejl Ribe Byfoged #401).
Eske Mogensen omtales 1704 i et skøde at have overtaget et fæste i Thyregod By, og har før den tid afgivet fæstet i Thyregodlund til sønnen Mogens, der blev gift 1700. Fæstet i Thyregod By deler han senere 1715- med sønnen Morten Eskesen.
Børn:
Hans Eskesen *1670c Thyregodlund †1714.07.08 Filskov, Sønder Omme.
Gift 1689.05.26 i Sønder Omme med Anne Mouridsdatter *1670c †1747.05.28 Filskov datter af Mourids Jespersen *1635c †1697.08.15 Filskov og Bodil Christensdatter †1714.09.14 Filskov.
Børn:
Kirsten *1690 Filskov †1690.08.24 Filskov.
Kirsten Hansdatter *1691 Filskov.
Eske Hansen *1694 Filskov.
Mourids Hansen *1697.06.17 Filskov †1780.01.30 Sønder Omme.
Gift med Maren Pedersdatter *1707.07.31 Hjortlund, Sønder Omme †1781.04.12 Sønder Omme datter af Peder Christensen *1675c †1750.07.28 Hjortlund og Kirsten Nielsdatter *1670c †1757.04 Sønder Omme.
Karen Hansdatter *1700 Filskov.
Jesper *1703 Filskov †1703.11.07 Filskov.
Hans *? †1707.08.03 Filskov.
Mogens Eskesen *1674c Thyregodlund
Overtager fæstet af gården i Thyregodlund, da faderen tager et fæste i Thyregod By. Se nedenfor.
Jens Eskesen *1678c Thyregodlund †1725 Thyregod By.
Ingeborg Eskesdatter *1684.01c Thyregodlund †1747.06.21 Thyregod By.
Gift 1717.03.14 i Thyregod med Vollert Jensen af Vestergaard, Thyregod By *1689.10c †1745 Thyregod By.
Morten Eskesen *1688c Thyregodlund †1751.11.14 Thyregod By.
Gift 1713- i Thyregod med Maren Pedersdatter Hole *1686c Pomphole †1760 Thyregod By datter af Johanne og Peder Pedersen i Pomphole.
NN Eskesdatter, gift i Hørup.
1700c Mogens Eskesen *1674c †1710c Thyregodlund.
Gift 1700 i Sønder Omme med Else Mouridsdatter af Filskov *1675c Filskov, Sønder Omme †1733 Thyregodlund datter af Mourids Jespersen *1635c †1697.08.15 Filskov og Bodil Christensdatter †1714.09.14 Filskov.
1710c Peder Jensen *1685c †1761.05.12 Thyregodlund.
Gift 1. med Anne Christensdatter *1686c †1749.07.13 Thyregodlund.
Gift 2. 1749.10.26 i Thyregod med Enke Maren Mortensdatter kaldet Søndergaard *1702c Hesselbjerre, Thyregod.
Børn:
Jens Pedersen *1714 .07.15 Thyregodlund, fæster gården sammen med faderen 1734, se nedenfor.
1734 Jens Pedersen *1714 .07.15 Thyregodlund †1739.05.03 Thyregodlund.
Gift 1734.04.06 i Thyregod med Mette Mortensdatter *1716.10.04 Hesselbjerre, Thyregod †1797.02.21 Thyregodlund datter af Morten Christensen *1668c Givskov, Give †1739.03 Hesselbjerre og Sidsel Christensdatter *1676c Store Hestlund, Give †1755.03 Hesselbjerre.
1739 Jens Hansen Borup *1704c Borup?, Brande †1786.02 Thyregodlund.
Gift 1749.10.26 i Thyregod med Enke efter formand Mette Mortensdatter, se ovenfor.
Børn:
Anne Jensdatter *1742.07.02 Thyregodlund †1801.08 Lindet, Vester.
Gift 1770.10.21 i Vester med Jens Christensen *1733.06 Lindet †1799.08 Lindet
Sidsel Marie Jensdatter *1745.09.19 Thyregodlund †1816 Store Langkær, Brande.
Gift 1771c med Thomas Christensen *1743c Store Langkær †1826 Store Langkær formodet søn af Christen Thomasen*1707c Store Langkær †1791 Store Langkær og Ane Andersdatter *1720cc Skerris, Brande †1763-73 Store Langkær
Else *1748.12.26 Thyregodlund †1751.01.24 Thyregodlund to år gammel.
Else Jensdatter *1751.12.27 Thyregodlund †1822.12.07 Thyregodlund.
Gift 1780 med Erik Michelsen *1751 Thyregodlund †1828.01.17 Thyregodlund se matr. nr. 3.
Jens Jensen *1754.10.13 Thyregodlund, overtager gården, se nedenfor.
Hans Jensen *1758.07.16 Thyregodlund †1826.10.24 Hindskov, Thyregod, overtager for kort tid det halve af gården, se nedenfor. Overtager derefter svigerfaderens gård i Sønder Hindskov, Thyregod.
Simuleret Folketælling 1762 Thyregod- lund Jens Hansen Borup Ejer: Præst Hans Pedersen Bering
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Jens Hansen Borup58c 1704c Borup Brande 1786 Thyregod- lund Thyregod 2 voksne, ham og konen, 2 børn over 12 år.
kone174999Mette Mortensdatter46 1716 Hessel- bjerre Thyregod 1797 Thyregod- lund Thyregod Gift 2. gang 1739 i Thyregod. Gift 1. gang 1734 i Thyregod med Jens Pedersen *1714 Thyregodlund †1739 Thyregodlund.
dat.174299Anne Jensdatter20 1742 Thyregod- lund Thyregod 1801 Lindet Vester  
dat.174599Sidsel Marie Jensdatter17 1745 Thyregod- lund Thyregod 1762+   
dat.175180Else Jensdatter11 1751 Thyregod- lund Thyregod  Ikke set efter fødslen.
søn175499Jens Jensen8 1754 Thyregod- lund Thyregod 1816 Thyregod- lund Thyregod  
søn175899Hans Jensen4 1758 Thyregod- lund Thyregod 1826 Hindskov Thyregod  

Det halve af gården
1782 Jens Jensen sognefoged *1754.10.13 Thyregodlund †1816.07.29 Thyregodlund.
Gift 1. med Maren Eriksdatter *1759c Hedegaard, Ejstrup †1809.05.23 (skifte) Thyregodlund datter i Hedegaard af Erik Andersen *1720c- †1774-87.
Gift 2. 1809.12.26 i Brande med Kirsten Pedersdatter *1774 Sønder Askær, Brande †1851 Hygild, Ejstrup datter af Peder Nielsen *1743c Sønder Askær †1805 Brande og Johanne Kjeldsdatter *1747c Store Langkær, Brande †1822 Grarup, Brande. (Kirsten Pedersdatter gift 2. gang 1818 i Thyregod med Jakob Sørensen *1770 Aagaard, Thyregod.)
(Maren Eriksdatters familie og søstre fra Hedegaard, Ejstrup udredet detektivisk - fadderlister - af Poul Erik Pallesen, Højer, tak 2015).
Børn med 1. kone Maren Eriksdatter:
Erik *1783 Thyregodlund †1794 Thyregodlund.
Erik *1785 Thyregodlund †1786 Thyregodlund.
Jens Jensen *1787 Thyregodlund †1872 Skovlund overtog Bredgaard (Skovlund) i Thyregod By.
Gift 1. 1813 med Anne Katrine Christensdatter *1662c †1828.08.23 Skovlund.
Gift 2. 1828.10.28 i Thyregod med Else Marie Nielsdatter*1808 Nederdonnerup, Give †1886 Skovlund datter af Niels Pedersen Skjøde *1780 Farre, Give †1862.10.07 Give By og Kirsten Madsdatter *1784 Vemmelund, Give.
Niels Andreas Thyregod *1789.12.07 Thyregodlund †1843.03.16 Rørbæk, Vester, seminarieuddannet Borris 1810 landmåler.
Gift 1822.07.05 i Ejstrup med Inger Eriksdatter *1803.07 Hedegaard?, Ejstrup †1869.04.02 Rørbæk (driver som enke Rørbæk med sønnen Erik) datter af Erik Jonasen *1766c †1839.01.10 Ejstrup By og Maren Andersdatter *1771c †1829.07.19 Ejstrup By.
Ane Jensdatter *1792 Thyregodlund, tjener vel FT 1834 i præstegaarden i Thyregodlund, enke FT 1840 på Rørbæk, Vester ved broderen N. A. Thyregod.
Erik *1794 Thyregodlund, hjemmedøbt, død før kirkedåben.
Erik Jensen *1796 Thyregodlund. Overtog fødegården et par år, se nedenfor.
Mette Maria Jensdatter *1799 Thyregodlund †1860+.
Gift 1820c med Jens Eskesen *1790c Grættrup, Nørre Snede †1860+ søn af Eske Hansen den Yngre *1757c †1801+ og Ane Madsdatter *1757c †1801+.
Ane Maria Jensdatter *1802 Thyregodlund †1850-60 Kjærsgaard, Leret, Nørre Snede.
Gift 1827c med Bendt Lauridsen Elkier *1794c (ikke set født i Skarrild By men FT 1801 Skarrild By) søn af Laurids Jensen Elkier *1750c og Birte Bendtsdatter *1754c. Bosat Kjærsgaard, Nørre Snede.
Børn med 2. kone Kirsten Pedersdatter:
Maren Jensdatter *1811 Thyregodlund †1880+ Ejstrup?
Gift 1831c med i Hygild, Ejstrup Jonas Eriksen *1807c Hygild, Ejstrup †1880+ Ejstrup? se FT 1834-80.
Hendes mor enke Kirsten Pedersdatter, 76, bor ved dem FT 1850 og begraves fra Hygild, Ejstrup 1851.
Det andet halve af gården
1782 Hans Jensen *1758.07.16 Thyregodlund †1826 Hindskov, Thyregod
Gift 1783 i Thyregod med Maren Christensdatter *1753 Hindskov datter af Christen Jakobsen i Sønder Hindskov.
Overtog 1786 Sønder Hindskov efter svigerfaderen, se Hindskov.

1786 Jens Jensen køber broderens Hans Jensens halvdel, gården samlet igen.
Folketælling 1787 Thyregodlund Jens Jensen  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
Selv- ejer mand 1Jens Jensen321754 Thyregod- lund Thyregod 1816 Thyregod- lund Thyregod Selvejer Bonde og Gaard Beboere.
kone Maren Eriksdatter271759c Hedegaard, Ejstrup 1809 Thyregod- lund Thyregod  
søn Erik Jensen41783 Thyregod- lund Thyregod 1794 Thyregod- lund Thyregod  
tj-pige Ellen Jonasdatter221765c Ejstrup?   
faar sit Ophold af Sønnen mands mor eMette Mortensdatter721716 Hesselbjerre Thyregod 1797 Thyregod- lund Thyregod  

1816 Erik Jensen *1796.02.06 Thyregodlund †1860+ Ejstrup By?.
Gift 1. 1821.04.12 i Ejstrup med Ellen Eriksdatter *1800c Ejstrup †1825.11.29 Nørre Snede datter af Erik Jonasen *1765c Over Harrild, Ejstrup †1839.01.10 Hygild, Ejstrup og Maren Andersdatter *1771c †1829.07.19 Ejstrup.
Gift 2. 1831.10.08 i Ejstrup med Ane Kirstine Eriksdatter *1812c Hedegaard, Ejstrup †1860+, datter i Hedegaard af Erik Pedersen *1781c Hedegaard †1834- og Maren Jonasdatter *1785c Harrild, Ejstrup.
Havde først en gård i Nørre Snede. Blev kromand før 1845 i Ejstrup. Broderen Niels Andreas Thyregod var gift med en søster Inger til Erik Jensens 1. kone Ellen Eriksdatter.
(Tak til Poul Erik Pallesen, Højer, for korrekturer 2015).
1818 Mathias Rahbek præst i Thyregod, se præstelisten.
Pastor Mathias Rahbek drev to gårde, denne og præstegaarden. Han var passioneret landmand foruden præstegerningen. Der findes et sagn om en præst, der for lutter høst glemte det var søndag.

6 Fra skøder, skattemandtal, folketællinger, lange fadderlister
7 Andet

Thyregod By
Thyregod By matrikelkort fra udskiftningen 1795
Thyregod By matrikelkort fra udskiftningen 1795.
Thyregod By
1 Introduktion

2 Kort oversigt over gårdene

3 Familier med børn
SØNDERGAARD Matr. 4 hartkorn 3 2 0 0:
Gården lå lige øst for kirken, men blev altså kaldt Søndergaard, i FT 1921 kaldes den Stjernbjerggaard.
Formodet den gård der 28. juli 1631 blev købt af Christian Holck på Silkeborg slot, gift med Marie Below af Hastrup. Skødet siger at gården var afbrændt i fjendens tid, Wallenstein 1629.
Der er to fæstere på gården i 1651 men efter krigen 1657-60 var gården igen øde.
1651- Peder Nielsen fæster med Tamis Christensen.
1651- Tamis Christensen fæster med Peder Nielsen.
1662- Anders Clemmensen *1630cc Aagaard, Thyregod søn af Clemmen Graversen *1600cc †1651+ Aagaard.
Han er bror til herredsfoged Niels Clemmensen i Slavs herred, der boede i Løvlund, Grindsted og som i 1691 med hans kone Sofie Christensdatter skænkede altersølv til Grene kirke. Anders selv ses i Løvlund i Slavs herreds tingbog 10. december 1663 (Johannes Linds udskrift):
Niels Pedersen i Plovslund, et vidne. - Henrik Sørensen i Grene Krog og Else Pedersdatter ibidem vidnede: At i 1663 ca. 8 dage efter Sct. Hansdag, da kom Anders Clemendsen, boende i Tyregod sogn og by, og Peder Hansen, nu tjenende i Løvlund, kørende med Niels Clemendsens vogn i Løvlund på Grene Krogs mark og eng, og der borttog de to læs hø af en kolomsted og kørte med til Løvlund og siden indførte det i Niels Clemendsens huse, og samme hø var slagen til den øde gård i Grene Krog, som tilhører oberst Benfeld.
Gravsten i Grene for herredsfoged Niels Clemmensen, der var født i Aagaard, Thyregod, se link til Grene kirke ovenfor:
Herunder hviler udi Herren ærlig actb[aa]r[e] oc velfornemme Mand S (alig) Niels Clemedsøn, barnefød i Aago (Ågård) i Tyrregoe Sogen A(nn)o 31, Herresfoget i Slaugs Herret o[c] Kirckeverger til Green Kirc[k], kom udi Egteskab A(nn)o [1]660 med ærlig dyd oc gudfryctig Mat[ro]ne Sophie Christensdaatter (jfr. nr. 2), [lef]uede med hende ? Aar, døde A(nn)o 16? d? i sin Alders ? Aar. Gud gifve hannem med ale Troende glædelig Opstandelse paa d[e]n yderste dag. Frycte dig icke, thi ieg igien løse dig, ieg kalede dig ve[d] dit na[f]n, du est min, thi naar du g[aar] giennem vandene, da vil ieg være [h]os dig oc i giennem strømene, [da] skulle de icke druckne dig, oc du gaar igien- nem ilden, [d]a s[kal]t du icke brende dig, og lue skal icke optende dig«
1670- Michel Nielsen *1624c †1717.09.29 Thyregod By.
Gift med Anne Jensdatter (kaldet Michels) *1640c †1737.06.30 Thyregod By.
I 1687 havde han 1 hest og 1 ko. I skattelisten 1705 er han stadig fæster. Konen kaldes Anne Michels, fordi der er en anden jævnaldrene Anne Jensdatter i Thyregod By, som begraves ikke længe efter Anne Michels.
Børn:
Christen Jensen Mikkelsen *1683c, overtager fæstet, se nedenfor.
1710c Christen Jensen Michelsen *1683c Thyregod By †1755 Thyregod By
Gift med NN, vel ikke begravet i Thyregod.
I 1747 brændte gården ned og derefter blev Christen fritaget for bidrag til fattigkassen. Bliver afvekslende kaldt Christen Jensen og Christen Michelsen.
Børn:
Anne Christensdatter *1714.09.09 Thyregod By †1744.03.08 Thyregod By 29 år gammel.
1755 Niels Nielsen *1728.08.11 Hindskov †1812.12.26 Toftløs, Kokborg, Thyregod søn af Niels Jensen Grarup *1691c Grarup, Brande †1770.04.04 Thyregod By.
Gift 1. 1754.10.30 i Thyregod med Maren Svendsdatter *1726c Hedegaard?, Ejstrup datter af Svend Sørensen 1676c †1756 Thyregod By.
Gift 2. 1797.05.23 i Thyregod enke Kirsten Hansdatter *1741c Ejstrup †1802 Toftløs.
Gift 3. 1802.09.05 i Thyregod med Kirsten Sørensdatter *1773 Aagaard datter af Søren Larsen *1742c †1829.01.15 Aagaard og Sidsel Nielsdatter *1742c Nybygge, Ejstrup †1817.06.19 Aagaard og Mette Christensdatter Hole *Thyregodlund.
Børn med 1. kone Maren Svendsdatter:
Kirsten Nielsdatter *1755.12.26 Thyregod By.
Børn med 3. kone Kirsten Sørensdatter:
Marie Kirstine Nielsdatter *1806.11 Tofteløs, Kokborg, Thyregod †1880+.
Gift 1837c med Claus Rasmussen *1815c Jelling †1880+ . Bosat FT 1845-50 Skovbølling, Jelling. FT 1860-80 hus, Sønder Kollemorten, Øster Nykirke. se Foder familien.
Sidsel Nielsdatter *1810 Tofteløs †1880+.
Gift 1831.10.15 i Thyregod med Niels Sørensen *1808.04.18 Hesselbjerre, Thyregod †1880+ søn af Søren Christensen *1774 Sønder Askær, Brande †1836 Hesselbjerre og Ane Nielsdatter *1778 Store Karlskov, Ringive †1862 Hesselbjerre. Bosat Hesselbjerre, men ses FT 1880 i Sejrup, Thyregod ved søn Søren Nielsen.
Simuleret Folketælling 1762 Thyregod By Niels Nielsen Gods: Hastrup Ejer: Anders Nielsen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Niels Nielsen34.03 1728 Hindskov Thyregod 1812 Toftløs Kokborg  
kone175498Maren Svendsdatter36c 1726c Hedegaard? Ejstrup 1796- Thyregod By Thyregod  
tj-pige1762100y12+ 1750-   Tjenestepige.
mands far1770100Niels Jensen Grarup71cMandens Fader.1691c Grarup Brande 1770 Thyregod By Thyregod  

1797c Mads Michelsen *1763.08.07 Thyregodlund †1829 Thyregod By søn af Michel Jensen *1710c Thyregodlund †1780 Thyregodlund og Johanne Madsdatter *1726 Thyregodlund †1805 Thyregodlund.
Gift 1. 1792c med Mette Jensdatter *1776c †1804.12.23 (Barselsseng) Thyregod By.
Gift 2. 1805.04.10 i Thyregod med Elles Poulsdatter *1775 Risbjerg Brande †1814.02.20 Thyregod By datter af Poul Jensen *1735c Risbjerg †1791 Risbjerg og Mette Nielsdatter *1743c Sønder Askær, Brande †1818 Brandlund, Brande.
Gift 3. med Kirstine Marie Olesdatter *1760 Kokborg †1839 Søndergaard, Thyregod By datter af Ole Andersen *1717 Kokborg †1792 Kokborg og Barbara Lauridsdatter *1731 Bredgaard, Thyregod By †1787+.
Hans 1. kone Mette Jensdatter har i 1796 en søster der bærer, Kirsten Jensdatter, hun tjener i Store Hestlund, Give, men hverken Mette eller Kirsten er så vidt det kan ses født i Give.
I 1797 blev Mads Michelsen selvejer af hartkorn 3 1 2 2 5/6 for 310 rigsdaler, i 1803 købte han gårdens tiender af Thomas Grynderup i Thyregod By for 167 rigsdaler 15 skilling.
Aftægtskontrakten fra 1817 fra sønnen Niels Madsen til Mads Michelsen og kone et 4 fag hus og forsørgelse af de tre halvsøskende til de blev 18 og bryllup og 2 dragkister for hver af pigerne og 1 klædekisten til drengen. Værdien blev ansat meget stor til 700 rigsbankdaler. Men sønnen fik først skøde fem år senere i 1822.
Børn med 1. kone Mette Jensdatter:
Michel Madsen *1794.06.15 Thyregod By.
Niels Madsen *1796.06.15 Thyregod By, overtager gården, se nedenfor.
Maren *1797.10.09 Thyregod By †14 dage gammel.
Børn med 2. kone Elles Poulsdatter:
Mette Madsdatter *1806.10.05 Thyregod By.
Johanne Madsdatter *1809.03.30 Thyregod By.
Gift 1829 i Thyregod med Hans Christian Mortensen *1791 Thyregod By søn af Morten Christensen og Inger Christensdatter, Hans Christian gift 1. gang med Marianne Pedersdatter *1803 Thyregodlund †1829 Thyregodlund datter af Peder Knudsen *1759 Thyregodlund †1827 Thyregodlund og Anne Pedersdatter *1763 †1841 Thyregodlund.
Jens Madsen *1812.03 30 Thyregod By.
1822 Niels Madsen *1796.06.15 Thyregod By †1863.03.27 Thyregod By søn af formand.
Gift 1822.05.25 med Mette Pedersdatter *1800.09.14 Carlsborg, Hastrup, Kokborg, Thyregod †1862.06.23 Thyregod By datter af Peder Christensen Kusk *1759.02.11 Selde †1830.06.10 Carlsborg og Ane Katrine Pedersdatter *1762.01.24 Omvraa, Sønder Omme †1840.05.10 Carlsborg.
Gården var i opmålingen 1818 firlænget, et stykke tid før var den trelænget.
Børn:
Mads Nielsen *1825.01.09 Thyregod By overtager gården, se nedenfor.
Peder Christian Nielsen *1830.07.13 Thyregod By †1869.12.08 Kokborg, Thyregod.
Gift 1855.04.12 i Thyregod med Dorte Katrine Frederiksen *1835.07.23 Kokborg †1922.07.16 Jelling (begravet Thyregod) datter af Christian Frederik Bjerrum Christensen *1806.08.24 Kokborg og Mette Marie Mathiasen.
Jens Peder Nielsen *1834.12.24 Thyregod By. FT 1850 hjemme.
Ellen Marie Nielsen *1836.05.05 Thyregod By. FT 1860 ved broderen Mads Nielsen i Thyregod By.
Christen Nielsen *1839.04.23 Thyregod By. FT 1860 tjener i Pjedsted, Vejle amt.
Ane Kirstine Nielsen *1842.01.02 Thyregod By. FT 1860 tjener i Lønaa, Thyregod.
1853 Mads Nielsen *1825.01.09 Thyregod By †1902.06.01 Thyregod By søn af formand.
Gift 1. 1854.06.03 i Thyregod med Maren Jensdatter *1833.08.21 Thyregodlund †1855.06.13 Thyregod By, datter af Jens Iversen *1803.02.06 Thyregodlund †1891.03.12 Bakkegaarden, Thyregodlund og 2. kone Mariane Christensdatter *1812.08.09 Odderbæk †1890.03.24 Bakkegaarden.
Gift 2. 1855.11.02 i Thyregod med Sidsel Marie Christensen *1830.07.18 Enkelund, Thyregod †1880+ datter af Christen Iversen *1789 Midtgaard, Thyregod By †1866.09.02 Thyregodlund og Kirsten Olesdatter *1786 Dørken †1866.11.10 Thyregodlund.
Mads Nielsen udstykkede gården i fire parceller i 1840:
Nr. 1 beholdt han selv, det er matr. nr. 4A.
Nr. 2 1845 solgt til kromand Christen Johansen, 200 rigsbankdaler.
Nr. 3 1840 solgt til Laust Sørensen Borup for 100 rigsbankdaler.
Nr. 4 1841 solgt til kromand Christen Johansen for 100 rigsbankdaler.
Børn:
Maren Madsdatter *1857.10.14 Thyregod Mark.
Gift 1881.04.22 i Thyregod med Ole Olesen 1853.03.01 Skarrild †1937.05.27 Bjerringbro.
Bosat Thyregod By.
Niels Madsen *1859.11.03 Thyregod Mark †1928.09.28 Lindet, Vester.
Gift 1891- med Petra Nielsen.
Bosat matr. 1e Lindet.
Kirstine Madsen *1862.03.19 Thyregod Mark.
Martin Christian Madsen *1865.01.01 Thyregod Mark, overtager gården, se nedenfor.
Carl Madsen *1868.05.09 Thyregod Mark.
Mette Marie Madsen *1872.01.01 Thyregod Mark.
1890 Martin Christian Madsen *1865.01.01 Thyregod Mark †1946.07.05 søn af formand.
Gift 1. 1890 i Thyregod med Ane Martine Nielsen †1901 Thyregod Mark.
Gift 2. 1901+ med Ane Katrine Larsen *1868.10.11 i Marstal, Ærø †1952.05.05 Thyregod By.
Martin Madsen havde en vognmandsforretning, da sønnerne kunne hjælpe havde han flere spand heste med fragtvogne.
Den 1. august 1906 slog et lyn ned i gården og den brændte ned.
Hans anden kone Ane Katrine var noget gal på en rød hund hun gennede væk fra hønsehuset med en kost. Hun kom fra Ærø, hvor der ingen ræve findes men åbenbart røde hunde.
Martin Madsen blev uvenner med naboen mod vest på Højgaard Mathias Sørensen i 1930 og gravede så skelgrøften op så denne ikke kunne køre ud den vej mod øst. Det kom for retten, men endte med at Mathias lod vejret i den anden retning mod vest hen til Hindskov tinglyse for at være sikker på at kunne komme væk fra gården. Martin sagde til Mathias: "Hvis du dækker grøften til, lægger jeg mig hen med bøssen." Vild vest i Thyregod Mark.
1937 Kristian Kristiansen (Kontrol) tidligere kontrolassistent *1899.08.08 Østermark, Grejs †1972.09.15 Thyregod By søn (ingen far angivet i kirkebogen) af syerske Petrea Pedersen *1874c og (senere gift med) gårdejer Andreas Kristiansen *1868c Grejs Mark søn af Kristen Kristiansen *1840c Grejs og Ane Andersen *1844c Grejs.
Gift 1934.05.17 i Thyregod med Anne Pedersen Midtgaard *1906.03.05 Thyregodlund †1986.04.13 Thyregod By datter af Frederik Pedersen Midtgaard *1878.04.17 Thyregodlund †1941.08.26 Thyregod og Mette Madsen *1878.04.24 Lundfod, Brande †1922.12.08 Thyregodlund.
Han skovede en 4 tønder land skov (dengang kaldet Kristians skov, senere eftergroet kaldet Erlings krat) af lige før han solgte gården til Erling Kjærgaard, der havde været karl ved ham længe.
Han var en stor mand og med en del mave og ret bestemte meninger om, hvordan ting skulle gøres. Han var ingen slider, men gjorde det der var nødvendigt, var noget af en inde-mand, ville gerne sidde inde ved køkkenbordet.
En nytåraften omkring 1958 kom naboknægtene (inklusive undertegnede) og fyrede kinesere af, fik pebernødder og gemte æ mogtrillebår ude bag en roekule i den næste mark. Men det blev ikke til noget for Kristian ringede til forældrene og sagde knægtene skulle stille æ trillebår tilbage igen, han ville ikke lede efter den i kulden. Det var noget af en flov nedtur for naboknægtene, der mente det var lovlive nytårsløjer efter egnens sædvane, som det var dybt ufair og usportlig at misagte.
1964 Erling Kjærgaard *1937.05.21 Kjærgaard, Kokborg, Thyregod søn af Jens Christensen Kjærgaard *1904.02.11 Kjærgaard †1968 Kjærgaard og Kristine Jensen Lund *1902.09.17 Fuglsang, Thyregod †1994 Thyregod datter af Jens Christian Rasmussen (Kristian Lund) *1878.05.05 Vonge, Øster Nykirke †1937.07.26 Kokborg og Ingeborg Andreasen *1880.02.22 Over Fuglsang †1950.06.07 Kokborg.
Gift med Inge Hermann *1942.01.06 Møltoft, Hastrup, Thyregod datter af Poul Hermann *1912.06.05 Fuglsang, Thyregod †1975.03.03 Fuglsang og Elin Rørby *1914.04.04 Vester †1998.02.27 Thyregod.
Erling byggede et nyt maskinhus, den gamle lade kunne ikke rumme ret meget.
Efter 30 års drift, solgte han i 1995c en del jord fra og senere mere fra, sådan at i 2009, da gården selv blev solgt, havde den 15 tønder land skov tilbage som ligger op mod øst mod asfaltvejen.
Erling var passioneret jæger og miljømenneske, der blev næsten ikke sprøjtet på hans marker. De fire tønder land krat sydvest på ejendommen blev et nyt hjemsted for rådyr, som han hægede meget om. I mange år før den tid havde der ikke været rådyr på egnen, de blev skudt væk af jægerne. Men de blev Erlings stolthed. I 2016 har Erling stadig jagten i krattet og rådyrene står der stadig.
Inge Hermanns familie går tilbage til Peder Pedersen Keistrup *1680 Skals nord for Viborg.
Erling Kjærgaards aner rækker til Frands Ifversen *1610cc †1694+ fæster i Enkelund, Thyregod først set i matriklen 1662.
Før 2009 flyttede Erling og Inge til et hus i Thyregod By.

Thyregod Mark, matr. 4a, aug. 1987 (ejer Erling Kjærgaard). Thyregod Mark, matr. 4a, aug. 1987 (ejer Erling Kjærgaard). Set mod vest.
Gården ses til højre, den er firlænget med et stort kastanietræ der skjuler stuehuset foran. Til venstre laden, bag ved kostalden, til høje udhus og et hønsehus. Et stykke bag ved de fire længer det større maskinhus, som Erling Kjærgaard byggede nyt, resten var fra omkring 1900. Bygningerne står stadig i 2016.


BREDGAARD / SKOVLUND Matr. 5:
1661- Christen Vestesen død før 1662.

1662 — 1709 øde og lejet ud, til forskellige.

1709 Laurids Jensen Holstebro *1676cc nær Holstebro †1759 Thyregod By.
Se degnelisten.
Da hans 2. kone Anna Cathrina Andreasdatter Jæger dør 1742, bliver alt i gården solgt og Laurids Jensen Holstebro opgiver fæstet.

1743 Peder Pedersen Skrædder *1705c †1745.
Gift 1732 i Thyregod med Maren Poulsdatter *1701c †1745.
Præsten kalder ham 1740 syg og aflægs. Deres børn ikke fundet døde som små og heller ikke gift i Thyregod.
Børn:
Peder Pedersen *1733 Thyregod By.
Anne Pedersdatter *1735 Kokborg.
Ingborg Pedersdatter *1737 Kokborg.
Poul Pedersen *1739 Kokborg.
Villads Pedersen *1742 Kokborg.

1745 Peder Iversen *1712c Sejrup, Thyregod †1780 Bredgaard, Thyregod By søn af Iver Pedersen *1682c Enkelund, Thyregod †1729 Sejrup og Maren Jensdatter *1685c Nørre Kollemorten, Øster Nykirke †1752 Hesselbjerre, Thyregod.
Gift 1. 1732 i Thyregod med Anne Pedersdatter *1701c †1745 Thyregod By.
Gift 2. 1746 i Thyregod med Kirsten Knudsdatter *1729 Aagaard, Thyregod datter af Knud Jacobsen *1690c †1753 Aagaard og Margrethe Christensdatter *c1691 †1762 Aagaard.
Han havde før Bredgaard fæstet i Sejrup og Hindskov. Bliver godt stillet som gårdmand. Af børn med 2. kone Kirsten Knudsdatter dør 10 unge eller er dødfødte, 2 børn bliver over 20 år gamle.
Børn med 1. kone Anne Pedersdatter:
Ingeborg *1733 Sejrup †1749 Thyregod By.
Maren Pedersdatter *1736 Sejrup †1801+.
Gift 1757 i Thyregod med Anders Pedersen *1731 Sejrup, Thyregod †1802 Odderbæk, Thyregod søn af Peder Christensen Aagaard *1699c Tykskov?, Ejstrup †1779 Odderbæk og Ane Nielsdatter *1708 Ullerup, Give †1777 Odderbæk.
Børn med 2. kone Kirsten Knudsdatter:
Dødfødt datter 1747.
Anne *1748 †48 uger gammel.
Knud *1750 †11 uger gammel.
Dødfødt søn 1751
Laurids Pedersen *1752 Thyregod By, overtager fødegården 1780, se nedenfor.
Anne *1755 †1 år gammel.
Anne Margrethe Pedersdatter *1757 Thyregod By, enten hende eller søsteren Margrethe bar 1778 i Odderbæk ved halvsøsteren Maren.
Christen *1760 Thyregod By †11 uger gammel.
Margrethe Pedersdatter *1762.05.09 Thyregod By †1779 Thyregod By 17 år gammel.
Malene *1765 †1779 Thyregod By 14 år gammel.
Ingeborg *1771 †5 uger gammel.
Simuleret Folketælling 1762 Thyregod By Peder Iversen Gods: Hastrp Ejer: Anders Nielsen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Peder Iversen50c 1712c Sejrup Thyregod 1780 Thyregod By Thyregod  
kone 2174698Kirsten Knudsdatter33c 1729 Aagaard Thyregod   
?1762100? Peders/en/datter12+ 1750- Thyregod By Thyregod  1 Barn over 12 år angives, men der er ikke set nogen børn over 12, der ikke allerede er død eller gift væk. Den ældste Laurids 10 år gammel. Uklart.
søn 2175298Laurids Pedersen10 1752 Thyregod By Thyregod 1813 Thyregod By Thyregod  
dat. 2175798Ane Margrethe Pedersdatter5 1757 Thyregod By Thyregod   
dat. 2176298Margrethe Pedersdatter0.06 1762 Thyregod By Thyregod 1779 Thyregod By Thyregod *1762.05.09.


1780 Laurids Pedersen *1752 Bredgaard †1813 Thyregod By søn af formand.
Gift 1783 i Thyregod med Anne Katrine Christensdatter *1762 Odderbæk, Thyregod †1828 Thyregod by datter af Christen Pedersen *1734 Kokborg, Thyregod †1812 Odderbæk og Cecilie Lauridsdatter *1735 Bredgaard, Thyregod By †1804 Odderbæk
Konen Anne Katrine Christensdatter giftede sig til moderens fødegård, hun kunne ikke få børn, hverken med denne eller næste mand. Laurids Pedersen købte 1798 Bredgaard med hartkorn 3 1 2 2 5/6 for 320 rigslader af Jens Schoutrup på Hastrup. Samme år flyttede han gården som lå nord for syd for kirkegårdsdiget ud en km syd for byen, hvor den nu (2015) ligger og kaldte den Skovlund.
Ingen børn.
1813 Jens Jensen *1787 Thyregodlund †1872 Skovlund søn af sognefoged Jens Jensen *1754 Thyregodlund †1816 Thyregodlund og Maren Eriksdatter *1789c Hedegaard, Ejstrup †1809 Thyregodlund.
Gift 1. gang 1813 i Thyregod med enke efter formand Anna Katrine Christensdatter, se ovenfor.
Gift 2. 1828 i Thyregod med hans tjenestepige Else Marie Nielsdatter *1808.02.14 Nederdonnerup, Give †1886 Skovlund, Thyregod datter af Niels Pedersen Skjøde *1780.12.03 Farre †1862.10.07 Give By og Kirsten Madsdatter *1784.04.25 Vemmelund, Give †1819.12.19 i Neder Donnerup.
Barn med tjenestepigen (senere kone) Else Marie Nielsdatter (18 år gammel, han er 40):
Peder Pedersen *1827.05.25 Skovlund overtager fødegården, se nedenfor. ("Udlagt" fader Peder Pedersen, vesterfra, dette er ikke troværdigt, husbonden var Jens Jensen der var faderen, men hans kone levede endnu, hun var 65 og døde kort efter).
Børn med 2. kone Else Marie Nielsdatter:
Jens Jensen *1829.07.10 Skovlund.
Niels Jensen *1832.01.26 Skovlund, overtager udstykningen Højgaard 1857-67. Se nedenfor.
Erik Jensen *1834.05.13 Skovlund †1890+ Give?.
Gift 1863.05.05 i Thyregod med Sidsel Marie Nielsen *1839.01.01 Enkelund, Thyregod datter af Niels Christensen *1807.10.04 Vesterlund, Vester †1858.11.10 Enkelund og Sidsel Marie Poulsdatter 1812c Ejstrup.
Først skøde på Sejrup matr. 4B i 1762.
1870 skøde på Matr. 2A Højgaard Give.
Thyregod FT 1860 tjenestekarl sammen med senere kone Sidsel Marie Nielsen i Jelling By ved Hans Christensen.
Sete børn:
Marius Jensen *1869.09.07 Højgaard, Give.
Else Marie Jensen *1872.01.28 Højgaard, Give.
Hanssine Jensen *1874.02.15 Højgaard, Give.
Marie Kathrine Jensen *1837.03.01 Skovlund †1871.03.26 Grarup, Brande.
Gift med Jens Christian Jensen overtager udstykningen Højgaard 1867-69, se nedenfor.
Mads Jensen *1839.06.10 Skovlund.
Anton Jensen (Thyregod) *1842.06.11 Skovlund †1911 Kokborg, Thyregod.
Gift 1868.10.31 i Thyregod med Karen Marie Christensen *1849.03.31 Thyregod By datter af Else Marie Knudsdatter *1812.02.02 Borup, Brande †1873.03.05 Thyregod By og 2. mand Christen Nielsen *1812.11.04 Dal, Grindsted †1885.07.29 Thyregod By (søn af Niels Christian Nielsen *1791.03.27 Utoft, Grindsted †1864.12.24 Morsbøl, Grindsted og Karen Pedersdatter *1792.11.04 Morsbøl †1826.08.16 Dal).
Se Horsbøl.
Niels Andreas Jensen Thyregod *1844.10.29 Skovlund, †1880+.
Gift 1. 1868.05.28 i Thyregod med Ane Johanne Jensen *1846.11.16 Hedegaard, Ejstrup, datter af Jens Madsen Henriksen.
?Gift 2. med Maren Hansen *1840c Aale †1880+. FT 1880 i et hus i Hygild, Ejstrup.
Hans Jensen Thyregod *1847.04.10c Skovlund †1871Skovlund.
1852 Peder Pedersen *1827.05.25 Skovlund †1904+ søn af formand.
Gift 1866c med Maren Jakobsen *1836c Krollerup, Øster Snede datter i Krollerup af Jakob Jensen *1806.01.26 Hornborg og Ane Maren Jesdatter *1818.11.27 Gadbjerg (forældrene flytter 1850-56 til Tverholm, Vindelev, senere til Grejs).
I 1852 fik Peder Pedersen skøde på gården. Efter udstykning var hartkornet 2 tdr. 7 skp. 2 fkr. 3/4 alb., der i den ny matrikel blev omskrevet til 1 td. 6 skp. 3 fkr. 1 alb. Købesummen var 1800 rigsbankdaler. Kun de 200 rbd. skulle udbetales til sælgeren Jens Jensen. Resten 1600 rbd. skulle deles imellem køberens søskende. Tiender medfulgte i henhold til skøde af 1804. Jens Jensens adkomst var vielsesattesten af fra 1813, der var tinglæst i 1814. Der blev oprettet aftægtskontrakt for Jens Jensen og hustru.
Peder Pedersen var ungkarl, da han overtog gården. I begyndelsen stod moderen, der kun var 45, for husholdningen.
I 1858 blev han forlovet med Karoline Nielsdatter, 24, der tjente hos skolelærer Sørensen i Enkelund, datter af gårdmand Niels Hansen af Ildved, Hvejsel. Forlovere var hans far Jens Jensen og skolelærer Sørensen - altså ikke hendes far, som det var mere eller mindre skik og brug. Men hendes far havde andre planer og satte sig igennem; han mødte ved præsten den 3. november og erklærede forlovelsen for hævet. Det ville have været stof for C. A. Thyregod, der var 6 år ældre - men Peder og ham har kendt hinanden - og som skrev om elskende, der ikke måtte få hinanden.
I 1860 fører søsteren Marie Cathrine husholdningen. Brødrene Niels Andreas, 17, og Hans, 13 tjener hjemme. Forældrene er på aftægt.
Han bliver gift omkring 1866 og får fire piger, hvoraf den første dør knap to år gammel, de andre lever. Forældrene har ventet på en søn, og da der ingen kom er den fjerde datter med magt opkaldt efter de to bedstefædre: Jensine Jakobine. Jensine Jakobine er fundet gift Anne Marie og Else Marie ikke.
I 1874 byggede Peder Pedersen et nyt stuehus, som stadigvæk står.
Peder Pedersen ejede gården endnu længere end faderen, nemlig ialt 52 år. Faderen havde ejet den 39 år.
Thomas Sørensen fra Lerbjerggård beretter:
Jeg husker, hvor vi børn i nabogården i en dejlig, stille sommeraften kunne høre Peje stryge sin violin til glæde for sine. Han var musiker og blev ved med at spille til helt op i sin alderdom. Vi undrede os mangen gang over, at han kunne blive ved at lokke tonerne frem. Hans hænder og fingre blev stive og krumme og hans hænder og arme rystede, men spille det kunne han.
Han var meget interesseret i havebrug og plantning. Den store have ved Skovlund med de mange gamle træer er hans værk. Den var kendt som "Pæjes Haw".
Thomas Sørensen:
Ja, hvor har den have livet op i landskabet. Gik man fra Thyregod med vejen sydpå, kom man på venstre hånd først til nogle bakker beklædt med lyng. Men når man kom lidt længere op, så var det helt forandret. En dejlig lund med store træer, ege, bøge, ask, elm, elle, poppel, birk, bævreasp og på diget syrener og enkelte grantræer. En forårsdag var det hvidt af anemoner i det grønne under træerne, og sådan er det endnu. Oppe ved gården stod frugttræerne fulde af blomster. Der er holdt møder og fester lige op til vore dage.
Hverken Peder Pedersen eller hans kone Maren Jakobsen er fundet begravede i Thyregod. De formodes at være flyttet til en datter i et andet sogn.
Børn:
Else Marie *1867 Skovlund †1869.
Ane Marie Pedersen *1868 Skovlund, konfirmeret 1882 i Thyregod.
Else Marie Pedersen *1870 Skovlund, konfirmeret 1884 i Thyregod.
Jensine Jakobine Pedersen *1874 Skovlund.
Gift 1899.06.09 i Thyregod med Knud Christian Knudsen *1871.08.24 Hindskov, Thyregod søn af af Mads Peder Knudsen *1830.06.27 Hindskov og Ane Jakobsen *1847.06.26 Kokborg, Thyregod.
1904 Jørgen Jacobsen (Østergaard/ Skræder) *1851.12.11 Østergaard, Dørken, Thyregod †1921 Thyregod By søn af Jakob Christensen *1806 Dørken 1884.08.30 Dørken og Mette Sørensdatter *1811.11.03 Kokborg, Thyregod †1884.07.27 Dørken.
Gift 1885.04.24 i Thyregod med Birte Marie Jakobsen *1850.01.01 Kokborg, Thyregod †1928.04.16 Thyregod By datter Jakob Sørensen *1816.02.02 Kokborg †1880+ og Mette Marie Christensen *1815c Dørken †1880+.
1885 skøde på matr. 11G i Kokborg.
Børnene er usædvanligt opnævt efter faderens fornavn Jørgen derved kaldet Jørgensen, formodentlig fejl i kirkebogen for navneloven af 1828 havde ændret efternavnet til faderens efternavn.
Jørgen Jacobsen var skræder og gik under navnet Jørgen Skræder.
Thomas Frandsen Sørensen i nabogården Lerbjerggaard besøgte ham på hans dødsleje i 1921:
Jeg havde en Nabo for mange Aar siden Jørgen Østergaard. Vi hade levet side om side som vel de fleste Naboer gør, ikke saadan Hjærtelig tellsammen, enkilde gange ind da, skjænttest havde vi. Men vi kunde glemme, vi kunde jo sagtens se hinandens Fejl men vi var Naboer.-.
Han solte Gaarden, vi blev ved at besøge hinanden, saa blev Jørren syg og laa for Døden. Jeg gik op for at tage afsked med ham. Det var en kold Vindterdag. Jeg var lille, jeg viste det var ikke nemt at trøste over for Døden hvor kand mand føle sig Fattig og beklemt, jeg vilde saa gerne jeg viste jo da ogsaa hvor Trøsten var at faa, men at bringe den med forstaaelse tel en anden, jeg syntes det var saa svær, jeg sente bud om hjelp op tel ham, der ser os og han viste jo hvad Jørren trængte tel, og længtest efter.
Da jeg kom ind tel den syge og saa hvor hjelpeløs og hvor lidende han var, kunde jeg forstaa at det bar mod død og Grav. Men nu var Jørren hel Døv og da særlig nu under hans Sygeleje der var ingen Or der kunde naa ind tel hans bevisthed. Pluselig viste jeg hvad jeg skulde, jeg knælede ned ved hans Seng folder mine Hænder om hans, bekente vor Tro og bad Fadervor. Den syges Ansegt lyste op i forstaaelse af hvad vi trængte tel begge to. Jørren døde to Dage efter. Hvor var jeg glad da jeg gik Hjem.
Børn:
Mette Katrine Jørgensen Østergaard *1886.09.28 Kokborg, Thyregod.
Jakob Kirstian Jørgensen Østergaard *1889.01.22 Kokborg, Thyregod †1917.01.05 Thyregod By, 28 år gammel.
1914 Peter Vilhelm Nielsen (Nordstrand) *1891c.
Gift med Agnes Bertha Kristensen Damgaard *1889c.
Faddere ved datterens dåb var Fru Nielsine Damgaard, Klakring og ungkarl Karl Damgaard Hyrup.
I 1953 bor han i Hørup ved Vejle og besøger i bil hans gamle nabo Thomas Frandsen Sørensen, der nu bor i Damhuset ved Thyregod By og noterer det i dagbogen.
Set barn:
Kristine Lillian Norstrand Nielsen *1916.05.28 Skovlund.
1918 Lars Peter Hansen *1876.04.12 Hedegaard, Give †1949 Skovlund søn af Hans Christian Mortensen *1830.21.22 Sejrup, Thyregod †1910.01.06 Hedegaard og 2. kone Johanne Larsen *1845.10.05 Døslund Brande †1891.01.13 Hedegaard.
Gift 1910.04.12 i Thyregod med Ane Cecilie Thomsen *1883.02.08 Aagaard, Thyregod †1958.10.06 Skovlund datter af Jens Peter Thomsen *1843 Skerris, Brande †1914 Aagaard og Claudiane Margrethe Jensen *1849 Kastberg Bøllund †1887 Aagaard.
Besætningen var i 1918: 2 heste, 7 køer og 1 Svin.
Besætningen var i 1944: 2 heste, 10 køer, 9 ungkvæg og 20 Svin.
Fra "Danske Landmænd og Deres Indsats", V. Vejle Amt, side 137, Nationalt Bogforlag, 1944, Herning:
Hansen, Lars Peter, Gdr., Skovlund pr. Thyregod. Født i Give 12. April 1876, Søn af Gdr. Hans Chr. Mortensen. Gift med Anna C. Hansen født Thomsen, født i Thyregod 8. Februar 1883. Datter af Husmand Jens Peter Thomsen.
Gaardens Navn er "Skovlund": den er meget gammel, men ombygget 1874, 1904 og 1936 og overtaget af Hansen 1918. Der var dengang opdyrket 42 Tdr. Land, hvilket er det samme som nu. Ejendomsskyld Kr. 19.000, Grundskyld Kr. 6.500. Besætningen var ved Overtagelsen 2 heste, 7 Køer og 1 Svin, den er nu 2 heste, 10 Køer, 9 Ungkvæg og 20 Svin. Hansen er uddannet ved Landbruget; er Vurderingsmand i Brandkassen.
Børn:
Martine *1911 Aagaard, Thyregod †2 år gammel.
Martinus *1913 Aagaard, Thyregod †9 måneder gammel.
Martinus *1914 Aagaard, Thyregod †3 måneder gammel.
Johannes Kristian Hansen *1915.10.25 Aagaard, Thyregod, overtager gården, se nedenfor.
Martine Johanne Hansen *1918.04.27 Skovlund †2001.07.03 Thyregod.
Gift med Tage Madsen *1912.04.30 Hesselbjerre, Thyregod †1994.07.27 Thyregod søn af Valdermar Madsen *1879.12.03 Uhre, Brande søn af Niels Madsen Krogh *1837.08.01 og 2. kone Maren Marcussen *1838.06.26 Jelling †1929.06.26 Brande.
Overtog 1956 gården i Hesselbjerre nr. 1. Ingen børn.
1949 Ane Cecilie Hansen (Thomsen) enke efter formand.
1950 Johannes Hansen *1915.10.25 Aagaard, Thyregod †1989.20.14 Give By (begravet i Thyregod, søn af formand.
Gift 1954 i Thyregod med Wilhelmina (Willy) Maria Blauwhoff *1915.03.03 Holland †1999.04.12 Thyregod datter af Hermanus Blauwhoff *1891 Niever Amstel †1960 Amsterdam og Agatha Maria Stoop *1892 Haarlemmermeer †1971 Amstelveen.
Johannes ville have studeret - løst som det hedder på jysk. Han lærte sig Esperanto. I begyndelsen sammen med Niels Sørensen og Ejner Sørensen på nabogårdene, men de faldt fra. Han rejste til Esperanto-konferencer i udlandet og traf der blandt andet hans senere kone Willy fra Holland. Han skrev digte fra 1934 til 1982. En del af dem er offentliggjort fx i Landsbladet. Flere landmænd med malkekøer har genkendt og kan genkende følelserne i "Afsked" , hvor en kalv - som han selv "hjalp i verden ind" - løber efter ham på græsmarken, bliver kvie og ko. Gned mulen mod hans arm. Til sidst bliver den gammel, og skal slagtes og det afstedkommer digtet, her de to sidste vers:

De trak dig op på vognens lad.
Du brølede og bar dig ad,
så det var helt utrolig.
Du stred imod i angst og tros.
Men da jeg sagde: Kom så bos,
så kom du tryg og rolig.

Og nu forsvandt Bent Vognmands bil,
hvor du står bunden nabo til
Jens Hansens gamle vædder.
Min tanke vil ej slippe dig.
Mens jeg går rundt og føler mig
som en beskidt forrædder.

Landbruget var ikke hans største interesse. Han havde 12-14 Jerseykøer og var glad for at fortælle, hvor meget mere mælk de gav end andre racer. De er jo også graciler og skønnere i sammenligning med røde køer. Desuden var der omkring 30 svin. Bygningerne blev, som de var, undtagen at nogle fik nyt tag, eternit for stråtag. Omkring 1960 fik han en traktor.
Fællesantennen for fjernsyn i Thyregod blev opstillet på Skovlund bank - bank er jysk for østdansk bakke. Johannes forklarede hvordan en helikopter kom, der svævede i forskellige højder for at måle, hvor feldstærken fra Tyskland og Sverige var tilstrækkelig til et godt billede. Dette var omkring 1980, før satelitterne tog over.
Senere 1982 flyttede han til Give, hvor han betroede lokalarkivet. Det var anderledes interessandt for ham. Folk kom der gerne, for han var hyggelig at snakke med. Da han forestod det lå det midt i byen i en tagetage med papirerne i et væld af papkasser, ikke så fornemt som efter 2000 med rullende arkivskabe. Han forskede i anerne og forbed sig i den meget rige studehandler Niels Andersen Wong (1673c †1756), som kom fra og døde i Vonge, men købte sig Donneruplund i Give og masser af "strøgods" i nabosognene. Hans søn Anders overtog den store herregård Hastrup i Thyregod sogn. Det var dermed en rig og vigtig slægt. Johannes stammer fra Otto Nielsen Arrevad på den lille herregård Brandholm i Brande. Da denne dør i 1835 tager præsten alvorlig fejl og skriver hans far var studehandlerens sønnesøn Niels Andersen (Wong), der nogle år havde Arvad Mølle - rigtigt var Niels Pedersen i Arvad, det står krystalklart i skiftet. Johannes var ikke alene i denne tro, Bundgaard Lassen - af Brande Sogns Historie - og Hans Andersen af Brande Gårdhistorie delte den. Da Johannes havde investeret så meget i Niels Andersen Wonge, ville han ikke opgive ham.
Han havde en idiolekt, særsprog for en enkelt person, med et bestemt ord: han sagde "po". På jysk hedder det "o", på rigsdansk "på". Han lavede et kompromis po. Johannes snakkede godt jysk og så væk og til siden, når han udviklede en tanke og til sidst meget kort i øjnene, når han var lige ved at være færdig - for at se om man havde fulgt hans udredning og forstået ham.
Børn:
Lars Peder Hansen *1958 Skovlund. Skulle have heddet Lars Peter med t som bedstefaderen, præsten lavede fejl. IT-konsulent Skanderborg.
Gift 1988 med Gunhild Thomsen *1955 i Aulum, datter af Søren Thomsen *1910 †1993 og Dorthea Therkildsen *1911.
1982 Dorte Overgaard Madsen *1956.05.29 Overgaard, Dørslund, Brande †1995 (kræft) Overgaard datter af Helge Overgaard Madsen *1916.02.04 Overgaard †2002.09.28 Overgaard og Inger Magdalene Pedersen *1917.10.08 Trædballehus, Skibet †1968 Overgaard.
Dorte levede sammen med en mand fra Sjælland, der på et tidspunkt stillede nye fiskeretter sammen for et ørredfirma. Han havde sit mas med jysk, fx da naboen Harald Søbye i Hindskov sagde til ham, at hvad han gravede op i en mark en dag var "omkåst jur" (dvs allerede opgravet jord), da gav han simpelthen op. Dorte og ham lagde bjælkerne fri og lavede stuerne større i det gamle, stråtækte lave Stuehus, som er fra 1874. Dorte drev kun korn på Skovlund, ingen besætning. Hun døde tidligt af kræft.
1988 Iver Chr. Hansen *1930.07.28 Hestlundgaard, Give †2014.18.10 Skovlund søn af Hans Iversen Hansen og Agnes Kirstine Kristensen.
Gift med Aase Skovdal Hansen *1938.11.30 Bregnhoved, Give datter af Charles Marinus Hansen og Alma Clausen.
Iver og Aase har revet kostalden ned og ladet ydermuren væk fra gårdspladsen stå og plantet blomster og buske omkring dem. Det ser aldeles nydeligt ud. Desuden har de genoplivet Pæjes Hau (Peder Pedersens have, se ovenfor).
I 2015 er gården 16 hektar, hvoraf 10 er i lokalplanen, stuehuset er stadig det bygget 1874 med stråtag, mens laden er sat i stand og kunne bruges til kontor. I 2015 blev gården sat til salg.
2014 Aase Hansen enken, se ovenfor.

HØJGAARD:
1857 Niels Jensen *1832.01.26 Skovlund †1879 Vestergaard, Givskud søn af formand på Skovlund Jens Jensen.
Gift med Mette Marie Nielsen *1835 Nederdonnerup, Give †1906.07.12 Eureka, Polk, Wisconsin, USA datter af Niels Sørensen Skov *1789 Nederdonnerup †1864 Nederdonnerup og Inger Katrine Madsdatter *1797 Vemmelund, Give †1855 Nederdonnerup.
Flytter 1867 til Vestergaard som husfolk i Givskud, hvor han dør 1879. Hun fører gården videre til 1884, hvor familien med børnene Jens 23, Else Marie 11 og Jens Peder 9 udvandrer til Minnesota, USA. De bliver methodister, men det første barn Jens er døbt i folkekirken.
Børn:
Jens Jensen *1860.03.14 Højgaard †1926.07.11 Municipal Hospital, Taylors Falls (nabo til Eureka, Wisconsin), Chisago County, Minnesota.
Gift 1890.07.11 Eureka, Wisconsin med Mitte K. C. Anderson *1860.07 Danmark datter af Anders Anderson og Ane K. H. Hanson.
Udvandret 1884 til Minnesota med moderen, senere bosat Eureka (en egn uden by, 1.200 indbyggere), Polk County, Wisconsin grænser til Minnesota på den anden side af St. Croix River. Det ligger nordpå i staten noget syd for den kanadiske grænse, i nærheden findes små steder som "West Denmark".
Når man bladrer i Census 1900 i Eureka er der mange med danske forældre (dette angives for hver person) og norske og svenske. I Census 1910 er gården fri af lån og Jens Jensen beskrives som "general farmer".
Der er problemer mellem Census 1910 (Nils A, 16) og 1900 (Marius, 9) om navn og alder på en søn.
United States Census 1900 farmer, owner. (Der angives fødselmåned og -år for hver person, om personen kan læse og skrive og tale engelsk — ja i alle tilfælde undtagen moderen, som ikke kan tale engelsk, hun er 52 da hun ankommer i Amerika — om børnene er i skole, hvornår de fik statsborgerskab, han her 1884, hun 1883).
Household Role Gender Age Birthplace
Jens Jensen Head M 40 Denmark
Mattie Jensen Wife F 40 Denmark
Marinus Jensen Son M 9 Wisconsin
Esther Jensen Daughter F 7 Wisconsin
Andrew Jensen Son M 5 Wisconsin
Sarah Jensen Daughter F 4 Wisconsin
Elsie Jensen Daughter F 2 Wisconsin
Mattie M Jensen Mother F 65 Denmark
Børn:
Marinus Jensen *1891.08 Eureka, Polk, Wisconsin.
Esther M. Jensen *1893.05 Eureka.
(John) Andrew Jensen *1895.01 Eureka.
Sarah D. Jensen *1896.09 Eureka.
Elsie H. Jensen *1899.08 Eureka.
Naome Jensen *1904c Eureka
Else Marie Jensen *1871.12.04 Vestergaard, Givskud By, udvandret 1884 til Minnesota.
Jens Peder Jensen *1875.08.16 Vestergaard, Givskud By †1949.10.13 Dodge County, Minnesota, udvandret 1884 til Minnesota med moderen.
Gift med Anna Caroline Svendsen *1879.03.18 Dodge County, Minnesota †1972.12.21 Dodge Center, Dodge County, Minnesota datter af Valdmar Svendsen *1847.03.02 †1879.08.04 Vernon, Dodge County og Karoline Christine Hansen *1850.01 Danmark †1944.06.09 Dodge Center, Dodge County.
Børn:
Ruth Christine Scherger *1902.01.25 Wasioja, Dodge County †2002 Dodge County.
Gift 1939 med Edmund G. Scherger *1908 †1972.
Lillie Ann Jensen Stivers *1907 Dodge Center, Dodge County †2000 Hennepin County Minnesota.
Gift Myran A. Stivers *1901 †1964 Dodge County.
Walter Nels Jensen *1910 Dodge County †1986 Dodge County. Farmer i Wasioja, Dodge County.
Gift med Harriet Marie Gripp Jensen *1911 Dodge Center, Dodge County †1986 Dodge County.
1867 Jens Christian Christensen *1840.02.09 Aasbjerg Give By †1909.07.28 Give Mark (begravet Grarup, Brande privat gravplads, metodist) søn af Christen Pedersen *1809.08.06 Aasbjerg, Give By †1862.02.14 Aasbjerg og Ane Jensdatter *1813.04.19 Farre, Give †1860+.
Gift 1867c med Marie Katrine Jensen *1837.03.01 Skovlund †1871.03.26 Grarup, Brande, søster til formand, datter af forformand, se overfor.
(Denne familie beskrevet efter materiale samlet af Poul Erik Pallesen, Højer, tak 2015).
Familien bliver angivet som metodister eller en sekt "De frelste". Føres kun halvvejs i folkekirkens kirkebøger. Har senere en privat gravplads i Grarup, Brande.
1877-84 5g og 8d, Grarup, Brande.
1893-99 3a Langkjær, Brande.
1879-86 1a. Drantum.
1896 ejer Øster Bjerregaard, Sdr. Felding.
Børn:
Johannes Jensen Christensen *1868.04.04 Højgaard, Thyregod Mark, ikke set senere.
Jakob Jensen Christensen *1869.05.23 Højgaard, Thyregod Mark †1940+ Minneapolis, Minnesota, USA (1940 census, der gift med Catherine? Christensen *1890c).
Gift 1906.12.07 i Give med Jensine Christensen *1889.10.28 Randbøl.
Udvandrer 1921 til Minnesota, Census 1940 3235 Benjamin Street, Minneapolis, Hennepin County, Minnesota.
Household Role Age Birthplace Work Yearly Pay
Christensen, Jacob head 70 Denmark (pension)
Christensen, Catherine wife 50 Denmark housework 50
Christensen, Anna E Daughter 22 Denmark Office auto accessories 780
Børn:
Aksel Schou Christensen *1907.09.27 Randbøl.
Ester Irene Schou Christensen *1912.03.04 Give.
Anne Elisabeth Schou Christensen *1918.02.14 Brande, hjemme i census 1940 i Minneapolis, Minnesota (Anne E Christensen 22).
Seth Jensen Christensen *1871.06.11 Grarup, Brande †1945c Sjølund, Vejstrup.
Gift 1899.03.27 Vejle Raadhus med Johanne Husum Christensen *1870.04.20 Sinkebæk, Skarrild †1930- Sjølund, Vejstrup.
Seth driver i Vejstrup en snedker- og møbelvirksomhed.
Børn:
Qaurtus Frede Sithcar Christensen *1900.02.09 Staldgaardsgade 41, Vejle.
Olivia Marie Sithcar Christensen, *1901.05.12 Stallgaardsgade 41, Vejle. Gift med Jørgen Tychsen.
Aage Trier Sithcar Christensen *1902.07.28 Ribevej 5, Vejle. Gift med Marie Christensen.
Thyra Jutidthe Sithcar Christensen *1905.04.20 Strandvej 110 Hellerup.
Alfa Rode Sithcar Christensen *1908.12.14 Vejle.
Appia Jensen Christensen *1874.05.08 Langkær Mark, Brande †1948.12.12 Alderdomshjemmet Vamdrup.
Gift 1. 1913c i Brande med Martinus Peder Christian Pallesen *1876.07.28 Tornvig, Arnborg +1915.06.10 Give Sygehus (rosen) begravet Brande søn af Christen Pallesen og Nielsine Dorthea Jensen.
Gift 2. 1935c i Vamdrup med Peter Julius Hansen *1866.05.20 Fredericia +1951.05.06 Kolding Sygehus, begravet Vamdrup søn af Ander Hansen og Katrine Devantier.
Børn:
Caleb Johannes Pallesen *1914.02.20 Brande †2006.05.04 Kolding Sygehus, begravet Vamdrup.
Gift 1938.02.20 i Vamdrup med Else Marie Sax Nielsen *1915.02.16 Kolding †2007.11.13 Digegaarden, Højer begravet Vamdrup.
1870 Jens Christian Knudsen af Hindskov *1840.06.24 Hindskov, Thyregod søn af Knud Knudsen *1793c Hammer Mølle †1866.04.18 Hindskov og Ane Marie Hansdatter *1797.04.29 Thyregod †1876.04.27 Hindskov.
Medejer var hans brors søn Knud Chr. Knudsen *1848.10.19 Hindskov, Thyregod søn af Knud Peder Knudsen. Knud Chr. skødede kort efter hans halvdel til Jens Christian Knudsen, så han kunne sælge gården. Dette var rene gårdhandler.

1872 Anders Christoffersen *1838.07.30 Vester †1924 Thyregod By søn af smed Christoffer Andersen af Vester og Ane Hansdatter fra Hindskov, Thyregod.
Gift 1. 1862 i Thyregod med formands bror Knud Knudsens (se ovenfor) datter Karen Knudsen *1836.12.07 Hindskov †1864 Hindskov.
Gift 2. 1865.07.01 i Thyregod med Kirsten Lorentzine Mærsk *1835.12.11 Randrup, Sønderjylland †1874 Højgaard, Thyregod Mark.
Gift 3. gang 1874+ med Jenny Mærsk *1855 Løgumkloster †1941 Thyregod By.
Han drev smedeværksted på ejendommen, lige sålænge han havde den. Det var her fabrikant Søren Peter Sørensen af Thyregod By lærte smedehåndværket.
Moseskifter bliver stadig handlet i 1885.
Plejesøn:
Anders Christoffersen *1896c †1986+ Vesterlund, Vester.
1906 Mathias Sørensen *1878.07.30 Lerbjerggaard,Thyregod Mark †1967 Højgaard søn af Søren Madsen *1827 Dørslund, Brande †1888 Lerbjerggaard og 2. kone Petrine Thomasen *1835 Skerris, Brande †1923 Lerbjerggaard
Gift 1906 i Brande med Kirstine (Jørgensen) Søndertoft *1880 Søndertoft, Brande †1930 Højgaard datter af Niels Søndertoft *1831 Usseltoft, Brande †1913 Søndertoft og 2. kone Karen Larsen *1847 Dørslund †1927 Søndertoft.
Mathias var blevet udlært som murer i Brande ca. 1892-96. Hans mesterstykke var at mure et 30° hjørne, det fandt sted i Aarhus. Han murede fx Balle menigshedshus og mange stuehuse på udstykninger fra gårde. Han blev aldrig landmand med liv og sjæl. Mathias og Kirstine giftede sig 1906 og overtog gården. De fik tyfus i sommeren 1907 og hendes helbred "fik et knæk, som hun aldrig kom fra." Hun lå tre måneder på Give Hospital.
Det nye stuehus blev bygget 1917, da landbruget havde gode indtægter på grund af verdenskrigen. Det gamle stuehus fik lov at stå som hønsehus indtil 1937. Selv om Mathias var murer, ville han ikke både drive landbrug og mure, så han lod andre gøre murerarbejdet. Senere ca. 1950, da han var på aftægt, murede han dog et hønsehus for broderen Thomas, da han var flyttet i et aftægtshus tæt ved Thyregod, men på en adskildt parcel grænsende op til Lerbjerggård. I 1918 købte Mathias 13 tønder land til fra Skovlund. Det blev kaldet "æ ny mark." Dette bragte gården over 1 tønde hartkorn og Mathias blev således gårdmand i stedet for husmand.
I 1930 døde Mathias kone Kirstine Søndertoft 50 år gammel. Han fik så husholdere, til sidst Henny Danielsen fra Samsø. Mathias og hende kom godt ud af det med hinanden. Endnu bedre kom sønnen Tage ud af det med hende. De giftede sig i 1942.
I 1930 kom det til strid om vejret med naboen i øst Martin Madsen, som gravede skelgrøften op, sådan at vejen var afbrudt. "Hvis du prøver at skovle grøften til, lægger jeg mig hen med bøssen", sagde Martin Madsen til Mathias. Det gik for retten. Mathias fremførte udstykningen af Ondemosen i 1832 i afskrift, hvori der er tale om ret til at køre til tørvemosen. Men retten i 1930 ville ikke afsige dom og hver af parterne skulle betale de halve omkostniger ved retssagen. Mathias lod vejret tinglæse til den anden side af gården mod vest til Hindskov over Frederik Pedersens markvej. (Blev ændret i strid 1996c).
Ondemosen er historisk også nævnt af amtsraadsmedlem Christen Hansen Møller født i Bregnhoved i Give som den 18. maj 1845 som otte årig var på marked med faderen i Kollemorten for at sælge 8 stude. I mylderet mistede han forbindelsen til faderen og besluttede at gå hjem og kom til Thyregod, hvor han drejede sydpå og over "en stor Mose med mange Tørvegrave", hvilket er Ondemosen. Se Gammelt Vestjysk Bondeliv side 96.
Børn:
Svend Ingeman Sørensen *1909 †2002 Hover.
Gift med Margit Krægpøth *1922 Blåhøj †1990c datter af Elias Marinus Hansen Krægpøth *1896 Wixø og Marie Kristine Karoline Husum Lauersen *1898 Husum, Brande
Se Krægpøth i Poul Kristensen "En studehandler fra Wixø" Skalborg 1968. Elias og Marie flyttede til Give. Svend og Margit havde et husmandssted på Hover mark ved Jelling.
Ejner Sørensen *1913.04.05 Højgaard, overtager gården 1941, se nedenfor.
Tage Richard Sørensen *1917 †1987. Gift med Henny Danielsen *1911 †2005, Onsbjerg Samsø datter af Kristen Danielsen og Hansine Pouline Tuesen.
De overtog hendes fødegård i Onsbjerg, Samsø. Tage var kirkesanger i Onsbjerg kirke.
1941 Ejner Sørensen *1913.04.05 Højgaard †2004 Gives Sygehus, begravet i Thyregod, søn af formand.
Gift 1741 i Brande med Helga Hansen *1917 Vestbjerggaard, Sejrup, Thyregod †1980 Højgaard datter af Jens Peter Hansen (far: Hans Larsen) *1869 Nørregaard, Givskud †1949 Sejrup og Ane Christine Elise Olesen *1875 Givskud mark †1967 Sejrup
Thyregod friluftsbad blev lavet på initiativ af skomager Janus Jacobsen og gårdejer Ejner Sørensen (se Johannes Krusborg: "Thyregod sogn", 1980, side 297-8). Den 8. Januar 1933 slår Ejner for første gang flik-flak i laden. "Gymnastikken længe leve", skriver han i dagbogen. Han løb rundt langs skellet hver aften og fik lavet en hel sti, før hans ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole, Sydfyn, i vinteren 1934-35. Det blev til hans intensivst oplevede tid. Han svømmede hver dag der. I 1936 gik Ejner fra dør til dør i Thyregod sogn og samlede penge til et friluftsbad. Det blev gravet af frivillige og stod færdigt 1937. Ejner ledede også op til fire hold gymnastik så langt væk som Kollemorten.
Årene lige efter Den anden Verdenskrig blev gode økonomisk. Fætteren Niels Sørensen på Lerbjerggård - Thomas' søn - og Ejner havde store arealer i kartofler, hver ca. 12 tønder land. Omkring 6 koner fra Thyregod kom i kartoffeltiden og samlede kartofler op i oktober, det var store tider. Kartoflerne var dyre.
Ejner kunne således betale lånet fra morbroderen Jørgen i Søndertoft fra 1917 tilbage. Jørgen havde jo beklaget sig, at Mathias ikke havde fået det gjort. Da Ejner og Helga kørte til Søndertoft på cykel for at betale tilbage med kartoffelpenge, fik piben igen end anden lyd. Jørgen ville næsten ikke have pengene igen, for de gav gode renter, og ellers var renten meget lav.
I 1952 skete en ulykke. Først løb hestene løbsk med en høvogn, men standsede op ad en bakke. Dagen efter slog Ejner græs ved Øste Hyw. Posten kom lydløst igennem hegnet på cykel og skræmte hestene som løb løbsk igen. Ejner faldt bag af slåmaskinen, men holdt sig fast i tømmen. Imidlertid slog stjærten i jorden og han blev trukket ind i pedalen, der hæver knivene. Han fik en meget kraftig hjernerystelse og kunne ikke arbejde i tre måneder. Naboerne hjalp uegennyttigt og storslået med karle og piger i høsten og med kartofler og roer. Om efteråret kunne han gå omkring og se ting, men når han drejede hovedet, gik der et par sekunder, indtil han kunne se, hvad det var.
Året efter blev der købt traktor og hestene kom væk, undtagen en der blev et par år. Traktoren var en Ferguson, en af de gamle grå og nemme. Når det skulle gå hurtigt, hed det altid: "Fjerde gjær bundgas!". Æ knejt kørte på traktor, fra de var ti år dengang.
Den første bil - en bred Citroen 1939 Berliner - kom i 1954.
Indtil 1958 var der karl og pige på gården. Da traktoren og maskinerne kom, hørte det op. Faderen Mathias mogede ud ved svinene hver morgen indtil 1964 og hakkede kartofler og roer, han døde 1967 89 år gammel. I 1973 kom Fællesmarkedspengene og der blev indrettet nyt køkken og købt en mejetærsker. Han købte en Massey-Ferguson 35 - ses på et billede nedenfor under Hyldahl ved Maskinhuset - og senere en jugoslavisk FIAT diesel traktor. 1980 døde konen Helga af en hjerneblødning og Ejner gik allene på gården indtil 1988, da han solgte den. Han var da 75.
1988 Rud Pennerup.
Rud Pennerup lod kostalden helt ombygge til udmogningsanlæg og til 30 istedet for 12 køer. Han drev det som klassisk landbrug med køer og grise. Lige før gården skulle gå på tvangsauktion købte en hollænder på den anden side jernbanen den for at få mælkequoten.
1995 Knud Hyldahl *1960 Visby, Thy søn af Kresten Hyldahl *1921 †2005 og Anna Larsen *1923.
Gift 1992 med Lone Dahlgaard *1962 Stagstrup, Thy datter af Ingvard Dalgaard *1921 og Helga Kappelgaard *1930.
Knud og Lone Hyldahl købte kun gården selv med en indtægt eller to til - ialt 3 ha. - og den bruges til at bo i ikke til at drive landbrug med. Ikke langt fra Øste Hyw, blev der stillet en stor 150KW vindmølle op, som blev taget ned 2015. En hollænder købte resten og drev det fra en ejendom på den anden side jernbanen. Han kørte med meget store gyllespredere, som generede ejeren af naboejendommen (ejeren boede ikke på den ejendom) gevaldigt. Det kom til en ophidset strid om vejret. Da Mathias Sørensen år tilbage havde tinglyst vejretten fra Højgård til Hindskov, gik det for retten, hvor hollænderen gik med til et svært forståeligt forlig, at han fik tinglyst vejret nede langs med bækken mod nord i lav og vanskelig jord. Den gamle markvej blev sløjfet og pløjet op. Senere i 1997 blev jorden nord for gården solgt til Jacob Madsen, som har en markvej fra sin egen gård Gedholmgård (tidligere Karl og Niels Thyregod) til "æ ny mark", som det blev kaldt 1918-88.
Knud Hyldahl købte jorden syd for gården til i 1997, 10 ha. 7,5 ha lejes ud til fjernbrak - et nyt begreb for nogle. Omkring 4 tønder land stik syd for gården blev i 1999 beplantet med 2.000 amerikanske blåbærbuske og fast installerede vandingsrør. De siges i 2005 at give 1,5 kg per plante og bærene at blive solgt på Københavns Grøntorv og i supermarkeder.
I 2015 er Knud Hyldahl stadig på gården.

Toftløs
1 Introduktion
Navnet Toftløs betyder en gaard uden toft, hvilket er usædvanligt fx har praktisk alle gaarde i matrikelkortene fra omkring 1820 en toft - en mindre græsmark begrænset af hegn af buske eller træer, hvor heste og kalve kunne være i nærheden af gaardens bygninger. Toftløs havde åbenbart ingen toft.
Gaarden ses første gang i kirkebogen i 1727, da Karen Dam dør. Som det ses paa Videnskabernes Selskabs kort fra 1803c, ligger Toftløs i Hastrup hovedgårds hede mellem Vesterdam og Kærgaard.
1731 Anne Pedersdatter af Tøftesløs.

2 Fæstere
3 Ejere
4 Familier med børn
Hartkorn 0 4 2 2.
1727- Mourids (Sørensen) Dam *1652c †1733 Toftløs.
Gift med Karen Dam †1727.10.26 Toftløs.
Husholderske Anne Pedersdatter *1687c †1733 Toftløs (Kokborg).
Ejnar Bjerre:

Man får indtryk af, at det er et sted, der blev oprettet til Mouritz Sørensen i Vesterdam, da han blev for gammel til at være fæster. Han gik under navnet Mouritz Dam, men han havde også været fæster i Kokborg by.

Mourids Sørensen Dam fæstede Vesterdam fra kort før 1688 til omkring 1700.
Poul og Jens Dam menes at være hans sønner.
Den formentlige husholderske Anne Pedersdatter ses i Toftløs efter Karen Dams død i 1729 og 1731.
1732 Mads Christensen *1693c †1755.01.06 Toftløs.
Ejnar Bjerre:

... svarede bidrag til fattigkassen fra 1732 til 1747. Han har altså dyrket jorden. Fra 1748 svarede han intet bidrag, men han døde først i 1755 og blev begravet d. 6. jan. Han var født i 1693, men der står ingen steder, hvor han kom fra, visse bemærkninger i kirkebog og fattigprotokol tyder på, at han var fra Hedegård i Ejstrup sogn. Samtidig med Mads Christensen boede der en enke i Toftløs, hun hed Maren Christensdatter og var måske hans søster. Hun var enke for 3. gang, og hos sig havde hun en datter Anne Pedersdatter, der beskrives som meget elendig, og de fik hvert år en tildeling af rug fra fattigkassen. Hun kan have været enke efter Peder Hole den ældre i Fuglsang, der i 1740 blev gift med en Maren Christensdatter fra Hedegård. Peder Hole den yngre boede også i Toftløs, efter at han havde afstået fæstet af Over Fuglsang i 1756. Han døde i Toftløs samme år og blev begravet d. 10. marts. Han var født i Kokborg i 1698 eller 99.

´Maren Christensdatter 3enke Enke efter en Peder Anne Pedersdatter, meget elendig, støtte fra fattigkassen Peder Pedersen Hole den Yngre *1698c Kokborg +1756.03.10 Toftløs. Gift 1740 med Maren Christensdatter
1756 Niels Andersen *1729 Sejrup, Thyregod †1777 Thyregodlund søn af Ane Nielsdatter *1708 Ullerup, Give †1777 Odderbæk og 1. mand Anders Andersen *1703c †1729 Sejrup (Niels er stedsøn af Peder Christensen Aagaard *1699c Tykskov?, Ejstrup †1779 Odderbæk.
Gift 1756 i Thyregod med Ellen Thomasdatter Toftløs af Toftløs †1779 Tinnet, Vester (ved en datter).
Niels Andersen bytter 1760 fæste med Mads Iversen i ½ Östergaard i Thyregodlund.
1760 Mads Iversen *1699c †1773 Toftløs.
Gift 1. 1722.06.14 i Thyregod Sidsel Christensdatter *1701c Lille Mosgaard †1751 Thyregodlund datter af Christen Christensen Boyesen II *1662c Lille Mosgaard? †1730.07.23 Gødsbøl, Lindeballe, begravet i Thyregod og Johanne Pedersdatter *1661cc †1755.05.19 Lille Mosgaard.
Gift 2. 1752.02.07 i Thyregod med af Enkelund i Thyregod (har vel kun tjent i Enkelund, ikke født der) Bodil Sørensdatter *1711c †1785.01.25 Toftløs.
Det vides ikke hvor Mads Iversen eller Bodil Sørensdatter er født.
1773 Jeppe Madsen *1736c Hedegaard, Ejstrup †1796.03.06 Toftløs.
Gift 1. 1773.05.10 i Thyregod med enken Bodil Sørensdatter *1711c †1785.01.25 Toftløs.
Gift 2. 1783.03.10 i Thyregod med Kirsten Hansdatter *1741c Hedegaard, Ejstrup †1802 Toftløs.
1797 Niels Nielsen *1728.07.18 Hindskov, Thyregod †1812.12.26 Toftløs søn af Niels Jensen Grarup *1690c Grarup?, Brande †1770 Thyregod By og NN *1695c- †1728+.
Gift 1. 1754.10.30 i Thyregod med Maren Svendsdatter *1726c ?Hedegaard, Ejstrup †1796.05.28 Søndergaard, Thyregod By.
Gift 2. 1783.03.10 i Thyregod med enken i Toftløs Kirsten Hansdatter *1741c Hedegaard, Ejstrup †1802.10.03 Toftløs.
Gift 3. 1802.11.25 i Thyregod med Kirsten Sørensdatter *1773.02.07 Aagaard †1835.07.06 Økær, Brande.
Han fik for 238 rigsdaler skøde på Toftløs den 26. maj 1797 fra Schoutrup på Hastrup.
Børn:
Marie Kirstine Nielsdatter *1806.11.30 Toftlø †1869 Borup.
Gift med gårdmand Jørgen Knudsen *1802 Ökær, Borup, Brande †1850+ søn af Knud Jørgensen *1760 Hampen Sø?, Nørre Snede? †1836 Toftløs og Johanne Jensdatter *1774 Fasterholt, Arnborg †1859 Thyregod.
Han overtager gården i Ökær, Borup, Brande. Hans far Knud Jørgensen køber nedenfor i 1832 denne gård Toftløs, som en slags aftægtsgård..
Sidsel Nielsdatter *1810.08.26 Toflløs †1886+.
Gift med Niels Sørensen *1808.04.18 Hesselbjerre, Thyregod †1886+ søn af Søren Christensen *1774 Nørre Askær, Brande †1836.01.29 Hesselbjerre og Anne Nielsdatter *1778.02.08 Store Karlskov, Ringive †1862 Hesselbjerre.
1813 Niels Pedersen Dørslund fra Haarup i Føvling sogn *1769c Dørslund, Brande †1841.01.30 Økær, Brande Søn af Peder Nielsen *1745cc Dørslund †1773 Dørslund og Dorte Pedersdatter *1741c Uhre, Brande †1785 Dørslund.
Gift 2. 1813.04.05 i Thyregod med enke Kirsten Sørensdatter *1773.02.07 Aagaard †1835.07.06 Økær, Brande.
1832 Knud Jørgensen*1760 Hampen Sø?, Nørre Snede? †1836 Tofteløs, Kokborg, Thyregod søn af Jørgen Knudsen og Inger Jensdatter *1728c †1794 Borup. Gift 1793 i Arnborg med Johanne Jensdatter *1774 Fasterholt, Arnborg †1859 Thyregod datter af Jens Jakobsen *1729c †1777 og Johanne Madsdatter *1736c †1805 Fasterholt.
Bosat 1793 - 1832 Ökær, Borup, Brande.
Efter 1832 aftægt i Tofteløs, Kokborg, Thyregod.
1836 Johanne Jensdatter *1774 Fasterholt, Arnborg †1859 Thyregod se ovenfor.
1838 Christian Andersen *1775 Kokborggaard, Kokborg, Thyregod †1852.09.11 Korsbjerg, Lindeballe (begravet i Thyregod) søn af Anders Nielsen Uhre og Maren Stephansdatter.
Gift med Maren Lorentzdatter fra Ring *1780c.
Han handlede meget med gårde, var gift fem gange.
1846 Gyde Hansen *

6 Andet

Vesterdam
1 Introduktion
Vesterdam kendes fra langt tilbage og hører til Kokborg ejerlav, hvor det har matrikel nummer 17.
Navnet Vesterdam ses første gang 1651 beskrevet som et bol i et skøde på Hastrup hovedgård, lige nabo til Vesterdam.
I perioden 1774-1800 var det et ret fornemt sted for formuende folk, der havde en forbindelse til familierne på Hastrup, der må have været et eller flere ordentlige huse i Vesterdam.

2 Fæstere
1661 Thomas Mikkelsen Skytte.
1670 Jakob.
1688 Mourids Sørensen Dam
1700c Thyge Pedersen
1719 Enevold Nielsen
1761 Knud Mortensen
1774 Anders Nielsen Wong
1777 Birte Marie Albertsdatter
1790 Johan Jakob Sejer (tidligere ejer af Rørbæk)

3 Ejere
1651-1798 Hastrup herregaard i Thyregod.
1798 Søren Pedersen
1804 Frederich Christian Bjerrum
1806 Christen Nielsen Hammerum
1807 Christen Sørensen
1818 Niels Madsen fra Drantum, Brande.
1844 Hans Christensen, svigersøn
1853 Christen Andersen
1856 Jens Jakob Jakobsen
1859 Jens Laursen af Borup, Brande
1865 Søren Larsen Yde

4 Familier med børn
Vesterdam hartkorn: 1 6 2 1.
1651 Christen Poulsen.
Kendes kun fra Hastrup skødet 1651, ses ikke mere. Muligvis død i Svenskekrigen 1757-59.
1661 Thomas Mikkelsen Skytte.
Kendes fra en jordebog 1661 og fra matriklen 1664. Var i 1670 fæster i Ejstrup på Hastrup gods.
1670 Jakob.
Kendes kun fra en jordebog 1670 da Hastrup blev delt i to dele i arv.
1683- Christen Pedersen.
Ses i Markbogen 1683 på et bol kaldet Vesterdam.
1688 Mourids Sørensen Dam *1652c †1733.02.22 Tofteløs, Thyregod.
Gift med Karen Dam *1650c †1727.10.26 Tofteløs.
Kendes fra matrikelen 1688 og kirkebogen.
?Børn:
?Jens (Mouridsen) Dam, Kokborghuse.
?Gift med Karen Thygesdatter †1727.04.27 Kokborg.
?Poul (Mouridsen) Dam, Kokborghuse. Glarmester.
1700c Thyge Pedersen Dam.
Børn:
Karen Thygesdatter *1684c †1727.04.27 Kokborghuse.
Formodet gift med Jens Dam, Kokborhuse.
Kirsten Thygesdatter *1696c †1726.09.22 Kokborghuse.
Gift 1719.04.30 i Thyregod med møller Knud Larsen af Hastrup.
1719 Enevold Nielsen *1682c Thyregod †1778.04.22 Baggeskjær, Herning.
Gift 1720.07.13 i Thyregod med Hanne Pedersdatter *1693c Pomphole, Thyregod †1750.06.14 Vesterdam datter af Peder Pedersen Hoele *1666c Pomphole †1748.03.13 Fuglsang, Thyregod
Enevold var i 1717 kusk på Hastrup og i 1718 ladefoged der.
Han flytter efter konens død 1760c til sønnen Niels i Baggeskær, Herning.
Enevolds forældre angives forskellige steder i internettet uden dokumentation og den far der angives ses ikke og ses ikke begravet som angivet der.
Børn:
Mette Enevoldsdatter *1721 Vesterdam †1755.08c Hindskov, Thyregod.
Gift med Peder Christensen ?*1716.02.14 Sejrup, Thyregod †1757.05.11 Hindskov.
Bosat Hindskov, begge døde tidligt med mange små børn.
Børn:
Christen Pedersen *1745.02.02 Kokborg, Thyregod.
Gravers Pederen *1746.09c Hindskov.
Hans Pedersen *1749.03c Hindskov.
Enevold *1751.09c Hindskov †1751.10c en måned gammel.
Maren Pedersdatter *1752.09.29 Hindskov, Thyregod †1828.05.11 Vemmelund, Give.
Gift 1783.06.18 i Give med Mads Pedersen Skovfoged *1724c ?Bjerlev, Hvejsel? †1800.03.12 Vemmelund.
Lene Katrine Enevoldsdatter *1723.05c Vesterdam †1739.09 Hastrup, Thyregod 16 år gammel.
Niels Enevoldsen *1725.05.06 Vesterdam †1805.02.01 Baggeskjær, Herning.
Gift med Maren Michelsdatter *1725.04.02 Thyregodlund, Thyregod †1809.12.18 Baggeskjær, Herning datter af Michel Sørensen *1692c †1772.11.01 Kærgaard, Thyregod og Anne Jensdatter *1695c Nørre Snede †1774.04.10 Kærgaard, Thyregod.
Børn:
Vollert *1749.05.18 Kærgaard, Thyregod †2 måneder gammel.
Frederikke Sophie Margrethe Nielsdatter *1755c Kærgaard †1826.02.27 Gjellerup.
Gift med Morten Andersen *1755.12.01 Toftlund, Ikast †1845.08.12 Sønder Hauge, Gjellerup.
Bernhard Knud Christopher Nielsen *1757.01.03 Kærgaard, konf. 1775 i Rind.
Len Katrine Nielsdatter *1759.02.25 Baggeskjær, Herning †1832.06.22 Snejbjerg.
Gift 1791.10.07 i Herning med Peder Jensen Mølle *1756.10c Lund Mølle, Snejbjerg †1824.01.09 Herning.
Anne Nielsdatter *1761.11.22 Baggeskjær †1840.03.30 Sønder Fastrup, Gjellerup.
Gift med Niels Lauridsen *1763.04c Sønder Fastrup †1820.06.05 Sønder Fastrup.
Enevold Nielsen *1764.08.15 Baggeskjær †1840.01.05 Nederkjær, Herning.
Gift 1797.10.29 i Herning med Mette Jensdatter *1764.05.15 Snejbjerg †1835.04.08 Nederkjær, Herning.
Dødfødt datter 1766.05.20 Baggeskjær.
Michel Nielsen Kjær *1767.10.25 Baggeskjær †1841.06.10 Svendlund, Rind.
Gift 1. 1796.01.05 i Rind med Kirsten Nielsdatter *1755c ?Nørre Vejen, Rind †1796.11.30 Rind (41 år).
Gift 2. 1797.03.16 i Rind med Dorthe Marie Milthersdatter *1762c.
Peder Enevoldsen *1727.06.15 Vesterdam †1764-70 Ejstrup By.
Gift med hans kone.
Var på Hastrup, senere set 1752-64 fæster i Ejstrup By på det halve af nr. 4 med hartkorn 3 2 1 0.
Sophie Enevoldsdatter *1731.03.04 Vesterdam †1802.03.07 Brande By.
Gift 1. 1753.06.27 i Thyregod med Jens Pedersen *1723cc Arvad?, Brande? †1763-73 Brande By mulig søn af Peder Bertelsen i Arvad.
Gift 2. med Niels Christensen Langkær *1741c Lille Langkær, Brande †1805 (skifte) Brande By.
Katrine Enevoldsdatter *1733.02.02 Vesterdam.
Inger Enevoldsdatter *1736.10.21 overtager gaarden, se nedenfor.
1761 Knud Mortensen *28.02.1734 Gammelby, Ringive †1810 Ullerup, Give, søn i Gammelby af Morten Knudsen *1681c †1783 Gammelby (søn af Knud Mortensen og Karen Bundgaard) og Anne Christensdatter *1710c Gammelby †1789 Gammelby (datter af Christen Eriksen *1669 †1743 Gammelby).
Gift 1761.06.28 i Thyregod med Inger Enevoldsdatter *1736.10.21 Vesterdam †1811.12.08 Ullerup, Give datter af formand.
Familien flytter 1776c til Ullerup i Give.
Børn:
Enevold Knudsen *1762.02.14 Vesterdam †1842.11.14 Ullerup, Give.
Gift 1789 i Give med Johanne/Hanna Andersdatter *1761.03.05 Lønaa, Thyregod †1838.03.24 Ullerup datter af Anders Gregersen †1776 Lønaa og Kirsten Pedersdatter *1723 Lønaa †1785 Lønaa.
Morten *1764 Vesterdam †1 år gammel.
Anne Knudsdatter *1767 Vesterdam †1841.04.27 Bøvl, Norge, Sønder Omme.
Gift med enkemand Peder Sørensen *1750c Vorslunde †1836.01.03 Vorslunde søn af Søren Vestesen *1723.08.01 Uhe, Ringive †1798.04.26 Vorslunde og Karen Pedersdatter *1717c †1790 Vorslunde.
Enevold *1769 Vesterdam †20 uger gammel
Johanne *1771 Vesterdam †13 uger gammel.
.Mortten Knudsen *1774 Vesterdam.
.Mette Knudsdatter *1777.01.12 Ullerup, Give.
Simuleret Folketælling 1762 Vesterdam Knud Mortensen Gods: Hastrup Ejer: Anders Nielsen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Knud Mortensen28.09 1734 Gammelby Ringive 1810 Ullerup Give  
kone1762998Inger Enevoldsdatter36.00 1761 Vesterdam Thyregod 1811 Ullerup Give  
søn176298Enevold Knudsen0.09 1762 Vesterdam Thyregod 1839 Ullerup Give Gift 1789 i Give med Johanne/Hanna Andersdatter *1761.03.05 Ullerup, Give.
kones far177898Enevold Nielsen80c1 er Konens Fader.1682c Thyregod 1778 Baggeskær Herning  

1774 Anders Nielsen Wong *1714 Vonge, Øster Nykirke †1777 Vesterdam søn af Niels Andersen Wong*1673c Vonge?, Øster Nykirke †1756 Vonge og Bodil Andersdatter *1675c Bregnbjerg?, Hammer? †1757 Vonge.
Gift 1739 i Hvejsel med Birthe Marie Albertsdatter *1712c Hastrup Mølle, Thyregod †1793 Thyregod By datter af Albert Jensen *1655c †1738 Hastrup Mølle og 2. kone Else Olufsdatter *1672c Alsted Mølle, Øster Nykirke †1724 Hastrup Mølle.
Se ham på Donneruplund.
1777 Birte Marie Albertsdatter enken efter Anders Nielsen Wong ovenfor.
I hendes tid ses hendes svigersøn Anders Bagger omkring 1780 i Vesterdam efter han gik konkurs med Hastrup, og hendes datter enke efter Erik Wichmann Ellen Katrine Andersdatter Wong bor der også fx i FT 1787.
Folketælling 1787 Vesterdam Birthe Marie Albertsdatter Wong   Matr: 17. Kokborg   16
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
gård kone 1eBirthe Marie Albertsdatter Wong751712c Hastrup Mølle Thyregod 1793 Thyregod- lund Thyregod "Madme og har haft en Proprietair nu en Bondegrd ", var gift med Anders Nielsen Wong til Donneruplund og Hastrup.
tj-folk Peder Eskildsen311757 Thyregod By Thyregod  Søn af Eske Mortensen.
tj-folk Niels Sørensen271758 Pomphole Thyregod 1846 Grarup Brande Gifter sig 1791 til en gård i Risbjerg, Brande.
tj-folk Anne Eskildsdatter211765 Thyregod By Thyregod  Datter af Eske Mortensen.
til Huuse gård- kones dat. 1eEllen Katrine Andersdatter Wong471741 Østerhoved Givskud 1803 Thyregod- lund Thyregod Enke efter Erik Zachariasen Wichmann af Aarupgaard, Tamdrup *1730c †1780 Vesterdam.
dat. søn Anders Eriksen Wichman141774 Skibbild Arnborg 1797+  Gift 1797 i Haderslev med Christina Pedersdatter *Vonge, Øster nykirke.
dat. dat. Birthe Marie Eriskdatter121775 Vesterdam Thyregod   

1790 Johan Jakob Sejer *1727.09.20 Rørbæk, Vester †1797.04.10 Vesterdam søn af Kaptajn-løjtnant Johan Jakob Sejer *1677c †1727.07.11 Rørbæk og Ide Birgitte Vinter *1692c †1755.10.06 Rørbæk.
Gift 1756.09.23 i Thyregod med Elisabeth Bering *1728.06.08 Thyregodlund †1796.11.08 Vesterdam datter af præst Hans Pedersen Bering *1697c Hjarup †1769 Thyregodlund og Karen Madsdatter Humblet *1699 Sest †1769 Thyregodlund.
Han havde før ejet godset Rørbæk i Vester sogn og nu var hans datter Johanne Sejer blevet gift med Junker Gerhardt Stiernholm, der havde købt Hastrup, som Vesterdam jo tilhørte.
I en obligation udstedt den 14. juli 1790 i Vesterdam ses Johan Jacob Sejer at have lånt Mogens Jensen Vejen i Rind sogn 1.000 rigsdaler, men obligationen er del af skiftet i 1793 efter hosekræmmeren Janus Thorning i Øster Høgild i Rind sogn. Det vil sige den rige Janus Thorning har købt obligationen af Johan Jacob Sejer kort efter den blev udstedt.
Børn:
Ide Birgitte Sejer *1757.07.06 Rørbæk. FT 1787 Rørbæk, overtager gården, se nedenfor.
Johannes *1758.09c Rørbæk †1759 syv måneder gammel..
Katrine (Humlet) Sejer *1760.04.15 Rørbæk.
Gift 1791.09.09 i Vester med sognedegn i Nørre Snede Andreas Maltha *1764c, FT 1787 studiosus i Kbh.
Elisabeth Sejer *1764.12 Rørbæk †1832 Horsens.
Gift 1795.03.31 i Hastrup, Thyregod med forvalter på Hastrup Claus Adam Niemann *1756 Uth †1800 Farre Mølle, søn af degnen Hans Mattisen Niemann *1715c †1782 Uth og datter af formand Gertrud Klausdatter Winther *1722 Uth †1780 Uth..
Se Farre Mølle, Give sogn.
Anne Kirstine Bering *1767.03.01 Rørbæk †1777.01.01 knap 10 år gammel.
Johanne Sejer *1762.04.12 Rørbæk †1790.03.25 Hastrup, Thyregod.
Gift 1782.08.23 i Vester med junker Erhart Karl Christian Stiernholm senere af Hastrup *1764.05.06 Selde søn af Junker Rasmus Stiernholm *1712.07.25 Keldgaard, Selde, Salling †1777.02.08 Keldgaard og Anna Kristine Øllegaard Hvass *1733.12.09 Aarhus †1783.02.05 Keldgaard.
1797 Søren Pedersen *1758c.
Gift 1. 1797.01.13 i Thyregod med Ide Birgitte Sejer *1757.07.06 Rørbæk †1799.0911 Vesterdam datter af formand.
Gift 2. 1799.11.14 i Thyregod med Maren Nielsdatter *1760c.
I 1798 fik han skøde på Vesterdam fra Jens Schoutrup på Hastrup. Han skøder i 1804 Vesterdam videren til Frederik Christian Bjerrum, bor kort i Vester og i Thyregod By, derefter flytter han til Lersighus i Gadbjerg.
Børn:
Dødfødt pige 1802.03.07.
Johan Peder *1800.10.12 Vesterdam †1800.11.02 8 dage gammel.
Folketælling 1801 Vesterdam Søren Pedersen   20
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B&G mand 2Søren Pedersen421759c  1804+  Flytter til Vester, Thyregod By og så Gadbjerg.
kone 1Maren Nielsdatter401761c  1804+   

1804 Frederich Christian Bjerrum *1766 Vester Nebel †1805 (skifte) Vesterdam søn af herredsfoged Henrik Ernst Bjerrum til Øllufgaard *1720c †1789 Øllufgaard, Vester Nebel.
Gift af Visselbjerg 1795 i Ølgod med Dorte Katrine Hansen(!) *1776 Lindberg, Ølgod †1854 Kokborg, Thyregod datter af Niels Hansen på Lindberg †1780 Lindbjerg og 2. kone Else Katrine Sørensen.
Han havde før haft Søndersthoved i Give, fik skøde på Vesterdam den 29. juni 1804 og død et år efter den 19. maj 1805, 39 år gammel.
1805 Dorte Katrine Hansen *1776 Lindberg, Ølgod se ovenfor, enke efter formand.
Gift 2. med Christen Nielsen Hammerum *1769.09.10 Gjellerup †1852 Kokborg søn af Niels Jensen og Mette Mathiasdatter.
Skøde 1807 til Christen Sørensen.

6 Andet


Aagaard
Aagaard, Thyregod matrikel kort 1819, Ole Sørensen, matr. nr. 21 og 23, hektar og tønder land
Aagaard i Thyregod matrikel kort 1819, Ole Sørensen, Kokborg matr. nr. 21 og 23, hektar og tønder land.
Se også matrikel kortet 1857 nedenfor efter udstykningen.
På kortet står Lars Sørensens navn ved matr. nr. 23 syd for det egentlige Aagaard, men dette synes ikke at være reflekteret i skøder. Da han var 49 i 1814 afgav han Aagaard til broderen Ole Sørensen set her på nr. 21 mod aftægt.
Bygningerne er tegnet ca. 15 større end de virkelig var.
Lige ved gården er der et vadested til Tykskov over Skjern Aa.
Aagaard
1 Introduktion
Som det ses af lerkarret på billedet er landbrug i Aagaard mindst 4.000 år gammelt.
Ny Aagaard, Thyregod leerkar med snore ornament om halsen fra enkeltgravskulturen ca. 2.000 før vores tidsregning.
Leerkar med snore ornament om halsen udgravet i Ny Aagaard i Thyregod. Den stammer fra enkeltgravskulturen ca. 2.000 før vores tidsregning. ENKELTGRAVSKULTUREN dækkede det sydlige Skandinavien, det meste af Tyskland, Polen og ind i Rusland. Altså rundt om Østersøen.
Nationalmuseet.
Der findes omkring 37 steder i Danmark, der kalder sig Aagaard, hvoraf flere er uddøde; det er nærliggende at kalde en gård ved en Aa for Aagaard. I dette tilfælde ligger gården ved Skjern Aa.
I nærheden af Thyregod er der en Aagaard i Sønder Borris, i Brørup, ved Egtved, i Stadil, i Øster Starup og i Vildbjerg.
Egentlig ligger Aagaard nærmere Brande (5 km) end Thyregod (7 km); så længe det hørte under Hastrup Hovedgård var dette ikke et spørgsmål, for Hastrup selv hørte under Thyregod, men da Hastrup blev opløst som Hovedgård var folkene i Aagaard meget nærmere til Brande. Og i sognereformen omkring 1910 blev Aagaard da også tillagt Brande sogn.
I tiden 1845-87, da der blev handlet vildt med Aagaard, findes der to opgørelser om besætniger, den første fra 1850:

9 køer.
6 trækstude.
8 kvier.
73 får og lam.
3 grise.
1 ny vogn med jernaksler.
3 agestole.
4 vogne.
3 plove.
2 jernharver.

Men i FT 1850 er der kun to mænd der kan arbejde og tre kvinder med husholdersken. Det er et for lille folkehold for den besætning.
I 1857 i en opgørelse til kreditforeningen havde gården tilsyneladende en meget stor besætning (om det er troværdigt, se nedenfor):

24 køer.
8 heste.
4 vogne.
4 plove.
5 harver.
2 tromler.

Desuden var der et smedieværksted på gården. Denne opstilling blev gjort af ejeren spækhøker Schwabach i Vordingborg, som ikke boede på gården og velsagtens aldrig har været der. Når man ser FT 1860 med gårdbestyrer Frederiksen og kone og et lille barn og en tjenestekarl på Aagaard må man betvivle den opstilling, med 4 plove skulle der være mindst to karle mere. Opstillingen har vel været for at få kredit og kreditforeningen i København kunne ikke kontrollere. Matrikkelkortet fra 1857 viser en ganske normal firelænget gård, der var simpelhen ikke plads til 24 køer og 8 heste. At der ikke skulle være nogen får på Aagaard er ikke særlig troværdigt, vel fordi Schwabach ikke kendte til får eller gården, som han nok aldrig har set. Facit: Opstillingen menes simpelthen at være løgn.
Aagaard var i perioden 1630 - 1860 en ret stor enestegård med meget hede til. Udstykninger kom sent men gevaldigt i 1867 efter bevilling fra Rentekammeret af 27. januar 1866. Mange af udstykningerne var meget små som 21B der kun havde hartkorn 2½ album hvilket er et par tønder dyrket land. I første omgang blev det til 6 lodder, men i 1887 kom mange flere til. Mange af disse små lodder blev tillagt andre gårde i Kokborg eller endda Grarup i Brande sogn.
Herredsfogeden 1685 - 1687 i Slavs Herred i Ribe Amt var født i Aagaard, hvilket han lader meddele på hans gravsten. Hans navn var Niels Clemmensen. Hans far Clemmen Andersen kendes fra et skøde på Hastrup fra 1651.
Aagaard har matrikel numrene 21 og 23 i Kokborg ejerlav. Nr. 21 er det egentlige Aagaard og nr. 23 syd derfor var hede op til Kokborg.

Matr. nr. Kvadrat alen HektarTønder Land
21 5.293.170 272 500
23 2.791.580 209 380

2 Fæstere
3 Ejere
Hastrup Hovedgaard indtil 1798.
1798 Søren Lassen til selveje.
4 Familier med børn
Hartkorn 4 7 0 2, senere Gammel Aagaard matr. nr. 21A og 23:
1630- Clemmen Andersen *1600cc †1651+ Aagaard.
Nævnt som fæster i Hastrup skøde den 25. januar 1651.
Hans søn herredsfogeden i Slavs herred sætter følgende tekst 1701+ på sin gravsten ([svært læselig, tilnærmelsesvis], {kommentar}):

Herunder hviler udi Herren ærlig actb[aa]r[e] oc velfornemme Mand S{alig} Niels Clemedsøn, barnefød i Aago {Aagaard} i Tyrregoe Sogen Ao 31, Herresfoget i Slaugs Herret o[c] Kirckeverger til Green Kirc[k], kom udi Egteskab Ao [1]660 med ærlig dyd oc gudfryctig Mat[ro]ne Sophie Christensdaatter, [lef]uede med hende ? Aar, døde A(nn)o 16? d? i sin Alders ? Aar. Gud gifve hannem med ale Troende glædelig Opstandelse paa d[e]n yderste dag. Frycte dig icke, thi ieg igien løse dig, ieg kalede dig ve[d] dit na[f]n, du est min, thi naar du g[aar] giennem vandene, da vil ieg være [h]os dig oc i giennem strømene, [da] skulle de icke druckne dig, oc du gaar igien- nem ilden, [d]a s[kal]t du icke brende dig, og lue skal icke optende dig

Green er Grene sogn. Anders Clemmensen nævnes i Slavs Herreds Tingbog den 10. december 1663 kørende i Niels Clemmensens vogn med hø der hævdes stjålet. Han må være en bror.
Kendte børn:
Anders Clemmensen *1630cc †1670+.
Fæster Thyregod By nr. 4 Søndergaard i 1662 og 1664, væk før 1670.
Niels Clemmensen *1631 Aagaard, Thyregod †1702+.
Gift 1. 1660 med Sophie Christensdatter *1622 Ridsbøl, Vorbasse †1693- (se Anst-JerlevSlas herreders tingbog 10. feb. 1693) datter af herredskriver i Slavs Herre Christen Pedersen *1575c †1660c Risbøl, Vorbasse og Maren Thomasdatter.
Gift 2. med Anne Kathrine (set 1. okt. 1700).
Bosat Løvlund i Grene sogn.
Se hans gravstensindskrift ovenfor.
Han giftede sig godt med enken efter Herredsfoged i Slavs Herred Iver Christensen *1600cc †1659 Løvlund, Grene.
Tingholder 1671, 1672, 1681. Tingskriver 1681-82.
Har brodersøn Gravers Ibsen, se Anst-Jerlev-Slav 1. marts 1695.
1698 Ryttergaard
Herredsfoged i Slavs Herred fra 12. februar 1685 - 1687, kirkeværge i Grene kirke.
Niels Clemmensen var selv indblandet i mange retssager især med præsten Hans Henriksen Koch en kampbetonet, uforsonlig mand:

Bymændene klagede 18.06 1667, at han havde taget deres Heste ind, naar de vare i hans Toft o.s.v. En anden Mand klagede, at Præsten havde slaget hans Kone, forfulgt ham selv med en Bøsse; men Præsten sagde, at Manden kom i hans Gaard med en Øxe; derpaa begyndte de med saadan Skælden og Raaben, at Provsten maatte gaae ud af Kirken og byde Manden, at klage til Tinge o.s.v. Efter Visitatsen
22.09 1668 klagede en Mand, at Præsten 2–3 Gange havde viist ham fra Skrifte. Præsten meldte Aarsagen, at denne Niels Clemensen i et Værtskab havde overfaldet ham, grebet ham i Haaret, skjældt ham for en Kjæltring og med al sin Flid gjort Molest, naar han skriftede Andre.
31.07 1672 kom alle Vorbasse Mænd til Provsten, klagede over Præsten, at han havde overfaldet dem paa Marken, da de høstede Korn, givet sig i Slagsmaal med dem, slaget nogle blaa og blodige og skudt efter dem med en Bøsse, saa de maatte alle undløbe.

Pastor Johannes Brus har omkring 1945 skrevet en beretning (pdf) om Grene sogn. Derfra citeres:

Navnlig er der oplysninger om mellemværender mellem pastor Koch cg Niels Clemendsen {herefter N. C.} i Løvlund, herredsfoged og kirkeværge ved Grene kirke.
16/2-1664 begærede N. C. hos provsten stævning udtaget mod hr. Hans for gæld og klagede over, at præsten havde skældt ham ud. 22/9-1668 holdt provsten visitats i Grene kirke. Her trådte N. C. frem og klagede “hardeligen” over hr. Hans, at han 2 eller 3 gange havde vist ham ned fra skriftestolen og ikke villet modtage ham til privat absolution. Hr. Hans bemærkede hertil: N. C. havde ved et gilde den 30. Juni overfaldet ham, grebet ham i håret, skældt ham ud for en kæltring “med al sin fkom” o.s.v. - N. C., som dog benægtede dette, burde derfor forlige sig med sin modstander, inden han gik til herrens alter og ofrede sin gave. N. C. havde også gjort molest, da præsten skriftede andre, så denne 4 gange i et skriftemål måtte holde op og bede om fred og ly osv. I 1681 var det galt igen. Da provsten kom til Grene kirke, trådte N. C. frem og beskylde hr. Hans for adskillige poster: Han kom meget for sent til kirke, forsømte sine bededagstjenester, og sidst forleden søndag 8 dage nægtede hr. Hans i kirken for alle at modtage N. C. til skriftemål, endog denne tilforn derom havde ladet ham advare og ombede.
...
I den indberetning, som pastor Koch afgav 1690, nævner han bl.a. angående en vis afgift fra hver af kirkerne, at af Vorbasse kirke får han beløbet, men af Grene Kirke har kirkeværgen N. C. af fortræd og had forholdt ham samme i 7 år imod kirkens patroners vilje og minde. I samme indberetning hedder det senere: “Enhver kan forringe mig mit offer efter eget tykke, hvad mig allerede er vederfaret af forrige kirkeværge N. C., som er den rigeste mand her i sognene og dog af had forringede mig mit offer til jul sidst forleden snart den halve del”.
Med det samme kan fortælles, at N. C. levede endnu 1702, thi tingbogen beretter, at 5/2-1702 skældte rytterbonde N. C. i Løvlund Hans Mortensen i Silkeborg (jvfr. side 32 og 34) og hans kæreste (d.v.s. hustru) ud i Grene kirke og udenfor i menighedens forsamling, da de havde været til alters. N. C., som også i 1700 havde skældt Hans Mortensen ud i anden mands hus, bad skriftlig om forladelse. Begge sager forligt. - Man aner, at N. C. ikke her været helt fornøjet med, at Hans Mortensen har afløst ham som kirkeværge.

Eller fra den originale Slavs Herreds Tingbog, hvor man ser at Niels Clemmensen også var stridbar:

Torsdag den 14. juni 1683: (fin, lille skrift) Peder Poulsen i Vejen herredsfoged, skriveren Stephan Thomsen Munk i Vorbasse Niels Clemendsen i Løvlund ctr. Mads Pedersen og hans hustru Mette Jørgensdatter i Silkeborg, samt sønnen Jørgen Pedersen samt Peder og Jes Pedersønner. - Vidner: De var hos 2. søndag før pinsedag, da folkene gik af kirke; da straffede sognepræst Hans Henriksen Kock så vel som kirkeværge Niels Clemendsen Mads Pedersen i Silkeborg for helligbrøde, som han samme dag havde begået, idet at han lod harve, før han gik i kirke. Og Niels Clemendsen straffede ham, fordi han lod sine forn. børn og folk gå og fiske på Løvlund grund. - Bededag, da folkene var i kirke, da kom Mette Jørgensdatter og skammeligt udskældte Niels Clemendsen og sagde, at han var en tyv og skælm, og sagde, at hver mand i Slav herred skal give ham det samme vidne. - Nu tilspurgte Niels Clemendsen alle efterskrivne dannemænd, som her idag til stede var, nogen som vidste ham noget at beskylde. — så længe, de har kendt ham, fra han var en ung dreng, har han forholdt sig som en ærlig mand — Mads Pedersen stod til vedermål.

??Ib Clemmensen.
Brodersøn Gravers Ibsen til Niels Clemmensen, se Anst-Jerlev-Slav 1. marts 1695.Ib Clemmensen er spekulativ, men mulig.
1661- Niels Christensen.
1670- Lars Andersen.
Nørvang Herreds Tingbog.
1683- Christen Pedersen.
Ses i markbogen 1683. At fæsteren i 1683 skal hedde Christen Pedersen og i 1687 i extraskatten Christen Andersen indbyder til undersøgelser. I matriklen 1688 skulle normalt stå Christen Pedersen fra Markbogen.
1687- Christen Andersen.
Gift med Anne Eriksdatter †1715+.
Skattemandtallet 1687:
Besætning: 1 fole under 3 år og 1 ko.
I Hastrup skødet 1697 er han stadig i gården.
1705- Jakob Knudsen.
Ses i markbogen 1683.
Formodet barn:
?Knud Jakobsen *1691c, se nedenfor.
1714- Knud Jakobsen *1691c Aagaard? †1753 Aagaard.
Gift med med Margrethe Christensdatter *1691c †1762 Aagaard, ?sandsynlig datter af Christen Pedersen Naldal og Birrethe Christensdatter i Sejrup, Thyregod.
Ejner Bjerre siger "så godt som sikkert, at hun var datter af Christen Pedersen Naldal".
Kendte børn:
Jakob *1714.04.02 Aagaard †9 uger gammel.
Christen Knudsen *1715.03.31 Aagaard †1762.12.25 Kokborg.
Gift 1739.02.10 i Thyregod med enke efter Jens Jensen Anne Katrine Andersdatter *1706.01c †1765.07.08 Kokborg.
Christen Knudsen *1717.10.31 Aagaard.
Bosat 1744- i Mellem Harrild i Ejstrup sogn. Ses som fadder ved broderen Christen.
Anne Kirstine *1720.06.02 Aagaard †9 uger gammel.
Birgitte *1722.05.10 Aagaard †1731.04.29 ni år gammel.
Kirsten *1724.04.23 Aagaard †1724.08.13 et halvt år gammel.
Jacob Knudsen *1726.11.10 Aagaard, overtager gården, se nedenfor.
Kirsten Knudsdatter *1729.01.30 Aagaard.
Gift 1746.07.16 i Thyregod med Peder Iversen *1712c Sejrup, Thyregod †1780.04.23 Bredgaard, Thyregod By søn af Iver Pedersen Enkelund *1682c Enkelund, Thyregod †1729.09.04 Sejrup og Maren Jensdatter *1685c Nørre Kollemorten, Øster Nykirke †1752.08.20 Hesselbjerre, Thyregod.
Bosat Bredgaard i Thyregod By.
Dorothea Knudsdatter *1730.10.29 Aagaard †1790.05.09 Svindbæk, Thyregod.
Gift 1753.10.03 i Thyregod med af Kærgaard, Thyregod Jens Mikkelsen *1728.05.06 Thyregodlund †1809.04.28 Svindbæk søn af Michel Sørensen *1692c †1772.11.01 Kærgaard og Anne Jensdatter *1693c Nørre Snede †1774.02.13 Kærgaard.
1753 Jakob Knudsen *1726.11.10 Aagaard †1764.03.08 Aagaard søn af formand
Gift (ikke i Thyregod) med Birte Lasdatter *1736c †1764.03.08 Aagaard.
Birte Lasdatter kunne være søster til næste fæster Søren Lassen.
Børnene var mellem 1 og 9 år gamle, da forældrene begge døde i marts 1764.
Børn:
Margrethe Jakobsdatter *1755.02.02 Aagaard †1826.01.14 Brandlund, Brande.
Gift 1. 1786c med enke Thomas Pedersen *1732c †1796 (skifte) Brandlund, Brande.
Gift 2. 1800.07.18 i Brande (senere skilt) med Lars Andersen *1759c Skerris, Brande †1832.11.28 Brande (almisselem) søn af Anders Larsen *1717c †1815 Skerris og Dorte Andersdatter *1727c Skerris †1811 Skerris.
Hendes 2. mand Lars Andersen var gift 1. gang med Ellen Marie Pedersdatter skilt 1799c, hun giftede sig derefter med Margrethes bror Christen Jakobsen Aagaard, se nedenfor. Man kan forestille sig temmelige forviklinger her.
Lars Jakobsen *1757.11.14 Aagaard.
Christen Knudsen af Harrild fadder.
Den 14. nov. er hans fødsel, hjemmedøbt, dåbens konfirmation i kirken den 20. nov.
Tjener måske i Skibbild, Arnborg FT 1787.
Jens Jakobsen *1760.07.20 Aagaard.
En af de fire børn skal være død ung, ikke fundet.
Christen Jakobsen Aagaard *1763.02.20 Aagaard †1835 Brande By.
Gift 1800.05.11 i Brande for perioden 1800-16c med fraskilt Ellen Marie Pedersdatter *1775 Tromborg, Give †1824+ datter af Peder Hansen *1733c †1785 Tromborg og Mette Pedersdatter *1736c †1787 Tromborg.
FT 1787 tilsyneladende tjenestekarl i Nebel, Taulov sogn.
Strømpehandler. Først i Blæsbjerg, Brande, så i Brande By.
Simuleret Folketælling 1762 Aagaard Jakob Knudsen Gods: Hastrup Ejer: Anders Nielsen Wong
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Jakob Knudsen36.0 1726 Aagaard Thyregod 1764 Aagaard Thyregod  
kone176498Birte Larsdatter26c 1736c  1764 Aagaard Thyregod  
dat.175598Margrethe Jakobsdatter7.09 1755 Aagaard Thyregod 1826 Brandlund Brande  
søn175798Lars Jakobsen5.00 1757 Aagaard Thyregod  Muligvis død.
søn176098Jens Jakobsen2.04 1760 Aagaard Thyregod  Muligvis død.
tj-dreng1762100x12+ 1750-   Tjenestedreng.
tj-pige1762100y12+ 1750-   Tjenestepige.

1764 Søren Lassen *1742c †1829.01.15 Aagaard.
Gift 1764.06.01 i Thyregod med Sidsel Nielsdatter *1742c †1817.06.19 Aagaard datter af Niels Christensen Hede i Nybygge, Ejstrup og Mette Christensdatter *1713c Thyregodlund (datter af Christen Pedersen Hole og Birte Pedersdatter).
Han kan være bror til forrige kone Birte Lasdatter, i hvert fald opfostrer han børnene efter hende og manden Jakob Knudsen, der begge dør marts 1764.
Hans bror Ole Larsen *1730c dør i Aagaard †1774.11.01.
Den 14. juni 1798 bliver han selvejer og får skøde på hartkorn 3 2 1 2 for 450 rigsdaler fra Jens Pedersen Schoutrup på Hastrup.
Børn:
Lars Sørensen *1765.06.09 Aagaard, overtager gården.
Niels *1768.02.07 Aagaard †1770.01.06, halvandet år gammel.
Jakob Sørensen *1770 Aagaard †1845.01.01 Grarup.
Gift 1818 i Thyregod med Kirsten Pedersdatter *1774 Sønder Askær †1851 Hygild, Ejstrup datter Peder Nielsen *1743c Sønder Askær †1805 og Johanne Kjeldsdatter *1747c Store Langkær, Brande †1822 Grarup.
Bosat Grarup, Brande.
Kirsten Sørensdatter *1773 Aagaard †1834-40 ?Økær, Brande.
Gift 1. 1802.11.25 i Thyregod med enkemand i Toftløs, Kokborg, Thyregod Niels Nielsen *1728.08.11 Hindskov, Thyregod †1812.12.26 Toftløs, Kokborg, Thyregod søn af Niels Jensen Grarup *1691c Grarup, Brande †1770.04.04 Thyregod By.
Gift 2. 1813.04.05 i Thyregod med enkemand Niels Pedersen Dørslund fra Haarup i Føvling sogn *1769c Dørslund, Brande †1841.01.30 Økær, Brande Søn af Peder Nielsen *1745cc Dørslund †1773 Dørslund og Dorte Pedersdatter *1741c Uhre, Brande †1785 Dørslund
Niels Sørensen *1775 Aagaard. FT 1787 hjemme.
Ole Kristian Sørensen *1780.11.26 Aagaard overtager gården efter broderen Lars.
Gift 1814.12.30 i Ørting med Bodil Margrethe Christensdatter *1788 Ørting †1845.12.29 Aagaard.
1808 Lars Sørensen *1765.06.09 Aagaard †1844.01.26 Aagaard.
Gift (vielsen ikke set i Brande eller Thyregod) med Mette Andersdatter *1778.09.13 Grarup, Brande (opvokset i Store Langkær i Brande) †1863.06.29 Brandlund, Brande datter af Anders Larsen *1752c Grarup? Brande †1838 Hygild, Ejstrup og Kirstine Andersdatter *1721c Skerris, Brande †1802 Store Langkær.
Skøde fra faderen den 24. juni 1808 paa hartkorn 4 1 3 1 for 300 rigsdaler kurant.
Lars og Mette bor på lodden Egebjerg i Aagaard i FT 1840. Mette ses i FT 1845 i et hus ved Hastrup Mølle.
Efter kun 6 år på gården går de i aftægt, et 7 fags hus dertil skal bygges på lodden Egebjerg, en del af gården i Aagaard.
Ingen børn.
Mette Andersdatter gifter sig 2. gang 1845 i Brande med Christen Larsen af Hyvild, der var blevet enkemand.
1814 Ole Sørensen *1780.11.26 Aagaard †1859.10.19 (ved datter Mette Marie) Flø, Brande bror til formand.
Gift 1814.12.30 i Ørting med Bodil Margrethe Christensdatter *1788 Ørting †1845.12.29 Aagaard.
Han overtager aftægten for faderen Søren Lassen og for broderen Lars Sørensen. Aftægtskontrakten af 1814 siger:

Så længe min Broder Lars og Hustrue forblive hos mig, forpligter jeg mig herved til ikke aleene at foere og græsse deres Koe og en Qvie tillige med 4 Faar og 3 spæde Lam forsvarlig godt, ligeved Gaardens egne uden Betaling, men endogså give dem forsvarlig Kost og Underholdning samt fri Huusveje for dem og deres Bohave uden Betaling.

Aftægtshuset i lodden Egebjerg af Aagaard skal opføres på tre måneder og have 7 fag (à 1,80 m i alt knap 14 meter langt):

... til Afbetjening og fri Beboelse saa længe de leve, hvoraf 4 Fag skal indrettes til Beboelse med Fjelleloft over 2½ Fag og Hjald {høloft} over 1½ Fag samt Skorstenen, Skjærrværker {skillevægge}, Døre og fiire Vindier med tilhørende Rammer. De øvrige 3 Fag indrettes til Tærskeloe og Kornlade

Børn:
Søren Olesen *1815.12.10 Aagaard, overtager gården, se nedenfor.
Sidsel Kirstine *1818.10.08 Aagaard †1829.03.24 Aagaard ti år gammel.
Mette Marie Olesdatter *1820.10.08 Aagaard †1900.07.12 (ved datter Else Pedersen) Oksenbjerre, Øster Nykirke.
Gift 1. 1837.12.03 i Thyregod med Peder Christian Pedersen *1813.09.26 Søndergaard, Flø, Brande †1847.03.28 Flø søn af Peder Pedersen *1778.01.01 Uhre †1825.04.28 Flø, Brande og Else Christensdatter *1773c Flø †1838 Flø.
Gift 2. 1848.04.24 i Brande med Jørgen Truelsen *1827.06.13 Store Sandfeld, Brande †1855.07.30 Flø søn af Troels Jørgensen *1794.06.29 Store Sandfeld †1840.01.07 Store Sandfeld og Christence Frandsdatter *1796c Tarm By, Egvad †1834.10.04 Store Sandfeld.
Gift 3. 1857.04.09 i Brande Peder Sørensen *1832.07.07 Dørslund, Brande †1890.02.19 Ørskov, Snejbjerg søn af Søren Pedersen *1807 Dørslund †1882 Dørslund og Mette Jensdatter *1809 Brandlund †1853 Dørslund.
Bosat Flø matr. nr. 4A Søndergaard.
Peder Sørensen opfører et stuehus 1858 som stadig stod 1997.
I 1873 mageskifter han med Thomas Andersen og flytter til et hus i Ørskov i Snejbjerg, hvor Peder Sørensen og Mette Marie Olesen ses FT-1880 og FT-1890.
Bodil Johanne Olesdatter *1822.04.03 Aagaard .
Gift 1841 med Jens Pedersen *1812c Kejlstrup, Nørre Snede søn af Peder Jensen *1773c Ejstrup †1860+ Nørre Snede og Ane Marie Christensdatter *1782c Ejstrup †1845-50 Kejlstrup.
FT 1850, 1860 i Kejlstrup. FT 1880 kun Jens Pedersen enkemand i Frisbæk, Nørre Snede..
Børn:
Ane Marie Jensen *1842c Kejlstrup.
Peder Jensen *1843c Kejlstrup.
Ole Jensen *1747 Kejlstrup.
Peder Chr. Jensen *1849c Kejlstrup.
Christian Jensen *1851c Kejlstrup.
Margrethe Marie Jensen *1854c Kejlstrup.
Maren Jensen *1858c Kejlstrup.
Christen Olesen *1824.04.12 Aagaard †1848.06.30 (i krigen) Fredericia.
6te Linie-Infanteri-Bataillon, 1ste Compagni, Menig nr. 167.
Udfaldet fra Fredericia var den 6. juli en uge efter Christen Olesen faldt.
Kirsten Marie Olesdatter *1826.05.31 †1905.05.07 Hundshoved, Nørre Snede.
Gift 1850.04.02 i Nørre Snede med Jens Hesselvig Christensen (kaldet Aagaard) *1823.02.19 Agerskov, Gjellerup †1908.02.19 Tinnet, Øster Nykirke..
Jens Hesselvig tjente på Aagaard og giftede sig med datteren Kirsten Marie. Af hendes arv købte de husmandstedet i Hundshoved i Nørre Snede sogn.
Se Erik Ågårds hjemmeside.
Se dokumentet Erik Ågård: AAGARD & DUEHOLM - en familiekrønike - en slægtshistorisk redegørelse (pdf), 149 sider, 2007. På side 14 ses et billede af Kristen Marie og Jens Aagaard.
Jens Aagaards skudsmaalsbog er bevaret.
Jens Aagaard gik delvis på dagleje i et teglværk eller som røgter på en større gård. Børnene kom ud at tjene da de blev 8 år gamle undtagen Ole Kristian der var hjemme til han blev tolv. Det var et meget fattigere hjem end set mest.
Børn:
Bodil Margrethe Jensen *1850.10.31 Hundshoved, Nørre Snede †1898 .06.07 Norge, Bøvl, Sønder Omme.
Gift med husmand Jens Kristian Andersen.
Ses ikke i FT 1880 eller FT 1890 i Bøvl.
Marie Kirstine Jensen *1853.07.15 Hundshoved †1930.01.24 Fredericia.
Gift med murer Christian Jensen.
Ole Kristian Jensen Aagaard *1858.08.28 Hundshoved †1935.03.27 (cancer laryngitis) Frederiksberggade, Give.
Sidsel Marie Juliane Jensen *1864.01.27 Hundshoved †1956.03.07 Skovsende, Sønder Omme.
Gift 1886c med forpagter Christen Carstensen *1844.10.03 Skarrild †1906-11 Skovsende.
Første børn 1887 og 1889 i Ringive. FT 1890, FT 1906 i Skovsende. FT 1911 som enke i Hvelplund, Sønder Omme.
Søren Christian Jensen Aagaard *1867.12.17 Hundshoved †1946.10.15 Horsens. Gift 1896.05.05 i Vesterbølle ved Farsø med Sophie Elisabeth Jakobsen *1876.07.04 Vesterbølle Skole †1949.12.17 Horsens datter af Jens Jakobsen *1838.07.15 Foulum Skole †1912.12.31 Randers og Maren Monrad *1837.06.12 Vesterbølle Skole †1916.08.23 Randers.
Tog 1896 navnet Aagaard.
Bosat Farsø, Hadsund, Aalborg, Thisted og Horsens.
Kom ud at tjene som gåsedreng 7 år gammel. Usædvanligt, selv dengang.
Som 20-årig i 1887 to han på Højskole i Vinding:

Jeg tog da til en almindelig Højskole , hvor jeg var paa et Kursus. Jeg syntes helt godt om den grundtvigske Maade at tage Livet paa, da jeg kunde blive ved at more mig, og dog gjaldt for et kristent Menneske. Men da en Tid var gaaet, følte jeg dog, det var Bedrageri at leve paa Verdens Vis og saa tro, man var et Guds Barn.

En aften kedede elever sig og een foreslog at læse en prædiken til vild latter. Dette krænkede Søren Christian:

Jeg tog saa den faste Beslutning at ville være et andet Menneske, afstaa fra Synden og være gudfrygtig.

Altså Indre Mission. I marts 1891 rejste han til Blair præsteskole i Nebraska, blev skuffet, rejste hjem igen 1892 og blev mejerist i Auning og Vester Hassing. Gik på Staby Vinterlærerseminarium og blev 1895 lærer i Hvidbjerg og Østerbølle. Han traf degnen i Vesterbølles datter Sophie.
C. J. Aagaard, som han kaldes, beundrede den fundamentalistiske præst P. C. Tranberg, der udvandrede til Chicago. Egentlig ville han havde studeret ved ham ikke i Nebraska. Tranberg havde en kul-sort kristendomsopfattelse som kom til at præge C. J. Aagaard, der kaldes en ildsjæl.
I 1895 blev han antaget som indre missionær i Farsø.
1898-1910 Hadsund.
Han blev del af helliggørelses bevægelsen, som var så fundamentalistisk, at der skulle endnu en anden omvendelse til efter den første for at komme op på et højere niveau (sådan helt åndeligt). Der blev brugt hårde metoder for at opnå omvendelse. Så hårde at Indre Mission smed C. J. Aagaard ud i 1907, og der skal alligevel en smule til før man er helligere end Indre Mission.
Der blev strøet rygter om kvinder, som forhindrede at han blev ansat i helliggørelsen eller kunne tilbage til Indre Mission.
Han var nu brødløs og gjorde forskelligt men i 1922 fandt han hans hylde og udgav bøger som fx Troens Skjold i selvforlag og kørte på cykel landet rundt for at sælge dem; i alt 18 bøger i samlet oplag af 81.000. Dette reddede familien. Men bøgerne har ikke haft nogen vedvarende virkning. Han var personlig prædiker på ild ikke forfatter af bestemmelse.
Konen Sophie havde et lyst sind, modsat ham. De fik 13 børn.
Stine Olesdatter *1828.04.05 Aagaard.
Gift 1853 med Johannes (Bregnhoved) Larsen søn af Lars Andersen *1799.01.13 Bregnhoved, Give †1880.12.05 Bregnhoved og Birte Marie Sørensdatter *1798.01.01 Højgaard, Give †1878.12.04 Bregnhoved.
FT 1860 Bregnhoved, Give.
FT 1880 hus Katrineberg i Hejnsvig. Ses ikke mere i Hejnsvig FT 1890.
Sidsel Olesdatter *1830.05.27 Aagaard.
Gift 1851 med Niels Christian Berthus Sparvat *1816.06.28 Køge †1897.08.27 Ringive søn af graversvend Jens Jakob Sparvath 1773c Malmø, Sverige †1858 Køge? og Ane Louise Krog *1782.11.24 Kbh †1867.
1851 i Nørre Snede.
1854 i Give. FT 1860 i et hus i Sillesthoved, Give.
FT 1880 i Ringive et hus i Høgelund, lever af jordlod. Kaldes Sparevat.
Børn:
Jens Rosinus Sparvath *1853c Nørre Snede.
Gift med Maren Jørgensen *1853.02.24 Sejrup, Thyregod datter af Jørgen Christian Terkelsen *1820c Sindbjerg og Sidsel Marie Jespersen *1814.10.02 Tovdal, Arnborg.
FT 1890 Ringive husmand i Høgelund.
Ole Christian Hahn Sparvath *1854.02c Sillesthoved, Give
Gift med Ane Margrethe Hermansen *1856.08.28.
Jakob Christian Ludvig Sparvath *1857.02.17 Sillesthoved, Give †1927.
Gift med Mette Kathrine Sørensen *1861.01.17 Odderup datter af Søren Larsen *1824c og Ane Christine *1829c.
Grethe Dorthea Rosine Sparvath *1861.01.09.
Christian Bertius Sparvath *1867.04.28.
Gift med Ane Kirstine *1847.10.10.
Christian Sparvath havde 1921-24 skøde på matr. 2D i Sillesthoved, Give.
Ane Sparvath *1871c Give.
1843 Søren Olesen (Aagaard) *1815.12.10 Aagaard †1880+.
Gift med af Hundshoved i Nørre Snede Petrea Mariane Christensdatter *1817.10.20 Hundshoved †1880+ datter af Christen Pedersen *1779c Hundshoved (søn af Christen Pedersen *1754c og 1. kone) og Anne Katrine Pedersdatter *1785c (FT 1845, 1850 *Nørre Snede, FT 1860 *Brande) +1850+.
Han beholder kun gården to år og flytter saa til hendes fødegård i Hundshoved i Nørre Snede. Han handlede med heste og blev velstående.
Han kaldes Aagaard i FT 1880 i Hundshoved Mølle, Nørre Snede. Hverken Søren eller Petrea fundet begravet i Nørre Snede 1880-1912. Formodes flyttet til barn i andet sogn.
Børn:
Ole Christian Sørensen *1843.04.06 Aagaard.
Bodil Margrethe (kaldet Grethe) Sørensen *1844.12.09 Aagaard.
Christine (Trine) Sørensen *1846.11.23 Løsning †1887.06.17 Nørre Snede.
Gift 1868.04.26 i Tørring med Jens Peter Viste Andersen *1845.12.07 Tørring søn af Veste Andersen *1805 Poulstrup, Tørring og Marianne Pedersdatter *1806 Linnerup, Skanderbog Amt..
9 børn.
1845 Ejerliste 21 styk, Aagaard handlet til vilde priser.
Her indledes en periode på 42 år 1845-87, hvor gården handles til alt for høje priser af fraværende ejere, der spekulerer og nogen har tilsyneladende ikke engang set gården. Mange brændte sig og der blev gjort udlæg og udført tvangsauktioner i et væk. Der er set omkring 21 ejerskifter i de 42 år, hvoraf de fleste ikke boede på gården.
Brændevinsbrænder Otto Hansen som her giver overskriften var ejer 1845-48 og igen 1850-53, da boede han i Kerteminde.
Ejere tabelarisk:
1845 Otto Hansen, Kalundborg
1848 Anders Pedersen fra Slagelse, boede på gården, tvangsauktion.
1850 Otto Hansen, nu af Kerteminde, panthaveren.
1853 Johan August Viinfeldt, hanskemager i Kbh. Skøde.
1854 Niels Olsen, gæstgiver Vesterbro, Kbh.
1854 C. L. Colding, particulier i Kbh. overtager købekontrakten.
1854 Jørgen Thomsen sagførerfuldmægtig i Kbh. overtager købekontrakten.
1855 Hans Olsen brændevinsbrænder i Vordingborg overtager købekontrakten. Udlæg.
1857 Mads Sørensen kommissionær i Kbh. og Carl Schwabak i Vordingborg overtager købekontrakten.
1857 Carl Schwabach overtager den anden halvdel fra Mads Sørensen.
1860 Johan August Viinfeldt igen, skøde.
1862 Mads Johansen fra Bryrup mageskifte. Boede på gården.
1870 Niels Mortensen, skøde.
1871 Søren Niels fra Gribstrup Mark, mageskifte.
1872 Peder Laursen af Jennum.
1873 Peder Hansen af Førstballe, mageskifte.
1874 Jørgen Marcussen af Sønder Kollemorten, Øster Nykirke, mageskifte.
1875 Ander Christen Andersen, skøde.
1881 Laue Lauesen fra Urup, Grindsted fogedudlægsskøde.
1884 Niels Christensen i Arvad, Brande, auktionsskøde.
1887 - 1924 Jens Jakob Rasmussen *Jelling.
1848 — 1850 Anders Pedersen *1806c Slagelse, gårdmand af Vaadagergaard i Tingjellinge ved Slagelse.
Husholderske Magrethe Kathrine Johansen *1824 Thaarup, Sjælland.
Husholderskens bror Johan Johansen *1832 i Kbh. var karl på gården og husholdersken havde en søn Andreas Pedersen *1848c Slagelse. Tjenestepiger på gården var Karen og Ane Marie Truelsen fra Store Sandfeld i Brande. Dette ses i FT 1850.
Ejnar Bjerre beretter:

Anders Pedersen lejede køreheste, vogn, stadsseletøj, dyrt indbo og bestik af jomfru Margrethe Cathrine Johansen i Vejle, altsammen noget der passede bedre til en herregård. Han fik ikke de 2 obligationer indløst til forfaldstiden, og Aagaard gik til tvangsauktion.

Der følger en lang periode med fraværende ejere, den næste der bor på gården er Mads Johansen i 1862.

Aagaard, Thyregod matrikel kort 1857, udstykninger er fra 1867, alt for smaa lodder mange kun 20 tønder land.
Aagaard i Thyregod matrikel kort 1857 Kokborg matr. nr. 21 og 23. Sammenlign med matrikel kortet fra 1819 ovenfor.
En helt mislykket udstykning, der blev foretaget 1867 af Mads Johansen nedenfor.
De i alt 880 tønder land blev opdelt i 21 lodder nogle enkelte over 50 tønder land men de fleste omkring 20. Og på 20 tønder land kunne en familie ikke leve, derfor de ekstrem mange ejerveksler. Mange familier bliver kun nogle få år. Ny Aagaard samler flere lodder og overlever på den måde. Jens Peder Thomsen samler tre lodder (21B, 21C og 23A) til 45 tønder land og skraber sig igennem.

1862 — 1870 Mads Johansen *1818c Vissenbjerg, Fyn †1907.03.07 Thyregod Mark søn af boelsmand i Sevadshusene? Johan Markin Møller og Magdalene Hansdatter (nævnes i begravelsen).
Gift med Maren Christens/datter/en *1819c Tved, Fyn †1898.06.08 Fuglsang, Thyregod datter af skovfoged Christian Pallesen *1790c og Ane Margrethe Andersdatter *1788c ses FT 1834 i Brendeskov, Gudbjerg, Svendborg Amt.
Mads og Maren var baptister.
Mads Johansen byttede hans gård i Velling, Bryrup med Aagaard.
I 1867 udstykkede han matr. 21B og 23A til Mathis Jensen i Grarup, Brande, der snart solgte den videre, se nedenfor.
Hans familie ses i FT 1870 i Aagaard. Han fik børn på en tid hvor patronymet gik til ende og han blandede patronymet Madsen som sønnerne fik og Johansen som døtrene fik. I Ft 1870 ses en datterdatter Maren Kristine *1865c i Bryrup.
I 1870 gik han på aftægt og flyttede til en parcel på Aagaard, kaldet Ny Aagaard ca. 200 tønder land hede, som han to år efter mageskiftede for en ejendom i Fuglsang matr. nr. 18B Hastrup.
Børn:
Johan Madsen *1854c Bryrup.
Hans Madsen *1856c Bryrup.
Nielsine Johansen *1857c Bryrup.
Ane Kirstine Johansen *1860c Bryrup.
FT 1880 ved forældrene i Fuglsang, Thyregod. Kaldes der Madsen.
Jørgen Madsen * 1859c Bryrup.
FT 1880 ved forældrene i Fuglsang, Thyregod. Overtog Fuglsang matr. nr. 18B Hastrup efter faderen i 1886
1872 — 1874 Peder Laursen *1838c Sæbberup, Løsning søn af Laurs Christensen *1809c Hornstrup og Jensine Pedersdatter *1813c Engum.
Gift 1870- med Grethe Jensen ?*1834.06.12 Grønborg, Hestlund, Give ?datter af Jens Ibsen *1802.02.01 Grønborg og Ane Marie Thomasdatter *1802c Jelling.
FT 1880 i et hus i Skærup By, Holmans Herred.
Grethe Jensen er enten datter (*1836.08.26 gift 1.? 1763.04.10 i Give med Ib Andersen af Grønborg, Give) af Jens Olesen og Kirsten Frederiksen i Sillesthoved i Give eller af (*1834.06.12) Jens Ibsen og Ane Marie Thomasdatter i Grønborg i Give se FT 1840.
Børn:
Jensine Maria Kirstine Laursen *1871c Skibet.
Laurids Jensen Laursen *1873.06.13 Aagaard, Thyregod.
1877 Jens Jakob Rasmussen *1851.11.23 Jelling †1931.06.24 Gammel Aagaard søn af husfæster i Jelling Rasmus Madsen *1826c Nørup og Maren Jensdatter *1826c Hvejsel senere af Langkær Mark, Brande.
Gift 1889 med Ane Kirstine Hansen (Stine i Aagaard) *1860.08.05 Hvolliggaard, Ølgod †1935.11.11 Gammel Aagaard datter af daglejer og husmand Hans Christian Hansen *1815c Sønder Felding og Ane Marie Mathiasdatter *1824c Ølgod.
Efter lang tid en mand der drev gaarden rigtigt. Dyrkede hede op.
Efter 1924 byggede sønnen et nyt stuehus, men Stine i Aagaard ville ikke flytte over i det, blev i det gamle på aftægt.
Deres Gravsten ses i DIS-Gravsten.
Børn:
Maren Rasmussen *1890.08.04 Aagaard.
Rasmus Madsen Rasmussen *1894.06.06 Aagaard. Gift 1925.10.16 Vor Frue, Roskilde med Ester Kirstine Jensen *1901.11.10 Vor Frue, Roskilde, Sømme.
Tre børn, hvoraf en datters børn kaldes Aagaard Larsen.
Ane Marie Rasmussen *1895.11.05 Aagaard.
Jørgine Marie Rasmussen *1898.02.24 Aagaard. Gift 1926.05.24 i Thyregod med vognmand af Blaahøj Johannes Thomsen *1896.06.24 Underup sogn ved Bredsten søn af gårdmand Christen Peder Thomsen og Cecilie Høj *1857.05.12 Purup, Østbirk +1927.08.23.
Kristen Jørgensen Rasmussen *1900.11.23 Aagaard overtager gården, se nedenfor.
1924 Kristen J. Rasmussen *1900.11.23 Aagaard.
Ugift, så vidt set.

Aagaard matr. nr. 21B og 23A, udstykket 1867 45 tønder land:
1867 Mathias Jensen.
Han boede i Grarup, Brande ikke i Aagaard, og købte her nogen tønder land hede senre mere til 45 tønder land ren hede.
1873 Jens Peder Thomsen *1843.10.16 Skerris, Brande †1914 søn af Thomas Clemmensen *1794 Skerris †1865 Skerris og Karen Jensdatter *1802 Sønder Askær, Brande †1881 Skerris .
Gift med Claudiane Margrethe Jensen *1849.03.04 Kastbjerg, Bølling †1887.04.02 (barselsseng) Aagaard datter af Jens Pedersen *1799c Brejning og Mette Tang Christensdatter *1805c Raasted (10 km vest for Holstebro).
Han blev uddannet som snedker ved broderen Clemmen og byggede selv gården — en vinkelbygning. Var ved møllebyggeriet en tid fx i Skjern, hvor han mødte hans kone Claudiane.
Claudianes mors mellemnavn Tang dukker op i børnebørnenes navne.
Rasmus Mortensen: "Hedeopdyrkning i Vejle Amt", Vejle Amts Aarbog 1953, s. 103f ud fra Landhusholdingsselskabets arkiver):

Husmand Jens Peder Thomsen, Aagaard, Thyregod Sogn, købte i 1853 {1873} 50 Tdr. Land Hede og Mose uden Bygninger for 1000 Rdl. Hustruen og han ejede tilsammen 900 Rdl. Af Arealet var 2 Tdr. Land opdyrket. Den følgende Vinter pløjedes 2 Tdr. Land ved Hjælp af et Par Stude, og næste Sommer byggede J. P. Thomsen selv de første 9 Fag Hus. Senere opdyrkedes aarlig ca. 2 Tdr. Land, hvortil Mergelen købtes og transporteredes ca. ¼ Mil; Bygningerne udvidedes, og Besætningen blev større. Efter 12 Aars Forløb døde Hustruen og efterlod 8 Børn. Manden arbejdede ihærdigt videre, og Opdyrkningen gjordes færdig. Jorden var kommet i god Drift, og Husdyrene omfattede 1899 2 Heste, 6 Køer og 6 Svin. »I Betragtning af den Flid, Udholdenhed og Dygtighed, den indstillede har lagt for Dagen ved sit Arhejde under vanskelige Forhold, tilkendtes der 1899 Jens Peder Thomsen hædrende Omtale af Selskabet.«

Thomas Sørensens Slægtsbog ("jordbunden blev den mand aldrig" om Jens Peder Thomsen):

Peder Thomasen og Klaudiane kom tel at bo ude i Aagaar den yderste Hjørne af Thyregod Sogn. Skjønt hørende tel Thyregod, blev han dog stedse ved at holde sig tel Brande. Der søgte de tel Kirke og foredrag og Møder. Der købte og soldte de. Men Børnene gik tel Skole i Thyregod, de velsig Kokborg Skole. Det var en lang vej ¾ Mil. Der blev mange smaa i dette Hjem i Aagaar, som har gaaet den lange Vej. Da var der ingen sykle.- Vejen gik gjennem Hastrup Plandtasi.
...
de kom tel at bo paa et Støkke Hede i Aagaar paa 45 Td Land. Jens Peder der var Sneker og Møllebyger byggede selv deres Hjem. en vinkelbygning. det var smaa Kaar at begønde med.
...
Jens Peder besad en forunderlig Evne tel at kunde huske og meddele havd han hørte og læste, tel andre, paa en udmærket maade. En Samtale med denne Mand var aldrig kedelig man gik beriget fra ham. Havde Jens Peder læst en god Bog, og man kom i Samtalen, ind paa det han havde læst, og han mærkede man interesserede sig for emnet og hørte efter, kunde han glemme Tid og sted, og Fortælle om det gode og Ædle om Liv og Død saa Taarerne randt ned ad hans Kinder. Hvor kunde han fremstelle det dybe og gode som forfatteren vilde fremstelle for sine Læsere. Var det en Prædiken et foredrag han havde hørt.- Ja det var nok paa anden Haand men gløden var bevaret.
Jeg har tit undredes over at den brydsomme Slid med Heden og Jorden, og de smaa Kaar, og Siden Sorgen ikke Trøkkede ham ned, men Jordbonden blev den Mand aldrig {jordbunden}.-
... Klaudiane døde i barselseng. Nu stod Jens Peder ene med Otte smaa børn, (det var Barlselsfeber). Morbror kom om ad mit Hjem for at medele hans store Sorg tel hans Søster, min Mor. Jens Peder havde været oppe ved sogne Præstgen for at meddele Præsten hans Hustrus død og bestemme Begravelsen. Jeg har aldrig set en Mand saa fortvivlet af sorg og Nattevaagen. Ja et menneske i saa knugende Sorg. (Jeg {Thomas Sørensen} var den gang 17 Aar) bleg og for grædt, jeg husker han sagde tel Mor. Og saa havde Præsten ikke saa meget som et Trøstens Or tel mig i min Sorg,

Jens Peder Thomsen var en lidenskabelig, passionert jæger (to guldspurve langt væk i en stor lyngbusk):

Det var ikke ved hjelp af Hund, Jens Peder drev Jagt. Nej han lette selv Vildtet op, han besad en forunderlig Evne tel at finde Vildtet. Var mand med ham paa Jagt, var det man oplevede som en Kursus i Jagtens mange Forteelse. Saa side en Aftenstund og høre hvordan det gik tel ude i Heden naar det gjaldt Jagt paa Ræv. Ræven Pels falder jo i Farve sammen med Hedens, saa det er meget vanskelig at opdage Ræven paa ret lang Afstand. ræven har aldtid opdaget en længe før ind en sel, og var man saa lige i retning af ræven, skulde den nok forsvinde i Tide. Men naar Ræven opdagede noget mistænkelig, rettede den øjeblikkelig Hovedet i den Retning og Ørene stod da ret op, og saa er Haarene i Rævens Ører gule. Det ved den erfarne Jæger. Det ser da ud som sad der to guldspurve lang borte i en stor Lyngbosk. Nu skulde mand passe paa ikke at gaa lige stek mod ræven, for paa den maade kom mand den ikke nær nok, nej gaa som man dreje forbi. De to Gule Prikker blev stadig ved at følge med. Og saa Naar Jægeren var nær nok, saa var det om man var rap paa Øjet og Fingren.

Brødrene Clemmen og Jens Peder Thomsen besøgte hvert år ved juletid deres søster Trine, Thomas Sørensens mor:

Clemmen og Jens Peder var Enkemænd i mange Aar. De kom da op tel Thyregod og besøgte Søster Trine. Mit Hjem, Mor var jo ogsaa Enke i mange Aar. Det var rørende, naar de gamle Søskende Mødtes, hvor glade de var ved hinanden. Side og lytte tel deres Samtale. baade Alvor og skjemt. Naar de saa tog Afsked. Nu Farvel Trine maske det er siste gang vi sees Gud være med dig. Mor svared Tak i Ligemaade. Det var i mange Aar, blevn Sædvane for de to Brødre at de kom spaserende tel Thyregod for at besøge Mor, sist i Juledagene, de var aldtid Natten over.

Børn:
Karen Thomsen *1875.07.29 Aagaard, overtog gården, se nedenfor.
Thomas Thomsen *1876.10.19 Aagaard.
Gift 1909.10.28 i Arnborg med Henriette Nielsine Olesen *1880.03.29 Arnborg Kro, Gammel Arnborg datter af kroforpagter og snedkermester Marcus Olesen *1849.08.01 Rind og Nielsine Vilhemine Nielsen *1855.03.11 Vester Vedsted, Ribe Amt.
Bosat Grarup matr. nr. 14 et husmandssted med hartkorn 0 2 2 1½.
Jens Christian Silius Thomsen *1878.02.08 Aagaard †1956.09.28 Brande?.
Gift 1902.05.07 med Ane Johanne Laursen *1879.12.15 Brande †1914+ datter af indsidder i Brande Mark Jens Peder Lauersen *1855.03.30 Lønaa, Thyregod (søn af Laust Pedersen *1797c og Ane Pedersdatter *1810c) og Elise Susanne Mortensen *1852.10.17 Brandlund, Brande (datter af murermester Morten Frandsen *1819c og Ane Johanne Jensdatter *1810c).
Bosat Brande Elværk.
Mathias Thomsen (Hjuler) *1879.09.15 Aagaard †1927.02.23 Brande By.
Gift 1904.09.02 i Thyregod med Laura Lauridsen *1882.07.16 Uhrekjær, Brande datter af Niels Christian Lauridsen *1851c Sønder Felding †1901.04.18 Uhre, Brande og Ane Sørensen *1851.07.22 Uhre.
Blev kaldt Mathias Hjuler, var karetmager.
Byggede 1904 hus i Thyregod By ved murer Mathias Sørensen hans fætter (brev fra Mathias til Kirstine 5. juni 1904):

Jeg Arbejde i denne Tid i Thyregod for Mathias Hjuler vi fik hans Hus rejst igaar, og hans kære Laura var ogsaa i Thyregod. Du kan tro at de glæde dem til ders ny hjem som jo ikke er saa underlig, det vilde vi sikkert nok ogsaa gøre, om vi var i deres Sted. Det er meget kedeligt med Mathias at han har den daarlig Ben, som ikke vil blive rask igen.

Han var i efteråret 1904 på Frederikshospital og var ret ringe - et ben blev sat af (se Mathias og Kirstines Kærestebreve 1903-06, brev fra Laura Thomsen nu gift med Mathias Thomsen til Mathias Sørensen der også var i København nemlig på tegnekursus; han er fætter til Mathias Thomsen:).

Thyregod den 26 Oktober 1904
Kære Fætter
Jeg vilde gjerne bede dig, om, at gaa paa Hospitalet at Besøge Mathias i Morgen er det 3 Dage siden jeg hørte fra ham; den Gang han skrev var han ikke Opereret det Vendter jeg efter at høre hvordan er gaaet; Du vil nok se til ham saa snart Du kan hvis han er saa daarlig han ikke selv kan skrive vil du nok sende mig et Par Ord. Jeg skulde Hilse dig hjemmefra og skrive de har det godt din Moder er da nogenlunde rask.
Venlig Hilsen
Laura Thomsen.

I mellemtiden havde Frederikshospital sendt ham hjem, fordi de ikke havde plads. Nogen uger efter var han igen på hospital i København. (Mathias til Kirstine 1. nov. 1904):

Mathias Hjuler liger jo paa Frederiks=Hospital jeg har besøgt ham i dag, han er Oppereret i Benet og Laaret som han kom godt over, men nu gælder det jo om at faa det lægt igen. Hvor blev han glad da han saa mig Taarerne stod ham i Øjnene, jeg blev ogsaa blød. Det er strengt for ham og for Laure! Deres Hvedebrødsdage har ikke været lyse hidindtil, men vi ønske dem lysere Tider. Paa denne Stue han laa, var der en 16-17 Patienter man bliver saa underlig til mode naar man kommer ind iblandt saa mange syge Mennesker ...

Hvedebrødsdage: de var blevet gift september 1904 i Thyregod. I februar 1905 er han stadig i hospitalet (fra Mathias til Kirstine 22. feb. 1905):

I Dag har jeg været nede hos Lare {Laura} for at istandsætte en Kakkelovn. Hun fik Brev fra Mathias imens jeg var der. Han ligge i Sengen endnu, men Lare sagde enda, at han havde det hel godt jeg synes ikke rigtig, at man kan kalde det godt.

Børn:
Torkild Tang Thomsen *1906.05.09 Thyregod By.
Gift med Ingeborg Jensen fra Randers *xxxx.05.31 Øster Tørslev.
Anne Tang Thomsen *1908.10.02 Thyregod By †1952.
Gift med NN Kimose *1808.04.03 Hørnslet.
Ejler Tang Thomsen *1909.12.01 Thyregod By.
Gift med Emilie Lind *1911.11.11 Skærlund, Brande datter af Christen Lind Nielsen *1879.05.14 Skærlund †1961 Brande By og Ane Knudsen *1887.05.27 Blaahøj †1931 Skærlund.
Bosat Brande By.
Mette Tang *1881.03.31 Aagaard †1893.03.23 tolv år gammel.
Ane Cicilie Thomsen *1883.02.08 Aagaard †1958.10.06 Skovlund, Thyregod.
Gift 1. med Martinus Sørensen Jensen *1879.01.20 Grarup, Brande †1909.02.03 (i indstyrtet mergelgrav i Arvad) Aagaard søn af Søren Jensen *1833.05.23 Grarup †1921.05.15 Grarup (søn af Jens Mathiasen i Grarup) og Karen Madsen *1838.04.06 Dørslund, Brande †1910.04.30 Grarup.
Gift 2. med Lars Peter Hansen *1876.04.12 Hedegaard, Give †1949 Skovlund søn af Hans Christian Mortensen *1830.21.22 Sejrup, Thyregod †1910.01.06 Hedegaard og 2. kone Johanne Larsen *1845.10.05 Døslund Brande †1891.01.13 Hedegaard.
Bosat Aagaard matr. nr. 21E 1904-18, derefter Skovlund i Thyregod.
Børn i Aagaard med Martinus Sørensen Jensen:
Søren Peter Jensen *1906.08.28 Aagaard.
Karen Cecilie Jensen *1908.05.09 Aagaard.
Kirstine Marie Petrine (kaldet Marie) Thomsen *1885.01.21 Aagaard †1950+.
Gift med Jens Clemmensen Carius Jensen *14.06.1879 Grarup, Brande †13.03.1920 Hansted.
Bosat Thyregod By.
Claudiane Margrethe Petrea Thomsen *1887.03.14 Aagaard †1987.09.16 De gamles Hjem, Brande By 100 år gammel.
Moderen døde ved hendes fødsel. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, i 1921 ses hun ved søsteren Ane Cicilie på Skovlund i Thyregod By. Senere kommer hun til Sjælland, hvor hun blev husbestyrerinde for landmand og politiker Karl Petersen i Fauerbo Knold, Særslev sogn, Kalundborg Amt 15 km øst for Kalundborg.
Thomas Sørensen skriver omkring 1950:

Hun har aldrig været Givt, har tjent i mange Aar paa Sjælland, hvor hun er nu har hun været i 24 Aar. Der bliver Klaudiane saa længe hun kan være noget for andre.

1902 Johannes Frederik Emborg *1870.05.29 Østbirk præstegaard †1968.06.15 Aagaard søn af forpagter Edvard Severin Emborg (Møller) *1839.04.05 Sct. Nicolai, Vejle †1919.11.17 Lundfod, Brande og Ane Birgitte Margrethe Pedersen *1845.07.12 Raarup †1919.11.23 Lundfod.
Gift 1901.11.16 i Thyregod med Karen Thomsen *1875.07.29 Aagaard †1946.03.26 Dalgasvej, Brande By datter af formand.
Børn:
Peder Skerris Emborg *1902.09.02 Aagaard.
Claudiane Margrethe Birgitte Emborg *1903.12.21 Aagaard.
Gift 1. 1926.07.24 i Thyregod med statshusmand Kristen Jensen Kristensen *1898.06.11 Ejstrup †1942- søn af Augustinus Kristensen i Harrild, Ejstrup.
Gift 2. 1942.02.07 med Johannes August Lauridsen *1903.12.27 Herning.
Bosat Hastrup i Thyregod.
Edvard Severin Emborg *1905.12.31 Aagaard †1992.06.27 Brande.
Gift 1953.06.03 i Brande med enke efter Klemen Peter Jensen Johanne Magdalen Johansen *1908.07.22 Store Langkær, Brande †1996.09.18 Brande datter af Johannes Risbjerg Frandsen Johannessen *1883.04.15 Risbjerg, Brande †1970.04.02 Brande og Ane Kristine Arevad Larsen *1883.08.12 Dørslund, Brande †1963.10.06 Brande.
Bosat Lundfod matr. nr. 1C 1953-83.
Dagmar Emborg *1907.08.26 Aagaard.
Gift 1931.11.07 i Brande med Nis Peter Møller *1904.12.25 Aastarp, Taps sogn søn af røgter Lorens Nissen Møller og Kirstine Kau *1867c.
Bosat Drejens, Kolding.
Se Jonas Emborg på Geni.com.

Er uddannet ved landbruget, arbejdede fra 1924-38 om sommeren på Seest Teglværk og om vinteren på Trævarefabrikken Holmsmind A/S Kolding, var under krigen beskæftiget på generatorværkstedet Kolding, fik så igen plads på Holmsminde og har siden 1958 arbejdet som gartner hos A.D.Burcharth & søn Kolding.

Klara Emborg *1911.03.06 Aagaard.
Gift 1. 1943.11.27 med Peder Jensen.
Gift 2. 1955.12.29 med Hans Evald Jensen *1930.01.20 Grættrup, Nørre Snede.
Aage Emborg *1913.06.09 Aagaard, overtager gården, se nedenfor.
Mette Marie Emborg *1917.10.15 Aagaard.
1937 Aage Emborg *1913.06.09 Aagaard.
Gift 1941.06.29 med Margrethe Møller Sørensen *1921.01.09 Gjandrup, Aulum, Hammerum Herred datter af husmand Søren Møller Sørensen *1888c og Marianne [Andersen] *1900cc.
Fire børn, en søn Ib overtog gården 1975.

Ny Aagaard matr. nr. 21D med flere, udstykket 1867:
1870 Mads Johansen se ovenfor.
Mads Johansen flytter til denne parcel, da han går på aftægt, men bytter så gård i 1872 med Peder Christiansen af Fuglsang, Thyregod. Han havde opført bygninger på 21D. Ny Aagaard bestod af parcellerne med hartkorn:
21D: 0 0 2 ½
23B: 0 1 3 ¼
21E: 0 0 0 ½
23C: 0 1 1 1¾
21I: 0 0 3 1½
I alt hartkorn 0 4 2 1½
Der er en fejl i hartkornet et sted, enten har Ejnar Bjerre lagt forkert sammen til 0 4 1 1½, eller et af hartkornene er 1 fjerdingkar for høj. Hartkornet 0 4 2 1½ svarer til omtrent 25 tønder land. Men Ejnar Bjerre mener Peder Christiansen fik "et par hundrede" tønder land. Der mangler noget hartkorn til det.
Mads Johansen er fra 1872 fremad i Fuglsang.
1872 Peder Christiansen *1835.03.09 Tirsgaard, Dørken, Thyregod †1907.02.14 Aagaard søn af Christian Christensen, født *1799.09.02 Enkelund, Thyregod og 1. kone Abelone Mathiasdatter *1798.10.31 Dørken †1862.01.24 Dørken.
Gift 1. 1861.04.04 i Thyregod med Ingeborg Andreasen *1841.03.30 Fuglsang, Thyregod †1874.03.21 Aagaard datter af Andreas Laursen *1803.07.03 Fuglsang †1881.05.24 Fuglsang og Ane Jensdatter *1815.05.06 Gludsted, Ejstrup †1904.02.14 Fuglsang (datter af Jens Jensen *1773c †1846.02.07 Gludsted og Maren Sørensdatter *1778c †1853.11.25 Gludsted).
Gift 2. 1874.11.28 i Thyregod med søster til første kone Ane Marie Andreasen *1850.04.09 Fuglsang †1930.10.31 Ny Aagaard.
Peder Christensen købte gården for 1.000 rigsdaler i 1872.
Hans 2. kone Ane Marie Andreasen fik i 1907 tilladelse til at sidde i uskiftet bo efter hans død.
Tre af hans børn faar gaarde eller husmandssteder i Aagaard.
Han dyrkede heden op og fik i 1887 Det kongelige Landhusholdningsselskabs sølvbæger, citat fra Rasmus Mortensen: "Hedeopdyrkning i Vejle Amt", Vejle Amts Aarbog 1953, s. 95 (ud fra Landhusholdingsselskabets arkiver):

Husmand Peter Kristiansen, Ny Aagaard, Thyregod Sogn, tilbyttede sig 1872 Ejendommen, der bestod af 320 Tdr. Land uopdyrket Hedejord med en lille Bygning. Han opdyrkede aarlig omtrent 14 Tdr. Land, hentede Mergel fra et Leje ¼-½ Mil borte, gav 60 Læs Mergel à 1½ Kubikalen pr. Td. Ld., opførte efterhaanden Bygninger, og kunde i 1887 holde en Besætning af 3 Heste, 4 store Trækstude, 8 Køer, 8 Stk. Ungkvæg og 14 Faar. Han kulegravede og anlagde ½ Td. Land til Have, forsynede den med Læbælte og Frugtbuske, og alt dette kom snart til at staa frodigt og smukt.
Ved sin Arbejdsomhed og store Flid og under gennemført Nøjsomhed naaede han saaledes frem uden at forøge Gælden, som tværtimod blev væsentlig nedbragt.
Efter at Vejle Amts Vesteregns Landboforening havde udtalt sig rosende om Mandens Virksomhed, indstillede Landhusholdningsselskabets Bedømmelsesudvalg ham til en Belønning, og derefter tilkendte Præsidiet Husmand Peter Kristiansen Selskabets 4. Sølvbæger.

Børn med 1. kone Ingeborg Andreasen:
Andreas Christiansen *1862.10.62 Fuglsang †1947.02.28 Thyregod. Gift med Ane Johanne Christensen *1865.05.25 Gottenborg, Arnborg †1938.09.27 Thyregod datter af Jens Christensen *1838c Arnborg og Karen Marie Troelsen *1838c Assing.
Bosat Aagaard nr. 21N.
Abelone Marie Pouline Christiansen *1865.05.25 Fuglsang.
Ane Christiansen *1867.11.25 Fuglsang.
Christian Thisgaard Christiansen *1871.09.01 Fuglsang Thyregod se matr. nr. 21E.
Børn med 2. kone Ane Marie Andreasen:
Ingvard *1877.12.01 Aagaard †1891.05.16 13 år gammel.
Christen Thisgaard Marinus Christiansen *1884.09.01 Aagaard, overtager gården, se nedenfor.
1907 Christen Thisgaard Marinus Christiansen *1884.09.01 Aagaard †1965.12.28 Aagaard søn af formand.
Gift 1932.06.23 i Thyregd med Ingeborg Cathrine Hermann *1893.06.26 (døbt i Methodistkirken i Enkelund, Thyregod) Fuglsang, Thyregod †1898.09.16 Thyregod datter af Poul Nielsen Hermann *1853.01.24 Sønder Bjert og Johanne Kristine Andreasen *1856.02.06 Fuglsang.
Se Familie Larsen.
Seks børn.

Matr. nr. 21E og 23C:
1895 Christian Thisgaard Christiansen *1871.09.01 Fuglsang Thyregod søn af Peder Christiansen paa Ny Aagaard ovenfor.
Gift 1894.11.21 i Thyregod med Maren Andreasen *1873.07.29 Fuglsang datter af Jens Andreasen *1838.11.24 Fuglsang og Abelone Marie Christensdatter *1846c Dørken, Thyregod (datter af Christen Christensen *1822c Thyregod og Maren Pedersdatter *1815c Give (?*1822 Vemmelund, Give)).
Flytter 1904 til Kokborg nabo til i Thyregod.
Børn:
Peder Christiansen Thisgaard *1895.12.05 Aagaard †1976.10.08.
Gift med Mariane Niella Laursen *Helligsø †1968.05.15.
Bosat Ny Aagaard 1946-65.
Ingvard Christiansen Thisgaard *1900.07.19 Aagaard †1974.08.06.
Gift 1. med Margrethe Olesen *1897.05.31 Dørken †1935.10.28.
Gift 2. med Alma Madsen *1908.08.03 Dørslund 4A, Brande †1975.12.12.
Jens Christian Christiansen Thisgaard *1904.04.24 Aagaard †1969.08.08.
Gift med Anna.
Bosat Vester sogn.
Alfred Christiansen Thisgaard *1908.10.04 Kokborg.
Gift med Gunnild *1912.12.09 †1966.01.18.
Ingeborg *1912.04.17 Kokborg †1913.05.19 et år gammel.
Elmer Christiansen Thisgaard *1915.03.24 Kokborg.
Gift med Debora.
1904 Martinus Sørensen Jensen *1879.01.20 Grarup, Brande †1909.02.03 (i indstyrtet mergelgrav i Arvad) Aagaard søn af Søren Jensen *1833.05.23 Grarup †1921.05.15 Grarup og Karen Madsen *1838.04.06 Dørslund, Brande †1910.04.30 Grarup.
Gift med Ane Cicilie Thomsen *1883.02.08 Aagaard †1958.10.06 Skovlund, Thyregod datter af Jens Peder Thomsen *1843.10.16 Skerris, Brande †1914 og Claudiane Margrethe Jensen *1849.03.04 Kastbjerg, Bølling †1887.04.02 Aagaard.
To børn. Ane gifter sig 2. gang med Lars Peder Hansen fra Hedegaard i Give.

Matr. nr. 21N:
1892 Andreas Christiansen *1862.10.62 Fuglsang †1947.02.28 Thyregod søn af Peder Christiansen paa Ny Aagaard ovenfor.
Gift med Ane Johanne Christensen *1865.05.25 Gottenborg, Arnborg †1938.09.27 Thyregod datter af Jens Christensen *1838c Arnborg og Karen Marie Troelsen *1838c Assing.
Faderen Peder Christiansen havde fået skøde på denne lod i 1887 og skødede den videre i 1892.
Børn:
Ingeborg Jensine Marie Christiansen Thisgaard *1897.12.02 Aagaard †1929.06.11 Aagaard 31 år gammel.
Karen Marie Christiansen Thisgaard *1900?.04.18 Aagaard †1975.08.15 Brande.
Gift med Hans Kristian Hansen *1900.01.18 Grarup, Brande †1979.04.01 Brande søn af Johannes Hansen *1864.09.14 Langeskov †1950.12.19 Brande og Ane Hestlund Jensen *1866.11.23 Grarup †1922.12.12 Grarup.
Jens Kristian Gottenborg Christiansen Thisgaard *1902.06.14 Aagaard overtager gården, se nedenfor.
Ane Petrine Christiansen Thisgaard *1905.11.1905 Aagaard.
1928 Jens Kristian Gottenborg Christiansen Thisgaard *1902.06.14 Aagaard †1979.03.19 Thyregod søn af formand.
Gift med Andrea Sørensen *Onsild.

Matr. nr. 21C og 23D, udstykket fra Ny Aagaard:
1882 Christen Peder Christiansen *1840c Grædstrup, Skanderborg Amt søn af Christen Hansen *1794c Hvirring og Sidsel Marie Jensdatter *1803c Ring, Skanderborg Amt.
Gift med Ane Kirstine Henriksdatter *1839c Flintrup, Store Fuglede, Holbæk Amt datter af Henrik Henriksen *1814c Jerslev, Lille Fuglede og Karen Madsdatter *1808c Store Fuglede.
Er flyttet til Thyregod 1873c fra Vinding.
I FT 1880 bor de i et hus i Hastrup, han er arbejdsmand.
Børn:
Sørine Kristine Karoline Henrikke Kristiansen *1872c Vinding.
Ane Jensine Karoline Kristiansen *1874c Thyregod.
Ane Marie Kristine Kristiansen *1877c Thyregod.
Sørine Kirstine Kristiansen *1879c Thyregod.
1909 Jens Jensen og Anders P. Andersen auktionsskøde.

Matr. nr. 21P, udstykket fra Gammel Aagaard:
1887 Anton Christensen *1855.08.27 Alkærlund, Brande søn af Christen Thomasen *1829.03.01 Alkærlund †1892.05.30 Drantum, Brande og Inger Kirstine Madsdatter *1826.03.08 Ramskov, Give †1891.05.02 Thyregod (datter af Mads Andersen Ramskov og Dorte Sørensdatter).
Gift 1. 1882.11.09 i Thyregod med Mariane Nielsen *1854.09.13 Thyregod †1897.05.07 Ilsøhus, Bryrup datter af Niels Jensen og Maren Olesdatter.
Gift 2. 1901.10.18 i Bryrup med Rasmine Nielsen *1853.04.09 Dræby Mark, Munkebo †1932.10.17 Haarslev, Fyn datter Jens Nielsen og Ane Katrine Sørensdatter.
Han ses 1882 i Lønaa og allerede 1884 i Aagaard, det år deres dreng Niels Marinus er født.
Se Arndal-familier.
Flytter til
Børn:
Inger Kirstine Christensen *1882.12.11 Lønaa †1979+ Brædstrup.
Niels Marinus Ole Christensen *1884.11.08 Aagaard.
Christen Christensen *1887.05.08 Aagaard †1975 Sygehuset i Brædstrup, begravet Sønder Vissing.
Gift 1. 1909.11.05 i Vinding med Katrine Sørensen *1876.11.16 Langballe, Vinding †1919.12.28 Sønder Vissing datter af Niels Sørensen og Edle Margrethe Stephansen.
Gift 2. 1921.11.11 i Sønder Vissing med Larsine Oline Christine Hansen *1891.06.26 Tranekær, Jetsmark sogn datter af indsidder Erik Asmus Hansen og Kristine Pedersen.
Han blev kaldt Christen Ib fordi han havde tjent ved Ib Henriksen i Langballe, Vinding sogn.
Bosat Matr. 4 d Burgaardevej 32 Vissing Mark og sogn, et husmandssted han overtog 1910 eller 1911.
Avisudklip fra 1972:

På mandag fylder en kendt Sdr. Vissingborger, fhv. landmand Chr. Christensen 85 år.
Chr. Christensen er født i Brande - Thyregod sogn, han har det meste af sin tid haft sit virke ved landbruget. I 1911 købte Christensen en ejendom på godt en halv snes tdr. jord ved Sdr. Vissing. Senere, da en større gård blev udstykket fik han lagt en del jord til sin ejendom, som han drev med stor dygtighed til 1949, hvorefter han solgte og flyttede til Sdr. Vissing by.
Ved siden af at passe sin bedrift kørte Chr. Christensen gennem 14 år mælk til mejeriet og har siden han afstod ejendommen og indtil for kort tid siden, drevet brødudsalg i Sdr. Vissing.
Chr. Christensen har haft flere tillidsposter. Han var gennem en årrække formand for Sdr, Vissing husmandsforening, hvor han i dag er æredsmedlem. Gennem 53 år var Chr. Christensen vurderingsnand for Gl. Skanderborg Amts brandforsikring og fik som påskønnelse for sin indsats ved 50 års jubilæum tildelt selskabets sølvbæger.

Martine Christensen *1889.12.16 Hastrup, Thyregod.
Ole Christensen *1892.05.22 Igelsøhus, Velling Skov, Bryrup †1963.05.16 Brædstrup.
Gift 1924.12.16 i Sønder Vissing med Anne Andersen *1904.06.18 Sønder Vissing †1981.02.11 Sønder Vissing datter af Anders Jensen Andersen og Karen Andersen.
Nævnes 1921 som tjenestekarl i Sønder Vissing.
1866 Søren Vilsborg Ottesen *1865.09.27 Skarrild.
Gift 1889.11.02 i Brande med Ane Katrine Johanne Marie Jørgensen *1867.04.02 Brande.
Boede ikke i her i Aagaard men på Arvad matr. 1C i Brande.
1905 Jens Andreas Kristensen.

Matr. nr. 21H og 21Æ, udstykket fra Gammel Aagaard:
1887 Johan Christian Carl Lindsted *1857.10.29.
Gift med Oline Nielsen *1861.06.25 Hesselbjerre, Thyregod datter i Hesselbjerre af Niels Jensen *1832.10.29 Grarup, Brande (søn af Jens Nielsen *1804c Brande og Marianne Sophie Nikolausdatter *1788.12.31 Ansager) og Maren Olesdatter *1825.06.14 Højgaard, Give.
Flytter til Hesselbjerre i Thyregod, hvor de overtager hendes far Niels Jensens gård.
Børn:
Else Marie Lindsted *1886.12.15 Aagaard.
Gift 1911.11.10 i Thyregod med Karl Albrekt Andersen *1884.03.02 Østbirk søn af murer Erik Peter Marius Andersen og Jensine Marie Pedersen, Brande.
På et tidspunkt var han vejmand i Filskov, Sønder Omme. Senere Esbjerg.
1888 Mads Aagaard Jensen *1863.10.26 Hvejsel søn af husfolk på Hvejsel Mark Jens Madsen og Ane Cathrine Nielsen.
Gift med Mette Kirstine Nielsdatter ?*1861.05.01 (ikke set i Brande kirkebog) Brande.
Han døbes Mads Aagaard Jensen i Hvejsel.
Børn:
Albinus Aagaard *1888.11.28 Aagaard †1976.03.25 Ejstrup.
Gift med Mette Kirstine Marie Jensen *1885.06.20 †1945.05.17 Brande (begravet Ejstrup)
Pouline Aagaard *1890.09.17 Aagaard.
1897 Niels Kristian Pedersen Friis *1851.12.13 Tyrstrup sogn, Slesvig (nu Haderslev Amt) søn af inderste Peter Nielsen Friis og Cathrine Christensen Juhl.
Gift 1878.10.17 med væver Marie Petrine Madsen Birk *1857.08.23 Sindbæk, Nørre Karstoft Mark, Skarrild datter af Mads Jensen Birk *1822c Gjellerup og Johanne Rasmusdatter *1814c Kattrup, Skanderborg Amt.
FT 1880 .
Børn:
Mads Jensen Pedersen Friis *1879.07.31 Uhre, Brande.
Ingo Peter Jensen Friis *1881.12.19 Sønder Omme.
Johanne Rasmine Karoline Friis *1884.08.17 Sønder Omme.
Katrine Kirstine Juliane Friis *1887c.
Gift med skrædder Niels Larsen.
Bosat Kollemorten, Øster Nykirke.
Mads Jensen Pedersen Friis *1891.05.27.
Ingvard Martinus Pedersen Friis *1894.04.16 †1975.08.28.
Gift med Christine *1893 †1983.11.09.
1905 Søren Møller Knudsen.

6 Andet


Aalbæk
Se:
Ejnar Bjerre: "Thyregod Gårdhistorie", Ringbind, Give Lokalarkiv.
hammerum-herred.dk tråden Afkald for arv efter Kirsten Lasdatter i Vovlund 1672 startet af Erik Brejl.
Las Jørgensen i Ejstrup sogn:
Christen Lassen, Aalbæk, Thyregod †1673- gift med Bodil Christensdatter †1673-
Ester Christensdatter †1673-
Mette Christensdatter * Aalbæk
Anne Christensdatter * Aalbæk
Inger Christensdatter * Aalbæk, 1673 Vovlund, gift med Erik Eriksen, Vovlund, Rind
Bodil Christensdatters børn med 1. mand Hans NN:
Hans Hansen i Trolund (?).
Christen Hansen i Trolund (?).
Peder Lassen (kaldet Store), Ejstrup By (1674 forlovet på 3. år med Maren Frandsdatter i Harrild, Ejstrup, han skal være forrykt siden Voldborgs dag, lægges i fængsel og jern)
Jørgen Lassen, Vovlund, Rind †1676-
Peder Lassen 1673-76 Bjerregaard, Aale
Anders Lassen, Brejl, Ejstrup
Gregers Lassen †1660-73, Annexgaarden, Ejstrup By
Anders Gregersen * Ejstrup
Las Gregersen * Ejstrup
Sidsel Larsdatter gift med Niels Isaksen, Nørlund, Ikast
NN Larsdatter †1673- gift med Peder Eriksen, Hampen Sø, Nørre Snede
Las Pedersen
NN Larsdatter †1673- gift med Rasmus Pedersen i Bryrup
Jens Rasmussen i Ejstrup
Oluf Rasmussen * Bryrup
Laurids Rasmussen * Bryrup
Las Rasmussen * Bryrup
Esther Rasmusdatter * Bryrup
Karen Rasmusdatter * Bryrup
Johanne Rasmusdatter gift med Peder Pedersen, Dyringhave, Vrads
Peder Lassen * Ejstrup †1674c, ugift Lille Thorlund, Ejstrup.
Inger Larsdatter gift med Niels Jensen *1615cc Nørre Snede, 1660, Lille Thorlund, Ejstrup, Vrads herredskriver 1661-80. 1664 befaling "Niels Jensen, tingskriver i Hids, Lysgård og Vrads herreder at syne de gårde som er ham og hans mor tilskødet fra kongen i de tre herreder, at opkræve restancer med landgilde og arbejdspenge samt stille med hest og vogn til hans fuldmægtige når det behøves i tjenesten for ham"
Tingsvidne af 4.3.1639 med købebrev af Åstedbro havre bropenge, købt for 5 år af Niels Jensen, født i Nørre Snede, tingskriver i Vrads herred

1 Introduktion
Aalbæk nævnes meget tidligt nemlig 1419 i et skøde på Hastrup, hvor den kaldes "en bygget gaard". Allerede i 1600 tallet kan den følges med nogle familier.
Hartkornet i den ny matrikel af 1688 var 4 3 2 1.
Jorden på gården skal være det bedste, der findes i Thyregod sogn.
Se en Aalbæk slægt.

2 Kort oversigt over gården

3 Familier med børn
1650- Christen Lassen †1673- søn af Lars Jørgensen (vel i Ejstrup sogn).
Gift med Bodil Christensdatter †1673- (afkald for arv efter hende, se tråden ovenfor)
Christen Lassen nævnes i et skøde på Hastrup i 1651.
Hendes børn med 1. mand Hans NN (ikke nødvendigvis i Aalbæk):
Hans Hansen 1673 i "Trolund(?)".
Menes evt. den samme som Hans Hansen 1695 i Lille Bredlund i Vrads sogn. Hans Hansen i Bredlund *1654c †1726 Bredlund, Vrads 72 år gammel. Christen Pedersen Vovlund, måske gift med halvsøster Inger Christensdatter, er fadder ved ham 1695. Men ved afkaldet 1673 er han kun omkring 19 år gammel, vist for und.
Christen Hansen 1673 i "Trolund(?)".
Hendes børn med 2. mand Christen Lassen i Aalbæk:
Ester Christensdatter *1650+ Aalbæk †1673- (afkald for arv efter hende).
Inge Christensdatter *1650cc Aalbæk lever 1673 gift i Vovlund, Rind med Erik Eriksen lever 1673.
Mette Christensdatter *1650+ Aalbæk.
Anne Christensdatter *1650+ Aalbæk.
1661- Jens Regelsen *1635cc †1697-1713.
Jens Regelsen nævnes første gang i en jordebog fra Hastrup 1661 og sidste gang i et Hastrup skøde fra 1697. I internettet dukker antagelser op at han skal være gift med Jannichen Villumsdatter Rust *Holland †1714 Thyregod. Grunden dertil må være dette Villumsdatter, som så ville få sønnen opnævnt efter hendes far. Der er intet stednavn ved hendes begravelse, der står altså ikke fx Aalbæk. Man må henvise til at Villum som navn ses længe før den tid på egnen.
Ejnar Bjerre - som kendte Thyregod sogn til bunds - har ikke engang antydet eller overhovedet nævnt denne mulighed, som har bredt sig i internettet og Family Search, hvilket viser hvor uvederhæftige begge kan være.
Han stævnes i begyndelsen af 1668 som Jens Aalbæk for ægtkørsel.
Børn:
?Karen Jensdatter ?gift med Jørgen Christensen kaldet Aalbæk .
Villum Jensen *1676c, først fæster i Kokborg, overtager senere gården i Aalbæk, se nedenfor.
1697c Jørgen Christensen *1667c †1734 Aalbæk.
Gift med hans kone *1680cc+ †1726+ (?Karen Jensdatter ?datter af formand).
En Peder Christensen nævnes 1697 som fæster, hvilket Ejnar Bjerre mener er en fejl for Jørgen Christensen.
Ejnar Bjerre angiver konens navn som Karen Jensdatter og at hun er datter af Jens Regelsen - dokumentation ikke set. Men at konen evt., som Ejnar Bjerre nævner som mulighed, skulle være gift igen i Lønaa og død der er mindre sandsynligt - Ejnar Bjerre nævner selv, at hun så ville få børn med 63 år. Ingen af børnene undtagen Mette, der dør spæd, ses begravet, gift eller at få børn i Thyregod sogn - dermed er det stærkt sandsynligt, at moderen er flyttet ud af sognet med børnene, som ved manden Jørgens død alle var under 19 år.
Ved dåben af Niels 1717, Mette 1720 og af Christen 1721 bærer Jens Nielsen Skræders kone i Rønslunde, Ejstrup - hun burde være en søster til faderen eller moderen. Ejnar Bjerre formoder derudfra, at Jørgen Christensen kunne være fra Rønslunde, hvilket er én mulighed.
En Kirsten Thomasdatter *1686c gifter sig 1719 af Aalbæk i Thyregod med Jens Graversen i Hindskov, Thyregod. De bosætter sig senere i Pomphole, Thyregod, hvor han er skrædder.
Børn:
Dødfødt 1714.
Dorte *1715 Aalbæk.
Niels *1717 Aalbæk.
Mette *1720 Aalbæk †3 måneder gammel.
Christen *1721 Aalbæk.
Peder *1726 Aalbæk.
1733 Villum Jensen *1676c Aalbæk †1753 Aalbæk søn af forformand Jens Regelsen.
Gift med Maren Pedersdatter *1679c †1753 Aalbæk.
Han blev 1700 fæster i Kokborg By på et bol, senere en gård, men flyttede 1733 til fødegården i Aalbæk.
I 1753 efter konens død blev han trolovet med Maren Jensdatter fra Thyregodlund, men skar halsen over på sig selv, hvorfor han blev begravet uden ceremoni, men tilsyneladende dog i indviet jord på kirkegården, hvilket mest ikke kom selvmordere tilgode. Men i dette tilfælde skriver præsten
... begravet uden Ceremonie, efter Øvrigheds resolution paa indsendte tingsvidne og skriftlig Paategnelse paa min Attest ...
hvilket tyder på, at denne har udvirket begravelsen på kirkegården. I Skarrild blev én selvmorder kulet ned ved Hjøllund Bæk af rakkeren.
Børn:
Peder Villumsen *1704c †1780 Hindskov, Thyregod var invalid, blev skrædder.
Gift 1738 i Thyregod med Mette Madsdatter af Kokborg Huse, hvor de bosatte sig.
Jens Villumsen *1705c Kokborg, Thyregod †1769 Kokborg.
Gift med Anne Pedersdatter *1704c Krejbjerg, Ejstrup †1773 Kokborg, overtog faderens gård i Kokborg, da denne i 1733 flyttede tilbage til hans fødegård i Aalbæk. Datter Mette *1740 Kokborg, Jakob *1743.
Stephan Villumsen *1709c Kokborg, Thyregod.
Gift 1739 i Thyregod med Karen Jensdatter af Pomphole, Thyregod. Bosat Aalbæk, i hvert fald først. Søn Søren maj 1739 i Aalbæk.
Johanne Villumsdatter *1715 Kokborg, Thyregod †1749 Dørken, Thyregod.
Gift 1740 i Thyregod med Svend Sørensen *1714 Dørken †1774 Enkelund, Thyregod søn af Søren Jensen Bank *1682c †1747 Sejrup, Thyregod.
Anne Villumsdatter *1718 Kokborg, Thyregod overtager gården med hendes mand, se nedenfor.
Jakob *1723 Kokborg †4 måneder gammel.
Birgitte Villumsdatter *1725 Kokborg, Thyregod †1801 Thyregod.
Gift 1744 i Thyregod med Peder Christensen Hole *1718 Thyregodlund, Thyregod †1787 Thyregod By søn af Christen Pedersen Hoele *1668c Pomphole, Thyregod †1762 Thyregodlund og Birte Pedersdatter *1678c Enkelund †1751 Thyregodlund.
1740c Søren Pedersen *1705c Krejbjerg, Ejstrup †1787 Aalbæk.
Gift 1740 i Thyregod med datter af formand Anne Villumsdatter *1718 Kokborg †1791 Aalbæk.
I 1759 brændte gården ned og han slap for bidrag til fattigkassen et par år.
Børn:
Kirsten *1741 Aalbæk.
Peder Sørensen *1742 Aalbæk gift 1773 i Thyregod med Kirsten Pedersdatter i Sejrup, Thyregod.
Karen *1746 Aalbæk.
Birte Sørensdatter *1748 Aalbæk gift 1773 i Thyregod med Jakob Jensen i Kokborg, Thyregod.
Johanne *1750 Aalbæk †3½ uger gammel.
Villum Sørensen *1751 Aalbæk overtager gården, se nedenfor.
Johanne Sørensdatter *1753 Aalbæk †1818 Dørken, Thyregod.
Gift 1775 i Thyregod med Jakob Christensen * Dørken †1810 Dørken søn af Christen Olufsen *1719 Dørken †1796 Dørken og Karen Jakobsdatter *1719 Sønder Hindskov, Thyregod †1782 Dørken.
Lars Sørensen *1755 Aalbæk.
Gift 1785 i Thyregod med Anne Andersdatter *1761 Odderbæk, Thyregod †1801+ datter af Anders Pedersen *1731 Sejrup, Thyregod †1802 Odderbæk og Maren Pederdatter *1736 Sejrup †1801+. Bosat Thyregod By.
Stephan *1758 Aalbæk †12 dage.
Anne *1761 Aalbæk †8 dage.
Simuleret Folketælling 1762 Aalbæk Søren Pedersen Gods: Hastrup
StillingÅr%NavnAld.Kommentar*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
mand1762100Søren Pedersen57c 1705c Krejbjerg Ejstrup 1787 Aalbæk Thyregod 3 børn over 12 aar.
kone1762100Anne Villumsdatter44 1718 Kokborg Thyregod 1791 Aalbæk Thyregod  
søn176280Peder Sørensen20 1742 Aalbæk Thyregod 1773+  Gift 1773 i Thyregod med Kirsten Pedersdatter af Sejrup, Thyregod.
dat.176250Karen Sørensdatter16 1746 Aalbæk Thyregod  Kan også være Kirsten *1741, 23 år.
dat.176280Birte Sørensdatter14 1742 Aalbæk Thyregod 1801+ Kokborg? Thyregod? Gift 1773 i Thyregod med Jakob Jensen af Kokborg, Thyregod.
søn176299Villum Sørensen11 1751 Aalbæk Thyregod 1805 Bøgeskov Nørre Snede  
dat.176299Johanne Sørensdatter9 1753 Aalbæk Thyregod 1818 Dørken Thyregod  
søn176299Lars Sørensen7 1755 Aalbæk Thyregod 1814+ Thyregod By? Thyregod? Gift 1785 i Thyregod med Anne Andersdatter af Odderbæk, Thyregod.

1777c Villum Sørensen *1751 Aalbæk †1805 (skifte) Vilsborg, Bøgeskov, Nørre Snede søn af formand.
Gift med Maren Pedersdatter af *1760c ?Hampen, Nørre Snede †1825 Thyregodlund, Thyregod formodet datter i Hampen af Peder Andersen *1727c †1787+ og Karen Laursdatter *1722c †1787+.
Købte gården til selveje 1793 fra Stiernholm på Hastrup. Deler den i to lige store dele 1794, beholder den ene del indtil 1805, hvor familien flytter fra Thyregod sogn til Bøgeskov i Nørre Snede sogn, hvor Villum Sørensen straks dør i sep. 1805.
Skifte ekstrakt Brejl:
35 Villum Sørensen i Vilsborg på Bøgeskov Mark {Nørre Snede}. 2.10.1805, fol.48B, 118B.
E: Maren Pedersdatter. LV: Erik Madsen i Nørhoved. B: Søren 28, Peder 25, Anders 20, Maren 20, Laurids 15, Anne Cathrine 15, Jens 13, Hanne 9, Kirsten Marie 6, Christian 2. FM: Jørgen Jensen i Hampen.
Enken Maren Pedersdatter flytter til Thyregodlund tilbage i Thyregod, hvor hun bebor et hus, som vel arves af nogen af børnene, der boede der til efter 1850.
Det andet barn Peder Villumsen og det tredje Maren Villumsdatter begynder en forbindelse til Lihme i Nørup sogn, som det ottende barn Kirsten Marie fortsætter. Samtidig har flere af børnene forbindelse til Hover sogn nær Nørup. Anne Katrine og Kirsten Marie bor længere tid i Thyregodlund. En af sønnerne kommer til Almind sogn og en til Hammer. En datter ender i Sønder Vissing sogn. Børnene spreder sig ret vidt omkring.
Mange af datoerne og navnene med tak stillet til rådighed af Henning Grøndahl (2014).
Børn:
Søren Villumsen *1778 Aalbæk, lever 1805, da der skfites efter faderen.
Peder Villumsen Aalbæk *1781 Aalbæk †1860 Randbøl.
Gift 1821 i Nørup med Johanne Marie Hansdatter *1790 Øster Gødding, Nørup †1860 Randbøl datter af Hans Madsen Møllersvend og Maren Hansdatter i Øster Gødding, Nørup.
1824-26 indsiddere i Daldover, Randbøl. 1830 lejehusmand og daglejer Lihme Mark, Nørup. FT 1845 tjenestekarl ved papirfabriken i Daldover By, FT 1850 fattiglem Bindeballe, Randbøl, FT 1860 i Fattighuset, Bindeballe.
Børn:
Vilhem *1824 Daldover, Randbøl †8 måneder gammel.
Hans Severin Pedersen *1826 Daldover, Randbøl.
Maren Pedersdatter *1830 Lihme Mark, Nørup. 1845 plejebarn ved faderens søster Maren Villumsdatter i Hover sogn. 1850 væverske paa fabriken i Randbøl. 1851 afgangslisten i Hover til Vejle.
Maren Villumsdatter *1783 Aalbæk †1864 Vesterlund, Lerbæk Mark, Hover.
Gift 1822 i Hover med bødker Peder Nielsen kaldet Vesterlund *1791 Vesterlund, Hover sogn, Vejle amt †1867 Vesterlund, Hover søn af Niels Hansen og Johanne Andersdatter.
FT 1834 og FT 1845 et hus Lerbæk mark, Hover. To plejebørn.
Plejebørn:
Niels Clausen *1821 Hover, søn af Claus Larsen og formodet søster til Peder Nielsen nemlig Kirsten Nielsdatter. Overtog hus og bødkerværksted før FT 1870.
Maren Pedersdatter *1830 Lihme Mark, Nørup. Datter af moderens bror Peder Villumsen Aalbæk og Johanne Marie Hansdatter, se ovenfor. Konf. 1845 Hover.
Anders Villumsen *1786 Aalbæk †1867 Dons Mark, Almind.
Gift 1821 i Almind med Maren Nielsdatter *1794 Store Andst sogn, Ribe amt †1863 Dons, Almind datter af Niels Iversen og Anna Agnethe Hansdatter.
FT 1834 - 1840 Almind By, Almind sogn. FT 1845 Dons By i Almind. FT 1860 aftægt ved datteren Ane Marie som med hendes mand har overtages Huset.
Børn:
Casper Andersen *1821 Almind By. FT 1845 hjemme som skrædder.
Villum *1824 Almind †1836 Almind 12c år gammel.
Ane Marie Andersdatter *1826 Almind.
Gift med Jens Pedersen *1811c Pjedsted. Overtager hendes forældres hus med forældrene på aftægt FT 1860.
Niels *1833 Almind †1836 Almind 3c år gammel.
Niels Vilhelm Andersen *1837 Almind.
Laurids *1788 Aalbæk. Lever 1805 i skiftet efter faderen.
Ane Kathrine Villumsdatter *1791 Aalbæk †1860+.
Tjener 1822.05.01 - 1823.11.01 i Store Thorlund, Ejstrup. I 1826 hjælper hun søsteren Kirsten Marie der føder et barn i Lime Mark, Nørup. FT 1834 har hun et hus i Thyregodlund, hvor den skildte søster Kirsten Marie med hendes tre børn også bor.
1842-45 tjener i præstegården i Linaa. Præsten i Thyregod noterer i afgangslisten 1842:

Raa og ligegyldig med det Kirkelige.

Dette rå og ligegyldig kan evt. bare betyde, at hun ikke gjorde som præsten ville, at hun havde sin egen vilje. Beskrivelsen er så præstens hævn.
Hun ses FT 1850 som husejer og uldbinderske i Thyregodlund, i samme hus bor søsteren Kirsten Maries datter Maren Ottesdatter og hendes mand Therkild Peter Pedersen og deres søn Christian Peter *1849c Thyregod.
I FT 1860 er disse samme fire personer alle flyttet til Fyrstballe i Nørup sogn.
Jens Willumsen *1793 Aalbæk †1860+ (trolovet Træden).
Gift 1822 i Vester med Johanne Marie Nielsdatter *1798 Vester †1860+ datter i Bækhus, Lindet, Vester af Niels Sørensen *1760 Kokborg, Thyregod †1845 Lindet og Birte Katrine Pedersdatter *1757 Thyregodlund †1844 Lindet.
1819- Hatting sogn.
1819 - 1822 karl i Bredvad Mølle, Træden sogn.
1823 indsiddere i Lindet, Vester.
1824- Købt Riisagerhuus, Koutrup mark, Hammer sogn.
FT 1834 husmand og væver.
Børn:
Niels Jensen *1822 Vester, konf. 1837 Hammer.
Peder *1824 Koutrup, Hammer †1 måned gammel.
Peder Jensen *1825 Koutrup, konf. 1840 Hammer.
Marie Jensdatter *1829 Koutrup, konf. 1843 Hammer.
Trine Jensdatter *1832 Koutrup, konf. 1846 Hammer.
Søren Peder Jensen *1835 Koutrup, konf. 1850 Hammer.
Maren Jensdatter *1840 Koutrup, FT 1860 syerske i Koutrup ved forældrene, som er på aftægt.
Johanne Villumsdatter *1796 Aalbæk †1867 Vilholt?, Sønder Vissing.
Gift 1828 i Ølsted med Hans Jakobsen *1804c Ølsted †1870+.
1824 fra Thyregod til Bredvad Mølle, Træden.
1825 Stenderup sogn.
1826 -1845 Ølsted.
1845 - 1857 Løsning sogn, købt hus på Sebberup Mark. Der er de i FT 1855.
1857 - 1870+ Vilholt, Sønder Vissing.
Børn:
Søren Hansen *1823 Thyregod, fem år før giftermålet.
Karen Marie Hansdatter *1828 Ølsted, konf. 1843 Ølsted. Fik 1848 i Løsning en søn Niels Andersen med Anders Nielsen søn af Niels Andersen Smed Dalby Mark, Hedensted.
Jakob Hansen *1831 Ølsted.
Maren Hansdatter *1834 Ølsted.
Vilhelm Hansen *1837 Ølsted.
Erhardt Hansen *1842 Ølsted.
Ane Elisabeth Hansdatter *1844 Ølsted. FT 1855 hjemme i Sebberup, Løsning. FT 1860 hjemme i Vilholt, Sønder Vissing.
Kirsten Marie Villumsdatter *1799 Aalbæk †1845 Thyregodlund.
Gift 1825 i Thyregod med Otto Hansen fra Nørup.
1823 tjenestepige i Øster Nykirke præstegård.
1826 indsiddere på Lihme Mark, Nørup.
1828 separeret.
1831 biskops tilladelse til at genoptage ægteskabelig samliv.
1831 flytter med manden til Nørre Tindet, Øster Nykirke. Otto Hansen kaldes skrædder.
1832 hun flytter tilbage til Thyregodlund unden mand.
FT 1834, 1840 og 1845 Uldbinderske i Thyregodlund ved søsteren Ane Katrine.
Børn:
Maren Ottosdatter *1826 Nørup. Tjener 1846 på Lerbæk, flytter 1. nov. til Vejle By. Gift 1849 i Thyregod med Terkild Peter Pedersen *1822 Hørup, Jelling søn af Peder Nielsen og kone.
FT 1845 i Thyregodlund, et hus.
1851 flytter til Grejs.
1853 til Nørup.
1856 til Bredsten (broderen Peder Ottosen flytter med.)
1858 til Gadbjerg (broderen Peder med).
1858 tilbage til Fystballe, Bredsten.
1860 i Fyrstballe, Bredsten med konen moster Anne Katrine Vilhelmsdatter.
Barn med Therkel Peter Petersen, Hørup Jelling:
Christian Peter Terkildsen *1849 Thyregod.
Maren Ottosdatter *1828 Thyregodlund.
Gift 1853 i Vejle med tømrer Mads Thomasen *1821c.
Rejser til Nørre Snede sogn i 1845. 1849 i Thyregod. 1851 til Hover. 1853 til Vejle By. 1856 til Nørup. 1857 til Gadbjerg.
Peder Ottosen *1831 Nørre Tinnet, Øster Nykirke.
1849 i Thyregod. 1851 til Ejstrup. 1853 til Hvirring. 1855 til Lihme Mark, Nørup. 1856 Bredsten, 1858 Gadbjerg.
Christian Villumsen *1804 Aalbæk †1868 Jelling (omkom i mølleværket). Konf. 1818 Thyregod.
Gift 1. gang 1850- med Maren Andersdatter, skilt 1851.
Gift 2. gang 1852 i Grejs med Hanne Birgitte Nielsdatter *1822 Grejs datter af Niels Pedersen og Anne Marie Frederiksdatter.
1819 til Hatting for at tjene som karl for Søren Clemensen i Eriknauer.
1820 Bredvad Mølle, Træden.
FT 1840 betjent ved Lerbæk Mølle, Hover sogn, Vejle amt.
FT 1850 Klædefabrikken, Grejs Mølle. Fraskilt.
FT 1855 Gammelhavn, Vejle By.
Kaldes ved begravelsen 1868 ugift og møllersvend i Skovdallund Mølle, Jelling.
Børn:
Maren *1852c Vejle By.
Folketælling 1787 Aalbæk Villum Sørensen   1. Familie (orig. forkert har Wilhelm for Villum)
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G  1Villum Sørensen371751 Aalbæk Thyregod 1805 Bøgeskov Nørre Snede Skifte Brejl.
kone 1Maren Pedersdatter271760c Hampen Nørre Snede 1825 Thyregod- lund Thyregod  
søn Søren Villumsen81778 Aalbæk Thyregod 1805+  Ses i skiftet efter faderen 1805.
søn Peder Villumsen61781 Aalbæk Thyregod 1860 Bindeballe Randbøl Gift med Johanne Marie Hansdatter *1790 Øster Gødding, Nørup †1860 Randbøl
dat. Maren Villumsdatter151783 Aalbæk Thyregod 1864 Lerbæk Mark Hover Gift 1822 i Hover med bødker Peder Nielsen kaldet Vesterlund *1791 Vesterlund, Hover sogn, Vejle amt †1867 Vesterlund
søn Anders Villumsen21786 Aalbæk Thyregod 1867 Dons Almind Gift 1821 i Almind med Maren Nielsdatter *1794c Store Andst sogn, Ribe amt †1863 Dons, Almind
tj-folk 1Jakob Pedersen271760 Thyregod- lund Thyregod 1819+ Sejrup? Thyregod? Hans mor Birte Villumsdatter søster til Villum Sørensens mor Anne Villlumsdatter.
tj-folk Anne Christensdatter201767 Odderbæk Thyregod 1834+ Enkelund? Thyregod?  
Inderste, aftægt mands mor eAnne Villumsdatter691718 Kokborg Thyregod 1791 Aalbæk Thyregod  

1794 gården deles i to dele.

Matr. nr. 2 Aalbækgaard hartkorn 2 1 2 2.
1794 Villum Sørensen se ovenfor.
Folketælling 1801 Aalbæk Villum Sørensen  
ErhvervG.NavnAld.*år sted sogn†år sted sognKilde og bemærkninger
B og G  Villum Sørensen511751 Aalbæk Thyregod 1805 Bøgeskov Nørre Snede  
kone 1Maren Pedersdatter411760c Hampen Nørre Snede 1805+   
dat. Maren Villumsdatter151783 Aalbæk Thyregod 1850+ Lerbæk Mark? Hover?  
dat. Ane Katrine Villumsdatter111791 Aalbæk Thyregod 1850+ Thyregodlund? Thyregod 1824-32 mindst, børn i Nørup sogn. Tjener FT 1845 i præstegaarden i Linaa.
søn Jens Villumsen91793 Aalbæk Thyregod 1860+ Kovstrup? Hammer?  
dat. Johanne Villumsdatter61796 Aalbæk Thyregod  Ikke set efter FT 1801
dat. Kirsten Marie Villumsdatter61799 Aalbæk Thyregod 1840+  Ses i FT 1840 Thyregodlund.

1805 Birgitte Maria Christensdatter *1756c Tarm, Egvad †1830.10.13 Aalbæk datter af Christian Knudsen Sønderby *1712.01.24 Sønderby, Borris (skifte 1773.03.27 #481) †1773c- Tarm og Abelone Marie Eskildsdatter (skifte 1773.01.07 #461) †1772c Tarm.
Gift 1773 med Nis Jensen Fisker (Fischer) *1743c Krages, Egvad †1800 (skifte 1813 Nørvang-Tørrild) Smedebæk Mølle, Ejstrup søn af Kirsten Pedersdatter *1725c †1787-1800 Smedebæk Mølle og 1. mand Jens Fischer, herredsskriver, †1753 Sejlsbøl, Egvad (hans bror var vel herredsfogeden Christan Fischer †1740. Kirsten Pedersdatter gift 2. gang med Peder Hansen (Bimmer) *1731c †1810 Aalbæk, som havde ejet Mulbjerg mølle i Hover sogn i Hind herred og var Nis Jensen Fiskers stedfar.
Nis Jensen Fisker overtog 1775 Smedebæk Mølle i Ejstrup sogn.
Købte gården her i Aalbæk til selveje 1793 fra Stiernholm på Hastrup. Deler den i to lige store dele 1794, beholder den ene del indtil 1805.
Børn:
Kirsten Nisdatter *1775c Smedebæk Mølle, Ejstrup †1808 (skifte) Aalbæk.
Gift 1796 med Jens Jensen *1776c Lille Thorlund?, Ejstrup †1805 Bjerregaard, Aale søn af Jens Sørensen *1731c †1803 Lille Thorlund.
Abelone Marie Nisdatter *1779c Smedebæk Mølle, Ejstrup †1841+.
Gift med Chresten Sørensen *1766 †1829 Store Thorlund, Ejstrup. Plejesøn Nis Jensen overtager gården.
Christian Nissen *1784c Smedebæk Mølle, Ejstrup, overtager Aalbækgaard, se nedenfor.
Kirsten Kristine Nisdatter *1785c Smedebæk Mølle, Ejstrup †1858 Kokborg, Thyregod.
Gift 1805 i Thyregod med Christen Andersen *1774 Odderbæk, Thyregod †1830 Odderbæk søn af Anders Pedersen *1731 Sejrup, Thyregod †1802 Odderbæk og Maren Pederdatter *1736 Sejrup, Thyregod †1801+.
Inger Marie Nisdatter *1788 Smedebæk Mølle, Ejstrup.
Gift 1813 i Thyregod med Christopher Nikolajsen Svejstrup *1788 Skanderup
Anne Nisdatter *1790c Smedebæk Mølle, Ejstrup †1845+.
Gift 1814 med Jens Christensen Risager *1791c
Jens Peder Nissen *1794c Smedebæk Mølle, Ejstrup †1861 Skovsbøl, Vester.
Gift 1819 i Vester med Ane Christensdatter *1800 Østergaard, Vesterlund, †1853 Skovsbøl datter af Christen Christensen og Ane Kirstine Nielsdatter. Ane var søster til broderen Christians kone Bodil Marie.
Sidsel Kirstine Nisdatter *1798c Smedebæk Mølle, Ejstrup.
Gift 1818 i Vester med Christopher Nikolajsen Svejstrup *1794, bosat Rørbæk, Vester derefter Tinnet, Øster Nykirke.
1813 Christian Nissen (Fisker) *1784c Smedebæk Mølle, Ejstrup †1858 Aalbæk søn af forejer.
Gift 1813 i Thyregod med Bodil Marie Christensdatter *1793 Østergaard, Vesterlund, Vester datter af Christen Christensen og Ane Kirstine Nielsdatter.
Overtog Aalbækgaard efter hans mor.
Børn:
Birgitte Marie Christiansdatter *1814 Aalbæk †1878 Kokborg, Thyregod.
Gift med Peder Pedersen *1817c Thyregod †1880+ Kokborg. FT 1850 Kokborg Mark, Thyregod.
Kirsten Marie Christiansdatter *1818 Aalbæk †1860 Dørken, Thyregod.
Johanne Kristine Christiansdatter *1821 Aalbæk †1890 Aalbæk.
Gift 1854 i Thyregod med Jørgen Mathiesen. *1820 Hindskov, Thyregod †1900 Aalbæk.
Nis *1824 †2 dage gammel.
Christen Christiansen *1825 Aalbæk †1843 Thyregod.
Jens Christiansen Aalbæk *1830 Aalbæk †1911 Vejle. 1860 forpagter i Harresø Kro, Givskud, 1861-1895 pogelærer i Dørken og Sejrup, Thyregod.
Gift 1. gang med Ane Rasmussen †1861 Sejrup.
Gift 2. gang 1863 i Thyregod med Laursine Jensen Østerholm *1840 Harresø †1918 Vejle datter af Jens Pedersen *1801c og Ane Rasmusdatter *1805c.
Aalbaek.net
Nis Peder Christiansen *1827 Aalbæk, overtager gården, se nedenfor.
Jens *1830 Aalbæk.
Niels Peder Christiansen *1833 Aalbæk †1897 Thyregod.
Gift 1. gang med Berteline Madsen †1881.
Gift 2. gang 1883 i Vester med Rasmine Jensen *1852 Tofløs, Thyregod †1929 Toftløs. Bosat Toftløs, Thyregod.
1855 Nis Peder Christiansen *1827 Aalbæk †1892 Aalbæk.
Gift 1. gang 1854 i Thyregod med Christine Jensen *1835 Thyregodlund †1864 (faldt i Odderbæk og druknede, skifte) datter af Jens Iversen.
Gift 2. gang med Ane Margrethe Pedersen *1842 Løvdal, Thyregod datter af Peder Andersen; Ane Margrethe giftede sig 2. gang med Niels Christiansen Thisgaard i Lindet, Vester.
Overtog Aalbækgaard efter faderen.

Matr. nr. 1 Enesøgaard hartkorn 2 1 2 2.
1794 Jørgen Sørensen *1756c ?Ejstrup †1821 Aalbæk
Formodet gift 1. gang med Karen Laursdatter *1759c †1787-88 Gludsted, Ejstrup (se FT 1787).
Gift 2. gang med Johanne Christensdatter *1747c †1800 Aalbæk.
Gift 3. gang 1800 i Thyregod med Sidsel Knudsdatter *1766 Thyregodlund †1818 Aalbæk datter af Knud Christensen *1725 Thyregodlund †1803 Thyregodlund og Anne Marie Pedersdatter *1729 Lønaa, Thyregod †1787 Thyregodlund.
Jørgen Sørensen skrives af Grættrup, Nørre Snede i skødet på gården af 29. dec. 1794. Han må altså være flyttet fra Gludsted, Ejstrup til Grættrup i Nørre Snede mellem 1788 og 1794.
Hartkorn 2 1 2 2 og købesummen var 325 rigsdaler. Der var tre mindre bygninger på gården: i nord 6 fag, vest 6 fag og sønderhuset med 6½ fag.
Ingen levende børn med første kone.
Børn med 2. kone Johanne Christensdatter:
Søren Jørgensen *1789c Ejstrup eller Nørre Snede, overtager gården, se nedenfor.
Børn med 3. kone Sidsel Knudsdatter:
Johanne *1801 †spæd.
Johanne Marie Jørgensdatter *1805 Aalbæk †1870 Løvdal, Thyregod.
Gift 1824 i Thyregod med Peder Andersen (Fisker) *1798 Løvdal †1870 Løvdal. 11 børn.
1817 Søren Jørgensen *1789c ?Ejstrup eller Nørre Snede †1862 Aalbæk søn af formand.
Gift med Mette Jensdatter *1791c Ejstrup †1885 Aalbæk datter af Maren Sørensdatter *1758c (far Søren Andersen *1730c †1801+) og hendes 1. mand Jens NN.
Han havde gården i 42 år. I et skifte i Ejstrup fra 15. dec. 1833 ses Mette Jensdatters familieforhold i følge Ejnar Bjerre. I 1859 deler han gården i en noget mindre gård og et mindre husmandssted, hvor plejedatteren bor et stykke tid, før hun og manden bytter gård med en mand i Them.
Plejebarn:
Henriette Petrea Marie Elisabeth Henriksen *5. dec. 1832 Hvejsel (datter af Fruetimmeret Sidsel Marie Andersdatter i Ildved, Hvejsel — hun ses FT 1845 i Krusborg, Thyregod ved Søren Jørgensens halvsøster Johanne Marie Jørgensdatter — udlagt far Henrik A. R. Hauch *1811 Hastrup, Thyregod †1861 Timgaard, Tim søn af proprietær Peder Tetens Hauch *1784 Viborg †1842 Hastrup og Hedevig Marie Speitzer *1790 Sindingaard, Sinding †1853 Leervangsgaard, Ringkøbing). Se nedenfor under 1B.

Matr. nr. 1A Enesøgaard hartkorn 1 4 0 1.
1859 Villads Jensen *1828 Gludsted, Ejstrup søn af Jens Villadsen *1797c Ejstrup By †1860+ og Edel Kirstine Christensdatter *1804 Store Hjøllund, Arnborg †1845-50 Gludsted datter af Christen Christensen *1762 Store Hjøllund †1841 Tovdal, Arnborg og Anne Hansdatter *1761 Sønder Karstoft, Skarrild †1848 Tovdal.
Gift 1856 i Thyregod med søsterdatter af formand Lene Pedersdatter *1828 Løvdal, Thyregod †1873 Aalbæk datter af Peder Andersen (Fisker) *1798 Løvdal †1870 Løvdal og Johanne Marie Jørgensdatter *1805 Aalbæk †1870 Løvdal.
Han havde bedstemoderen Mette Jensdatter på aftægt.
Børn:
Søren Jensen *1857c.
Mette *1859c.
Jens.
Peder Jensen *1864 Aalbæk, overtager gården, se nedenfor.
Christen.
Johan Martin.
Kirstine †9 år gammel.
Karoline
Kirstine
1895 Peder Jensen (Pæ Villesen) *1864 Aalbæk søn af formand.
Gift 1893 med Abelone Hansen *1866 Dørken, Thyregod datter af Hans Sørensen Thisgaard og Ane Kristine Christiansen.
Fire døtre og en søn.
Sønnen:
Villads Jensen *1896, †ung.

Matr. nr. 1B Enesøgaard hartkorn 0 3 1 2¼, et husmandssted.
1859 Jørgen Jørgensen *1819c Skovby, Fyn søn af Ane Jørgensdatter i Kjærby på Fyn.
Gift 1858 i Thyregod med Henriette Petrea Marie Elisabeth Henriksen *1832 Ildved, Hvejsel plejedatter af formand, se ovenfor.
De ses FT 1860 i et hus i Odderbæk, Thyregod og flyttede 1864 til Asklev, Them. Byttede gård med næste ejer Johannes Pedersen.
Børn:
Søren Martin Jørgensen *1858c Thyregod.

4 Andet

6 Andet
























































THYREGOD SOGN
Nørvang-Herred.

Top
Degneliste
Præsteliste
Grundtvig

Hastrup
Hastrup Møllle
Hesselbjerre
Hindskov
Kokborg (Hønskov)
Kokborghuse (Østerdam)
Lønaa
Mosgaard-Lille
Odderbæk
Thyregod By
Thyregodlund
Toftløs
Vesterdam
Aagaard
Aalbæk
DEGNELISTE
1687 Rasmus Simonsen
1704 — 1759 Laurids Jensen Holstebro
1760 — 1770+ Peder Hansen Bering
1773- — 1789 Johan Høvinghoff
1789c — 1794 Johan Ravn Hansen Bering
1794 — 1801- Gregers Zakariasen Vilslev
1801 — 1830? Hans Johansen Bering
PRÆSTELISTE
1560- Rasmus Nielsen Bredal
1573 Niels Michelsen
1598 Claus Sørensen Nykirke
1639 — 1661 Jørgen Hansen Arp
1661 — 1676 Jacob Christensen Tistrup
1676 — 1700 Ove Knudsen Sander
1705 — 1713 Christen Nielsen Vorgod
1713 — 1721 Søren Christensen Borch
1722 — 1769 Hans Pedersen Bering
1769 — 1790 Christen Jensen Paludan
1790 — 1803 Laurids Svindt Feld
1803 — 1814 Søren Ancher Winther
1815 — 1836 Mathias Rahbek
1836 — 1845 Carl Christian Nicolai Balle
1845 — 1858 Janus Køster
1858 — 1864 Jens Leth Møller
1864 — 1877 Carl Marcus Schmidt
1877 L. J. Jensen
1877 — 1880 Hans Leon Wlademir Harald Biering
1880 — 1886 Carl Kristian Rudolf Dohn
1886 — 1893 Niels Kjersgaard
1893 — 1902 Jens Kjær Larsen
1902 — 1908 Thorvald Bierring
1909 — 1916 Fredrik Magnus Hermann Grell
1917 — 1927 Andreas Peter Dahl
1927 — 1932 Niels Harald Rudolph Glarmann
1933 — 1965 Erik Juul-Nyholm
1966 — 1995 Peter Neergaard Jessen
HASTRUP
Adel:
1355- Lave Nys enke, Margrethe
1355 Peder Eskesen
1410- Tøste Nielsen af Flynder
1410 Peder Lykke, biskop
1419 Christiern Hemmingsen, biskop Ribe
1420 Morten Jensen Gyrstinge
1458c Oluf Mortensen Gyrstinge, søn
1520 Anne Olufsdatter Gyrstinge, datter
1529 Erik Skram (Fasti), søn
1567c Jakob Skram (Fasti), søn
1570 Laurids Skram (Fasti), bror
1587 Henrik Below, svigersøn
1606 Jørgen Henriksen Below, søn
1628 Marie Henriksdatter Below, søster
1651 Jørgen Hansen Kaas
1658 Karen Jørgensdatter Grubbe, enken
1670 Jørgen Grubbe Kaas, søn
1685 Hans Kaas, bror
1697 Knud Giedde, gift med søster
1706 Frederik Christian Giedde, søn
1713 Helvig Lindenow Unger, enken
1715 Lene Katrine Kaas, svigermor
1721 Henrik Winther, velbaaren huslærer
1723 Oluf Krabbe, svigersøn af Lene Kaas
1728 Ide Sophie Gedde, enken
Godsejere:
1754 Christen Christensen Leth, auktion
1761 Anders Nielsen Wong, af Donneruplund
1764 Anders Bagger, svigersøn
1781 Mogens Lottrup, auktion
1786 Erhardt Carl Christian de Stiernholm
1796 Jens Pedersen Schoutrup, fra Seest
Alt bøndergods solgt fra:
1799 Augustinus Jensen
1809 Peter Tetens de Hauch
1840 Hendrik Andreas Rosenauer de Hauch, søn
1843 Mathias Hansen, *Haderslev
1845 Nis Hansen, landvæsensinstitut
HASTRUP MØLLE
1651- Michel Møller
1687 Albert Jensen
1724 Peder Paaske
1753 Magdalene Christensdatter Møller, enken
1755 Johan Raun Bering, gift med enken
1786 Jens Olesen Rauff
1809 Ole Jensen Rauff
1834 Ane Marie Cathrine Christensdatter, enken
1838 Christian Hegteman Rauff, søn
1840 Jakob Peder Rahbek
1845 Nis Hansen
1848 Jakob Peder Rahbek, igen
1849c Christian Rasmussen, forpagter
1850 Claus August Bischoff, forpagter
1853 Johannes Frederik Schiøtt
1857 Niels Peder Frederiksen, forpagter
1859 Christen Frederiksen, bror, forpagter
1862 Jørgen Christian Andersen, forpagter
1868 Cathrine Elisabeth Durck, enken
1869 Jeppe Jensen, gift med forpagterenken, forpagter
1871 Jens Henrik Schiøtt
1886 Carl Frederik Schiøtt
1914 Hastrup Mølle nedlagt som mølle
HESSELBJERRE
To halvgårde hartkorn 4 0 3 2:
Den ene halvgård:
1651 Hans Justsen
1661 Mads Christensen
1662 Bendt Sørensen, hele gaarden
1683 Hans Jakobsen
1687 Niels Christensen
1700 Knud Pedersen
1718 Niels Christensen, igen
1723 Iver Pedersen
1742 Maren Pedersdatter, enken
1749 Peder Iversen, søn
1756 Hans Pedersen
1765 Poul Jensen
1773 lægges sammen med 2. halvgård
Den anden halvgård:
1651- Bendt Sørensen
1683- Jens Hansen
1700 Morten Christensen
1734 Christen Mortensen
1770 Maren Pedersdatter
Hele gården:
1773 Morten Christensen, søn.
Matr. 2. 1/4 af gaarden 1 0 3 2:
1780c Morten Christensen
1807 Christen Mortensen
1833 Ole Christian Laursen

Matr.1. 3/4 af gården 3 0 0 0:
1782 Niels Andersen
1805 Søren Christensen
1836 Ane Nielsdatter enken.
1836 Niels Sørensen
1862 Anders Hansen, *Hestlund

Matr.1C. 0 1 2 2½ udstykket 1854, Risbank:
1854 Jens Hansen *Askær, Brande
1857 Christen Truelsen *Sandfeld, Brande
1885 Ane Johanne Pedersdatter, enken
1903 Anton Katinus Truelsen, svigersøn
HINDSKOV
Gård hartkorn 6 2 3 1:
1651- — 1661+ Jens Pedersen
1664- — 1697+ Gravers Jensen
1705- — 1709- Jens Jensen
1709c Jakob Pedersen
Halvgård 1. af hartkorn 6 2 3 1:
1730c Niels Jensen (kaldet Store eller Grarup)
1756 Christen Vestesen
1767- — 1770- Niels Jensen
Halvgård 2. af hartkorn 6 2 3 1:
1730c Jakob Pedersen, se ovenfor
1750 Peder Jakobsen
1756 Christen Jakobsen
Halvgårde sammenlagt igen 6 2 3 1:
1770 Christen Jakobsen, se ovenfor
1783 Hansen Jensen
1826 Knud Knudsen
KOKBORG (HØNSKOV)
Hartkorn 1 0 0 1:
1706- Anders Sørensen
1747- — 1787+ Ole Andersen Smed
Hus, væver:
1750- Søren Andersen
1778c Anders Sørensen
KOKBORGHUSE (ØSTERDAM)
SMEDIEN:
1704- Christian Rudolph Werner
1729 Rasmus Mortensen
1735c Anna Christiansdatter Werner
1762- Michel Christian Rudolph Olesen
1797 Christian Pedersen
1808 Peder Christiansen
1822 Christen Pedersen
SNEDKERHUSET:
1717 Halvor Eriksen
1759 Inger Halvors
1761 Christen Hansen
1802 Morten Christensen
1835 Christen Mortensen
MURERHUSET:
1700c- Oluf Christensen Hage
1706- Christen Christensen Brande
1734c Christen Christensen Murmand
1762 Niels Bertelsen
SKRÆDDERHUSET:
1722- Søren Madsen
1738 Peder Villumsen
ET HUS:
1770- Christen Jensen Nørgaard
ANDRE PERSONER:
1769c Lene Margrethe Madsdatter Humblet
1763+ Anna Margrethe Kochen
LØNAA
Hartkorn 1 1 0 ½:
1695c Niels Iversen
1712c Iver Nielsen
1758 Niels Iveren
1796- Hans Nielsen
1812 Niels Christensen Bjerre
1813 Peder Hansen
1816 Niels Christensen Bjerre, se ovenfor
1820 Søren Clausen
En gård:
1714- — 1719+ Sørens Madsen
En gård:
1704- Niels Hansen
1713- Hans Nielsen
1720 Frederik Vestesen
1738 Sidsel Christensdatter, enke
1738 Gravers Jakobsen
1743 Mads Nielsen
1753 Thøger Knudsen
Hartkorn 2 2 3 1½ ?:
1700 Jens Nielsen Øgelund
1723- Peder Nielsen
1742 Maren Mortensdatter, enken
1746 Anders Gregersen
1780c Peder Andersen
1797 Peder Andersen, selvejer
1812 Peder Andersen Ris, svigersøn
1827 Laurs Pedersen, svoger, søn af forformand
1859 Clemmen Peder Laursen, søn
1863 Martinus Laursen, bror

Hartkorn 2 2 3 1½:
1700 Michel Jespersen
Hartkorn 1 0 3 2:
1704 Søren Madsen
1736 Palle Christensen
1738 Søren Madsen, se ovenfor
1745 Ole Halvorsen
1759 Søren Iversen
MOSGAARD-LILLE
Hartkorn 1 2 0 2:
1649 Jep Jensen Murmand
1662 Christen (Christensen) Boyesen I Skrædder
1699 Boye Christensen, søn
1704 Christen Christensen Boyesen II, bror
1730 Johanne Pedersdatter, enken
1733 Niels Bertelsen, *Jelling gift med enken
1762 Kirsten Nielsdatter (Boysen)
1762 Christen Christensen, søn
1774 Christen Hansen (Bak)
1787 Christen Nielsen
1800 Laurids Pedersen
1808 Peder Lauridsen, søn
1830 Mette Troelsdatter, enken
1838 Laurids Pedersen den Unge, søn
1869 Christen Clausen Laursen, søn
1882 Maren Sørensdatter, enken
1883 Anders Christensen, gift med enken
1909 Jens Jakob John Hansen
ODDERBÆK
Hartkorn 4 1 1 2:
1650- Jep Poulsen
1667- Christen Odderbæk
1695c Niels Pedersen
1738 Peder Christensen Aagaard
1. halvgård af hartkorn 4 1 1 2:
1757c — 1801+ Anders Pedersen
2. halvgård af hartkorn 4 1 1 2:
1758 Christen Pedersen
1796 Jens Hansen
1802 Christen Andersen
THYREGOD BY
Matr. 4, Østergaard
1651- Peder Nielsen
1651- Tamis Christensen
1662- Anders Clemmensen, fra Aagaard
1670c Michel Nielsen
1710c Christen Jensen Michelsen, søn
1755 Niels Nielsen, fra Hindskov
1797c Mads Michelsen
1822 Niels Madsen, søn
1853 Mads Nielsen, søn
1890 Martin Christian Madsen, søn
1937 Kristian Kristiansen (Kontrol)
1967c Erling Kjærgaard

Matr. 5A, Skovlund (Bredgaard)
1661- Christen Vestesen
1709 Laurids Jensen Holstebro, degn
1743 Peder Pedersen Skrædder
1745 Peder Iversen, *Sejrup
1780 Laurids Pedersen, søn
1813 Jens Jensen, gift med enken
1852 Peder Pedersen, søn
1904 Jørgen Jakobsen Østergaard
1914 Peter Vilhelm Nielsen (Nordstrand)
1918 Lars Peder Hansen
1949 Ane Cecilie Hansen (Thomsen), enken
1950 Johannes Hansen, søn
1982 Dorte Overgaard Madsen, af Brande
1988 Iver Chr. Hansen, af Give
2014 Aase Hansen, enken
Matr. 5B, Højgaard, udstykket 1857
1857 Niels Jensen, søn af Jens Jensen Skovlund
1867 Jens Christina Christensen, sv.søn Skovlund
1870 Jens Christian Knudsen
1872 Anders Christofferen, fætter
1906 Mathias Sørensen, nabosøn
1941 Ejner Sørensen, søn
1988 Rud Pennerup
1995 Knud og Lone Hyldal
THYREGODLUND
Matr. 6, hartkorn 3 4 2 0
1651- Steffen Jørgensen
1670c Eske Mogensen
1700c Mogens Eskesen, søn
1710c Peder Jensen
1734 Jens Pedersen, søn
1739 Jens Hansen Borup, gift med enken
Matr. 6, gaarden delt 1. halvdel
1782 Jens Jensen, søn
Matr. 6, gården delt 2. halvdel
1782 Hans Jensen, søn
Matr. 6, gården samlet igen
1786 Jens Jensen, hele gården igen
1816 Erik Jensen, søn
1818 Mathias Rahbek, præsten
TOFTLØS
Matr. 6, hartkorn 3 4 2 0
1727 Mads (Christensen) Dam
1732 Mads Christensen
1756 Niels Andersen *Sejrup
1760 Mads Iversen
1773 Jeppe Madsen, gift med enken
1813 Niels Pedersen Dørslund, gift med enken
1832 Knud Jørgensen, fra Ökær
1836 Johanne Jensdatter, enken
1838 Christian Andersen *Kokborggaard
VESTERDAM
Matr. 6, hartkorn 3 4 2 0
1661 Thomas Mikkelsen Skytte
1670 Jakob
1683 Christen Pedersen
1688 Mourids Sørensen Dam
1700c Thyge Pedersen
1719 Enevold Nielsen
1761 Knud Mortensen
1774 Anders Nielsen Wong
1777 Birthe Marie Albertsdatter, enken
1790 Johan Jakob Sejer
1797 Søren Pedersen
1804 Frederich Christian Bjerrum
1805 Dorte Katrine Hansen, enken
AAGAARD
Hartkorn 4 3 2 1, senere Gammel Aagaard matr. 21A, 23:
1630- Clemmen Andersen
1661 Niels Christensen
1670- Lars Andersen
1683 Christen Pedersen
1687 Christen Andersen
1705- Jakob Knudsen
1714 Knud Jakobsen, søn
1753 Jakob Knudsen
1764 Søren Lassen
1808 Lars Sørensen, søn
1814 Ole Sørensen
1843 Søren Olesen
1845 Ejerliste 21 styk
1848 - 1850 Anders Pedersen *Slagelse
1862 -1870 Mads Johansen *Fyn
1872 Peder Laursen *Løsning
1877 Jens Jakob Rasmussen *Jelling
1924 Kristen J. Rasmussen, søn

Aagaard matr. 21B, 23a:
1867 Mathias Jensen i Grarup
1873 Jens Peder Thomsen
1902 Johannes Frederik Emborg, svigersøn
1937 Aage Emborg, søn

Ny Aagaard matr. 21D:
1870 Mads Johansen
1872 Peder Christiansen *Tirsgaard Dørken
1907 Christen Thisgaard M. Christiansen, søn

Matr. 21E:
1895 Christian Thisgaard Christiansen
1904 Martinus Sørensen Jensen *Grarup

Matr. 21N:
1892 Andreas Christiansen
1928 Jens K. Gottenborg Thisgaard, søn

Matr. 21C og 23D:
1882 Christen Peder Christiansen, *Grædstrup
1909 auktionsskøde

Matr. 21P:
1887 Anton Christensen *Alkærlund
1897 Søren Vilsborg Ottesen
1905 Jens Andreas Christensen

Matr. 21H:
1887 Johan Christian Carl Lindsted
1888 Mads Aagaard Jensen *Hvejsel
1897 Niels Kristian Pedersen Friis *Tyrstrup
1905 Søren Møller Knudsen
AALBÆK
Hartkorn 4 3 2 1:
1650- Christen Lassen
1661- Jens Regelsen
1697c Jørgen Christensen
1733 Villum Jensen
1740c Søren Pedersen
1777c Villum Sørensen
Matr. 2 hartkorn delt til 2 1 2 2:
1794 Villum Sørensen, se ovenfor
1805 Birgitte Maria Christensdatter
1813 Christian Nissen (Fisker)
1855 Nis Peder Christiansen
Matr. 1 hartkorn delt til 2 1 2 2 Enesøgaard:
1794 Jørgen Sørensen *1756c Ejstrup?
1817 Søren Jørgensen
Matr. 1A hartkorn 1 4 0 1
1859 Villads Jensen
1895 Peder Jensen (Pæ Villesen)
Matr. 1B hartkorn 0 3 1 2¼ husmandssted
1859 Jørgen Jørgensen
1864 Johannes Pedersen